//
you're reading...
Politik

USA og den barske virkelighed

Vi ved efterhånden godt, at når stormagten USA begår nogle grusomheder eller uretfærdigheder, er man enormt god til at forsøge at skjule dette. Der foregår langt flere ting bag lukkede døre, end hvad der falder USA godt ind, at vi opdager. Jeg synes ofte, at man finder chokerende nyheder om en masse korruption og mishandling, og disse sager får så lidt plads i medierne, at de hurtigt flyder hen, og ikke bliver bemærket. Selv hvis de bliver bemærket, er jeg godt træt af, at der findes så mange hykleriske mennesker, der lige meget hvad, forsvarer disse perverse handlinger, da det jo netop drejer sig om USA.

Nu er det således, at jeg fandt en artikel på Berlingske.dk, hvori vi får fortalt, at USA besidder et lukket, hemmeligt “sort fængsel” uden for Kabul. Her har man tilsyneladende også mishandlet fangerne og udsat dem for overgreb – noget, som verden udefra ikke kender til. Jeg må indrømme, at efter at have fulgt lidt med i hvad der skete i Guantanamo og Abu Ghraib, er jeg lidt skræmt ved tanken om, hvad der også kunne ske i dette fængsel.

Jeg finder det rystende, at nyhedsmedierne vælger at bruge tid på at vise ligegyldige nyheder, som sådan set er meningsløse, mens sådanne sager går ubemærket hen. Hvor meget vælger vi at acceptere?

Diskussion

7 kommentarer to “USA og den barske virkelighed”

  1. Tager jeg fejl, eller taler vi om fængslet i Bhagram? Der er da velkendt. Og det gør det absolut ikke bedre.
    Jeg ved ikke, Fatima, men siden 1960 ca har jeg vidst, at USA overtog de tyske nazisters forhørsledere fra Gestapo, deres metoder og kemiske forsøg, de brugte i KZ-lejrene, og videreudviklede. I midten af 60′-erne engang faldt en dansker, der var involveret i dette via CIA, ud gennem et lukket vindue i New York, det blev aldrig opklaret.
    Så jeg har så absolut ingen illusioner. Jeg deltog i Aldrig-mere-krig, gik marcher osv, min søster var, og er, i Amnsty International (én af de fanger, hendes gruppe tog sig af, var den daværende sheikh i Oman’s søn, den nuværende sheikh. Han gør det vist rimeligt fornuftigt, også for kvinderne, og var arbejdet vel værd.) Men gennem hendes arbejde, senere også i Afrika, Kenia, Tanzania, Zanzibars fængsler, eller i Dahuk og Erbil i kurdisk Irak i 1992, eller mine venners oplevelser i tyske fængsler under Hitler, så er vi ikke imponeret af USA: men der er til gengæld heller ikke mange af de nævnte lande, der gør det ret meget bedre.
    Sørgeligt.

    Posted by AagePK | maj 11, 2010, 21:07
  2. Nej nej, Aage. Det er et andet fængsel, som de åbenbart har holdt hemmeligt. Du kan læse mere på det link, jeg har indsat i mit indlæg.

    Du har selvfølgelig ret, MEN! Det, at der også er andre lande, der udfører skidte sager, retfærdiggør ikke det faktum, at USA indeholder en masse korruption. Jeg ved selvfølgelig godt, at du hellere ikke mener, at det på nogen måde retfærdiggør det. Min pointe er blot, at USA ikke bør slippe for den kritik, den fortjener, samt at folk burde vide, at USA måske ikke lige er det, de går rundt og forestiller sig.
    Jeg har ofte haft snakket med jævnaldrende eller ældre mennesker, hvor disse nærmest har omtalt USA som perfektionen selv. Alt hvad de hører og ser, æder de råt. Ikke nok med, at mange medier er så manipulerende som de er, har vi “gode”, gamle Hollywood, som bombarderer folk med, hvor ih og oh så god USA er. Man behøver ikke andet end at følge med i få film, for at se, hvordan USA fremstiller andre mennesker, og samtidigt ophøjer sig selv enormt højt. Så højt, at det slet ikke er realistisk.

    Posted by Fatima | maj 12, 2010, 14:15
    • Kære Fatima, jeg hører til dem, der mener, at hvis nogen sætter sig på den høje hest, som vi siger om folk, der vil gøre sig til af at være forbilleder for andre, så må de finde sig i, at vi ser nøje på, hvordan de er i virkeligheden. Så ganske rigtigt, jeg ser ingen undskyldning for USA’s fobrydelser, og når danskere som Pia Kiersgaard stiller sig op og spiller hellig, skal jeg også være der for at tjekke, om det er en glorie eller hendes horisont, der trykker.
      Hvis du kan tage den tysk-franske tv-kanal “arte”, så kommer der i aften netop en udsendelse “Mengeles Erben”, kl. 20.15, der viser, hvordan USA misbruger de metoder, der blev udviklet i KZ-lejrene, bl.a. for at få presset oplysninger ud af folk. Og som du ved, jeg før, sådan indholdsmæssigt, har sagt:” Den, der bruger nazisternes metoder, gør sig til nazist!”
      Så jeg forsøger absolut ikke at forsvare det uforsvarlige, eller forklare det uforklarlige; snarere forsøger jeg at advare mod at have for store forventninger til mennesker, de kan være så umenskelige, og jo større forventniger, jo større skuffelser.
      Hvad jeg ellers kan gøre er at forsøge at være et godt eksempel. Som en af Danmarks store kulturpersonligheder, Georg Brandes, sagde det:” Der findes kun én magt, der kan gøre mirakler: eksemplets!”
      Såvidt jeg har forstået dig, har du det på samme måde, ikk’? Altså, at man kommer længere ved at være et godt eksempel, end ved at rende rundt med en løftet pegefinger. Og derfor bliver man så skuffet, når USA, eller personer man egentligt stolede på, ikke lever op til deres egne krav.

      Posted by AagePK | maj 12, 2010, 19:18
  3. “Den, der bruger nazisternes metoder, gør sig til nazist!”

    Hørt! Så sandt som det er..Skrevet! =P

    Jeg er selvfølgelig enig i, at man kommer længst med, at være et godt eksempel, og ikke blot løfte sin pegefinger. Men men men. Lige når vi snakker om USA, har jeg, til forskel for andre mennesker, aldrig stolet på USA, og haft store forventninger til dem. Hvad har USA gjort, som har været ååh så godt, at folk går og dagdrømmer om en masse forventninger til dem? Hvorfor er det altid dem, som mange mennesker ser op til? Hvorfor? Fordi de har penge? Magt? Eller fordi, at de manipulerer med vore egne? Jeg tror desværre, at det er en blanding af alle tre ting.

    Jeg er med al selvfølge godt klar over, at “ideal-landet” ikke findes, men hvorfor er det lige, at USA er dette for så mange mennesker? Jeg mener bestemt ikke, at de har gjort sig fortjent til denne status. Tværtimod.

    Posted by Fatima | maj 14, 2010, 23:44
  4. USA var det land, de undertrykte fra Europa lige fra den første tid søgte hen, om det var kristne minoriteter som kvækerene fra England, eller politisk forfulgte fra Tyskland og Danmark, eller jøder fra Rusland.
    Derfor har vi en historisk opfattelse af, at alle undertrykte rejste til USA og oprettede deres Utopia’er derovre. Vi glemte helt, eller helst, at de derovre undertrykte hinanden og deres omgivelser lige som folk gør andre steder, når de kommer til magten.
    Vi oplevede så, at USA flere gange hjalp os, hvilket forstærkede vort billede af et frihedselskende folk: efter at 3 millioner europæere var slæbt til slaveri i Afrika, af de arabiske slavejægere, der hærgede de spanske, portugisiske, engelske, franske , islanske, færøske og norske kyster, ja, endda tog danske fiskere i Vesterhavet, og vi ikke selv kunne snoske os sammen. gik amerikanske tropper i land i Marokko, mens franskmændene tog Algier, i 1830, hvis jeg ikke husker helt forkert. Jeg har en del liggende om antallet af løskøbte slaver, i 1746 skulle dej’en af Algier have 58.000 rigsdaler, det samme som et af Amalienborgs palæer kostede, og så var der ham i Tunis, Marokko, og Tripolis.
    Siden var der 1. og 2. verdenskrig.
    En ufattelig mængde af flygtninge fra muslimske lande ar jo også draget til USA, ikke? Lige som nogle er havnet her.
    Der er mig bekendt ikke flygtet så mange den modsatte vej, eller har jeg overset noget?
    Den udsendelse, jeg nævner, var iøvrigt rædselsfuld i sin umenneskelighed.
    Begyndende med Japan, Rusland og Tjekkiet viste den, hvilke grusomheder man har begået mod civilbefolkningen og krigsfanger for at afprøve atomare, kemiske og biologiske våben, for USA’s vedkommende overfor medlemmer af Syvendedagsadventisterne, som var militærnægtere: hvis de ville deltage som forsøgskaniner, slap de for militærtjeneste; hvoefter man lod dem udsætte for miltbrand.
    Russerne lænkede folk fast til stativer i forskellig afstand fra centrum, inden man sprængte en atombombe: bagefter kunne man så iagttage, hvor forbrændt man blev i forhold til afstanden fra bomben. Man brugte bl.a. amerikanske krigsfanger fra Koreakrigen.
    Så altså: med mit kendskab til Verdens lande, deres historie osv, der findes IKKE noget land eller kultur, der er fri for skyld, heller ikke USA, heller ikke Danmark.
    Hvis nogen tror, en sådan kultur findes, står det dem frit for at rejse derhen; det er nok den eneste vej til at undgå myter.

    Posted by AagePK | maj 15, 2010, 14:30
  5. Jamen vi er sådan set enige, Aage. Ingen lande er perfekte, langt fra. Min pointe var blot, at visse lander foregiver at være noget, de ikke er, liiiiige lovligt for meget.

    Posted by Fatima | maj 16, 2010, 22:51
    • Jeg tror, det er lige så meget os selv, der ønsker at tro, at der er et sted, der er bedre end lige der, hvor vi selv er: i Sydslesvig blev Danmark altid holdt op som landet, hvor alt var perfekt. Jøderne har siden Diasporaen altid talt om “Landet, der flød med mælk og honning”. Danske, tyske, russiske udvandrere kunne altid mindes den dejlige jul, eller noget andet derhjemme. Hver gang, man møder modstand, husker man de positive lyspunkter fra fortiden.
      Tænk på de gamle russere, der nu ønsker sig tilbage til Stalins tid: jeg tror faktisk, at jeg vil kunne finde folk i Iraq, der ønsker sig Saddam Hussein tilbage “fordi dengang var der orden på tingene, det var hårdt, men man vidste, hvad man kunne regne med!”
      Da min søster var i Baghdad i 1992, hunskulle videre nordpå for FN for at overvåge Kurdistan, var der også orden: nogen havde glemt hendes kufferter uden for hotellet, da bussen skulle videre til Dahuk. 2 dage senere stod der 2 militærbetjente uden for hendes værelse i Dahuk og spurgte, om det var hendes kufferter? Jo, det var det. “Vær så god, vil De kvittere her?”
      Vi har altså en evne til at sætte mennesker, lande og systemer på pidestaler og spinne dem ind i myter, og det kan hverken de eller vi selv holde til.
      En dansk sang slutter sådan:
      Jeg har grædt som andre af smerte,
      fordi min boble brast,
      men boblen er ikke Verden,
      læg Verden det ej til last.

      Fra: Jeg elsker den brogede Verden

      Posted by AagePK | maj 17, 2010, 21:14

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 

maj 2010
m ti o to f l s
« apr   jun »
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  

Kategorier

Arkiver

Flickr Photos

383970_125705500877288_100003135164460_129387_138896234_n

DSC_0005

IMG_0964

HPIM5582

DSC_0191

More Photos
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.