Fordøm de israelske, barbariske handlinger!

Ja, selvfølgelig skal jeg da skrive om dette forfærdelige emne.

Israel eller skulle jeg nærmere skrive terroristerne, formår gang på gang at slippe af sted med deres grusomme handlinger, men ikke denne gang! At man på sådan en barbarisk og dyrisk måde angriber civile, som kun har til formål at hjælpe andre mennesker, er ikke acceptabelt og må i højeste grad fordømmes! Hvad værre er i denne sag er, at Israel hurtigt er ude at forklare, at det var en såkaldt “forsvarsaktion” – hvem prøver de at narre!? Om nogle af aktivisterne havde kastet med ting og sager efter dem, forsvarer aldrig det faktum, at de handlede brutalt og uacceptabelt! Sikke nogle kujoner de er, stående der med deres skydevåben og skyder løs på civile, som ikke er bevæbnede. Det er dog utroligt skandaløst at man prøver at vende denne forfærdelige sag, og lader den handle om de “stakkels, israelske soldater”.

Hvor er disse israelers menneskelige samvittighed? Tjaeh..Jeg burde kunne svare mig selv: de har ingen! Dette kunne sagtens have været undgået, men nej! Så samvittighedsløse som israelerne er, skal dette egentlig ikke undre én! Så latterlige som de er, lader de selvfølgelig aktivisterne bøde for deres modbydelighed, og lader dem ikke komme i kontakt med medierne, men har dem derimod i husarrest! Hvor grotesk! Hvor flovt! De burde virkelig skamme sig! Det undrer mig dog ikke, at man holder aktivisterne væk fra pressen – man vil jo nødigt ødelægge sit latterlige omdømme mere end nødvendigt. Dog er det for sent at redde nu!

En af de ting, der virkelig kan ryste én er, at mange kun er bekymrede for hvilken nationalitet aktivisterne og nogle af de døde har. Man snakker om en eller anden svensk forfatter, mens man ikke burde fokusere på nationalitet, men selve handlingen, selve brutaliteten! Hvad forskel gør nationalitet, religion eller ideologi, når vi snakker om dræbte mennesker! Havde det været et amerikansk nødhjælpsskib, havde jeg da også fordømt denne sag lige så vel! Jeg tror dog, at visse andre mennesker og lande havde reageret langt voldsommere….

Selv om at det er en utrolig trist sag, håber jeg, at med dette, vil flere mennesker få øjnene op for de grusomheder der foregår! Jeg håber, at flere vil vågne lidt op, og tage stilling til Israel! Jeg er dog alligevel ret sikker på, at sagen trods alt nok skal glemmes rimelig hurtigt. De arabiske ledere vil formodentligt stadigt være så ynkelige som de er, og ikke handle imod. Det er vi jo ved at være så vante til. Det er morsomt at se, at almindelige mennesker demonstrerer imod alt dette, mens verdens ledere højst sandsynligt ikke kommer til at få ført noget ud i livet.

Se evt. video med israelerne der angriber nødhjælpsskibet:

http://politiken.tv/nyheder/udland/article983354.ece

Fordøm disse handlinger!

Tilbage til barndommens land

Mor, tag mig tilbage til barndommen

Barndommens glæder, latter og kroniske uskyld

Barndommen, der beskyttede mig fra sorg og mand

…

Barndommen tog mig under sine vinger

Om mig lagde den sit enorme skjold

Den passede på mig fra verdens grusomheder

Og lod mig opleve flere stunder med morsomheder

…

Leg, kærlighed og venner

Pludseligt erstattet af krig, had og fjender

Hvad der var så skønt og sødt

Blev hurtigt så dysters og bittert

…

Tag mig tilbage til barndommen

Hvor en tegning var en tegning

Hvor tal var lig med en blækregning

En 20’er guld værd

Et hvidt lagen et genfærd

…

Kære mor, jeg beder dig

Tag mig nu tilbage

Til barndommens skjulte sted

Her fandtes ingen bagvaskelse, ydmygelse, eller løgn

Døgn efter døgn

I barndommens hule

…

I barndommens land

Blev jeg ikke anset som ekstremist, terrorist

Eller islamist

I barndommens trygge land

Uskylden som det krystalklare vand

…

Ingen tager mig tilbage

Jeg er havnet her

Årene har passeret mig

Der er ingen vej udenom

Ingen flugt til barndommens land

Til Barndommens minder

…

Jeg må videre

Videre uden at se mig tilbage

Udnyttelse af udenlandske kvinder

Er det det, der bliver kaldt ytringsfrihed? Til helvede med ytringsfriheden så!

