Favorit recitation

En dua’ som jeg absolut må høre eller læse hver eneste dag, er Dua’ al-Baha. Hvis ikke denne dua’ bliver reciteret i min hverdag, mangler der simpelthen noget. Den indeholder yderst smukke og  filosoferende ord, og jeg synes, at man føler en vis spiritualitet ved dens recitation. Når jeg ikke selv læser den, hører jeg ikke nogen anden recitation end den, jeg har indsat i dette indlæg. Det er simpelthen den bedste recitation jeg personligt nogensinde har hørt af en dua’; så dyb, spirituel, sørgelig og reel. Især til slut er den virkelig fremragende. Jeg kunne desværre ikke uploade den som én video, da den er længere end de 10 tilladte minutter(den er omkring 15 min.) Er der dog nogen, der ønsker den som MP3-fil, send mig da en mail.