AFVIST!

Som holdet bag filmen om de afviste irakere i Brorsons Kirke siger: Se den, del den og vær med til at fortælle historien om irakerne i Brorsons Kirke. Filmen er på knap 15 minutter, ergo har man ingen undskyldninger for ikke at se den. =)

http://vimeo.com/7610646

En ny blog.

Jeg har i lang tid ventet på en vis blog/hjemmeside, og nu er den endelig kommet – nemlig en blog om forskellige ahadith, beretninger. Jeg har i hvert fald altid haft stor glæde af dem, da jeg finder dem enormt nyttige på mange punkter. Jeg synes, at man bør tage et kig forbi den nye blog, og se på, hvad bloggerne har at skrive. Jeg ved i hvert fald, at jeg selv vil følge med.

Bloggen er som følger:

http://alalbayt.wordpress.com/

Jihad i Koranen

Det første slag udkæmpet af Profeten(sa) og hans ledsagere var en forsvarskrig. Det er kendt som slaget ved Badr, et sted “nær” byen Medina (for at være mere præcis, ligger det ca. 128 km. fra Medina). Dette var et slag hvor Profeten med sine ledsagere stod over for fjenden, der var kommet helt fra Mekka som stadig blev kontrolleret af de vantro.
De første vers om den lille jihad, den væbnede kamp, som tydeligt bliver forklaret:

“Tilladelse (til at kæmpe) gives dem, mod hvem der kæmpes, fordi de har lidt uret. Og Allah er visselig Mægtig til at hjælpe dem […]“ – [Koranen: 22:39]

Og:

“(Tilladelse gives) dem, der er blevet drevet ud af deres hjem med urette[…]“ – [Koranen:22:40]

Altså bliver der her henvist til de vantro i Mekka, der førte krig mod Profeten(sa) og hans ledsagere i Medina. Koranen siger endvidere:

“Og kæmp for Allahs sag mod dem, som bekæmper jer, men vær ikke angribere, thi Allah elsker ikke angriberne.” – [Koranen: 2:190]

I dette vers er der tale om at reagere på en krig således, at du må forsvare dig selv; der er overhovedet ikke tale om at indlede kamp. Selv i den defensive tilstand af kamp, advarer Gud den Almægtige muslimerne, at de ikke må ‘overgå’ de rigtige og forsvarlige grænser.
Islam lærer os, at muslimer bør være stærke for at forsvare dem selv, men dette betyder ikke at de skal være aggressive og uretfærdige. Gud har fastsat denne generelle vejledning meget tydeligt, når Han tiltaler muslimerne på følgende måde:

“Og gør rede for dem (der kæmper mod jer) hvad I formår af (krigs-)magt og af beredne grænsevagter, hvormed I kan skræmme Allahs fjende og jeres fjende og andre foruden dem. I kender dem ikke, (men) Allah kender dem. Og hvad I end giver ud for Allahs sag skal gengældes jer, og der skal ikke gøres jer uret.” – [Koranen: 8:60]

Efter at have givet denne generelle vejledning for at være stærk og parat til at forsvare os selv, fortsætter verset:

“Men hvis de viser tilbøjelighed til fred, så vær du også tilbøjelig dertil, og sæt din lid til Allah, thi Han er den Althørende, den Alvidende.” – [Koranen: 8:61]

Kort fortalt, ønsker Islam at muslimer skal være stærke, for derved ikke at blive hundset rundt med og behandlet skidt af andre. De er dog nødsaget til at slutte fred selv mod deres fjender, hvis der tilbøjelighed til fred fra fjendens side.

Tekst og kontekst

Nogle forfattere og talere citerer de koraniske vers ud af kontekst og forsøger at klandre Islam for at fremme vold og terrorisme. De tager en ‘tekst’ og bruger den uden sin ‘kontekst’; med andre ord, begår de citatfusk.
Det er ligesom når nogle mennesker “undersøger” Bibelen og vælger de følgende ord eller sætninger, for at bevise at Bibelen opfordrer til vold:

“Take all the leader of these people, kill them.” (Numbers 25:7)

“Now kill all the boys. And kill every woman who has slept with a man, but save for yourselves every girl who has never slept with a man.” (Numbers 31:17-18)

“Kill every male and every woman who is not a virgin.” (Judges 21:11)

Ingen retsindig person ville acceptere sådan en “ude af kontekst”-præsentation af de Bibelske vers. Alligevel ser vi dog kristne evangelister og missionærer gøre nøjagtigt det samme med Koranen uden tøven.
Så lad os tage et kig på nogle eksempler af Koranens tekst taget ud af dens kontekst.

