Sne, sne og mere sne

 

Lige nu uden for mine forældres vindue.

Jeg sidder åbenbart i en anden verden, siden jeg ikke ved hvad der foregår udenfor! Al denne sne på mors fødselsdag, d. 17.3.2011! Det er jo snart April, men alligevel får vi sne! =) Sobhanak ya Rabb..

Barndomsminder

Forleden dag sad jeg og mindedes gamle dage fra min barndom. Jeg er ikke en person, som har særligt gode barndomsminder fra skolen, og generelt var min barndom måske ikke helt som de andre børns. Dette ønsker jeg dog ikke at gå i detaljer om. Dog var der bl.a. en ting, eller en person i al fald, som i sidste ende gjorde min barndom lidt speciel for mig.

Jeg var dengang 7-8 år gammel, og vi fik besøg af noget familie fra Stockholm. Jeg vidste end ikke, at vi havde disse familiemedlemmer, eller hvem de var. Det var åbenbart min fars kusine, hendes mand(som vi også er i familie med), og deres tre døtre. Jeg udviklede hurtigt et stærkt venskab med mellembarnet, som var to år ældre end mig selv.

Da vi adskiltes, aftalte vi at skrive breve til hinanden og holde kontakten; især fordi, at de boede i Stockholm og var så langt væk. Vi skrev frem og tilbage, og efter et par år, flyttede de til Göteborg, og jeg var så glad så glad, da det betød, at vi da kunne besøge hinanden ofte, hvilket vi da også fik gjort. Skønne minder.

Brevene holdte dog ikke op, og nu sidder jeg tilbage med dem alle og mindes dagene. Vi har desværre ikke rigtigt kontakt til hinanden længere. Hun læser på uni i Stockholm, og jeg bor her i lille Nivå. Dog vil minderne være der, og hvor er man dog taknemmelig for at have fået disse.

Jeg ville ønske, at samtlige børn i verden også havde minderige øjeblikke fra deres barndom. Desværre er det dog nok bare ikke sagen, nu hvor vi har så meget fattigdom og rædsel i denne verden. Mine tanker går til disse børn. Jeg håber dog, at der stadig findes håb i deres hjerter, for sandelig er livet intet uden håb.

Jeg håber desuden også, at mine læsere har haft mange gode øjeblikke i deres/jeres barndom. Man kan nu engang imellem savne barndommens uskyld..

Bahrain bløder; og sikken voldsom blødning det er!

Passivitet. Dette er hvad vi ser fra USA og Vestens side, hvad angår Bahrain. Det må dog siges, at det desværre ikke kommer bag på mig. Vi er nu vidner til, hvordan sataniske styrker fra Bahrain, Saudi-Arabien, Qatar og de Forenede Arabiske Emirater slår hårdt og blodigt til mod demonstranterne, og der bliver ikke løftet en eneste finger. Tværtimod, ydes der støtte til den voldsomme behandling af demonstranterne.

Lande, som råber allerhøjst om basale menneskerettigheder og frihed, synes sjovt nok tavse som aldrig set før. Behandlingen af de politiske fanger, den manglende ytringsfrihed, uhyrlige drab og skud, synes nu ikke særligt vigtige for disse lande, og man “overser” dem blot. Det må man sige. Hvis ikke dette er hykleri, ved jeg ikke hvad ordet ‘hykleri’ indebærer.

Vi så i det mindste, at demonstranterne ved den tunesiske og egyptiske revolution fik noget, som vi i nogen grad kan kalde “støtte”(i mine øjne er det et spil for galleriet, da jeg ikke er naiv og tror, at USA og co. virkelig ønskede at slippe af med de to tidligere diktatorer i Tunesien og Egypten. De var jo trods alt vigtige allierede), men hvad angår Bahrain, ser man passivt på Saudi Arabiens indtræden i denne arabiske stat, og sjovt nok er der ingen snak om brud på diplomatisk snak med dem, eller noget der ville minde om dette. Intet. Nuvel, hvad kan man forvente af sådanne hyklere. =)

Ikke nok med al denne uretfærdig og manglende støtte, ser man kanaler som al-Jazeera, som nu følger Libyen 24/7(må Gud hjælpe og støtte de heltemodige libyske demonstranter!) have “glemt” Bahrain fuldstændigt. Derfor står denne stat nu alene, kun med Guds hjælp. De er imod diktaturer og tyranni, og hvilken svær sag de har foran sig. En demonstration af hvilken brutalitet de står op imod kan ses her. Jeg advarer dog om stærke scener.

Her har vi endnu et bevis på den forfærdelige situation i Bahrain – dog er antallet af sårede og dræbte nu langt højere, oplyser flere kilder. Hvem husker ikke Iran 2009 og al den store postyr man gjorde ud af de voldelige demonstranter? Jeg gør i al fald ikke! USA, som sædvanligt, gjorde et stort nummer ud af de daværende demonstrationer; kunne man da ikke forvente det samme ske med demonstrationerne i Bahrain? Nah, åbenbart ikke.

Det er vores pligt, at i tilfælde af, at vores lande ikke reagerer mod disse grusomheder, at vi i det mindste lader vores røst blive hørt og støtte disse stakkels demonstranter sådan som vi nu kan. Derfor opfordrer jeg alle til at gøre hvad som helst de kan, for at dukke op i morgen til demonstration. Som en kæde-sms jeg modtog i dag skrev, er denne demonstration et opråb til alle frihedselskende sjæle. Et opråb til alle, som er imod tyranni og despoti. Et opråb til alle, som er imod undertrykkelse og for humanisme. Et opråb til alle, som er for ytringsfrihed og universelle menneskerettigheder.

Demonstrationen vil således finde sted i morgen d. 18/3 kl. 14-00-16.00. Optoget vil starte på Rådhuspladsen og ende ved Folketinget, Christiansborg. Jeg håber at se så mange som muligt!

Nedenstående er den officiele annonce om den kommende demonstration: