25 års ægteskab

I dag er det 25 år siden, at mine forældre sagde ja til hinanden. Jeg ved, at min mor følger lidt med i bloggen, og dermed får hun da lige et stort TILLYKKE! =D Det er en fornøjelse at se sine forældre dag efter dag behandle hinanden så godt, og det er noget, man kun kan lære af. Gid alle måtte få et vellykket ægteskab.

Udfordring fra læsere

Hej/Salam, kære bloglæsere.

Nogle uger er gået siden mit sidste indlæg, og siden da, har der mildest talt været en kedelig og trist stemning på bloggen, eftersom det er væltet ind med hadefulde kommentarer, i og med, at nogle af læserne har været så uenige med hinanden(og mig). Derfor er det derfor på tide, at vi lægger den dårlige stemning bag os, og kommer videre. Jeg har modtaget en mail fra et  par læsere, som skriver:

Hej Fatima. Vi er to piger der følger din blog dagligt og er glade for dine skriverier. Du har en masse gode synspunkter og det er godt at se en muslimsk pige der har ben i næsen og ved hvad hun vil. Vi savner dog en lille ting og det er, at få lidt mere at vide om selve blogejeren, Fatima. Hvad er Fatimas drømme, ønsker, mål osv. Derfor tænkte vi på om du ik kunne dedikere et blogindlæg til spørgsmål om dig, hvor du senere hen i et nyt indlæg svarer på spørgsmålene. Andre bloggere har gjort det tidligere og det er så hyggeligt at læse. Det er en sjov udfordring og vi håber du vil tage imod den. [...]“

Pigerne havde også skrevet nogle spørgsmål ned, men dem vælger jeg ikke at poste endnu. Jeg synes at det lyder som en sjov(og lidt pudsig) idé, og derfor er jeg også med på den. Pigerne havde foreslået længere henne i mailen, at jeg skulle skrive på bloggen, at folk kunne være anonyme, og skrive spørgsmål enten som kommentar på min blog, eller sende dem som mail(hind_1989@msn.com). Så må vi jo se om der overhovedet vil komme nogle spørgsmål..=P

I må alle sammen have en dejlig lørdag.

Hvad verden ikke viser

I går fik jeg tilsendt en tankevækkende video, som jeg med al selvfølge måtte sætte ind på bloggen.

Meget er blevet sagt og skrevet om Israels seneste brutale handlinger, og mange er altid hurtigt ude at forsvare enhver handling israelerne foretager sig. Om de handler moralsk forkert, har mange let ved at springe over, og straks snakke om andre sager, for at vende og dreje emnet på noget, som overhovedet intet har med sagens kerne at gøre.

På denne video ser vi klart og tydeligt, hvor amoralske disse israelere er, og hvordan de fejrer Israels frygtelige handlinger. Når man er så god til at snakke om andre mennesker og deres behandling af kvinder, hvor man altid generaliserer, kan man da tage sig et kig på denne video, og se, hvordan disse uhyrer behandler denne stærke og seje kvinde. Ikke nok med at hun bliver truet på livet, bliver hun skubbet, chikaneret, hånt, og løbet efter, og bare generet på en grov måde. Kvindeundertrykkelse, huh? Er det virkelig disse israelere man har så travlt med at forsvare? Som man siger på irakisk: Bel 3afya 3alekum!

Hør godt efter hvad disse mennesker siger: “DØD OVER ARABERNE!” – Nå nå, kan de små, uskyldige israelere/besættere virkelig finde på at sige sådan noget? Ja de kan så! Og deres politi gør tilsyneladende ingenting, selv om kvinden nærmet bliver overrumplet af disse mænd! Er det virkelig sådan, man behandler en kvinde? Er det sådan man respekterer en kvinde? Magen til hykleri skal man da længe lede efter.

Demonstration: Bryd blokaden, Sanktioner nu, Stop drabene!

Taget fra Facebookgruppe

Dato:     3. juni 2010
Tidspunkt:     17:00 – 18:30
Sted:     Rådhuspladsen
Gade:     Rådhuspladsen
By:     Copenhagen, Denmark

“[...]Demonstration: Bryd blokaden, Sanktioner nu, Stop drabene!

Mandag blev ni nødhjælpsaktivister på brutal vis dræbt af den israelske flåde mens de forsøgte at komme den palæstinensiske befolkning til undsætning efter års israelsk blokade af Gazastriben.

På trods af at konvojen havde hævet det hvide flag og klart havde givet udtryk for at de udelukkende medbragte mad, medicin, legepladsudstyr og byggematerialer, valgte den israelske stat en blodig konfrontation.

Den danske regering og det internationale samfund må reagere på denne uhyrlige manglende respekt for menneskeliv.

Torsdag den 3. juni kl. 17-18.30 på Københavns Rådhusplads arrangeres protestdemonstration.

Talere vil blandt andre være Holger K. Nielsen (SF), Mikkel Warming (socialborgmester i København), Maher Khatib (formand for Palæstinensisk netværk i Danmark), Lilith Gimbel og Ida Rump (aktive i Ship to Gaza), Tue Magnussen (FN-forbundet), m.fl. [...]“

Velmødt!

Ps. Skriv også jeres navne under her: http://www.avaaz.org/en/gaza_flotilla_5/?rc=fbp&pv=1