I dag har været en dag med adskillige møder og samtaler med forskellige mennesker. Det har faktisk været berigende og enormt hyggeligt.
På vej til glatbanen i dag, var der togforsinkelser, og jeg så mig selv nødsaget til at tage taxaen dertil fra Hovedbanegården. Det fik jeg så gjort. Jeg fik mødt den 47-årige jugoslaviske, muslimske Nassir, som var dagens taxachauffør. Enormt sød mand.
Nassir og jeg havde en dyb samtale om det, at være muslim i Danmark, og om hvordan det forholder sig mht. ægteskab i den muslimske jugoslaviske – og muslimske irakiske mentalitet. Han fortalte mig om deres gyldne “24-års regel”. Hvad går denne så ud på?
Ja, han sagde, at i tilfælde af, at en kvinde var nået de 24 år og end ikke var gift, var håbet sådan set ude med hende(det mente han ikke selv, han forklarede det kun), og hun var ikke længere “ægteskabs-materiale”, hendes tid var udløbet.
Jeg grinte lidt, da jeg fik fortalt ham, at vi desværre i flere irakiske kredse og samfund har samme forskruede tankegang. Jeg mener bestemt ikke, at det burde være sådan, og jeg mener selv, at en 24-årig kvinde stadig er i sine bedste unge år. Intet såkaldt håb er ude. Hvis Gud vil have, at noget skal ske, sker det også.
Han spurgte mig om hvor gammel jeg var, og jeg svarede 21. Han grinte højt og sagde: “Uf! Du har travlt, unge dame!” Haha, han var sjov.
Det er egentligt lidt morsomt at tænke på, hvor forskellig denne sag er fra den vestlige tankegang, hvor man generelt gifter sig i slutningen af 20′erne eller starten-midten af 30′erne som kvinde.
Vi diskuterede videre, og til slut nåede jeg frem til min destination. Han smilte og sagde: “Du tænker som en 50-årig kvinde, Fatima. Ikke som en 21-årig. Det er så godt. Jeg håber du klarer det godt, ha’ en god dag!”, og væk var han. Han var nu en venlig mand. =) Haha, jeg ved dog bare ikke om det er godt, at jeg åbenbart tænker som en 50-årig..
Hvad mener I? Kan man nå en vis alder som kvinde, hvor det er et no-go at man gifter sig? Jeg ved i hvert fald hvad jeg selv synes om dette..
