“Sådan bliver du dit, sådan bliver du dat”

Somme tider når jeg læser netaviser, lægger jeg mærke til, hvor mange gange ordet “sådan” er blevet brugt. “Sådan får du..”, “sådan bliver du..”, “sådan sikrer du dig..”, og listen er lang. I de fleste tilfælde, handler alle artiklerne om hvordan vi får et bedre liv på forskellige punkter. Vores kærlighedsforhold, familieforhold, arbejde, venner, vægt, problemer med dagligdagen osv. Nettet er blevet en slags håndbog for nogle mennesker. Det er åbebart ikke nok med alle bibliotekerne der er fyldt med håndbøger, alt fra dr. Phil til en eller anden ukendt gut der kalder sig psykolog. Det er i hvert fald ikke nogen hemmelighed, at mennesker som denne dr. Phil tjener en helvedes masse penge på disse bøger. Om folk får gavn af dem, er jeg ikke komplet sikker på.

Jeg skal ikke være blind for at sige, at jeg aldrig har været særligt imponeret af håndbøger. Håndbøger, eller guides til at blive det og det. Nå, men sagen er den, at nogle af disse guides er i mine øjne absolut latterlige og pinlige. DR.dk skriver:

Sådan bliver du skønhedsdronning

At fysikken skal være i orden, kommer du ikke udenom. Men den kan hjælpes på vej af kunstigt hår, servietter og sågar tape, det fortalte Danmarks skønhedsdronning nummer 1: Lisa Lents i Aftenshowet tirsdag d. 18. august.

Skønhedsdronninger fylder bh’en ud, så barmen syner af mere, tager kunstige øjenvipper og hår på og der er endda eksempler på miss’er, som har klistret genstridige stritører fast til hovedet med tape.

WHAT!? Servietter, kunstigt hår, og tape!? Disse tre ting i selv samme sætning!? Jeg må indrømme, at jeg troede, at jeg læste forkert, da jeg læste ordene første gang, men da gik det op for mig, at der rent faktisk stod hvad der nu stod. Pinligt af DR med denne artikel!

Først og fremmest, kan jeg ikke forstå, at man ønsker at være såkaldt “skønhedsdronning”(nogle af pigerne er endda tudgrimme). Udover dette, forstår jeg ikke hvorfor man opfordrer folk til direkte at ændre på sig selv, for at blive “skønhedsdronning”. Hvor smart er man egentlig også, hvis man vil bedømmes og vurderes ud fra udseende? Og jaja, så vil nogen komme og sige til mig, at nææ nej, man bedømmes jo også via eksempelvis spørgsmål. I don’t care! Man har sikkert taget spørgsmålsdelen med, udelukkende for at man ikke får for dårlig omtale om at man kun er overfladisk osv. Man burde snarere lave en: “Sådan undgår man vores idiotiske propaganda”-guide..Det ville være til mere gavn.

Pointen i dette indlæg er altså, at man skal lade folk lidt være. Bombardér ikke folk med alt muligt de selv bør finde ud af. Og bombardér for Guds skyld ikke folk med ting der gør dem mindre..Intelligente..Lad os da selv udforske tingene på vore egne måder. Og gør vi tingene forkert, dør vi ikke af dette. Vi kan lære af vores fejl.

beauty-queen