Første eksempel:

“Og dræb dem, hvor I end finder dem[…]“ – [Koranen: 2:191]

For at forstå den fulde kontekst af verset, læs da hele vers 190 til og med 193 tilsammen:

“Og kæmp for Allahs sag mod dem, som bekæmper jer, men vær ikke angribere, thi Allah elsker ikke angriberne. [2:190] Og dræb dem, hvor I end finder dem, og driv dem ud fra (den by), hvorfra de fordrev jer, thi forfølgelse er værre end krig. Men bekæmp dem ikke ved den Hellige Moské, førend de bekæmper jer der. Men hvis de kæmper mod jer, så bekæmp dem. Således (er) de vantros belønning. [2:191] Men hvis de afstår (fra kamp), så er Allah visselig Tilgivende, Barmhjertig. [2:192] Og bekæmp dem, indtil der ikke er mere forfølgelse, og troen på Allah er (fri). Men hvis de afstår (fra kamp), så (skal de vide), at der kun er fjendskab mod de uretfærdige.” [Koranen: 2:193]

(NB: den ‘Hellige Moské’ er Kabba’en i Mekka)
Konteksten klargør altså at vers 191 tillader muslimerne i Medina at forsvare sig mod overfaldene og angrebene fra de vantro i Mekka. Den siger absolut ikke, at muslimer bør gå hen og dræbe vantro i verdenen hvor end de finder dem!

Andet eksempel:
Kapitel 4 (Sura Al-Nisa’), vers 74, der angiveligt opfordrer til at udgyde blod:

“Lad dem da kæmpe for Allahs sag – de, der vil sælge det nærværende liv for det kommende. Og den, der kæmper for Allahs sag – om han så falder eller sejrer – ham vil vi give en stor belønning.” – [Koranen: 4:74]

De der citerer ovenstående vers, undlader næste vers(som det passer dem), nr. 75, der forklarer formålet og retfærdiggørelsen af den lille/mindre jihad:

“Hvad fejler jer da, at I ikke kæmper for Allahs sag og for de svage blandt mændene og kvinderne og børnene – dem, der siger: Vor Herre, før os ud af denne by, hvis beboere er undertrykkere, og skænk og en beskytter fra Dig Selv, og skænk os en hjælper fra Dig Selv.” – [Koranen: 4:75]

Dette vers opfordrer tydeligt muslimerne til at forsvare de undertrykte mænd, kvinder, og børn. Bør en guddommelig religion da ikke forsvare de undertrykte mænd, kvinder og børn? Hvor er rimeligheden henne, hvis man finder sig i undertrykkelse?

Tredje eksempel:

“[…]Bekæmp så vantroens ledere[…]“ – [Koranen: 9:12]

Dette er kun en den af den passage, hvor Gud taler om muslimerne i Medina og deres aftale om våbenhvile med de ikke-troende i Mekka. Læs da fra vers 12 til og med 15:

“Og hvis de bryder deres eder, efter at de har sluttet pagt, og begår overgreb mod jeres religion, bekæmp så vantroens ledere, thi for dem betyder eder intet, for at de må afholde sig (fra angreb). [9:12] Vil I ikke kæmpe mod et folk, som har brudt deres eder, og som planlagde at uddrive Sendebuddet, når de begyndte (fjendtlighederne) mod jer i første omgang? Mon I frygter dem? Men Allah har større krav på at I frygter Ham, hvis I er troende. [9:13] Kæmp (da) mod dem. Allah vil straffe dem ved jeres hænder og beskæmme dem og hjælpe jer mod dem og rense hjerterne på et folk, som tror. [9:14] Og Han vil fjerne vreden fra deres hjerter. Og Allah vender Sig (nådigt) til hvem Han vil, og Allah er alvidende, Alvis.[9:15]“

Konteksten giver klart retten til forsvar for den enkelte muslim, men den fremmer på ingen måde aggression. Igen, skal man som muslim ikke finde sig i undertrykkelse og angreb uden videre. Man skal ikke stå som en kujon og opleve undertrykkelse, uden at gøre noget ved dette. Allah(swt) er retfærdig, og giver derfor retten til forsvar. Gjorde Han(swt) ikke dette, kunne man lige så godt ligge sig ned og se sig besejret, og i værste fald, endda miste livet(eksempelvis i kamp).

