Nye tider

I morgen tager jeg, om Gud vil, fat på nye tider. Det er første dag af intro-ugen, og jeg skal møde mit hold og vores tutorer. Det bliver spændende. Tirsdag og onsdag er der også introdage, og fra fredag-søndag er der rustur. Sidstnævnte tager jeg ikke med til i år. Jeg fortrød nemlig, at jeg tog med sidste år med CBS. For Gods sake, de studerende drak bogstaveligt talt fra morgen til aften! Selv til morgenmaden drak de! Så det endte med, at jeg nærmest låste mig inde i hytten.

Anyway, vi skal mødes på Islands brygge station, og det er første gang jeg tager dertil med tog. Jeg har faktisk ikke været ved Islands brygge i rigtig lang tid, og jeg husker ikke engang stedet så godt. Hvorfor skal mit studie også ligge helt ude på Amager! :/ Gaaah..På den måde, får jeg svært ved at tage på arbejde! Med mindre der kører en bus direkte til mit arbejde, hvilket jeg ikke er sikker på, at der gør. Apropos arbejde, havde vi besøg af en kvinde i går, som jeg prøvede at lære op. Hun var ikke særligt..Lærenem, eller særligt god med kunderne. Gaaah, gaaaah, og atter…GAAAAAAAAAAAAH!

Velsignelse

Sandelig er denne måned en velsignelse for muslimerne rundt i verdenen. Ramadan mubarak til jer alle sammen!

Burka alle vegne!

I disse dage bombarderer de danske medier os med alt om burka’en. Der bliver snakket om burkaforbud, undertrykkelse, islam, osv. Ja, burka’en er alle vegne! – Undtagen på gaderne!

Jeg synes ærlig talt, at denne sag er til grin. Jeg har nu boet i Danmark i snart 18 år, og ikke én eneste gang, har jeg set en kvinde iklædt burka. Og lille fru Kjærgaard mener, at et forbud skal ske med det samme, og at dette ikke er til diskussion! De gør fandeme alt til noget det ikke er! Lige nu sidder jeg og ser nyhederne. Jeg hørte lige disse ord: “[...]At burka’en er undertrykkende, at det er noget ens mand har tvunget en til, eller at det blot er en provokation til det danske samfund” – Qué? Hvordan kan man sidde og spille så klog, og drage egne konklusioner?

Hvis man virkelig skulle lovgive et forbud pga. at det er en såkaldt “provokation”, skulle man begynde at lovgive om så mange andre ting, hvilket er latterligt i sig selv. Hvad med alle de punkere, gotikere, små poptøser osv. som går klædt meget provokerende? Skal man nu til at forbyde dem alle mulige piercinger, tatoveringer, og andet gøgl? Eller hov, nææ nej, de er jo ikke muslimer, ergo er det helt fint! Jeg spiller absolut ingen offerrolle her, men man må da være blind, hvis man skulle udtrykke, at medierne altså ikke fokuserer meget på islam og muslimerne. Mere end muslimerne selv gør, hvilket er ret komisk.

Hvis man oprigtigt bekymrede sig om os tørklæde-bærende piger, ville man holde ens mund, og stoppe med at snakke om os konstant – for det er netop det der undertrykker os! At medierne og politikerne skal få os til at føle os forkerte, undertrykte, at vi skal føle, at vi blot er nikkedukker, som intet har at skulle have sagt. Drop disse undertrykkende tanker om os! Vi klarer os uden jeres såkaldte “bekymring”.

“Sådan bliver du dit, sådan bliver du dat”

Somme tider når jeg læser netaviser, lægger jeg mærke til, hvor mange gange ordet “sådan” er blevet brugt. “Sådan får du..”, “sådan bliver du..”, “sådan sikrer du dig..”, og listen er lang. I de fleste tilfælde, handler alle artiklerne om hvordan vi får et bedre liv på forskellige punkter. Vores kærlighedsforhold, familieforhold, arbejde, venner, vægt, problemer med dagligdagen osv. Nettet er blevet en slags håndbog for nogle mennesker. Det er åbebart ikke nok med alle bibliotekerne der er fyldt med håndbøger, alt fra dr. Phil til en eller anden ukendt gut der kalder sig psykolog. Det er i hvert fald ikke nogen hemmelighed, at mennesker som denne dr. Phil tjener en helvedes masse penge på disse bøger. Om folk får gavn af dem, er jeg ikke komplet sikker på.

