Opdatering

En el nombre de Dios, El Compasivo, El Misericordioso.

Jeg skriver dette indlæg for at fortælle, at jeg ikke har glemt bloggen. Jeg er godt klar over, at jeg har været ret ‘fraværende’ og ikke haft tid til hverken at skrive nye indlæg eller at kommentere ordentligt på hvad der bliver skrevet i bloggen. Jeg er tidspresset for tiden med en masse ting: universitetslivet, mit arbejde, en masse lektier og afleveringer, mit privatliv, nogle nye projekter jeg skal til at i gang med, og en masse andet. Jeg kan dog fortælle, at jeg allerede forbereder næste indlæg i bloggen, som kommer til at hedde, om Gud vil: “Jihad i Koranen”. Jeg skal dog bare oversætte en masse for at udgive indlægget, og så snart jeg får tid og får oversat det hele, får jeg smækket indlægget her på bloggen.

Jeg håber at I har tålmodighed med mig, og ikke glemmer bloggen. =)

De sidste ord, det sidste farvel..

En kort og kendt fortælling om Fatima Al-Zahraas(as), Profetens datters afsked. Inden denne mærkværdige og elskværdige kvindes død, havde hun en kort samtale med sin mand, Imam Ali(as), som jeg faktisk ikke har oversat fra arabisk til dansk, men fra engelsk til dansk. Denne er fra Nahjul Balagha.

Fatimas(as) sidste ord til Imam Ali(as) inden sin bortgang:

“Ali! Du ved også at dette er den sidste dag af mit liv. Jeg er lykkelig og jeg er samtidigt også ked.
-Lykkelig, fordi at mine problemer/bekymringer snart vil være ovre og jeg skal møde min far. Og jeg er ked, fordi jeg skilles fra dig.
-Jeg beder dig, Ali! Notér dig hvad jeg siger, og gør som jeg ønsker at du skal gøre. Efter mig kan du giftes med hvem som helst der behager dig, men du skal ægte dig min kusine Yamama – hun elsker mine børn og Hussein er meget knyttet til hende. Lad Fidha blive med jer selv efter hendes ægteskab, hvis hun ønsker dette – hun var mere end blot en tjenestepige for mig; jeg elskede hende som min datter.
-Ali! Begrav mig om natten og lad ikke de, som har været så ubarmhjertige ved mig deltage i begravelsen. Lad ikke min død berøve dig modet, du er nødt til at tjene Islam og menneskeligheden i lang tid igen. Lad ikke mine lidelser gøre dit liv bittert, lov mig det Ali.”
Imam Ali(as) sagde: “Ja Fatima, jeg lover dig det”.
-Vores frue Fatima(as) fortsatte: “Ali, jeg ved hvor meget du elsker mine børn, men vær meget påpasselig med Hussein.  Han elsker mig højt og vil savne mig tungsindigt; vær en moder for ham.  Indtil min sidste sygdom, plejede han at sove ved mit bryst og han savner det allerede.
-Græd ikke Ali! Jeg ved med dit rå ydre, hvilket ømt hjerte du besidder. Du har allerede båret på for meget og skal bære på mere.
-Farvel Ali! Sig farvel til mig..” (Afskedig mig..)
Sorgen havde chokeret Imam Ali(as) og hans ord var blandet med tårer. Han sagde: “Farvel Fatima..”
-Da hun hørte dette, sagde hun: “Må den Barmhjertige Gud hjælpe dig med at bære disse sorger og lidelser tålmodigt. Lad mig nu være alene med Gud. “
Efter disse ord drejede hun sig i retning af sit bøn-tæppe og knælede for Gud.  Efter et lille stykke tid da Imam Ali(as) trådte ind i værelset, fandt han hende stadig knælende, men sjælen var gået bort for at tilslutte sig sin fader i hans verden af ynde, barmhjertighed og kraft.

Hun døde enormt ung..

Imam Ali(as) siger: “En blomst kvalt i fødselen, den var fra Paradis og vendte tilbage til Paradis..Men har efterladt dens duft i mit sind.”

Prøv ikke at grine!

Inde på www.shiaonline.dk havde en moderator indsat denne video, som jeg fandt ret morsom, og jeg ville derfor dele den med jer. Hvis man læser inde på YouTube, står der, at man hverken må smile eller grine når man ser denne video, meeeen..Jeg synes nu det ville være umuligt, hvis man ikke havde lov at smile..Såeh..Prøv at se om I ikke kan klare ikke at grine, og hvis ikke det lykkes jer, så prøv at huske hvor mange sekunder/minutter I kunne holde til.