Som de forrige har, gæster Sayed Mohammad Baqir Qazwini Danmark igen i år til et Fatimiya-arrangement, og dermed har Unge Muslimer Gruppen endnu en gang fornøjelsen af at have ham her. Det sker 6-8 Maj, og jeg synes, at folk burde dukke op. Selv er jeg på arbejde og har andet personligt at skulle ordne, men det kan være, at det bliver til et lille kig forbi.
Hvem husker ikke, at Barack Obama for mere end to år siden fortalte, at i tilfælde af, at han ville komme til magten, at han ville lukke det ned, som Bush administrationen havde åbnet tilbage i 2002? Han beskrev det således som: “Et sørgelig kapitel i amerikansk historie.” Efter sin valgsejr gentog Obama sit løfte om lukningen ved adskillige lejligheder, bl.a. ved det amerikanske program 60 Minutes. Senest i januar 2009 berettede han, at ville skrive under på nogle dokumenter, hvorved han tilkendegav lukningen af stedet. En dag efter dette, befalede han regeringen at ophæve alle anklagerne mod de indsatte i 120 dage, hvorefter man skulle overveje den enkelte indsattes sag og derfra tage en beslutning om, hvorledes den enkelte fange skulle håndteres.
Hans løfte lyder måske smigrende i nogles ører, men meget er sket siden, og dog er fangelejren i Guantanamo Bay på Cuba stadig som det var tidligere, hvis ikke værre – hvem ved.
Der har i tidens løb været utallige beskyldninger om tortur, tvangsmedicinering, seksuel overgreb, og generel mishandling i lejren – alt sammen noget, som det amerikanske militær uden overraskelse, afviser på trods af flere dokumenter og bevismateriale. Udover dette, har der været selvmord og selvmordsforsøg i fængslet – alt sammen noget, der tyder på rædslen og den uudholdelige situation i denne skræk-lejr. Flere menneskerettighedsorganisationer har vist sin forargelse samt protest mod dette. Et eksempel er Human Rights Watch, som kritiserede den tidligere Bush administration tilbage i 2003 i deres rapport, hvor de skrev:
“Washington has ignored human rights standards in its own treatment of terrorism suspects. It has refused to apply the Geneva Conventions to prisoners of war from Afghanistan, and has misused the designation of ‘illegal combatant’ to apply to criminal suspects on U.S. soil”
Man kan meget nemt tro, at Geneve konventionen ifølge USA blot er til pynt, da den tydeligvis ikke gøres brug af i Guantanamo, og hellere ej blev det i eksempelvis Abu Ghraib i Irak. USA slipper dog nemt af sted med den manglende overholdelse af Geneve konventionen, da den juridiske status fangerne har jo hverken er som krigsfanger og hellere ej konventionelle fanger, der skal behandles ifølge amerikansk lovgivning. De betegnes blot som “fjendtlige kombattanter”, og kan behandles som det amerikanske militær lyster. Denne fangelejr skal efter sigende være egnet til at huse ‘eventuelle’ terrorister – med andre ord, kan USA som bekendt tilbageholde mennesker, der blot mistænkes for evt. at stå bag terror, eller planlægger terror – uden domstol! Hvilke såkaldte menneskerettigheder er disse?
Vi har altså at gøre med et land, som råber højst om menneskerettigheder og bekæmpelsen af terror, der gang på gang bryder disse menneskerettigheder og selv skaber sin egen terrorisme(noget som et samarbejde med de sataniske styrker fra Saudi Arabien taler vist sit tydelige sprog).
Senest skriver Politikken i sin artikel “Lækkede dokumenter giver uhyggeligt indblik i livet på Guantanamo”, at mere end 700 hemmelige dokumenter fremlægger endnu en gang den barske virkelighed i Guantanamo. Politikken skriver:
“Dokumenterne afslører, hvordan mange fanger blev fløjet til Guantanamo og holdt indespærret i årevis på et løst grundlag eller efter tilståelser, der blev givet efter mishandlinger og tortur af fanger.”
Man skulle nærmest tro, at der er gået lidt drengerøvs-agtig leg i den, hvor man blot ønsker at ydmyge, håne, og mishandle nogle fanger, for at føle sig ophævet og misbruge sin magt. Disse såkaldte ‘frihedskæmpere’ og ‘terror-bekæmpere’ afsløres hermed gang på gang i mishandling af fanger uden grundlag; hvorfor gøres der intet ved dette i Washington? Som man kunne se fra dokumentarfilm om Abu Ghraib fængslet, efter at de modbydelige billeder og videoer var kommet frem, prøvede en mand som Donald Rumsfeld blot at snakke sig uden om sagen, for alt var jo fryd og gammen – det amerikanske militær fejler jo ‘intet’.
