Adios!

Jeg ville bare hurtigt fortælle, at jeg i morgen rejser til Libanon, og er hjemme igen d. 14 juli, om Gud vil. Jeg ved derfor ikke, om jeg får mulighed for at blogge i den måned jeg er væk. Ønsk mig held og lykke med at komme hjem, da det er første gang jeg skal med flyveren alene! Håber ikke at jeg må ende i eh..Sydafrika! Vi tager nemlig hjem forskellige tidspunkter. Min far tager hjem efter en uge, jeg efter en måned, og de andre to bliver der lidt længere end jeg. Havde det ikke været for mit arbejde, og det faktum, at min kollega rejser når jeg kommer hjem, havde jeg nok blevet der lidt længere. Jeg har brug for VARME!

Ellers ønskes I alle en rigtig god sommer, og jeg håber inderligt, at vejret klarer lidt op herhjemme, så I andre også kan nyde solen.

Jeg aner faktisk ikke engang, hvad tid flyveren letter i morgen. Flot af mig!

Nå..Hasta luego, como dicen los españoles!

Familierne smider maden ud..Sørgeligt!

65 kg mad per dansker ender hvert år i skraldespanden. Men det er alle de andre, der smider ud, siger halvdelen af danskerne.

Hver familie smider et kvart ton mad ud

Mens masser af mennesker sulter verden over, så smider vi danskere kilovis af mad ud hvert år. Vi køber for meget ind, eller vi ombestemmer os og spiser på café eller restaurant – og så ryger en stor del af indholdet fra køleskabet i skraldespanden.

Hver dansker smider i gennemsnit 60-65 kg spiselige varer i skraldespanden hvert år, viser en undersøgelse fra Miljøstyrelsen, som Landbrugsraadets blad Foodculture citerer.

Vi er simpelthen blevet dårligere i et køkken, forklarer Preben Vestergaard Hansen, der er kandidat i husholdningsvidenskab ved Suhr’s videnscenter.

- Vi har et samtalekøkken, som indeholder al den teknik, vi skal bruge for at lave mad, men vi formår ikke at håndtere det. Vi prioriterer det ikke længere – det er ikke vigtigt for os at gå op i det med at lave mad, og det afspejler sig også i måden, vi planlægger vores indkøb på.

Desuden lokkes vi med store slagtilbud i supermarkederne, siger Preben Vestergaard Hansen. Han understreger dog, at det er forbrugernes ansvar at købe ordentligt ind, og han siger, at det handler om at planlægge sine indkøb bedre.

Økonomien har ingen betydning
Det med planlægningen er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Klaus Jørgensen, enig i.

- Den generelle velstandsstigning i den vestlige verden betyder, at økonomien næsten ikke har noget betydning for, om vi smider rester ud, tilføjer han over for Foodculture.

Ifølge den spørgeundersøgelse Synovate har foretaget for Foodculture, så mener kun seks procent, at stigende fødevarepriser ville kunne få dem til at smide mindre mad ud, mens 19 procent tror på, at mindre portionspakker i butikkerne ville ændre noget.

I øvrigt så svarer 48 procent, at de ikke kan gøre mere for at smide mindre ud – de mener nemlig ikke, at det er dem, der smider for meget mad ud.

Link

____________________________________________

Dette er direkte sørgeligt og spild! Nu skal jeg ikke sidde her og spille hellig, og lade som om, at jeg er et pragteksemplar, men alligevel vil jeg tage min familie som et eksempel. (Jeg kender ikke rigtigt andre eksempler, så derfor bliver min familie eksemplet i denne omgang) I mine 19 år, har jeg aldrig oplevet mine forældre smide mad ud. Enten har vi gemt resterne i køleren, eller også har vi lagt det ud i baghaven, så forskellige dyr kan få glæde af det. Og nej, nu skal man ikke blive bange, og tro, at vi lægger mad ud, som kan skade dyrene. Vi ved skam godt, hvad man måske ikke ligefrem burde give dyr som mad.

Jeg forstår ærlig talt ikke, hvordan man kan få sig selv til at smide al den mad ud, samtidigt med, at folk rundt i verden går og sulter og rent faktisk dør grundet denne sult. Vi tager virkelig ting for givet, desværre. Nu siger jeg ikke, at INTET skal smides ud, men man bør da alligevel tænke sig om én gang til, før man kyler det hele i skraldespanden.

Bon appetit!

