Ytringsfrihed, racisme, eller “bare” mangel på respekt?

For en gangs skyld, vil jeg linke til en artikel fra Ekstra Bladet: Hadegruppe mod muslimer stor-hitter Artikel efterfulgt af kommentar.

Hadegruppe mod muslimer

stor-hitter

“Debatten i Facebook-gruppen ‘Nej til moskeer i Danmark!’ har 73.000 tilhængere og en ofte hadefuld tone – en samfundsvidenskabsstuderende, som offentliggør de værste hade-indlæg på sin hjemmeside, modtager trusler fra gruppens brugere.

Hadefuld retorik
Thomas Koch, som er samfundsvidenskabsstuderende, har fulgt gruppens debatter gennem noget tid, og han er chokeret over det had, som bliver lagt for dagen i det offentlige forum.

- Jeg synes det er bekymrende, hvis det afspejler holdningen hos så mange danskere, siger han til ekstrabladet.dk.

Som en reaktion har han oprettet hjemmesiden ytringssvineri.dk, hvor han udstiller de værste eksempler på hadefuld retorik om muslimer.

Her kan man bl.a. læse en ung kvindes harme over de danske muslimer:

- Vi skal overhovedet ikke have nogen moske, i stedet skal alle muslimer lære at lægge en kartoffel de 5 gange om dagen de ligger med røven i vejret. Så kunne de måske blive i stand til at brødføde sig selv, og vi kunne spare milliarder, skriver hun.

Får trusler fra brugerne

[...]

Det har været en voldsom oplevelse for Thomas Koch at opleve de reaktioner, der er kommet på hans hjemmeside ytringssvineri.dk.

- Jeg har fået en del trusler, og det er selvfølgelig ikke særlig sjovt. Men jeg har snakket med venner om det, og det har hjulpet, siger Thomas Koch.

Han siger, at også andre, der holder øje med gruppen, har modtaget trusler.”

_________

Det interessante ved det her er nu, at man læser Thomas’ Koch udstilling af de hadefulde kommentarer: http://ytringssvineri.dk/

Jeg husker tydeligt, at jeg blot for få år siden, nærmest blev paranoid, da jeg færdedes uden for mit hjem, på almindelige gader, i toget, bussen, skolen, arbejde, osv. På grund af sådanne artikler og kommentarer, kom jeg til at tænke på, om de mennesker jeg snakkede med, reelt var venlige og brød sig om mig, eller om de inderst inde også blot tænkte, at jeg bare var “endnu en dum muslim”. Jeg kom altid til at tænke på, om det hele var en facade. Jeg begyndte så småt at miste troen til alle mennesker. Især fordi, at man har så ofte har oplevet mennesker, der ansigt til ansigt er venlige, men fem minutter efter, snakker bag ens ryg og fortæller andre, at man blot har været høflig, men at “hende den muslimske indvandrer ikke er noget værd.”

Jeg må indrømme, at jeg først dér, efter mine egne erfaringer og oplevelser, begyndte at indse, hvorfor så mange unge indvandrere desværre vælger en skidt levevis, som de nu engang gør.  Selvfølgelig er der flere faktorer der spiller ind, men det, at man ikke føler, at folk har tiltro til én, at de bare smækker en komedie op, dét kan desværre give en lyst til at give op. Jeg husker tydeligt mine unge teenageår, hvor jeg ofte også bare havde lyst til at smide håndklædet i ringen og sige: “til helvede med alt!”. Jeg håber dog ikke, at dette er tilfældet med de unge i dag. Jeg håber, at de alle vil kæmpe, og modbevise alle de folk, der sidder og indeholder en masse fordomme og/eller had til dem.

Nå, jeg kom da vist lige ud på et sidespor, men Ekstra Bladets artikel bragte desværre en masse dårlige minder frem med sig.

Lektiecafeen er oppe at stå igen!

Efter nogle ugers pause fra UMG’s lektiecafé, er lektiecafeen nu oppe at stå igen. Dog vender lektiecafeen denne gang tilbage med ændringer. Det er nu blevet således, at det udelukkende er en pige-lektiecafé! I hvert fald indtil at der vil komme nogen, og tilbyde lektiehjælp for drengene også – hvis det da nogensinde sker.  Ikke desto mindre håber vi, at der stadig er nogle interesserede elever, der vil dukke op. På trods af, at det handler om lektier og skolen, er det nu også meget hyggeligt at sidde sammen med andre jævnaldrende piger, og få ordnet sine ting – derfor håber jeg, at I har mod på at komme!