Jeg skal ikke være blind for at sige, at jeg aldrig har været særligt imponeret af håndbøger. Håndbøger, eller guides til at blive det og det. Nå, men sagen er den, at nogle af disse guides er i mine øjne absolut latterlige og pinlige. DR.dk skriver:

Sådan bliver du skønhedsdronning

At fysikken skal være i orden, kommer du ikke udenom. Men den kan hjælpes på vej af kunstigt hår, servietter og sågar tape, det fortalte Danmarks skønhedsdronning nummer 1: Lisa Lents i Aftenshowet tirsdag d. 18. august.

Skønhedsdronninger fylder bh’en ud, så barmen syner af mere, tager kunstige øjenvipper og hår på og der er endda eksempler på miss’er, som har klistret genstridige stritører fast til hovedet med tape.

WHAT!? Servietter, kunstigt hår, og tape!? Disse tre ting i selv samme sætning!? Jeg må indrømme, at jeg troede, at jeg læste forkert, da jeg læste ordene første gang, men da gik det op for mig, at der rent faktisk stod hvad der nu stod. Pinligt af DR med denne artikel!

Først og fremmest, kan jeg ikke forstå, at man ønsker at være såkaldt “skønhedsdronning”(nogle af pigerne er endda tudgrimme). Udover dette, forstår jeg ikke hvorfor man opfordrer folk til direkte at ændre på sig selv, for at blive “skønhedsdronning”. Hvor smart er man egentlig også, hvis man vil bedømmes og vurderes ud fra udseende? Og jaja, så vil nogen komme og sige til mig, at nææ nej, man bedømmes jo også via eksempelvis spørgsmål. I don’t care! Man har sikkert taget spørgsmålsdelen med, udelukkende for at man ikke får for dårlig omtale om at man kun er overfladisk osv. Man burde snarere lave en: “Sådan undgår man vores idiotiske propaganda”-guide..Det ville være til mere gavn.

Pointen i dette indlæg er altså, at man skal lade folk lidt være. Bombardér ikke folk med alt muligt de selv bør finde ud af. Og bombardér for Guds skyld ikke folk med ting der gør dem mindre..Intelligente..Lad os da selv udforske tingene på vore egne måder. Og gør vi tingene forkert, dør vi ikke af dette. Vi kan lære af vores fejl.

“Så flyt dog hjemmefra!”

Skal jeg have disse sølfarvede knive? Eller dem her – de er lidt mere moderne? Hvad slags sofa skal min stue have? Vil jeg have gardiner eller ej?  Hvilken farve skal jeg male mit værelse? Bare hvid, eller måske lysegrøn?

Ja, mange spørgsmål dukker op, når man skal til at flytte hjemmefra. I starten kan det være nyt, sjovt og spændende, men så banker realiteten på døren, og det sjove kan forsvinde.

Noget jeg ikke bryder mig om ved dansk kultur/danske traditioner, er flytningen. Så snart man fylder 18, får man bombarderet en masse spørgsmål på sig om man nu ikke skal flytte hjemmefra, om det ikke er tid til at blive voksen og selvstændig, om man ikke skal tage at sige farvel til mor og far og finde sit eget sted at bo. Hvorfor al det hastværk? Er der måske en uskreven regel om, at man skal skynde sig og flytte hjemmefra, når man når en vis alder?

Mange forbinder det, at finde sit eget sted at bo, som at blive voksen og moden. Jeg synes ikke nødvendigvis disse to ting har noget med hinanden at gøre. Jeg skriver af ren erfaring, da jeg slet ikke mener, at mine venner som er flyttet hjemmefra, er blevet hverken mere “voksne” eller modne. De er næsten blevet det modsatte, nogle af dem.  Nogle af dem har nemlig fået mere frihed til at gå ud døgnet rundt, være sammen med venner konstant, og gøre præcist hvad de har lyst til. Ja faktisk er nogle af mine venner blevet en del barnligere, hvis jeg skal være helt ærlig. Dette gælder selvfølgelig langt fra alle der tidligt flytter hjemmefra.