Flyvende hotel

For noget stykke tid siden, modtog jeg en lidt finurlig mail ved navn “flying hotel”. Jeg havde modtaget nogle billeder af et fly, som også skulle være et hotel. Så mens du er på vej til det bestemt land, kan du åbenbart lade som om, at du allerede er på hotel. Billeder skulle efter sigende være af det første flyvende hotel nogensinde.

Nå, men dette er hvad der åbenbart er blevet skrevet om flyveren officielt:

The Hotelicopter features 18 luxuriously-appointed rooms for adrenaline junkies seeking a truly unique and memorable travel experience.
Each soundproofed room is equipped with a queen-sized bed, fine linens, a mini-bar, coffee machine, wireless internet access, and all the luxurious appointments you’d expect from a flying five star hotel. Room service is available one hour after liftoff and prior to landing.”

Og..Lidt mere fakta om flyveren:

Dimensions Length: 42 m (137 ft)
Height: 28m (91 ft)
Maximum Takeoff Weight: 105850 kg (232,870 lb)
Maximum speed: 255 km/h (137 kt) (158 miles/h)
Cruising speed: 237 km/h (127 kt) (147 miles/h)
Original Mi Range: 515 km (320 mi)
Our augmented Mi Range – 1,296 km (700 mi)

Spørger man mig, er det egentlig lidt latterligt, og spild af penge. Men det er nu meget sjovt at se på.

Du har skæg – ud af retssalen!

Nogle mennesker ville måske mene, at man som muslim, bare er uenig med Dansk Folkeparti, blot for at være uenig. Jeg er nu ikke uenig, fordi at jeg blot vil være uenig med dem. Hvis de rent faktisk kom med noget fornuftigt, ville man jo se sig nødsaget til at erklære sig enig med dem. Sådan hænger det nu ikke sammen, for de er jo trods alt DF, og dette betyder netop, at de har nogle meget forskruede og snæversynede meninger og holdninger. (Og fordommene skal vi da slet ikke snakke om nu.)

Folketinget forbød det muslimske tørklæde i domstolene, fint. Lad det nu ligge. Nu er sagen så den, at vores alle sammens kære Dansk Folkeparti vil forbyde hårvækst på ansigtet. Ja mine damer og herrer, vi snakker om…..SKÆG! Langt skæg/meget skæg/whatever og de dersens lange krøller i håret nogle jøder har, vil man nu også forbyde. Lad os sige, at de krøller måske viser, at religionen på dommeren skulle være jødedommen(som jeg ikke synes er noget galt ved. For filan – det er krøller!), men hvad med skægget? Hvorfor skal det nu betegnes som det muslimske skæg? Sig mig, har folk der ikke er muslimer da ikke skæg?  Nu er det simpelthen udelukkende muslimske mænd der har skæg/langt skæg? Nu ved jeg ikke med alle de skøre wahabi’er/wahabister, eller hvad de nu hedder, men jeg ved i hvert fald, at man i shia islam højst må have skæg, der er langt som én knytnæve – det må simpelthen ikke være længere. Og nu er det altså hellere ikke ligefrem alle steder at man går rundt og ser folk med klamt Osama Bin Laden skæg.

I mit indlæg i går, skrev jeg om frihed. At nogle skulle påstå, at Danmark er et frit land, er sgu lidt komisk. Kalder man det, at forbyde skæg, for frihed? Nu må man da le.

Jeg kan altid forvente sære ting fra Dansk Folkeparti, men at de går hen og bliver så skøre, og vil forbyde skæg og nogle krøller, det kan få selv mig til at ryste på hovedet. Sikke lavt nogle mennesker kan synke. Sikke en skam.

Vidste I forresten, at Julemanden er muslim? Han har jo langt skæg, for Guds skyld!

Danmarks nye pengesedler

…Kan ses her.

Jeg ved ikke helt hvad jeg synes om dem. De er måske lidt små-kedelige. For min skyld, behøvede man ikke at udskifte dem, men som man siger, forandring fryder, og der er sikkert folk der vil få glæde af dem. For mig betyder det dog ikke en pind, om der er en and eller et dronningehovede på mine sedler.

Men vi skal åbenbart snart vinke farvel til vores nuværende pengesedler. It’s out with the old, and in with the new!

