“You’re not welcome here..”

I mit tidligere indlæg skrev jeg godt nok, at mit næste indlæg ville omhandle jihad i Koranen, men jeg kunne dog ikke lade være med at kommentere en vis ting, som alle nok enten har læst eller hørt. Nemlig sagen om, at udlændinge kan få 100.000,- for at rejse “hjem”.

Magen til fornærmelse skal man længe lede efter. Fedt at få udlændinge til at føle sig mere uvelkomne end de allerede gør. TAK, Pia og co. TAK! Jeg kan især godt lide den del med, at det er udlændinge fra ikke-vestlige lande, dvs. at man sådan set mener muslimer, men dog ikke vil sige det på en direkte måde. Ikke nok med at det er en utrolig uigennemtænkt beslutning, er det endvidere også en utrolig dum beslutning. De folk, der allerede havde tænkt sig at forlade landet, “vinder” ved dette(hvis man da kan kalde det at “vinde”, da man ikke kan komme langt med 100.000), og de “utilpassede” tror jeg næppe vil forlade Danmark for sølle 100.000,-.For ikke at nævne, at jeg ikke ligefrem tror at det gavner integrationen i landet, når man får de herboende udlændinge til at fremstå som overflødige.

Nej, jeg ønsker ikke medlidenhed eller noget som helst, og jeg er faktisk træt af, at man altid skal forklare sig, når man skriver sådanne indlæg, men come on, people, ville I ikke selv blive fornærmede hvis det var jer? ….Nå, skal Fatima droppe sin uddannelse og liv, give afkald på sit danske statsborgerskab, og forlade landet? Er man virkelig så stor en byrde?

¿Dios, cuando venga el día..?                                                                                         

Opdatering

En el nombre de Dios, El Compasivo, El Misericordioso.

Jeg skriver dette indlæg for at fortælle, at jeg ikke har glemt bloggen. Jeg er godt klar over, at jeg har været ret ‘fraværende’ og ikke haft tid til hverken at skrive nye indlæg eller at kommentere ordentligt på hvad der bliver skrevet i bloggen. Jeg er tidspresset for tiden med en masse ting: universitetslivet, mit arbejde, en masse lektier og afleveringer, mit privatliv, nogle nye projekter jeg skal til at i gang med, og en masse andet. Jeg kan dog fortælle, at jeg allerede forbereder næste indlæg i bloggen, som kommer til at hedde, om Gud vil: “Jihad i Koranen”. Jeg skal dog bare oversætte en masse for at udgive indlægget, og så snart jeg får tid og får oversat det hele, får jeg smækket indlægget her på bloggen.

Jeg håber at I har tålmodighed med mig, og ikke glemmer bloggen. =)

De sidste ord, det sidste farvel..

En kort og kendt fortælling om Fatima Al-Zahraas(as), Profetens datters afsked. Inden denne mærkværdige og elskværdige kvindes død, havde hun en kort samtale med sin mand, Imam Ali(as), som jeg faktisk ikke har oversat fra arabisk til dansk, men fra engelsk til dansk. Denne er fra Nahjul Balagha.

Fatimas(as) sidste ord til Imam Ali(as) inden sin bortgang:

“Ali! Du ved også at dette er den sidste dag af mit liv. Jeg er lykkelig og jeg er samtidigt også ked.
-Lykkelig, fordi at mine problemer/bekymringer snart vil være ovre og jeg skal møde min far. Og jeg er ked, fordi jeg skilles fra dig.
-Jeg beder dig, Ali! Notér dig hvad jeg siger, og gør som jeg ønsker at du skal gøre. Efter mig kan du giftes med hvem som helst der behager dig, men du skal ægte dig min kusine Yamama – hun elsker mine børn og Hussein er meget knyttet til hende. Lad Fidha blive med jer selv efter hendes ægteskab, hvis hun ønsker dette – hun var mere end blot en tjenestepige for mig; jeg elskede hende som min datter.
-Ali! Begrav mig om natten og lad ikke de, som har været så ubarmhjertige ved mig deltage i begravelsen. Lad ikke min død berøve dig modet, du er nødt til at tjene Islam og menneskeligheden i lang tid igen. Lad ikke mine lidelser gøre dit liv bittert, lov mig det Ali.”
Imam Ali(as) sagde: “Ja Fatima, jeg lover dig det”.
-Vores frue Fatima(as) fortsatte: “Ali, jeg ved hvor meget du elsker mine børn, men vær meget påpasselig med Hussein.  Han elsker mig højt og vil savne mig tungsindigt; vær en moder for ham.  Indtil min sidste sygdom, plejede han at sove ved mit bryst og han savner det allerede.
-Græd ikke Ali! Jeg ved med dit rå ydre, hvilket ømt hjerte du besidder. Du har allerede båret på for meget og skal bære på mere.
-Farvel Ali! Sig farvel til mig..” (Afskedig mig..)
Sorgen havde chokeret Imam Ali(as) og hans ord var blandet med tårer. Han sagde: “Farvel Fatima..”
-Da hun hørte dette, sagde hun: “Må den Barmhjertige Gud hjælpe dig med at bære disse sorger og lidelser tålmodigt. Lad mig nu være alene med Gud. “
Efter disse ord drejede hun sig i retning af sit bøn-tæppe og knælede for Gud.  Efter et lille stykke tid da Imam Ali(as) trådte ind i værelset, fandt han hende stadig knælende, men sjælen var gået bort for at tilslutte sig sin fader i hans verden af ynde, barmhjertighed og kraft.