‘Ytringsfrihedens to ansigter‘

Som de fleste er klar over, er det i dag ‘International tegn Muhammed-dag’. En dag, hvor Facebook-brugere tegner Profeten, og sætter deres billeder ind på en vis Facebook-gruppe. Da jeg i første omgang hørte om dette, troede jeg simpelthen ikke mine egne ører. Jeg tænkte, at det sikkert blot var nogle falske rygter.  Nu er dagen dog kommet, og folk har allerede sendt tusinde af billeder ind. Dette skulle de tilsyneladende gøre, for at bevise, at de støtter ytrinsfriheden. Som protest mod denne komplet latterlige gruppe, blev der sendt kæde-sms’er rundt, som opfordrede én til at deaktivere sin Facebook-profil netop i dag. Dette gjorde jeg selvfølgelig også. Ikke at jeg tror, at det vil gavne, men jeg har i hvert fald gjort mit.

Nu er det således, at jeg var inde at læse lidt på et blogindlæg på JP.dk, og jeg faldt over læsernes kommentarer. De havde skrevet, at denne gruppe åbenbart var blevet lukket ned, og en ny var blevet åbnet. De havde sat et link til den nye gruppe, og selv om man har deaktiveret sin profil, kan man sagtens se gruppen, og dette var lige det, jeg gjorde. Jeg ville se hvorvidt gruppen virkelig havde succes med at få billeder af brugerne – og om den dog havde! Jeg klikker på “Billeder” og sikke et krænkende syn der møder mit blik. Her ser vi tusinde af billeder, hvor man på de mest racistiske, hånende, og pornografiske måder, har tegnet noget, der skulle forestille at være Profeten. Det er så langt ude, at jeg ikke engang kan vove, at beskrive for jer, hvordan billederne ser ud.

Nu er spørgsmålet så – er det virkelig det, man omtaler som værende ytringsfrihed? Er det virkelig ytringsfrihed man har haft i hovedet, mens man har siddet og tegnet disse klamme tegninger? Gu fanden er det ej! I stedet for at prøve at respektere og forstå hinanden, sidder man og håner hinanden gang på gang. Er det sådan, man ønsker at skabe fred og kærlighed? NEJ! Man har ikke in mente at fastholde ytringsfriheden eller noget som helst andet, ved at være så racistisk og krænkende. Billederne har jo intet med denne latterlige ytringsfrihed at gøre, og det kan enhver se! Det skal ingen bilde mig ind.

Det handler blot om at latterliggøre nogle mennesker, deres tro, og værdier. Alt er åbenbart tilladt, så længe det går under navnet “frihed”. Hvad bliver det næste, når vi ikke engang kan overholde noget så simpelt som respekt? Burde vi ikke i stedet fokusere på forening, end splittelse? Hvornår hører “os og dem” op? Og så sidder man og brokker sig over, at nogle idioter nede i Mellemøsten bliver sure og brænder flag af, når man selv ikke har noget der minder om respekt for andre mennesker. Hvor hyklerisk.

Bliver ens liv virkelig oooh så begrænset og fattigt, hvis man var forbudt at tegne nogle latterlige tegninger? Nææ nej! Men nuvel, det er tydeligt at se, hvad alt dette reelt handler om.

Drop nu al denne latterlige snak om såkaldt ytringsfrihed, når jeres intentioner er krystalklare!

Større interesse for lektiecafeen.

Efter den nye annoncering af UMG’s(Unge Muslimer Gruppens) pige-lektiecafé, har der været en del flere piger, der har tilmeldt sig denne, og det har generelt været langt mere succesfuldt. Eftersom jeg er den eneste lektiehjælper, er jeg hermed blevet ret presset, og mangler en hjælpende hånd. Kender I en, eller har I selv tid og lyst til at blive frivillig lektiehjælper, må I hellere end gerne kontakte mig. Det er noget af en udfordring, at skulle stå og hjælpe så mange piger selv, og jeg ville derfor være noget så taknemmelig for lidt ekstra hjælp.

Desperate times, desperate measures..=P

Jeg glæder mig så så såååå meget til at se den danske dokumentarfilm “Armadillo”!

“Vi er her sgu ikke for at hjælpe – altså jeg synes sgu ikke det hjælper en skid.”

….Jeg glæder mig til at se, om den vil skabe en stor samfundsdebat!

Når verden synes håbløs

Jeg sidder her og spekulerer over vort verdslige liv. I dette liv møder vi mennesker fra alle slags lande, kulturer og religioner. Som vi ved, tilhører alle disse mennesker med al selvfølge også forskellige traditioner, normer, og værdier. Lige netop i dag, har jeg valgt at fokusere på muslimer, som foregiver at tilhøre en vis religion, og visse normer og værdier. Jeg har valgt at dele en masse tanker med jer her på bloggen.