Fjerde eksempel:

“[…]og bekæmp afgudsdyrkerne alle til hobe.” – [Koranen: 9:36]

I virkeligheden er denne sætning en del af et helt vers, hvor Gud taler om helligheden af fire af de tolv måneder, hvor man ikke må gøre sig selv uret. Efterfølgende fortsætter verset:

“[…] og bekæmp afgudsdyrkerne alle til hobe, ligesom de bekæmper jer alle til hobe, og vid, at Allah er med de retfærdige.” – [Koranen: 9:36]

De, der gerne tager dette koraniske vers ud af dets kontekst, udelader “pudsigt nok” delen med: “ligesom de bekæmper jer alle til hobe.” Som man kan se, svarer dette vers også på aggression påbegyndt af polyteisterne mod muslimerne; verset snakker ikke om selv at indlede krig.

Konklusion
Fra disse eksempler, er det temmelig klart, at Islam ikke snakker om den mindre/lille jihad for at man skal angribe hinanden, eller indlede en krig; den tillader snarere muslimer at fysisk forsvare deres liv, ejendomme og lande imod ethvert angreb, og også at bekæmpe tyranni mod de undertrykte mænd, kvinder og børn.
Versene omhandlende afgudsdyrkerne i Mekka er meget specifikke og relateret til den pågældende periode. Lad os igen se på kapitel 22, vers 39-40:

“Tilladelse (til at kæmpe) gives dem, mod hvem der kæmpes, fordi de har lidt uret. Og Allah er visselig Mægtig til at hjælpe dem.[22:39] (Tilladelsen gives) dem, der er blevet drevet ud af deres hjem med urette, kun fordi de sagde: Vor Herre er Allah (alene). Og hvis Allah ikke drev visse mennesker tilbage ved hjælp af andre mennesker[dvs. ved krig], så ville visselig klostre og kirker og synagoger og moskeer, hvori Allahs navn ihukommes meget, være blevet revet ned. Og Allah vil visselig den, der hjælper Ham, thi Allah er Stærk, Almægtig.[22:40]“

Islam behandler det realistiske, menneskelige samfund, og ikke det idealistiske samfund. Det kan godt være, at kristendommen siger, at man skal vende den anden kind til, men hvor realistisk er dette, hvis man er under angreb og undertrykkelse? Skal man blot sidde i sit hjem og byde fjenderne velkomne og fortælle dem, at de snildt kan gøre hvad de har lyst til, og blot se på deres grusomme handlinger? Uden retten til forsvar ville vi være hjælpeløse, besejrede, og uduelige.
Man skulle tro, at man ikke behøvede at forklare det følgende, men, nu gør jeg det alligevel, da nogle mennesker åbenbart stadig har svært ved at skelne mellem den korrekte jihad i Koranen, og sindssyg-Osama-bin-Laden-jihad: Der er intet jihad over det, at man slår uskyldige mennesker ihjel, og siger, at det er for Allahs(swt) skyld og jeg ved ikke hvad. Allah(swt) kræver ikke angreb af os, men forsvar. Om så hele verdens muslimer begik Bin Laden-jihad, ville dette ikke gøre det mere korrekt. Det ville stadig gå imod selve religionen Islam, og hvad den står for. Om så “muslimer” har gjort dette gennem århundreder, er det stadig ikke rigtigt af den grund. Som Imam Ali(as) sagde, er sandheden ikke nødvendigvis med flertallet- og det er sådan set samme princip her: at mange mennesker udfører/har udført en bestemt ting, betyder det ikke automatisk, at det er sådan tingene bør være og foregå. Vi har Koranen og den bør vi følge som retningslinje, og gør vi dette, ville den mindre jihad aldrig have foregået som den desværre tidligere har gjort. Dog ved almene muslimer dog stort set godt nu, at den mindre jihad altså ikke betyder, at man skal slå alle ihjel, der ikke kalder sig muslimer.
Man bør huske på, at selv en fredsfyldt kærlighedsroman, kan man få til at blive en negativ, hadefuld roman, hvis man piller i teksten som man ønsker. Alt bør læses og forstås i dets kontekst, for ikke at blive ødelagt og misforstås.

Glem desuden ej Den Store Jihad, som jo er den allervigtigste, og som enhver muslim bør udføre.
(NB: Artiklen her er en blanding af en oversættelse fra en artikel af Sayyid Muhammad Rizvi, og noget jeg selv har skrevet)

“You’re not welcome here..”