They say one thing, and do another. That’s simply pathetic. I guess they love this world too much. When do people stop pretending to be something they aren’t?

Billedet siger vist sig selv.

…

Filmaften

Velmødt!

Føj for den da..

Jeg følger engang imellem med i en svensk/engelsk blog, som både indeholder en masse artikler, samt lydoptagelser, hvor man kan høre forskellige taler, tanker, foredrag, og lignende af ejeren bag bloggen. Jeg kommenterer ikke rigtigt på bloggen, men jeg læser dog alligevel med. I kan selv se den her: http://www.ehsan.me/

Og nu til det, som egentlig var formålet med dette blogindlæg: Ejeren bag den svensk/engelske blog jeg har henvist til, har indsat en meget spændende og kort video, som jeg synes, at alle skal se. På min egen blog, har jeg flere gange givet udtryk for, at medierne altså langt fra er så objektive, som de gerne vil få folk til at tro. Jeg har desuden “advaret” folk om, at de skal tro blindt på alt hvad de ser og hører. Grunden til dette er, at nogle medier er direkte manipulerende, og et eksempel på dette, kan man se i følgende blogindlæg:

Apologize to the World Mr. Wallace and Return that Emmy

Jeg har kun at sige….Føj for den da!

Uuuuups – min blog HAR allerede fyldt et år.

Jeg gik hele tiden rundt og troede, at jeg havde oprettet min blog d.12.april 2009, men nu viser det sig dog, at jeg tog fuldstændigt fejl! Ups! Min blog fyldte nemlig allerede et år d.7.april 2010!

Da jeg oprettede bloggen, var det egentlig af ren nysgerrighed, og jeg troede ikke, at den ville holde særligt længe. Jeg havde regnet med, at jeg nok ville stoppe med at blogge efter et par indlæg. Men som man nu kan se, var dette dog ikke tilfældet, og Fatima har dermed plapret løs i over et år nu. Takket være læserne, har bloggen haft den levetid, som den nu har haft. Takket være læserne, og selvfølgelig de, der har kommenteret på de forskellige indlæg.

Hvis man kigger tilbage i mange af mine gamle indlæg, vil man opdage, at jeg har slettet en del af dem. Grunden til dette har været, at jeg alligevel ikke har syntes, at bloggen skulle indeholde meget useriøse indlæg. Jeg har ikke villet ødelægge niveauet på bloggen, og derfor er de slettet.

Tak til alle de, der har læst med, de, der har kommenteret på indlæggene, og de, der har givet mig personlig feedback, og læst med fra sidelinjen, samtidigt med at de har taget en masse debatter med mig rent personligt. Det har alt sammen været spændende!

Jeg håber, at I vil følge med endnu et år! =) (hvis jeg da lever så lang tid)

Disse sager får ikke nok opmærksomhed!

Fra Politiken:

“Websitet Wikileaks har offentliggjort en video, der viser, hvordan amerikanske militærhelikoptere i 2007 angreb og dræbte mindst 12 civile i en forstad til Iraks hovedstad, Bagdad. To af de tolv mænd var nyhedsfolk fra nyhedsbureauet Reuters.”

Optagelserne viser, at Namir Noor-Eldeen bærer sit kamera over skulderen, hvilket besætningen om bord i Apache helikopteren fejlagtigt antager for at være en automatriffel.Derefter skyder de dem alle ned fra helikopteren.

Endvidere beskyder amerikanerne to børn:

“Amerikanerne beskød børn
Om bord på helikopteren ser besætningen, at en af de nedskudte mænd kravler rundt på fortovet, imens han uden held forsøger at komme på benene igen.

En varevogn ankommer til stedet og to mænd springer ud for at hjælpe den sårede. Det konstaterer besætningen også i helikopteren.

Optagelserne fra helikopteren viser derefter, at to børn, en dreng og en pige sidder på forsædet i vognen, mens de to mænd forsøger at hjælpe den nedskudte mand på gaden. Alligevel beder skytten om tilladelse til at skyde, og derefter bliver der skudt.”

Det er direkte klamt og grotesk! Til tider kan man undre sig over, hvorvidt en irakers liv ikke er så vigtigt som en amerikaners, da disse og lignende drab ikke får den opmærksomhed, som de egentlig burde få.

Den korte version af videoen:

Den lange version:

Spirituel krig: de vil overtage Irak – og hele Mellemøsten!