Jeg er så træt af venner og/eller bekendte der skal fortælle en, hvor “voksent” det er at flytte hjemmefra, og at de nærmest er forargede over, at jeg, som næsten 20-årig stadigt bor hjemme hos mine forældre. Så er det at jeg tænker: Sidder disse folk virkelig og fortæller mig, at jeg er “barnligere” eller mindre moden end dem, blot fordi at jeg stadig bor sammen med mor og far?

Dette er ikke for at prale, og dette behøver ikke nødvendigvis at være positivt, men alle der sådan set kender mig godt, siger, at jeg er meget ældre end min alder. Selv dem der kender mig bedst, min egen mor og far, siger dette. Men eh..Efter visse folks tankegang kan dette ikke passe, da man åbenbart stadig er et lille barn, hvis man bor hjemme hos papá y mamá. Jeg har aldrig prøvet at være “mere” voksen eller lignende. De ting jeg siger og gør er blot noget, der forekommer mig naturligt. Tænker man måske ikke som en på sin egen alder, er dette ikke nødvendigvis noget man fremtvinger i sig selv, men blot noget naturligt. Forskellige mennesker, forskellige tanker. Jeg mener endvidere, at det miljø man har levet i/lever i, og ens opdragelse er de faktorer, der spiller ind her.

Så kommer vi dertil, hvor nogle mennesker vil sige, at man som ung hurtigt skal flytte hjemmefra, for at være mere..Selvstændig. Hvad vil det egentlig sige at være selvstændig? Og kan man egentlig ikke være selvstændig, selv om man bor i sine forældres hjem? Jeg hører ofte denne her: “Jamen jeg lærer også at blive selvstændig..At vaske tøj, at gøre rent, at lave mad, at betale mine egne regninger..” Er dette virkelig hvad folk kalder at være ’selvstændig’? Jamen så har jeg da været selvstændig i mange år nu! Tak, mor og far! Jeg bliver egentlig lidt irriteret, når jeg hører lignende. Hvad har man så gjort alle disse år man har boet hos mor og far? Vil man først vaske tøj, lave mad, rengøre osv. når det er ens “eget” hjem? Kunne man virkelig ikke gøre dette hjemme hos mor og far? Sjovt nok synes mange også at alle disse ting slet ikke er så sjove igen, efter nogle få måneder.

Dette indlæg skriver jeg egentlig pga. en venindes kommentar her forleden . Hun fik at vide at jeg skal studere på Københavns Universitet, og hun sagde, at det nu altså var på tide at flytte hjemmefra. Eh..Hvis JEG selv har det fint nok med den lange vej til skole og alt andet, hvorfor skal folk så blande sig? Blande sig, som de gjorde sidste år jeg startede på CBS…Samtlige elever var forargede over, at jeg boede sammen med mine forældre..Puha nej, hvordan kan man som uni-studerende bo hos ens forældre? Chokerende! Jeg kommer sikkert til at opleve det samme i år..Nå, lad folk snakke, for sagen er den, at jeg har det utroligt godt med mine forældre, og jeg er dybt taknemmelig for at have dem og bo med dem..Hvem ved..En dag kan man måske længes efter disse dage.

Til slut er der at sige, at jeg ikke mener, at man som 35-årig skal sidde og være en nassende hjemmeboende. Ikke at jeg mener, at man nasser, når man er hjemmeboende. På et tidspunkt skal man jo flytte ud. For mit vedkommende bliver det dog foreløbigt kun ved to tilfælde: hvis jeg dør, og dermed selvfølgelig skal væk fra mine forældre, eller hvis jeg skal giftes, og skal bo sammen med min ægtefælle.