Frihed og islam

Siden jeg begyndte at blogge, har jeg modtaget nogle forskellige mails fra læsere af min blog. Det har været alt fra positive beskeder med at folk er glade for min blog, og at de synes at jeg skal fortsætte med at blogge, til folk der har ønsket mig død, fordi at jeg åbenbart er terrorist(fordi jeg er muslim), til folk der har haft nogle spændende spørgsmål at stille. Jeg har for nyligt modtaget en besked med nogle spørgsmål vedrørende mit liv som muslim, og det vil jeg svare på, på min blog. Denne gang kommer indlægget dog til at handle om frihed.

Første spørgsmål lyder således:

Føler du, at du har frihed som muslim?

For at kunne besvare dette spørgsmål helt konkret, skulle jeg først have en forståelse for hvordan den spørgende definerer frihed? For hvad er frihed? At man kan drikke og spise, feste, have kærester osv. som man har lyst? Efter min defination af frihed, har jeg frihed og lever frit som muslim. Dog skal det nævnes, at jeg mener, at friheden har sine grænser. Blot fordi at jeg eksempelvis ikke drikker alkohol, er dette ikke ensbetydende med, at jeg føler mig fængslet og lever et liv uden denne såkaldte frihed.

Når mange mennesker nævner friheden, taler de om alle de ting, eksempelvis muslimer, ikke må, i stedet for de ting de må. Jeg kan snakke for mig selv – jeg har fritiden til at sige mine meninger og holdninger, at gå i skole, at arbejde, at have venner og bekendte, at mødes med disse venner og bekendte, og jeg kunne blive ved. På denne måde føler jeg mig fri. Det er ikke nødvendigt for mig, at tænke på de ting jeg ikke kan eller må, for at føle mig fri, da jeg blot behøver at fokusere på alt det jeg må og alt det der er tilladt for mig.

Mange børn ville sikkert nikke genkendende til, at de f.eks. ikke må bande ad deres forældre i hjemmet – er dette da et tegn på manglende frihed? Betyder det, at disse forældre lader deres børn leve uden frihed? Nej, det betyder blot, at der er grænser for alt, og selv om nogle mennesker ville påstå, at friheden ingen grænser har, tager de grueligt fejl. Vil man leve civiliseret i et samfund, må der være visse grænser. Man kunne måske, og kun måske opnå absolut frihed på en øde ø, hvor man ikke kunne omgås andre mennesker og levende væsener. Og selv dette er jeg ikke engang så sikker på igen.

Fandtes der virkelig en såkaldt frihed, ville vi ikke have alle de love og regler vi har i vores samfund. Tyveri, mord, voldtægt osv. ville være lovligt, hvis man skulle føle, at man havde absolut frihed. “Jamen jeg er herre over mig selv, og jeg er fri til at gøre hvad jeg vil, og derfor bestemer jeg, at jeg vil stjæle. Det er mit liv og mine regler” – Denne tankegang ville simpelthen ikke gå i et velfungerende samfund, eller bare et eller andet samfund, for den sags skyld. I et samfund er vi afhængige af hinanden, og så snart denne afhængighed finder sted, får friheden nogle grænser. Et samfund kan simpelthen ikke fungere uden samarbejde fra alle samfundets parter, og derfor har det enkelte individ ikke lov til at tænke på denne egoistiske måde(nævnt ovenfor), da grænserne altid vil være der.

Før nogen skulle have lyst til at beskylde islam og muslimer for at leve et liv uden frihed, synes jeg, at de bør tænkte godt og grundigt på, hvad frihed egentlig er, og om hvor frie de egentlig selv er. Enhver der ville komme og fortælle mig, at han eller hun lever i absolut frihed, ville jeg kalde løgner.

Altså er min pointe, at man som muslim sagtens kan leve frit. Dog har Allah(swt) sat nogle grænser, og i sidste ende er disse grænser for vores eget bedste. Allah(swt) er Den Barmhjertige og ønsker ikke sine skabninger ondt. Man skal huske på, at disse begrænser i ‘friheden’, vil gavne muslimen i det kommende liv – for har du modstået disse fristelser(som kan være nogle af begrænsninger i ‘friheden’), vil du sandelig komme til at mærke fra dette. Stor belønning er der nemlig i, at leve sit liv på sådan en måde, at man kan begrænse sig selv og sit liv.

(Jeg vil forhåbentligt besvare de andre spørgsmål på et andet tidspunkt, om Gud vil.)

Hvem er dit idol..?

