Tilgivelse i islam
I mange vers, mens brug af forskellige udtryksformer, har den Hellige Koran henstillet moralske spørgsmål til os, og rost Profeterne for besiddelse af fortjenester som tålmodighed, overholdelse af løfter, tilgivelse, beskedenhed og gode manerer.
Tilgivelse er en egenskab, der har modtaget behørig opmærksomhed i Islam, og som har været drøftet i den Hellige Koran og ahadith (islamiske traditioner/beretninger).
Tilgivelse betyder, at overse den lovovertrædelse og synd af en person, der målrettet eller fejlagtigt har gjort dig ondt. At ignorere disse stridspunkter, og ikke at begå samme fejl, eller gøre gengæld, kaldes ’tilgivelse’.
a. Vi tilgiver nogen, når vi ikke er i stand til at hævne os.
Denne form for benådning er i virkeligheden ensbetydende med tålmodighed og overbærenhed og ikke tilgivelse. Med andre ord, er det en form for hjælpeløshed og afmagt; en form for tolerance.
b. Vi tilgiver nogen, når vi har mulighed for at hævne os. Tilgivelsen som er ønsket af islam og dens ledere, relaterer til denne form.
I den hellige Koran, har Allah(swt) erklæret følgende:
1.”Læg dig efter tilgivelse og påbyd (andre) godhed og vend dig fra de uvidende” [Koranen: 7:199]
2. ”Og hvis ond bagvaskelse fra Satan rammer dig, så søg tilflugt hos Allah, thi han er Althørende, Alvidende.” [Koranen: 7:200]
3. ”Dem, som giver ud i gode og dårlige tider, og dem, som undertrykker deres vrede og tilgiver mennesker – Allah elsker dem, der gør godt.” [Koranen: 3:134]
Med nærmere fordybelse i henhold til de guddommelige vers, bliver vi klar over, at Allah den Almægtige påbyder sine Profeter benådning og tilgivelse.
Allah(swt) anbefaler ham(læses: Profeten) til at overholde god opførsel, mens han leder folket, og holder ham væk fra at blive involveret med uvidende konditioner.
For at gøre sit Sendebud fuldkommen succesfuld, advarer Allah ham mod at tage hensyn til sataniske fristelser, som er den største hindring for mennesket i at udføre gode gerninger. For at redde sit Sendebud, opfordrer Allah(swt) ham til at søge tilflugt i Ham.
Det bliver tydeligt at forstå, at vise benådning, og tilgive en undertrykker, mens man samtidigt afholder sig fra at tage hævn, ikke er så enkle opgaver. Mennesket har brug for hjælp fra en større åndelig magt for at dræbe sit kødelige begær og følelsen af hævn, og at tilgive, mens mennesket har mulighed for at hævne sig. Af denne grund, præsenterer Allah(swt) den Almægtige “beherskelsen af vrede”, som en egenskab, der hører til mennesker, som undertrykker deres vrede og tilgiver andre.
Heraf befaler Allah(swt) den Almægtige:
”Og af Allahs barmhjertighed er du mild mod dem. Og hvis du var stejl og hårdhjertet, så var de visselig spredtes omkring dig. Tilgiv dem derfor og bed om tilgivelse for dem, og spørg dem til råds i ledelsen. Men når du har besluttet dig, så sæt din lid til Allah, thi Allah elsker dem, der sætter lid (til Ham)” [Koranen: 3:159]
Dette hellige vers blev åbenbaret om nogle muslimer der krænkede Profetens ordre i slaget ved Uhud, som derved førte til at muslimerne blev besejret. Folk forventede at den hellige Profet kraftigt ville straffe de krænkende, dog blev følgende vers åbenbaret:
”[…]Tilgiv dem derfor og bed om tilgivelse for dem, og spørg dem til råds i ledelsen[…] [Koranen: 3:159]
Ud over at opfordre folk til at tilgive, har vores religiøse ledere altid været de fremtrædende tilgivende i verdenen, og med undtagelse af dem, er ingen i stand til sådan en grad af tilgivelse.