En af mine veninder på Facebook, havde sat en bemærkelsesværdig  youtube video ind i går, og denne video kunne jeg ikke blot lade mig ignorere af, og derfor har jeg også valgt at dele videoen med jer.

I videoen ser vi kristne missionærer i Irak, der ihærdigt prøver at konvertere de muslimske irakere til Kristendommen. Dette gør de på de mest manipulerende måder – såsom ved at støtte dem med materielle goder, for senere hen at vinde deres tillid og omsorg, og dermed konvertere dem fra Islam, og ind i Kristendommen. De har tydeligvis haft studeret deres sag grundigt, og de er godt klar over, at nogle af disse irakere er enormt skrøbelige, og har brug for hjælp udefra. Problemet er dog deres intentioner – de hjælper dem ikke frivilligt. De har ét overordnet mål, og dette er selvfølgelig at bekæmpe Islam, og dermed få disse mennesker væk fra Islam. Islam, som de anser som fjenden, som man tydeligt kan forstå ud fra videoen.

Det er for mig at se, ikke tilfældigt, at de lige netop har valgt Irak, hvor de har startet deres mission om konvertering. I videoen ser vi også, hvordan G. W. Bush med al selvfølge støtter disse missionærer – han støtter dem endda på en ret åbenlys måde! Jeg har altid haft sagt, at USA ikke er uskyldige og de med al sikkerhed har studeret situationen i Irak nøje, og alt hvad de gør, er ikke tilfældigt. Mange irakere må snart vågne op og indse, at USA ikke bare er nogle helte, der gerne vil til deres undsætning.

Ikke nok med at disse missionærer vil prøve at overtage det krigsramte Irak, er et af deres mål også at overtage hele Mellemøsten. Det er tydeligt at se, hvordan de prøver at skabe konflikter, og hvordan de blander sig i folks levevis. Spørger man dog mig, er hele deres mission noget at grine af, og de skal langt fra have forhåbninger om at nå deres mål, da dette aldrig kommer til at ske. Ja, de kan godt omvende nogle irakere, men langt fra alle! De kan drømme videre. Med det sagt, synes jeg dog stadig ikke, at man bør ignorere disse sager, da de fortæller os en del om visse menneskers intentioner.

Man snakker ofte om muslimer, og deres måder at håndtere kristne på, men man bør måske lige feje for egen dør først.

Jeg håber, at I tager jer lidt tid, og bruger de 9 minutter på at se videoen, da man måske kan få øjnene op.

Dæmoniseringen af Iran

Eftersom jeg ikke har lov til at kopiere hele artiklen fra Information, har jeg valgt at tage store brudstykker af  artiklen omhandlende Iran og dæmoniseringen af denne. Vi har i lang tid været vidner til mediernes direkte hykleriske skildring af Iran, og for en gangs skyld, fandt jeg en fornuftig artikel om landet og dets politik. Nederst i mit indlæg, har jeg knyttet en lille kommentar.

Here goes:

Vil verden bedrages én gang

til?

“Dæmoniseringen af Iran har længe været i gang med især USA og Israel som afsendere. En ny krig i en allerede ustabil del af verden kan blive en realitet, men spørgsmålet er blot, om medierne og resten af verden endnu en gang er villige til at lade sig manipulere og skræmme af truslen om masseødelæggelsesvåben?”

[...]

“Dæmoniseringen af Iran har været i gang længe, men blev for alvor tydelig kort tid efter invasionen og besættelsen af Irak i 2003. Men ironisk nok førte udviklingen i Irak – med de enorme problemer besættelsesmagten fik fra den irakiske modstandsbevægelse, til at en eventuel krig mod Iran – og Syrien – blev lagt i skuffen af USA’s nye konservative kræfter, der på det tidspunkt var klar til at gå i krig mod det halve af verden.

[...]

“Historien gentager sig

For det første er Iran – som samtlige lande i verden -i sin fulde ret til at eje, udvikle og udnytte atomteknologien til fredelige formål. Den ret er nemlig garanteret alle verdens lande af internationale resolutioner og aftaler – også af Det Internationale Atom Energi Agentur (IEA). Men set ud fra ligheds- og retfærdighedsprincippet nationerne imellem, så gælder det tilsyneladende ikke for andre end Israel.”