Jeg er så ked af, at mange af os kalder os selv muslimer, og på ingen måde efterlever Islams sande værdier og budskab. Jeg finder det sørgeligt, at vi er veget så langt fra Islam, som vi er. Efter at jeg voksede lidt op, og fik øjnene op for realiteterne, er det begyndt at gå mig enormt meget på, at selv de, man normalt ville tro, var troende muslimer, bag facaden desværre ikke er sådan, som man havde forestillet sig. De, man måske ville opfatte som forbilleder, der tager i moskeer, underviser andre i Islam, opfylder deres obligatoriske sager inden for Islam og mere til -  mange af dem har jeg desværre mistet troen på. Jeg ville aldrig miste troen på disse mennesker, hvis jeg ikke havde mine gode grunde.

Jeg er nærmest gået hen og blevet paranoid, når det gælder, at vælge hvem jeg skal omgås. Gang på gang synes jeg, at man møder piger, der er søde og venlige, og alle har sådan set et godt billede af dem: de snakker om Islam foran andre, de “fremmer” Islam, og de opfører sig pænt. Men men men..Det der virkeligt er trist, er disse menneskers intentioner. Det er så trættende, at mange af disse mennesker gør de ting de gør, for at andre skal tænke at de er “gode muslimer”, eller ja..For at sige det ærligt og direkte: for at finde sig en at giftes med! Ens intentioner burde aldrig være således, at man udfører sine handlinger, for at andre kan synes om en, eller for at gøre sig populær i det muslimske samfund. Det burde ene og alene være fordi, at man simpelthen bare er et godt menneske, og dermed forekommer de ting man gør, én naturligt. Vigtigst af alt, bør man handle for Allahs(swt) skyld, og ikke andres.

Dette indlæg skal langt fra forstås således, at det er et angreb på nogle muslimske piger. På ingen måde. Det er blot en stor bekymring. Derudover er nogle muslimske drenge langt fra bedre selv. Mange af dem vælger at udnytte ting, som Islam har gjort tilladt, på den mest rystende måde. Dette er desværre en kendsgerning.

En ting, jeg mener, at unge muslimer skulle passe på med, er Facebook. Det er så chokerende, når man hver gang logger på, og møder, hvad man møder. Her går man og udgiver sig for at være en praktiserende og religiøs muslim, og på samme tid, lægger man udfordrende billeder af sig selv ind, skriver med drenge/piger, som var det ens mand/kone, skriver sjofle og perverse jokes, bagtaler andre, og jeg kunne blive ved. Man tror måske, at ingen kan se, hvad man foretager sig, og man har måske skjult sin profil for visse mennesker. Sagen er bare den, at er man muslim, ved man også, at Allah(swt) ser alt, og kender til alt, hvad man foretager sig. Hvem er det man prøver at narre?

På muslimske fora, sidder man og læser et andet menneskes indlæg, og tænker: “neeej..Sikke en troende og praktiserende muslim”, i og med, at denne person skriver pænt, aldrig bander, viser sin bedste side, og er nærmest et forbillede for andre. Folk er hurtigt ude at skrive: “masha’allah”, og det virker desværre så patetisk, når selvsamme person, nærmest er kontrasten til den person, han eller hun udgiver sig for at være på det muslimske forum.

Hvad blev der af ydmyghed? Hvad blev der af respekt? Hvad blev der af det faktum, at man er muslim? Hvad blev der af, at vi skal vise Islams sande ansigt?

Til tider finder man alt håbløst, når man gang efter gang støder på mennesker, som man havde et godt billede af, men hvor man senere hen har fundet ud af, at ens, nærmest idylliske billede af dette menneske, overhovedet ikke stemmede overens med ens antagelser. Man begynder at spekulere over, om der overhovedet virkeligt findes mennesker, som er de samme mennesker udenpå såvel som indeni.

Vi siger, at vi venter på vores tolvte og sidste Imam(aj), og at vi længes efter hans ankomst. Gør vi nu også det? Har vi overhovedet skænket vores Imam(aj) en tanke, når vi i skjul gør de ting, vi gør? Når vores intentioner overhovedet ikke er rene? Hvorfor, hvorfor er det således, at vi har glemt vores sande værdier til sådan en grad, at man mister troen på os? Hvorfor gør vi tingene sværere for vores Imam(aj)? Glem aldrig, at det egentlig ikke er os der venter på ham, men ham der venter på os! Er det derfor ikke på tide, at gøre op med sig selv, hvad man vil med livet? Hvorfor man foretager sig, hvad man foretager sig? Hvorfor man ikke gør sit bedste, for at behage sin Skaber, og fremskynde sin Imams(aj) ankomst? Der kræves ikke så meget af os, som vi tror, og i sidste ende, er det blot for vort eget bedste.