…Hastværk er lastværk.                                                                      

Nyt og spændende

I går reklamerede Mohammed-Jawad’s Taletid om en ny blog. Bloggen der blev skrevet om, var Doa’s reflections. Denne virker som en ny og interessant blog.

Sagen er nu den, at Mohammed-Jawads indlæg mindede mig om, at jeg selv har glemt at skrive om en ny blog. Nemlig denne: http://hijaby.wordpress.com/ Dette er en forholdsvis ny og spændende blog af en ung pige der virker til at have ben i næsen(jeg hader faktisk dette udtryk). Jeg synes i hvert fald, at man skulle kigge forbi hendes blog og følge med i hvad hun skriver. Hun har en pæn skrivestil og noget at skulle have sagt, og dette gør bloggen værd at læse.

Til slut er der kun at skrive, at jeg ønsker begge piger held og lykke med deres blogge..:)

Den store Jihad

Mange mennesker får dårlig smag i munden og ryster endda på hovedet, når de hører ordet “jihad”. Mange forbinder dette ord med blod, hellig krig, død, ødelæggelse osv. Slå blot ordet “jihad” op på Google, og se hvad jeg mener. Hvis man virkelig var klar over hvad ordet indebar, ville man forstå, hvorfor jihad er til i islam.

Først og fremmest, skal det gøres klart og tydeligt, at ordet “jihad” betyder “anstrengelse”, “kamp”, “bestræbelse”. Inden for islam findes to slags jihad. “Den store jihad” og “den lille jihad”. Størst belønning findes i førstnævnte. Førstnævnte er også hvad muslimerne bliver testet allermest i – ja faktisk bliver muslimer testet i den store jihad hver evig eneste dag.

Hvad går den store jihad ud på? Den store jihad kaldes sådan set “kampen/anstrengelsen mod selvet”. Da dette liv blot er en skillevæg mellem denne verden og det hensides, bliver vi testet på alle tænkelige og utænkelige måder. Kan vi klare testen? Dette kan vi svare på, ud fra vores egen kamp mod selvet, mod jeg’et.

På arbejde, på skolen, på ferie, ude hos venner, alene, og andet, kan vi møde forhindringer. Forhindringer, som kan manipulere med vores hjerner, og vil have os til at gøre dit og dat, alt for at skille os fra Gud og belønningen i livet efter døden. Det kan være alt mellem himmel og jord. Det kan være vreden der tager over, lyst og begær, misundelse og jalousi, uretfærdighed, manglende kærlighed, manglende tilgivelse og meget andet.

En lille fortælling med Imam Ali(as):

I slaget ved Siffin, forhindrede Moawiya, søn af Abu Sufyan, strømmen af vand og tillod dermed ikke Imam Ali(as) og sine tropper at få noget som helst at drikke. Imamen(as) stod og holdte et foredrag, hvorefter hans tropper beslaglagde kilden af vand af modpartens hær(Moawiyas i dette tilfælde) og førte det med sig til ørkenen. Imamens tropper fortalte Imamen(as) at de skulle nægte Moawiyas hær vandet og lade dem dø af tørst, og det derfor ikke ville være nødvendigt at bekæmpe dem. Imam Ali(as) tillod selvfølgelig ikke dette, for at handle uretfærdigt i vrede og at hævne sig, er ikke noget Islam står for.

For ikke at nævne hvordan Imam Ali(as) tilgav sine fjender på fornemste vis, viser denne fortælling også, hvordan man bør handle, selv om man indeholder vrede og lyst til hævn. Man bør kæmpe, anstrenge sig mod sin vrede og lyst til hævn, og klare testen mod selvet. Selv om man er blevet trådt på, blevet fornærmet osv. bør man være det bedre menneske og være den mest fornuftige, da dette kun fører belønning med sig.