I mit tidligere indlæg skrev jeg godt nok, at mit næste indlæg ville omhandle jihad i Koranen, men jeg kunne dog ikke lade være med at kommentere en vis ting, som alle nok enten har læst eller hørt. Nemlig sagen om, at udlændinge kan få 100.000,- for at rejse “hjem”.

Magen til fornærmelse skal man længe lede efter. Fedt at få udlændinge til at føle sig mere uvelkomne end de allerede gør. TAK, Pia og co. TAK! Jeg kan især godt lide den del med, at det er udlændinge fra ikke-vestlige lande, dvs. at man sådan set mener muslimer, men dog ikke vil sige det på en direkte måde. Ikke nok med at det er en utrolig uigennemtænkt beslutning, er det endvidere også en utrolig dum beslutning. De folk, der allerede havde tænkt sig at forlade landet, “vinder” ved dette(hvis man da kan kalde det at “vinde”, da man ikke kan komme langt med 100.000), og de “utilpassede” tror jeg næppe vil forlade Danmark for sølle 100.000,-.For ikke at nævne, at jeg ikke ligefrem tror at det gavner integrationen i landet, når man får de herboende udlændinge til at fremstå som overflødige.

Nej, jeg ønsker ikke medlidenhed eller noget som helst, og jeg er faktisk træt af, at man altid skal forklare sig, når man skriver sådanne indlæg, men come on, people, ville I ikke selv blive fornærmede hvis det var jer? ….Nå, skal Fatima droppe sin uddannelse og liv, give afkald på sit danske statsborgerskab, og forlade landet? Er man virkelig så stor en byrde?

¿Dios, cuando venga el día..?                                                                                         

Opdatering

En el nombre de Dios, El Compasivo, El Misericordioso.

Jeg skriver dette indlæg for at fortælle, at jeg ikke har glemt bloggen. Jeg er godt klar over, at jeg har været ret ‘fraværende’ og ikke haft tid til hverken at skrive nye indlæg eller at kommentere ordentligt på hvad der bliver skrevet i bloggen. Jeg er tidspresset for tiden med en masse ting: universitetslivet, mit arbejde, en masse lektier og afleveringer, mit privatliv, nogle nye projekter jeg skal til at i gang med, og en masse andet. Jeg kan dog fortælle, at jeg allerede forbereder næste indlæg i bloggen, som kommer til at hedde, om Gud vil: “Jihad i Koranen”. Jeg skal dog bare oversætte en masse for at udgive indlægget, og så snart jeg får tid og får oversat det hele, får jeg smækket indlægget her på bloggen.

Jeg håber at I har tålmodighed med mig, og ikke glemmer bloggen. =)

De sidste ord, det sidste farvel..

En kort og kendt fortælling om Fatima Al-Zahraas(as), Profetens datters afsked. Inden denne mærkværdige og elskværdige kvindes død, havde hun en kort samtale med sin mand, Imam Ali(as), som jeg faktisk ikke har oversat fra arabisk til dansk, men fra engelsk til dansk. Denne er fra Nahjul Balagha.

Fatimas(as) sidste ord til Imam Ali(as) inden sin bortgang:

“Ali! Du ved også at dette er den sidste dag af mit liv. Jeg er lykkelig og jeg er samtidigt også ked.
-Lykkelig, fordi at mine problemer/bekymringer snart vil være ovre og jeg skal møde min far. Og jeg er ked, fordi jeg skilles fra dig.
-Jeg beder dig, Ali! Notér dig hvad jeg siger, og gør som jeg ønsker at du skal gøre. Efter mig kan du giftes med hvem som helst der behager dig, men du skal ægte dig min kusine Yamama – hun elsker mine børn og Hussein er meget knyttet til hende. Lad Fidha blive med jer selv efter hendes ægteskab, hvis hun ønsker dette – hun var mere end blot en tjenestepige for mig; jeg elskede hende som min datter.
-Ali! Begrav mig om natten og lad ikke de, som har været så ubarmhjertige ved mig deltage i begravelsen. Lad ikke min død berøve dig modet, du er nødt til at tjene Islam og menneskeligheden i lang tid igen. Lad ikke mine lidelser gøre dit liv bittert, lov mig det Ali.”
Imam Ali(as) sagde: “Ja Fatima, jeg lover dig det”.
-Vores frue Fatima(as) fortsatte: “Ali, jeg ved hvor meget du elsker mine børn, men vær meget påpasselig med Hussein.  Han elsker mig højt og vil savne mig tungsindigt; vær en moder for ham.  Indtil min sidste sygdom, plejede han at sove ved mit bryst og han savner det allerede.
-Græd ikke Ali! Jeg ved med dit rå ydre, hvilket ømt hjerte du besidder. Du har allerede båret på for meget og skal bære på mere.
-Farvel Ali! Sig farvel til mig..” (Afskedig mig..)
Sorgen havde chokeret Imam Ali(as) og hans ord var blandet med tårer. Han sagde: “Farvel Fatima..”
-Da hun hørte dette, sagde hun: “Må den Barmhjertige Gud hjælpe dig med at bære disse sorger og lidelser tålmodigt. Lad mig nu være alene med Gud. “
Efter disse ord drejede hun sig i retning af sit bøn-tæppe og knælede for Gud.  Efter et lille stykke tid da Imam Ali(as) trådte ind i værelset, fandt han hende stadig knælende, men sjælen var gået bort for at tilslutte sig sin fader i hans verden af ynde, barmhjertighed og kraft.