Hvordan kan det være acceptabelt, at en 89-årig senildement og en 14-årig dreng tilbageholdes, uden at dette vækker nogen opsigt i Det Hvide Hus? Burde dette ikke ringe nogle klokker i Vesten og de arabiske lande, som samarbejder med USA? Hvordan kan man lukke øjnene for, at flere hundrede mennesker holdes fængslet i flere år med den begrundelse, at de mistænkes for dit og dat?
Allerede kort tid efter, at Obama erklærede, at han ville lukke ned for fangelejren, udtrykkede Robert Gates, at lukningen ville trække ud – spørgsmålet om hvad dette skyldes står stadig åbent. Tomme ord har der jo været mange af efterhånden.
Doa ville have mig til at skrive om vores tur til Odense, men der er sket så meget, at jeg ikke ved, hvilke ting jeg skulle tage med. Derfor udnytter jeg bare chancen til at ønske Zeinab og Mohammed endnu en gang hjerteligt tillykke med brylluppet.
Jeg er normalt ikke en person, der bevæges synderligt meget, når folk skal giftes – jeg glæder mig på deres vegne, men mere er der ikke ved det. Dog er det anderledes med Zeinab og Mohammed, for jeg kan ærligt berette, at jeg følte en inderlig lykke, da jeg så dem sammen. Allerede da jeg fandt ud af, at de ‘fandt hinanden’ var jeg ovenud lykkelig for dette, og derfor var det ekstra dejligt at være vidne til deres bryllup og start på nye liv.
Jeg ønsker dem begge al lykke og succes i deres nye ægteskab. Må de styrkes sammen, glæde hinanden, og sammen opnå Guds tilfredsstillelse. De klæ’r hinanden som man siger. =)
Jeg skal lige love for, at der blev taget mange billeder disse dage. Ja faktisk blev det til hele 1000(!!!) billeder fra torsdag-søndag! Her er få billeder fra weekenden:
Zeinabs smukke brudebuket
..Og min brudepigebuket.
En roses ynde.
Nyd nu de skønne forårsdage!
Ps. ‘Tidligere’ blogejer af mohammedjawad.wordpress.com, Mohammed-Jawad har fået nyt domænenavn og hans blog er nu skiftet til www.mohammedjawad.dk/blog
Jeg har længe haft planer med bloggen om en helt ny forandring, og disse planer arbejdes der nu på. En af de nye forandringer, er et helt nyt domænenavn. Jeg har selv et navn in mente, men jeg er ikke just sikker på, at det er det, jeg ønsker. Jeg ønsker, at bloggen skal have et navn, som kun indeholder ét enkelt ord, og dette ord ønsker jeg også skal være domænenavnet.
Har I derfor nogle forslag, modtages disse hellere end gerne. =) Lidt inspiration skader ikke.
God påske og fridage til alle læsere!
Vi mennesker har det ofte med at svinge med ord til højre og venstre, uden at skænke ordene en tanke, og uden at overveje, hvordan vores retorik påvirker vores medmennesker. Ord har en stor magt, ord har stor påvirkning og indflydelse, og med ord kan man både bryde fordomme, skabe dialog og forståelse, fortælle om sine dybe tanker og følelser, og listen er som bekendt lang, og den fortsætter endnu.
På nedenstående video er en kort illustration af vore ords betydning.
Jeg fik nedenstående mail i går, og svaret har jeg valgt at skrive her, da jeg ofte bliver stillet samme spørgsmål. Endvidere kan jeg se, at der stort set hver dag er folk der søger på “ægteskab i islam” ved de søgeord folk har brugt, for at finde frem til min blog, så lad svaret være åbent.
“salam fatima. jeg håber du kan hjælpe mig med mit spørgsmål. jeg er en pige som er i tvivl om hvad jeg skal vælge eller tænke på når det gælder den person man skal vælge at giftes med. hvad skal man gå op i? synes det er svært! ved godt at du ikke selv er gift men jeg følger din blog og jeg kan godt lide dine råd. håber det er i orden at jeg er anonym. tak på forhånd!”
Selve spørgsmålet om valg af ægtefælle er egentlig ret bredt. Nogle ville måske mene, at det blot er op til den enkelte, og at det slet ikke er så svært et valg, da man jo “bare” ved det, når det er den rette. Nogle mener, at så snart man nærer visse følelser for den anden part, er man allerede godt på vej i sit valg. Jeg mener dog, at realiteten er en anden. Det er ikke et spørgsmål om at købe en ny cykel, eller om hvorvidt man burde tage en dag fri fra arbejde. Valget er altafgørende, da det er et valg, som i bund og grund burde følge det enkelte menneske resten af dets liv.
