Det er vist ikke nogen overraskelse her på bloggen, når jeg fortæller, at jeg er stærk modstander af det billede og den forestilling, mange medier samt skønhedsindustrien giver os af måden hvorpå man ‘burde’ se ud. Ja, hvis vi alle rent faktisk fulgte deres såkaldte råd, var det jo lige før, at vi alle lignede nogle kloner der stammede fra en anden planet. Hehe..Ja, overdrivelse fremmer forståelsen.
Jeg er af den overbevisning, at vi mennesker alle er unikke på hver vor måder. Vi ser alle sammen forskellige ud, og det er der selvfølgelig en mening bag. For mit vedkommende, er der en vis charme ved, at rejse til et andet land og straks vide, at man ikke længere er i Danmark, da folk ser anderledes ud. Det er spændende. Vi finder blond hår, brunt hår, små øjne, store øjne, grønne, blå, brune øjne, lave mennesker, høje mennesker, store næser, små næser, små munde, store munde, mørk hud, lys hud, og sådan fortsætter det jo. Dette ser jeg som en stor gave foræret af Gud(ja, jeg er jo muslim hehe, og denne gave burde vi være taknemmelige for.
Hvem er vi egentlig til at bedømme, hvad der er smukt/grimt, og hvad der er smukkere/grimmere? Og hvornår er noget egentlig smukt eller grimt? Og bør betegnelsen “grim” overhovedet finde sted, når vi snakker om udseende? Man kan sagtens finde noget utiltrækkende, uden at det nødvendigvis skal ses som grimt. Nå, men det er jo en anden snak.
Mit indlæg her kommer egentlig af denne video fra Politiken.dk. Den hedder: Kinesere går under kniven for at ligne europæere. I kan selv bedømme den, og give jeres mening til kende. Skønt denne sørgelige udvikling ikke kommer bag på mig, chokeres jeg dog stadig, da jeg finder det så ærgerligt og trist. Tænk, at vi ikke engang kan føle os tilpas med det unikke udseende vi er blevet skænket. Tænk, at den falske illusion om skønhed har taget overhånd på sådan en voldsom måde.