Hun døde enormt ung..

Imam Ali(as) siger: “En blomst kvalt i fødselen, den var fra Paradis og vendte tilbage til Paradis..Men har efterladt dens duft i mit sind.”

Prøv ikke at grine!

Inde på www.shiaonline.dk havde en moderator indsat denne video, som jeg fandt ret morsom, og jeg ville derfor dele den med jer. Hvis man læser inde på YouTube, står der, at man hverken må smile eller grine når man ser denne video, meeeen..Jeg synes nu det ville være umuligt, hvis man ikke havde lov at smile..Såeh..Prøv at se om I ikke kan klare ikke at grine, og hvis ikke det lykkes jer, så prøv at huske hvor mange sekunder/minutter I kunne holde til.

Despiértense ya!

No me importa su ropa, no me importa su maquillaje tan loca, no me importan sus anillos grandes y feos, no me importan sus fotos, y ni siquiera me importa toda su vida – pues no me importa EN ABSOLUTO! Dios mio, que chicas tan…GAAAAH…Que se ocupen de cosas más importantes! …….Qué es esto; mostrar su cuerpo en el INTERNET, sabiendo que desconocidos, extraños van a ver su cuerpo y sus fotos!? Que tonteria!

Toda la vida no es sólo moda y siguiendo la moda-ya hasta que no son modistas porque toda su ropa es HORRIBLE! Me oyen? H-O-R-R-I-B-L-E!  Ahh sí, y saben, chicas? Su ropa y su estilo no es único!

Por el amor de Dios, despiértense, chicas, despiértense! Los pido, chicas, despiértense por favor!

…ابا صالح

Eid mubarak

Salam

Nu hvor Ramadanen er overstået, og det er blevet Eid, ønsker jeg hermed alle mine muslimske søskende eid/bayram mubarak. Jeg håber at I alle har haft en god Ramadan måned, hvor I har kunne komme tættere på Skaberen. Og må Allah(swt) tilgive alle vore synder, og lade os stræbe efter det hensides. Jeg sidder nu alligevel her og er lidt ked af, at denne hellige måned allerede er ovre. Men vi oplever den inshaallah igen næste år.

Jeg er desværre en af dem, som aldrig har haft holdt eid som så mange muslimer holder det. Det eneste jeg har gjort i dag var, at jeg havde bagt kager til mit arbejde, og lykønskede dem fra arbejde og andre muslimske venner. Andre muslimer plejer at samles med familie eller venner, men sådan er det nu ikke herhjemme hos os. Vi har absolut intet blodrelateret familie her i DK, og desuden, har vi alle for travlt til “rigtigt” at holde eid. Vi bor desuden heller ikke i KBH som de fleste muslimer gør, og derfor er det lidt svært rigtigt at “være med”. Anyway, jeg synes alligevel at folk overdriver tingene lidt når det er eid. Så jeg er i bund og grund tilfreds med mine eid-dage. Dog har min mor fortalt os, at vi aldrig helt kommer til at forstå, hvad det vil sige at holde eid. Hun siger, at det er utroligt anderledes i Irak, og meget hyggeligere, da man er samlet med familie og tætte venner, og at det generelt bare er en anden følelse man har dernede. Her er eid for mig bare en ganske almindelig dag, hvor jeg lykønsker venner og eh..Åbenbart bager kage!

Nå, jeg håber at I har en lidt sjovere dag end min! For nu kalder lektierne..