Hvem er dit idol? – Ikke snyde med den her.

1: Tænk på ét tal mellem 1-9.

2: Gang derefter tallet med 3.

3: Læg derefter 3 til og gang igen med 3. (Det er ok at bruge lommeregner)

4: Du får nu et to-cifret tal. Læg de to cifre sammen, eksempel: 43 = 4+3=7.

Du kan nu med dit tal se hvem dit idol er:

1. Hillary Clinton

2. Anne Mette Fogh

3. Michael Laudrup

4. George W. Bush

5. Barack Hussein Obama

6. Mahatma Gandhi

7. Brad Pitt

8. Jim Carrey

9. Fatima Al-Hashimi

10. Bill Gates

Amatør digt fra dansk eksamen..

Jeg lå lige og kedede mig, og tænkte, at jeg ville kigge lidt på mine gamle skoleopgaver og stile. Jeg fandt min dansk stil frem, som jeg skrev til skriftlig dansk eksamen. Jeg husker at jeg syntes at de emner man kunne skrive om, var enormt dårlige, og jeg sad virkelig og kedede mig til den eksamen. Pga. min kedsomhed, valgte jeg dengang at skrive et amatør, for-sjov-digt midt i eksamenstiden. Jeg havde nu skrevet min stil færdig, og digtet havde jeg skrevet efter stilen. Nå, men dette var hvad jeg fandt frem:

“Vi sidder her til vores skriftlige dansk eksamen

Jeg gør ikke andet end at glo på hende damen

Hun ligner en hamster så lille som hun er

Måske burde jeg give hende noget bær

Om lidt dør jeg virkelig af grin

Det er måske fordi jeg er et lille svin

Jeg gaber fordi det her ikke er spor sjovt

Hvis jeg bliver opdaget er det lidt flovt

Min dansk stil er så dårlig, det er helt vildt

Men spansk stil skal jeg nu nok klare snildt

Jeg slutter mit mærkelige digt nu

Jeg ville ønske jeg ikke sku’”

_________

Haha..Jeg sidder rent faktisk og griner ad mig selv lige nu..

Muslimer tier om diskrimination

Mange muslimer føler sig diskrimineret, men de anmelder det sjældent til myndighederne, fordi de ikke mener, at det nytter

Link: Muslimer tier om diskrimination

Ritzau

Muslimer i Vesteuropa føler sig i høj grad diskrimineret, men kun sjældent melder de diskriminationen til myndighederne. Det viser en ny rapport fra EU’S Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), der har undersøgt forskelsbehandling af muslimer i 14 vestlige EU-lande, herunder Danmark. Det skriver Berlingske Tidende.

Rapporten viser, at godt 30 procent af muslimerne har oplevet at blive udsat for diskrimination inden for det seneste år – og i Danmark alene er andelen hos de adspurgte muslimer endnu højere. I Danmark er der udført interviews med to grupper – muslimer med somalisk baggrund og med tyrkisk baggrund – og her er det henholdsvis 46 og 42 procent, der har følt sig diskrimineret. Men langt størstedelen af muslimerne anmelder ikke den oplevede diskrimination til hverken organisationer eller myndigheder. Typisk fordi de ikke ved, hvor man klager, eller tror på, at det nytter.

Tallene viser, at 79 procent ikke har anmeldt den diskrimination, de har oplevet i løbet af de seneste 12 måneder. 59 procent angiver, at de ikke tror, der vil ske noget, eller at tingene vil ændre sig. Et andet hyppigt argument er, at de ikke ved, hvor og hvordan de klager. Tendensen er også tydelig i Danmark, påpeger Mandana Zarrehparvar, leder af Institut for Menneskerettigheders afdeling for retssikkerhed og ligestilling.

________________________________________

Nyheden undrer mig sjovt nok ikke…

GAAAAH! Hvem skal jeg stemme på!?

Det er ikke fedt, at man på selve valgdagen sidder og stadig ikke aner hvem man skal stemme på! Jeg synes at hele denne valg-periode har været enormt forvirrende og jeg er ikke blevet klogere på hvem jeg vil stemme på. Jeg tog for nogle dage siden en test på DR.DK, og jeg blev blot mere forvirret. Jeg ved i hvert fald, at jeg gerne vil stemme på nogen som er IMOD euro’en – men dette er jo ikke nok til at stemme på nogen, for de skal jo også have mange af deres meninger og holdninger på plads..

Dumme valg..