Noget jeg aldrig kan gøre mig klog på er, hvordan mennesker bosat i lande som Danmark, kan få sig selv til at begå tyveri. Hvilket lavt menneske må man da være. Verdenen handler altså om andet end materielle goder. Hvordan kan man krænke et andet menneskes ejendomsret på sådan en grov måde….?
Sagen er den, at der i går blev begået indbrud i vores postbutik, som vi har fået flyttet ned til et andet sted, dog i selvsamme forretning. Indbruddet har varet omkring en time, hvor tre idiotiske mænd er i færd med at ødelægge omkring 200 pakker, og stjæle enormt mange af dem. Derudover blev der stjålet frimærker, penge, vigtige papirer, og Gud ved hvad ellers. Jeg var dernede i dag, og se på overvågningsvideoerne(hvori de bl.a. har skubbet et af kameraerne oppe), og man ser hvordan de flår pakkerne i stykker og stjæler indholdet. Jeg har faktisk nogle mistænkte i sinde, og det tog jeg en snak med chefen om i dag. Jeg håber, at de idioter bliver fanget, selv om jeg dog tvivler stærkt.
Nå, men der var desværre ingen særlig god stemning på arbejde i dag – mærkeligt nok. Jeg skal nu også tage en vagt i morgen, og jeg aner rent faktisk endnu ikke, hvad jeg skal sige til kunderne, hvis de spørger efter deres stjålne pakker..
Dum, dummere, indbrudstyve..