1. Allahs(swt) Sendebud sagde: ”For Allah(swt) er den bedste gerning at benåde en person, der har gjort dig uret, at vise hengivenhed for pårørende der har brudt båndene med dig, og at handle generøst mod en person der har berøvet dig.” Derefter reciterede han følgende, hellige vers:
”Læg dig efter tilgivelse og påbyd (andre) godhed og vend dig fra de uvidende” [Koranen: 7:199]
2. Imam Ali(as), de troendes leder, udtrykte i sit testamente rettet mod Malik el Ashtar:
”Fyld dit hjerte helt til randen med barmhjertighed, godhed, og kærlighed over for alle. Handl aldrig som et grådigt ’dyr’ mod dem(dine medmennesker), ved at skabe splittelse, for de er dine søskende i troen eller dine ligemænd i skabelsen. Så skænk dem den samme grad af benådning og tilgivelse, som du håber at Allah(swt) vil skænke dig, for du er over dem, og ham, som udnævnte dig som tilgivende, er over dig, og Allah(swt) er over ham, der gav dig denne stilling.
3. Imamen sagde også:
a. ”Den mest fortjenstfulde person til at tilgive andre er den, som har mest magt til at afstraffe andre.”
b. ”Undertryk din vrede og tilgiv en skyldig person mens du besidder magt.”
c. ”Når du opnår magt over din fjende, overvej da, at tilgive ham som et tegn på din taknemmelighed for din magt.”
4. Imam Jaffar Alsadiq(as) sagde: ”At tilgive andre mens man er i besiddelse af magt er forenelig med Profeternes fremgangsmåde og mådeholden.”
Eksempel på forladelse
I slaget ved Siffin, forhindrede Moawiya, søn af Abu Sufyan, strømmen af vand og tillod dermed ikke Imam Alis(as) tropper at drikke. Imam Ali(as) holdte et foredrag hvorefter sine tropper beslaglagde kilden af vand fra Moawiyas hær, og førte det til ørkenen. Imamens følgesvende sagde: ”Lad os nægte dem adgang til vand, så at de ville dø af tørst og det derfor ikke ville være nødvendigt at bekæmpe dem. Imam Ali(as) bemærkede: ”Ved Allah, dette er ikke noget jeg vil gøre! Jeg finder mit sværd tilstrækkeligt til at nå mine mål”. Han beordrede dem derefter at genåbne strømmen af vand til Moawiyas hær, således at denne også kunne opfylde dens behov.
Det skal bemærkes, at forladelse er blevet tilrådet, som en personlig ret af enhver muslim, som selv med besiddelse af magt, skal tilgive dem, der undertrykker ham, og træder på hans rettigheder. Han bør ikke tænke på at hævne sig, så det, at bære nag, og fjendskaber kan løsrive sig fra verdenen. På denne måde vil den overbærende person også modtage stor belønning fra Alverdens Herre.
Nogle beretninger om tilgivelsens dyd:
Profeten(sa) sagde: “Hvis du bliver mødt af vrede, bortvend dig da den gennem tilgivelse, for sandelig vil der blive råbt på Dommedagen: ‘hvem end der har et krav på belønning fra Allah burde stå op”, og ingen vil stå op med undtagelse af tilgiverne. Har du ikke hørt Allah, den Ophøjedes vers: “Så hvem end der tilgiver og forsoner(folk), hans belønning ligger hos Allah.” [A'alam al-Din, nr. 337]
Profeten(sa) sagde: “At tilgive påhviler jer, for sandelig forøges blot tjenerens hæder ved at tilgive(andre), så tilgiv hinandens fejl og Allah vil skænke jer hæder.” [al-Kafi, bind. 2, s. 108, nr. 5]
