Sometimes, when one person is missing, the whole world seems depopulated.
- Lamartine
Dagsarkiv: marts 29, 2011
Tiramisu a la Tess
Weekenden har været vellykket med overnatning af Tess og besøg af Noha. Tess forlod mig i går, da vi begge skulle i skole. Det føles allerede så tomt og ensomt uden hende. Nuvel, vi skal allerede ses igen på torsdag, om Gud vil.
Det var første gang Noha var på besøg, og skønt var det. Med sig havde hun medbragt denne fine orkidé:

Nohas tilstedeværelse gjorde weekenden dén tand bedre. =)
Som lovet i et tidligere indlæg, vil der komme opskrifter af noget af den mad, vi har lavet i weekenden. Nedenstående er opskriften af Tess’ tiramisu, som vi lavede i lørdags.
Ingredienser:
- En ‘pakke’ mascarpone ‘ost’
- En pakke lady fingers
- 1/4 L piskefløde
- 2 æggeblommer og 2 æggehvider
- Mørk kakaopulver
- 3 spsk. sukker
- En stor kop kakao
Fremgangsmåde:
- Lille skål: pisk piskefløden til flødeskum – hæld derefter flødeskummet i én stor skål
- Samme lille skål: tilsæt æggeblommerne og sukkeret, og rør rundt – hæld i den store skål med flødeskummet.
- Lille skål igen: hæld mascarponen i og pisk/rør rundt, indtil der ingen klumper er tilbage – tilsæt i den store skål.
- Ny skål: pisk æggehviderne til en stiv masse – tilsæt i samme store skål.
- Lav en stor kop kakao. Tag et fad frem. Dyb hver lady finger i kakaoen og sæt dem på fadet.
- Hæld nu cremen på fadet.
- Sigt noget kakao på cremen, således at det dækker den hvide creme-farve.
- Sæt i køleskabet i omtrent 24 timer. Den skal nydes kold!
Vi lagde den dog kun i køleskabet i nogle timer, da vi fik en gæst på besøg om aftenen, og dermed skulle bruge desserten. Det skal også nævnes, at den kan laves med flere lag. Vi lavede dog bare en lille portion. Den serveres i flotte glas, eller på småtallerkner, hvor man kan drysse kakaopulver rundt om.



Flere madopskrifter vil komme på bloggen enten senere i dag, eller i løbet af ugen.