Udover eksempelvis vrede, kan mennesket også blive testet i det materielle. Vi har en fiktiv, ung 20-årig mand. Han arbejder hver dag i en butik og tjener gode penge. Han er ikke gift, bor stadig hjemme, og har egentlig ikke så mange udgifter. Udover nogle regninger her og der, og lidt penge til sig selv, er han ikke en stor-forbruger. Han har derfor fået sparet en del penge i banken, og dem har han i øjeblikket ikke et formål med. Dog er han blevet ret glad for at hav tjent alle de penge, og selv om han ikke har et formål med dem, er han bleve enormt påpasselig med at de bliver brugt væk. Han ved egentlig godt, at man som muslim skal hjælpe de fattige, men lidt efter lidt, er han blevet grådig. Han kan ikke nænne at gøre de 50.000 danske kroner til 48.000,-  og dermed give nogle penge ud til dem, der har mest brug for det. Igen, han har ikke et formål med pengene, men grådigheden tager simpelthen over ham.

Ovenstående er et eksempel på en kamp mod selvet, som ikke gik den rette vej, da den fiktive unge mand blev:

1: testet i det materielle (i dette tilfælde: penge)

2: testet i grådighed

Begge tests forbindes med hinanden, da det var pengene der førte ham til grådighed. I stedet for at takke sin Skaber for hvad han har fået, og derved give lidt tilbage, kunne han ikke styre kampen mod selvet, og grådigheden fik ham til at beholde alle pengene for sig selv.

En anden form for jihad er f.eks. at bestræbe sig mod at bekæmpe folks fejlagtige informationer om ens religion. Dette kaldes: “Jihad bel qalam” (qalam = blyanten/pennen). Altså at man skal anstrenge sig for at bekæmpe uretfærdigheden, at man skal fortælle hvad der er ret og forkert, og at man skal udsende den viden man indeholder. Det er ikke nok, at du selv ved en masse nyttige ting om islam, og ikke fortæller disse ting videre. Har du evnen til at være en god fortaler for din religion, så vær det. Dette mener jeg personligt er en utrolig vigtig jihad, da den kan være med til at skabe forståelse og måske til en vis grad enighed.

For at slutte indlægget af, kan det siges, at den store jihad altså i højere grad er vigtige end den lille, idet at det er den, en muslim bliver testet hver dag, alle ugens dage. Den lille jihad, som måske er den misforståede jihad, vil jeg skrive om på et andet tidspunkt, om Gud vil.

Dum, dummere, dag

…

Muhammedtegning på udstilling

Politiken.dk skriver:

Tegneren Kurt Westergaard udstiller på galleri i Skanderborg. Hans berømte Muhammedtegning er med i udstillingen.

Nå, så kan fjolset rigtigt gå rundt og sige til de kunst-interesserede(der er ingen “kunst” over den tegning, hvis man spørger mig): “Ser I, her har vi tegningen der iblandt os har skabt had, splittelse, foragt, manglende forståelse, fordomme, manglende respekt, og alle mulige andre negative aspekter I kunne tænke jer. Åhh, er mit mesterværk ikke bare fint?”

Que tonto es este hombre..

Erik Guldager, som åbenbart står bag udstillingen siger:

“Tegningen er Kurt Westergaards signaturværk. Det ville være som en Da Vinci-udstilling uden Mona Lisa, hvis den ikke var med.”

Manden har tydeligvis ingen sans for kunst. At sammenligne det elendige billede med Mona Lisa er en skændsel og direkte idioti! Da Vinci ville vende sig i graven, hvis han vidste hvad hans mesterværk blev sammenlignet med.

Som jeg skrev i et af mine første indlæg, er det som om, at hver gang der lægges en dæmper på det billede, tænker man, at man vil være a pain in the a**  igen og sætte brænde på bålet igen. Om det er for opmærksomhedens, idiotiens, eller noget tredjes skyld, vides ikke.

Smukt citat..

Alle de gange jeg har set filmen The Shawshank Redemption, har jeg fået et lille smil på læben, når jeg har hørt den talentfulde Morgan Freeman sige:

“I have to remind myself that some birds aren’t meant to be caged. Their feathers are just too bright and when they fly away, the part of you that knows it was a sin to lock them up does rejoice, but still, the place you live in is that much more drab and empty that they’re gone. I guess I just miss my friend.”

Det er så smukt som det er sagt.