Der går efterhånden ikke en uge, uden at amerikanske og/eller israelske trusler mod Iran skaber overskrifter. Og det er endda, selv om atomprogrammet er fredeligt – eftersom intet andet er bevist. Det hele bygger netop på gætterier, skrækscenerier og påståede »sikre efterretninger« – som det også var tilfældet med Irak før invasionen i 2003. Og på trods af mislykkede militære eventyr i såvel Irak som i Afghanistan tyder begivenhedernes gang på, at USA – og især Israel – er fast besluttet på endnu en krig i en allerede meget ustabil region. Og det er i den forbindelse ingen hemmelighed, at hele Mellemøsten – og måske hele verden – vil stå i en meget usikker situation.”

[...]

“Truslen om Iran

Dæmoniseringskampagnen mod Iran intensiveres for alvor for fem år siden, da Israel blev klar over Irans evne til uafhængigt af omverdenens hjælp at berige Uran – et grundstof, som den iranske undergrund er rigt på, hvorfor der intet behov er for at importere stoffet.

Selv om Iran på intet tidspunkt har ‘overtrådt’ det tilladte ifølge NPT (den internationale ikkespredningsaftale) eller er ‘gået over stregen’ i forhold til retten til et civilt brug af atomteknologien, og de på intet tidspunkt har udelukket Det Internationale Energi Agentur (IEA) fra at overvåge eller kontrollere berigelsesprocessen. Ikke en gang den seneste stigning af berigelsesprocessen blev foretaget uden tilstedeværelsen af de internationale kontrollører. Alligevel opfattes Iran som en trussel i Mellemøsten.

For det tredje – og måske det mest skræmmende og uacceptable for Israel – vil en international positiv tilkendegivelse i forhold til Irans ret til som en suveræn, ambitiøs og kyndig nation at besidde atomteknologien, indebære, at Iran vil blive anerkendt som et fuldgyldigt medlem af det stærkt begrænsede antal lande i atomklubben. Ud fra et strategisk synspunkt vil Israel aldrig tillade Iran den ret. Også selv om Iran aldrig nogen sinde bevidst eller ubevidst vil besidde atomvåbnet.

Bemærkelsesværdigt er det, at i en tid med krige i Irak og Afghanistan – i en tid hvor Israels bosættelses-, koloniserings- og undertrykkelsespolitik mod palæstinenserne er i stigende grad krydret med en legendarisk trodsighed over for verdenssamfundet i forhold til fredsprocessen. I en tid hvor den økonomiske krise fortsat truer stabiliteten i verden, kombineret med et sjældent set omfang af naturkatastrofer kloden over. På trods af disse truende faktorer mod freden, stabiliteten og retfærdigheden i verden så er det spørgsmålet om Irans atomprogram, der er afgørende og i fokus.”

[...]

“Hvad gør medierne?

Spørgsmålet er nu, hvordan verdenssamfundet og især pressen vil håndtere sagen? Vil man ukritisk gengive alt, hvad USA og Israel har produceret og vil producere af misinformationer i de kommende måneder, nøjagtigt som tilfældet var med Irak op til invasionen i 2003? Eller bliver det mere i retning af at opfatte tingene anderledes og i et større perspektiv?”

[...]

“Vil pressen finde sig i endnu en gang at blive (mis)brugt og groft udnyttet til at forberede offentligheden på endnu en krig mod endnu et land i Mellemøsten blot for at tjene USA’s og især Israels interesser?

Vil massemanipulationsvåbnet igen blive sat ind for at dæmonisere et helt land for at sikre Israels påståede truede sikkerhed?”

[...]

“Den måske kommende krig i Mellemøsten – gud forbyde det – vil for alvor blive historisk og afgørende. Den krig må og skal forhindres. Det energihungrende Iran må og skal have lov til at besidde og udvikle atomteknologien til fredelige formål. Iran har også historie og et sympatisk, veludannet og flittigt folk. Verdenssamfundet må aldrig nogen sinde begå samme fejl som skete i Irak.

Fathi El-Abed er debattør og Mellemøstkyndig”

_____________________

Hvis nogen derude nogensinde skulle være i tvivl om hvorledes medierne fremlægger Iran, Præsident Ahmadinejad, og generelt hele situationen i Iran, kan de eksempelvis læse denne artikel, fra selvsamme Information, som på grimmeste og mest subjektive vis beskriver Præsidenten. Det er godt nok ved at være en gammel artikel, fra dengang Præsidenten kom på besøg til klimatopmødet, men artiklen er dog alligevel værd at læse, da man får et godt billede af, hvor hykleriske medier eller visse mennesker kan være. Blot titlen “Diktatorens smil”, siger en del.