Dette fører os til det næste; er der mon nogen særlig ‘opskrift’ på valg af ægtefælle i islam? Svaret er ganske enkelt: selvfølgelig er der det. Islam er fuldkommen og har derfor også givet os svar på, hvad vi bør vægte højest ved dette valg. Vi har fået en vejledning hertil.
Først og fremmest må man spørge sig selv om man overhovedet er klar til sådan en stor omvæltning i ens liv rent fysisk og psykisk. Er man nået til det stadie i ens liv? Er man et ansvarsfuldt menneske som ville kunne bære sådan et ægteskab? Man må dernæst indstille sig på, at dette liv blot er midlertidigt, og udelukkende et redskab til det hinsides. Netop derfor må man forstå, at en så hellig handling som ægteskab er i islam, bør udføres af de korrekte grunde.
Dernæst bør man spørge sig selv: hvad er mit formål med et ægteskab? Ren sjov og hygge? Komme væk fra mors og fars hjem? Opleve noget nyt? Vise andre mennesker at jeg er blevet voksen? Alle disse grunde er ligegyldige grunde, og har man i sinde at opbygge et ægteskab ved sådanne grundlag, kan man allerede finde skilsmissepapirerne frem, da man tydeligvis ikke har gjort sig nøje overvejelser og tanker om, hvad det egentlige formål med et ægteskab er. Ved sådanne tilfælde, har man desværre ikke forstået essencen bag.
Tredje overvejelse er, hvad det egentlig er man søger i et andet menneske? Skønhed? Rigdom? Uddannelse? Verdslige ting og sager? Man bør have nogle bestemte mål i denne søgen. Man bør søge en partner med hvilken man kan opnå større højder med. En partner og ægtefælle, som sammen med en selv burde have kærligheden til Allah(swt) som det ypperste og helligste i livet. Søg en person med hvilken du kan komme tættere på Allah(swt) med. Vejen til Ham bør være drivkraften i ægteskabet. Sørg for altid at søge fremgang, som Profeten(sa) siger: “En dydig hustru er en del af mandens fremgang.” Den skønhed, man ellers ville lede efter i en persons ydre, kan man finde i vedkommendes tro, rigdommen finder man i vedkommendes stræben efter Hans tilfredsstillelse, og uddannelsen finder man i den konstante søgen efter den sande visdom.
Profeten(sa) sagde:“Skønheden af en kvindes tro må gives prioritet over skønheden af hendes ansigt.” Dermed ikke sagt, at man ligefrem skal ægte en person, som man absolut ikke kan holde ud at se på, men Profeten(sa) ved med al selvfølge hvilken af disse to skønheder der vil bære frugt i sidste ende.
Hvis man inderligt tror på, at islam både er en tro og livsstil, som vil føre succes med sig i dette liv og i det næste, har man allerede svaret på hvad det er, man burde søge i et andet menneske. Finder man en person, som har Allah(swt) som mål i livet, kan man være tryg ved, at man med denne person både vil opleve lykke i denne midlertidige verden og så sandelig også den næste.
Imam Hassan(as) sagde til en mand, som kom og spurgte ham om råd mht. at få hans datter gift: “Gift hende til en from mand, for hvis han elsker hende, vil han ære hende, og hvis han kommer til ikke at kunne lide hende, vil han i det mindste ikke være uretfærdig ved hende.”
Før man indgår i et ægteskab, er det uhyre vigtigt at man får talt ud om tingene, for at kunne danne sig et billede af hinanden. Få snakket om jeres forhold til religion, hvor I ønsker at bo, økonomi, familieliv og børn, studier og arbejde, helbred, venner og interesser, pligter i hjemmet, og alt, hvad I nu anser som vigtigt. Man skulle nødig finde ud af efter ægteskabet, at man blot er to vidt forskellige mennesker, som overhovedet ikke ville kunne fungere sammen. Finder man ud af, at den anden part ikke er det, man leder efter, burde man huske Imam Alis(as) ord: “Et graciøst afslag er bedre end et langtrukkent løfte.” Det ville være urimeligt at lede vedkommende på afspor og få ham/hende til at tro, at man ønsker et forhold, når man allerede er indstillet med, at det ikke skal være således. Det er selvfølgelig aldrig sjovt at skulle afvise et andet menneske, men der er i nogle tilfælde ingen vej udenom.
En vigtig ting, som mange desværre prøver at skjule er, at man ved at have snakket med den anden person, får en speciel følelse indeni, der giver én en vis form for tryghed og fortæller én, at man burde give vedkommende en chance. Noget der fortæller en, at man ønsker at vide mere. Her snakkes der ikke om en såkaldt forelskelse, eller hvad Hollywood film portrætterer, men det er vigtigt, at man i sit hjerte har en form for accept, end at man tænker, at man slet ikke kan forestille sig et liv sammen med den anden part, og at det direkte ville gøre en ulykkelig. Har man disse tanker fra start af, er det næsten umuligt at ændre på.