Hun døde enormt ung..

Imam Ali(as) siger: “En blomst kvalt i fødselen, den var fra Paradis og vendte tilbage til Paradis..Men har efterladt dens duft i mit sind.”

Prøv ikke at grine!

Inde på www.shiaonline.dk havde en moderator indsat denne video, som jeg fandt ret morsom, og jeg ville derfor dele den med jer. Hvis man læser inde på YouTube, står der, at man hverken må smile eller grine når man ser denne video, meeeen..Jeg synes nu det ville være umuligt, hvis man ikke havde lov at smile..Såeh..Prøv at se om I ikke kan klare ikke at grine, og hvis ikke det lykkes jer, så prøv at huske hvor mange sekunder/minutter I kunne holde til.

Despiértense ya!

No me importa su ropa, no me importa su maquillaje tan loca, no me importan sus anillos grandes y feos, no me importan sus fotos, y ni siquiera me importa toda su vida – pues no me importa EN ABSOLUTO! Dios mio, que chicas tan…GAAAAH…Que se ocupen de cosas más importantes! …….Qué es esto; mostrar su cuerpo en el INTERNET, sabiendo que desconocidos, extraños van a ver su cuerpo y sus fotos!? Que tonteria!

Toda la vida no es sólo moda y siguiendo la moda-ya hasta que no son modistas porque toda su ropa es HORRIBLE! Me oyen? H-O-R-R-I-B-L-E!  Ahh sí, y saben, chicas? Su ropa y su estilo no es único!

Por el amor de Dios, despiértense, chicas, despiértense! Los pido, chicas, despiértense por favor!

…ابا صالح

Eid mubarak

Salam

Nu hvor Ramadanen er overstået, og det er blevet Eid, ønsker jeg hermed alle mine muslimske søskende eid/bayram mubarak. Jeg håber at I alle har haft en god Ramadan måned, hvor I har kunne komme tættere på Skaberen. Og må Allah(swt) tilgive alle vore synder, og lade os stræbe efter det hensides. Jeg sidder nu alligevel her og er lidt ked af, at denne hellige måned allerede er ovre. Men vi oplever den inshaallah igen næste år.

Jeg er desværre en af dem, som aldrig har haft holdt eid som så mange muslimer holder det. Det eneste jeg har gjort i dag var, at jeg havde bagt kager til mit arbejde, og lykønskede dem fra arbejde og andre muslimske venner. Andre muslimer plejer at samles med familie eller venner, men sådan er det nu ikke herhjemme hos os. Vi har absolut intet blodrelateret familie her i DK, og desuden, har vi alle for travlt til “rigtigt” at holde eid. Vi bor desuden heller ikke i KBH som de fleste muslimer gør, og derfor er det lidt svært rigtigt at “være med”. Anyway, jeg synes alligevel at folk overdriver tingene lidt når det er eid. Så jeg er i bund og grund tilfreds med mine eid-dage. Dog har min mor fortalt os, at vi aldrig helt kommer til at forstå, hvad det vil sige at holde eid. Hun siger, at det er utroligt anderledes i Irak, og meget hyggeligere, da man er samlet med familie og tætte venner, og at det generelt bare er en anden følelse man har dernede. Her er eid for mig bare en ganske almindelig dag, hvor jeg lykønsker venner og eh..Åbenbart bager kage!

Nå, jeg håber at I har en lidt sjovere dag end min! For nu kalder lektierne..

Una pausita

Hej alle zusammen!

