Hej alle sammen.
Dette bliver uden tvivl det mærkeligste indlæg jeg indtil nu har måtte skrive i bloggen. Dette blogindlæg er dedikeret til alle mine gamle venner og bekendte. Lige fra folkeskolen, gymnasiet, bekendte generelt, venner fra andre steder, osv.
Mange af jer har ikke set mig i lang tid, og mange af jer kan måske ikke engang genkende mig længere, hvis I ser mig på gaden. Nogle af jer er, eller har været mine rigtigt tætte venner, og andre af jer, har knap været så tætte.
I det seneste år, plus minus, har jeg måske ændret mig en del, ville nogen nikke genkendende til. Dette er vel ret normalt, går jeg ud fra, da vi alle bliver ældre, og ændrer os med tiden, og evt. kommer til at priotere andre ting i livet mere, end hvad vi har gjort tidligere. Dette er ingen undtagelse med mig.
Jeg har haft dårlig samvittighed længe nu, over at jeg ikke har fortalt jer, hvad jeg egentlig skulle have fortalt jer fra begyndelsen af. Jeg har åbenbart været lidt skræmt ved tanken om jeres reaktioner. Jeg har stort set altid været rimelig ligeglad med hvad folk syntes om mig, så længe det jeg gjorde, ikke var noget skidt. Men af en eller anden grund, har jeg bare ikke haft så nemt ved at fortælle, hvad jeg vil fortælle.
Here goes:
Jeg har i mange år tænkt på, at jeg ville ændre mit fornavn. Jeg har aldrig kunne lide navnet Hind, og jeg har aldrig syntes, at det passede mig. Dette er af flere årsager. I april måned i dette år tænkte jeg, at jeg endelig ville gøre noget ved sagen. Jeg ville ændre fornavn, tænkte jeg. Og dette var lige hvad jeg gjorde. Jeg skulle alligevel starte på universitetet og få nye venner og bekendte, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte skifte navn, inden jeg begyndte i skole. Jeg havde allerede vænnet mig til det nye navn, da mine kolleger fra arbejde allerede kaldte mig det. Det lange af det korte er altså, at jeg simpelthen ikke hedder Hind længere. Navnet Hind indgår rent faktisk slet ikke i min dagligdag længere, med mindre jeg snakker med nogle gamle venner.
Jeg går ud fra, at I måske allerede har gættet hvad jeg hedder nu – nemlig Fatima. Jeg har altid kunne lide navnet, og derfor var mit valg ikke svært. Jeg håber dog ikke at I nu tror, at jeg fuldstændigt har ændret mig, og at I slet ikke kan genkende mig længere – det er trods alt kun et navn.
Nogle af jer, er jeg sikker på vil synes, at dette blogindlæg er latterligt, og at “det er da ingenting, at du har fået skiftet fornavn”, og at jeg måske gør et stort nummer ud af det, men jeg føler alligevel, at jeg skylder jer alle sammen, at fortælle jer om det. Derudover ved jeg, at mange af jer ikke vil kunne forstå mig, og måske endda synes, at mit valg er komplet latterligt, men dette kan jeg desværre ikke ændre på nu. Jeg håber blot, at I støtter mig og bærer over med mig, som min ene gamle veninde har gjort, da jeg fortalte hende om det. Hun skal selvfølgelig have tak for sin forståelse, og for at være en god veninde. Jeg håber at I som hende, accepterer mit valg.
Nu når jeg har fået fortalt jer om mit navneskift, vil I sjovt nok opdage, at jeg har en blog. Her skriver jeg om lidt af hvert, primært politik, religion(islam), og lidt om mit eget liv også. Hehh..I vidste jo heller ikke, at jeg havde en blog.. =)
Ellers er der at sige, at jeg savner utroligt mange af jer, og håber, at I alle sammen har det fantastisk. Hvis jeg nogensinde har såret nogen som helst af jer, håber jeg inderligt, at I tilgiver mig.
..Og nu er det vist på tide, at jeg afslutter min lange roman. =)