Jeg har bemærket, at der er flere, der ikke er så glade for hvidkål. Jeg elsker grøntsager, og hvidkål er ingen undtagelse. Med grøntsager kan man diske en masse forskelligt op, og denne gang er det en hvidkålsret det blev til. Tro mig, den smager meget bedre, end man umiddelbart ville tro.
Man skal bruge:
• En halv hvidkål
• 1 ske lurpak smør + en smule olie
• 3 store, fyldte skeer mel
• 3 skeer fløde
• 2 glas mælk
• 1 fyldt tsk. Salt
• 2 fede, pressede hvidløg
• En smule knust chili, sort peber, og revet muskatnød
Fremgangsmåde:
• Skær hvidkålen i aflange stykker, pil roden, og skær denne også. Sæt dette i kogende vand i 5-6 minutter – tilsæt salt i det kogende vand.
• Skyl det kogende vand ud i en skål, således at hvidkålen ikke indeholder mere vand. Sæt hvidkålen i et fad.
• Lav sovsen til retten: Put smørret + en smule olie i en kasserolle, og hæld langsomt melet i; det skal blive til en masse, og derfor skal du piske det hele tiden.
• Når smørret og melet er blevet til en masse, hælder du langsomt mælken og fløden i. Til slut tilsætter du saltet, de 2 fede, pressede hvidløg, chilien, sort peber, og revet muskatnød.
• Hæld sovsen over kålen i fadet, og rør også rundt i fadet. Sæt fadet i ovnen i ca. 20. min på højeste varme.
• Spis!