Som I måske har bemærket, har jeg ikke været så aktiv med blogging på det sidste. Skole, transport, lektier og arbejde tager al min tid her på det seneste, og derfor har jeg ikke så meget tid til bloggen længere. Et eksempel på dette var i går – jeg kom hjem fra skole kl. 23..:/ Anyway, jeg vil derfor ikke blogge i sådan en travl og stresset tid, derfor finder jeg det bedst, at holde en lille pause. Jeg har end ikke læst de seneste kommentarer på bloggen, og jeg beklager! Selv om jeg vil holde en pause, lover jeg, at jeg nok snart skal få kigget på kommentarerne og få svaret!

“Pausita” på spansk betyder “lille pause”, så jeg håber, at pausen ikke kommer til at vare længe.

I må alle have det rigtigt godt!

Guldkorn fra Imam Al Hassan(as)

I anledning af Imam Al Hassans(fred være med ham) fødselsdag, lykønsker jeg alle muslimer med denne vidunderlige fødsel. Jeg har valgt at oversætte nogle af Imamens(as) udtalelser.

Here we go:

Da Imamen(fred være med ham) blev spurgt om fromhed - Svarede Imamen(as):
“At længes efter dyden, og ikke at længes efter denne verden.”

Da Imamen(as) blev spurgt om mandighed – svarede Imamen(as):
“Beskyttelse af religion, selvrespekt, skånsomhed, godgørenhed, udførelse af ens pligter, og at være venlig over for andre mennesker.”

Da Imamen(as) blev spurgt om gavmildhed - svarede Imamen(as):
“At give uden anmodning, og at bespise andre under tørke.” (altså fattigdom)

Da Imamen(as) blev spurgt om sparsommelighed – svarede Imamen(as):
“At anse hvad du har som værdighed, og hvad du forbruger som spild.”

Da Imamen(as) blev spurgt om frihed – svarede Imamen(as):
“At være tilfreds med ens skæbne, hvor bitter den end måtte være.”

Da Imamen(as) blev spurgt om fattigdom – svarede Imamen(as):
“Grådighed for alting.”

Da Imamen(as) blev spurgt om værdighed – svarede Imamen(as):
“At komme godt ud af det med venner og vedligeholde gode nabovenlige forhold.”

Da Imamen(as) blev spurgt om meningsløshed – svarede Imamen(as):
“Selvoptagethed og ikke at respektere sin kone.”

Imam Al Hassan Al Mujtaba(as):

“O’ folk! Jeg hørte min bedstefar, Guds budbringer sige: Jeg er byen af lærdom(og/eller kundskab/kendskab), og Ali, fred være med ham, er porten. Hvordan kan man træde ind i byen uden at gå igennem porten?”

“Hold mund og snak dansk!”

Forestil jer..I er på posthuset(hæhæ), og I finder ud af, at deres frimærkehæfter er udsolgt..I udbryder et “Dammit”. Men hov hov hov..Hvad var det nu lige I gjorde!? Hvordan kunne I dog!? Sagde I rent faktisk lige et ord, der ikke var dansk?

I ringer til alarmcentralen..Stuen står i flammer..Brandvæsnet kommer, og I har endnu ikke lært det danske sprog så godt. I forklarer brandmændende hvad er sket på engelsk…Hov hov hov IGEN! Hvad var det nu lige I gjorde!? Hvordan kunne I dog!? Snakkede I rent faktisk et andet sprog end dansk!?

Ja, dette er åbenbart situationer, folk i Slovakiet skal frygte at komme ud i. Dr.dk skriver:

“EU-landet Slovakiet har i den her uge indført en sproglovgivning, som gør det forbudt at tale andet end slovakisk på offentlige steder. Det er et problem for de omkring en halv million ungarere som bor i Slovakiet.”

Og:

“- Loven prøver at detailregulere sprogbrugen. Hvis en ungarsk talende brandmand skal slukke brand hos en ungarer i Slovakiet kan de ricikere at få en bøde på 5000 euro for at tale ungarsk sammen.”

Ja, I læste rent faktisk korrekt – man kan risikere(og ikke riCikere, DR!) at få en bøde, for at snakke andet end slovakisk. Yndigt, ikke?

Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige til denne latterlige lov. Hvad med alle de ungarere, som artiklen også skriver om? Hvad skal de nu gøre, når de er på offentlige steder? Bare holde mund eller få bøder? Og hvad med turister og folk der bare generelt besøger landet og/eller venner? Dette er jo på ingen måde gennemtænkt!

Slovakiet giver sgu DF gode ideer. Jeg tør vædde med, at fru Pia synes om denne lov, og var det op til hende, ville hun sikkert også selv indføre sådan en lov i Danmark. Jeg gider i hvert fald ikke forestille mig sådan et Danmark..