“Sådan får du dit drømmebryllup”

Vejret er skønt, solen skinner, høretelefonerne sidder som de skal, og Fatima sidder alene og tænker på noget, som udvikler sig til endnu et indlæg. Piger og bryllupper strejfer mine tanker.

Hvorfor skal piger næsten fra barnsben af, altid bombarderes med information om hvordan de får deres drømmevryllup? Hvorfor al den snak om den perfekte kage, smukkeste brudekjole, fancy invitationer, flotteste sal, og jeg kunne blive ved. Hvorfor er det gået hen og blevet således at det ikke er selve ideen om at to mennesker forenes, der er det vigtigste i et bryllup? Hvorfor er brudepigernes kjoler og de flotte invitationer blevet prioteret højst? En pige kan se i programmer, læse i blade osv. om hvad og hvordan hun skal gøre til sit bryllup punkt for punkt. Hvad er det næste? Skal vi nu også læse om hvilke mænd vi skal giftes med, eller hvordan hænger det hele sammen?

Jeg mener bestemt at et ægteskab er smukt og noget vi alle bør opleve, men det skal for Guds skyld ikke blæses alt for meget op. Når jeg hører om de bryllupper de fortæller mig om på arbejde, sidder jeg tilbage med en utrolig dårlig smag i munden. Jeg får virkelig ondt af den unge mand der skal giftes. Ofte har mænd der skal giftes, et arbejde. De slider på arbejde, og sparer penge op og en dag skal de giftes. Hvorfor skal al deres hårde arbejde og slid gå på én dag? Ja, ja, så hører man kvinderne sige, at det jo er dén vigtigste dag i ens liv. Det er også forståeligt nok, men hvis de virkelig elsker deres kommende mand, eller bare holder af ham, er det så ikke nok at de fejrer den dag med HAM? Man kan sagtens holde et enkelt og smukt bryllup, uden at overdrive. Er de flotte, dyre, hvide duge, og den stooore kage virkelig så vigtige? Eller er det bare vi nærmest er blevet hjernevasket med, siden vi var helt små piger?

Er det virkelig gået hen og blevet sådan, at man nærmest skal skamme sig, hvis man ikke har brugt mindst 100.000,- på sit bryllup? Et bryllup er én enkelt dag, mens ægteskabet er hvad der varer hele livet.

Jeg fik for noget tid siden at vide af en veninde, at jeg var følelseskold. Hvorfor, tænker man måske? Af den simple grund, at jeg ikke vidste hvordan min brudekjole skulle se ud, når jeg en dag blev gift. “Jamen det er jo noget alle piger drømme om. Helt fra dengang de legede med dukker”. Tro mig, jeg har skam leget med dukker, men ikke én eneste gang i mit liv, har jeg tænkt på hvordan en evt. brudekjole skulle se ud.

Det er gået hen og blevet sådan, at man nu ikke taler om parrene og om hvor godt de passer sammen eller andet, men man går rundt og snakker om hvilket bryllup var det dyreste, det flotteste, hvilke par fik de flotteste gaver osv. Ærgerligt.

Nu sidder jeg så tilbage her og skal afslutte mit indlæg, mens jeg samtidigt overvejer om jeg fejler noget, siden jeg ikke har det som de fleste piger. Meeen..Så tænker jeg alligevel, at jeg er lidt ligeglad. Vil nogle mennesker kalde mig “følelseskold” eller noget andet, så lad dem. Ikke alle piger drømmer om små porcelænsfigurer, hvide duge, hundredvis af roser, og store, dyre kager.