I morgen, inshaallah, vil første Laylatul-Qadr(Skæbnenatten) indtræffe. Som bekendt, blev Koranen på denne nat åbenbaret. Grundet usikkerheden om det var d. 19, 21. eller 23. Skæbnenatten fandt sted, er det ekstremt anbefalet, at man tilbeder Gud i alle tre nætter. Man opfordrer desuden til, at man bør tilbede Gud, indtil morgen-bønnens start.
Denne nat anses som en fejring af Koranens åbenbaring, og dermed vejledning til folket. Den ses som en glimrende mulighed for at søge nærhed til Gud, samt søge om tilgivelse for alle de fejl, og synder, man har begået. Det ville være en skam, at man derfor ikke udnyttede årets største nat i tilbedelse og ihukommelse af Gud.
Der er en masse anbefalede handlinger til disse nætter(eller nat, om man vil). Dog skal der tilføjes, at vi ikke skal misforstå disse betydelige nætter. Jo, der er med al selvfølge stor belønning i tilbedelse i disse, og vi bør da hellere ikke lade dem passere uden denne tilbedelse. Vi skal dog samtidigt bide mærke i, at det er enormt vigtigt, at vi eksempelvis ikke blot skal læse en masse sider med dua’s og lignende, blot pga. mængden af disse. Man skal huske, at det ikke skal være således, at man presser og stresser sig selv så meget, for at nå alt. Det er højst sandsynligt det dummeste man kan vælge at gøre i disse nætter. Man bør tage det stille og roligt.
Hvis vi f.eks. blot læser en enkelt dua, og vi har gjort dette i ren koncentration, fordybelse, og uden at have følt, at det har været noget, vi bare skulle gøre, men at vi rent faktisk har en kærlighed til det, vi er i gang med at foretage os – jamen så vil dette simpelthen veje langt større hos Gud, end at vi sidder og læser 100 sider.
Med dette sagt, har jeg dog samlet nogle af de anbefalede dua’s, ziyarat, Koran-vers og tilbedelser, man kan foretage sig i disse vigtige nætter:
*Først og fremmest bør man udføre ghusl/rituel afvaskning med intention om, at det er Laylatul Qadr-ghusl man udfører.
* En velkendt handling er, at man tager en Koran i hånden, og stiller den på sit hoved, og siger følgende ting, som man kan finde på http://blivmuslim.dk/islamonlinetest/index.php?option=com_content&task=view&id=192&Itemid=49 under “Duaa Raf’ Almasahif” – Skrevet på dansk.
* Det er utroligt anbefalet, at læse en dua ved navn Dua’ Abu Hamza Thumali. Jo, den er meget lang, og den tager måske en time at læse, men den er samtidigt utroligt smuk. Den findes på engelsk her: http://www.duas.org/thumali.htm
*Endnu en meget anbefalet dua, er Dua’ Jaushan al-kabir, som også er til at finde på engelsk her: http://www.duas.org/jkabeer1.htm Dog skal man lige være opmærksom på, at man skal “bladre” imellem siderne, da den ikke slutter på første side. Denne dua er også lang, og tager omtrent en time også, men man vil dog ikke fortryde at have læst den. Personligt finder jeg selv stor glæde i denne.
* Det er, som alle de andre nætter i Ramadan-måneden, også anbefalet at læse Dua’ al-Iftitah: http://www.al-islam.org/ramadhan/
*Bøn: 8 raka’at. Man skal ned i sujud efter hver raka’, dog skal man ikke lave taslim og takbir efter 2. raka’ og sujud(disse siges først til slut, efter 8. raka). I denne bøn læser man sura al-Fatiha i hver raka’, og en en anden sura, som man selv bestemmer, i hver enkel raka’.
Man opfordrer endvidere til, at man læser følgende sura/vers fra Koranen:
- Edderkoppen/al-Ankabut
- Al-Rum(Al-Israa)/”Byzantinerne”
-Røgen/al-Dukhan
Derudover, bør man læse sura al-Ikhlas(den rene tro), og sura al-Qadr(Skæbnen) så meget som man nu kan i disse dage og nætter.
Igen vil jeg påminde om, at der altså ikke bør være tale om kvantitet, men kvalitet. Om man så kun har nået at læse én af disse ting, men man har samtidig gjort det på den rette måde, har man rent faktisk gjort sit for den pågældende nat.
Husk nu ikke at spilde tiden mandag, onsdag, og fredag!
Allah yetqabal.





tusinde tak for dit indlæg – det kommer til at være til stor hjælp og nytte hos mig. Kan ikke lade vær med at kommentere det du skriver “Man skal huske, at det ikke skal være således, at man presser og stresser sig selv så meget, for at nå alt.” for det minder mig om 27th rajab hvor jeg helt fortvivlet og grædende giver op, da jeg sætter mine mål så højt at jeg skulle kunne 7 Quran vers på arabisk, på 2 timer.. haha.. men ja, man kommer jo ik grædende til sit mål og tog mig sammen! Denne gang vil jeg prøve at sætte mine mål lidt lavere og måske lidt mere realistiske! Jeg kan så lige benytte mig chancen til at fortælle dig hvor stor hjælp din støtte jer i alle sager. Så sent som forberedelserne til disse nætter! Tak for alle dine svar på ALLE mine mærkelige spørgsmål, men ikke kun svar vedrørende religion har du kunne give mig, også moralsk støtte igennem svære situattioner! Må Allah swt belønne dine tilbedelser i disse nætter, alle dine gode gerninger, al den hjælp du giver du af, og må Allah swt belønne din familie og dig, stort!!
Posted by nour | august 29, 2010, 22:43No need to thank me, min ven. Hehe..Ja, jeg husker tydeligt hvor stresset og ked af det du var, da du skulle læse så meget, og du VILLE læse det på arabisk..haha..Stræber.
Du gør mig helt flov. Jeg er kun taknemmelig for, at du føler, at vi overhovedet hjælper dig. Jeg tager det som en selvfølge at svare på dine spørgsmål, og du må aldrig nogensinde tro, at det irriterer mig at skulle svare på noget som helst. Du ved vist efterhånden godt, at du er min bedste ven, og at jeg ville gøre alt for dig, hvis det var. Jeg beder bare Gud om, at vores venskab altid forbliver som det er, og at vi aldrig skal adskilles fra hinanden.
Som jeg har fortalt dig flere gange, er du mit forbillede, og jeg er så sandelig stolt af at have dig som en ven i mit liv. En ven hvis venskab lærer mig ydmyghed, elskværdighed, loyalitet, og alle de resterende gode egenskaber, jeg kan komme på.
Min familie glæder sig i hvert fald til at se dig på lørdag, inshaallah. Det gør jeg nu også.
Og lad være med at slæbe nattøj med, da du igen bare kan låne mit..hehe
Posted by Fatima | september 2, 2010, 22:34Salam!
Nu kommer lille søster Zeinab, og gerne vil rose sin kære søster Fatima for dette smukke indlæg!
Nu ved Fatima godt at jeg har været lidt lost for et par minutter siden, but I found my way agoin. Thanks to Fatamtam!!
Igen, mange tak for din hjælp. Og nu tager jeg tilbage til min duaa og prøver at læse den så godt som muligt, Insh’Allah. Må Allah (sub) accepter vores duaa i disse nætter,og alle vore gode gerninger i denne måned!
Wa Salaam, azizam!
PS. HEJ NOOR!
Posted by Zeinab | september 4, 2010, 02:26Det var ingen årsag, kære Zanub! =)
Posted by Fatima | september 4, 2010, 22:32