“– Vi hører stadig oftere fra lærere, at de har haft oplevelser med elever, som anfægtede, at holocaust overhovedet har fundet sted, eller udfordrede lærerne på, om omfanget af folkedrabet var så stort, som der står i skole- bøgerne, siger Tine Brøndum, projektmedarbejder i DIIS.”
Artikel om børn og unge der tvivler på holocaust – Flere børn og unge tvivler på holocaust
Misforstå mig ikke, jeg udtrykker ikke, at jeg selv er holocaust-benægter, men det er da lidt morsomt, at man i visse lande ikke må benægte, tvivle, eller forske i hændelsen. Lande som råber højt om frihed…Men det er vel altid frihed under deres betingelser..
Det der er langt mere bekymrende i forhold til Holocaust, er at dem som benægter det, oftest gør det pga. en tro eller i hvertfald et nært forhold til nationalsocialismen (i.e., dansk front og nynazister). Det er på den baggrund at de ikke tror på holocaust, og de tror blindt på hvad andre nazister/nynazister har skrevet, på trods af at deres udtalelser ikke er baseret på nogen egentlig forskning.
Posted by Rebekka K. Steg | januar 23, 2010, 08:45Fatima, hvor er det, at man ikke må forske i det? I hvert fald ikke i Tyskland.
Dér har man brugt mange midler på at tilvejebringe alle tal, hvad også de mange udsendelser i tysk tv er udtryk for.
Posted by AagePK | januar 23, 2010, 19:59@ Aage(hehh..sjovt at vi lige skriver samtidigt)
Mht. forskning, mente jeg ikke, at man ikke måtte forske i det, som at loven siger man ikke må. Men du må da give mig ret i, at det ikke er velset, at man forsker i hændelserne. Jeg har fået det indtryk(ikke af personlige oplevelser), at man nærmest bliver hadet og set ned på, så snart man vil snakke om holocaust og grave dybere i det.
Posted by Fatima | januar 23, 2010, 20:04Nu er jeg jo opvokset i Tyskland; helt til ca 1969, da Willy Brandt blev kansler, havde Adenauer indført nogle forbud; bl.a. måtte man ikke undervise om Hitler og hans forbrydelser, det var betingelserne fra det tyske officerskorps for at gå med i NATO, de forlangte simpelthen, at der blev lagt låg på. Derfor blev f.eks Kaj Munks morder også benådet og udvist fra Danmark. Af den samme Venstre-minister, Knud Christensen, som havde forlangt dødsstraf for danske frihedskæmpere.
Så Söhnlein, som Kaj Munks morder hed, blev modtaget med fuldt orkester i Flensborg og flyttede hen i en gade ikke langt fra vores, mens en dansk lærer på det danske gymnasium Duborg-skolen, Borgå, blev smidt ud af Tyskland, uden at den danske regering protesterede.
Heldigvis havde jeg, der også har gået på Duborgskolen, haft gode lærere og familie, der kendte til alle faldgruber: min bedstefar var, meget mod sin vilje, tysk soldat i Polen, Rusland og Frankrig, hans bror blev af Sjukov udpeget til amtsdirektør, min fars brødre dels BOPA-folk i København, dels løjtnant i engelske Buffs, en lærer var som 16 år tysk soldat i Belgien, en anden havnede i Sibirien, og sådan kunne jeg blive ved.
Men i dag, efter Willy Brandt, kan du i Tyskland studere Holocaust frit, du skal bare, lige som alle andre steder, kunne dokumentere dine resultater.
Men f.eks. de tyske jernbaner havde jo så god tysk orden i tingene, så deres arkiv har navnene på langt de fleste af de 6.000.000 jøder, plus en hel del roma og sinthi, foruden muslimer, der blev sendt i gaskamrene.
F.eks franske soldater fra muslimske dele af Afrika, negre og arabere var jo heller ikke velsete hos Adolf og hans venner.
Posted by AagePK | januar 23, 2010, 20:24