Jeg håber dagen kommer snart, hvor jeg kan grine af dette indlæg, og vores muslimer har ændret sig på bedste vis.

USA og den barske virkelighed

Vi ved efterhånden godt, at når stormagten USA begår nogle grusomheder eller uretfærdigheder, er man enormt god til at forsøge at skjule dette. Der foregår langt flere ting bag lukkede døre, end hvad der falder USA godt ind, at vi opdager. Jeg synes ofte, at man finder chokerende nyheder om en masse korruption og mishandling, og disse sager får så lidt plads i medierne, at de hurtigt flyder hen, og ikke bliver bemærket. Selv hvis de bliver bemærket, er jeg godt træt af, at der findes så mange hykleriske mennesker, der lige meget hvad, forsvarer disse perverse handlinger, da det jo netop drejer sig om USA.

Nu er det således, at jeg fandt en artikel på Berlingske.dk, hvori vi får fortalt, at USA besidder et lukket, hemmeligt “sort fængsel” uden for Kabul. Her har man tilsyneladende også mishandlet fangerne og udsat dem for overgreb – noget, som verden udefra ikke kender til. Jeg må indrømme, at efter at have fulgt lidt med i hvad der skete i Guantanamo og Abu Ghraib, er jeg lidt skræmt ved tanken om, hvad der også kunne ske i dette fængsel.

Jeg finder det rystende, at nyhedsmedierne vælger at bruge tid på at vise ligegyldige nyheder, som sådan set er meningsløse, mens sådanne sager går ubemærket hen. Hvor meget vælger vi at acceptere?

Nogen keder sig vist

Haha..

Cambios en la vida

En lille opdatering i mit liv, som er mest henvendt til venner.

I august sidste år begyndte jeg som bekendt på spansk-studiet på Københavns Universitet Amager. Meget er siden sket, og et år har knap nok passeret. I mandags bestod jeg min anden sidste eksamen for dette semester, og mangler nu blot én skriftlig eksamen d. 31.maj. Jo tak!

De, der kender mig, ved hvor stor kærlighed jeg har til sprog, og især det spanske. Havde man spurgt mig om for blot et år siden, eller hele 10 år tilbage, om hvad jeg ville læse, ville mit svar klart være spansk. Nu er det dog således, at der kan ske meget i løbet af et år, og man kan komme på andre tanker. For omkring et halvt års tid siden, læste jeg hele KU’s studieordning for arabisk studiet, og jeg må indrømme, at jeg blev forelsket. Simpelthen forelsket i studiet. Dermed ikke sagt, at mit spansk studie ikke tiltalte mig – arabisk studiet tiltalte mig dog bare mere!

For et par måneder siden, tog jeg den endelige beslutning, og jeg har allerede sendt min ansøgning af sted. Derfor er det med en lidt sørgmodig følelse jeg sidder og skriver dette indlæg, i og med at det betyder, at jeg må sige tak og farvel til spansk studiet for denne gang. Jeg har været glad for det, og har lært en masse, og klaret hele året tilfredsstillende, og jeg kunne ikke bede om andet. Vigtigts af alt, har jeg fået mig en veninde for livet. Nour, jeg er sikker på, at det ikke var tilfældigt, at vi to skulle mødes.

Nu er det dog bare sådan, at jeg heldigvis ikke har “spildt” dette års studie. Godt nok vil jeg, hvis jeg kommer ind på arabisk, være 1. års studerende, men jeg vil merit-overføre mine 45 point til det nye studie, således, at jeg allerede har læst mit tilvalg(man læser et studie, der intet har at gøre med ens hovedfag), som man læser på 3. år. Bacheloren på arabisk er på 3½ år, men jeg ville kun læse 2½ år, da jeg allerede har fået læst mit tilvalg. Yuhuuu! Jeg må nok sige, at jeg glæder mig som et lille barn til det nye studie!

Jeg ved, at flere fra mit spansk-hold læser i min blog, og til jer vil jeg sige: Tak! Tak for et godt og morsomt år! Det har virkelig været en fornøjelse at møde jer, og lære jer at kende. I skal dog ikke regne med, at slippe for mig helt, da mit kommende studie trods alt også ligger på Amager, og tilhører det Humanistiske Fakultet.

Vi ses ude på Amager!