Fornærmelse big time!

Så jeg er på mit arbejde, og alt er som det plejer at være. Det blev lidt stille og der var ingen kunder i et par minutter. Pludselig kom en kunde hen til mig og snakkede løs, selv om hun kunne se at jeg havde gang i noget. Hun kunne jo bare tage hen til min kollega, tænkte jeg, men jeg sagde nu ikke noget. Hun stod og vrøvlede i fem minutter om noget hun havde læst i en avis. Noget med at der var forsinkelse med omdeling af pakkerne i et specielt sted. Jeg forklarede hende at Post Danmark ikke havde informeret os om dette, og derfor skulle hun ikke bekymre sig. Meeen..Hun blev nu ved med at vrøvle og jeg kunne mærke på mig selv, at vreden stille var ved at tage over. Men jeg forholdte mig nu i ro, og lod hende snakke med min kollega. Min kollega gav hende selvfølgelig også en lang forklaring, og hun var stadig..A pain in the *ss! For at sige det mildt..

Nå, men jeg tænkte at jeg kunne udnytte at der ingen kunder var(udover hende den irriterende, som snakkede med min kollega), og derfor tog jeg en karklud, åbnede døren og giv ud foran min kasse/skranken. Jeg begyndte stille og roligt at rengøre stedet, idet den vrøvlende kunde kom hen til mig. Hun begyndte selvfølgelig at fortælle den samme historie igen, og jeg havde ærlig talt fået nok. Jeg rengjorde stadig stedet, mens hun vrøvlede løs, og jeg forklarede hende det hele IGEN. Men nu kommer det utrolige! Hun holdte endelig sin mund i to sekunder. Derefter gav hun mig et ondt elevator-blik, kiggede på sin sko, og derefter pegede på sin sko, og sagde: “Vil du ikke ned og binde mine snørebånd!?” WHAT/HVAD/QUÉ/SHENU/WAS, tænkte jeg!? Hørte jeg lige rigtigt!? Spurgte denne mærkelige dame mig om jeg ville BINDE HENDES SNØREBÅND!? Jeg fik et chok, og jeg tror at jeg blev rød i hovedet af raseri. Magen til fornærmelse skal man længe lede efter. Jeg kiggede på hende og spurgte hende om hun virkelig troede at jeg ville ydmyge mig selv? Hvad troede hun at mit svar ville være? “Åååh ja, selvfølgelig vil jeg binde din sko, deres nåde. Jeg er din ydmyge tjener” – ?

Da jeg fortalte min kollega om hændelsen, blev han mildest talt sur. Han fortalte mig at jeg direkte skulle have peget på døren og råbt: “Ud!”.

Jeg har oplevet mange mærkelige ting i mit liv. Mobberi, drilleri, hån, spot, latterliggørelser, vold, og jeg kunne blive ved, men dette har slået en ny rekord af latterligheder! Aldrig i mit liv har jeg oplevet et menneske være SÅ flabet og bede mig om at gøre noget SÅ ydmygende.

Klamme dame. Ser jeg hende igen, skal hun fandeme ikke forvente at jeg vil ekspedere hende. Om jeg så bare står og glor og har intet at lave, kan hun glemme det. Fjols.