Valget af ægtefælle er kort fortalt afgørende for, om vi opnår tæthed med vores Skaber eller ej. Vi bør ikke forhaste os i sådan en beslutning, men tage alle overvejelser i betragtning. Sådan en gave fra Allah(swt) bør tages i brug på således en måde, som både tilfredsstiller Ham og os, for sandelig ønsker Allah(swt) udelukkende vort bedste, når han vejleder os i at finde en troende ægtefælle.
Må Han vejlede os i at træffe de rigtige beslutninger i alle henseender, og føre os væk fra verdslige lyster og korruption.
Påskeferien er endelig over os, og i den anledning ønskes samtlige læsere god påskeferie.
Min påskeferie kommer inshaallah til at bestå af skolearbejde, arbejde og endelig højdepunktet i ferien: Zeinabs bryllup i Odense! Jeg har taget fri fra arbejde fredag og lørdag, og på fredag tager Tess, Doa, og jeg af sted sammen i bil. Vores chauffør er Tess! Hvis I ikke hører fra blogejer igen, er det fordi at vi er kørt galt. 
Det sørgelige ved det hele er dog bare, at vores veninde Israa alligevel ikke kan komme med. Øv!
Nå, de næste tre uger skal jeg arbejde onsdag, torsdag, fredag, og lørdag og derudover får jeg travlt med en masse eksamensgøgl. Nu må vi se, om jeg igen kommer til forsømme bloggen, eller om jeg rent faktisk kan finde lidt tid. Jeg har i hvert fald i sinde at få skrevet nogle artikler om noget af den undervisning vi får hos Dr. Hassan.
Med hvilke ord skal jeg skildre din skønhed? Med hvilke ord skal jeg berette om den kærlighed, som mit hjerte rummer for dig? Med hvilke ord skal jeg fortælle, hvordan mit hjerte dansende banker hurtigere og hurtigere hver gang jeg hører dit navn? Med hvilke ord?
Fortæl mig, du allerkæreste, kan du se smilet brede sig på mit ansigt, når jeg nævner dit navn?
Kan du se den glæde mit sind føler, når jeg har dig nær mig?
Kan du føle den lykke jeg føler, når jeg ser dig?
Kan du se hvordan min sjæl blomstrer når jeg mindes dig?
Kan du mærke at mine tårer render ned ad mine kinder af ren jubel når jeg tænker på dig?
Elskede du, kan du forstå min kærlighed til dig?
Med hvilke ord skal jeg beskrive mit hjertes fornøjelse og begejstring? Med hvilke ord skal jeg forklare hvordan hele mit indre er i konstant søgen efter dig? Med hvilke ord skal jeg redegøre for mine dybeste følelser for dig? Med hvilke ord?
Kan du se min sorg og bedrøvelse når mit savn og min længsel bliver uudholdelig?
Kan du se mit hjertes tårer?
Kan du se min sjæls jamren?
Kan du forstå min ulyksalighed ved den store afstand fra dig?
Kan du mærke hvordan mit hjerte knuses i tusinde stykker ved tanken om din separation?
Kan du mon vide hvordan jeg kæmper med min tålmodighed med at være fjern fra dig, når hele mit indre skriger og higer efter dig?
Med hvilke ord skal jeg beskrive separationens hjertekval? Med hvilke ord kan jeg fortælle dig om min sjæls fattigdom når du ikke er hos mig? Med hvilke ord får jeg dig til at møde mig igen? Med hvilke ord får jeg dig til at velsigne mig med synet af dig igen? Med hvilke ord kan jeg beriges med dit besøg? Med hvilke ord?
Du, som er den mest værdifulde skat jeg ejer, kan du se hele min krops skælven når jeg ser dit behagelige ansigt?
Kan du sanse min sjæls vals når jeg hører dine elegante ord?
Kan du se mine læber bevæge sig i takt med dine læbers bevægelse?
Kan du fornemme hvordan mit blik intensiveres når du står foran mig?
Du, som ingen ord eller tanker kan beskrive, kan du acceptere min dybe kærlighed til dig?
Ved den lovpriste Skaber, fortæl mig, du som er sandhedens løfte, om du kender til mine tanker og følelser?
Kan du se mit hjertes higen?
Kan du se den revolution min sjæl ønsker at opbygge for at tilfredsstille dig?
Med hvilke ord skal jeg fortælle dig hvorfor hele mit jeg skriger efter dit nærvær? Med hvilke ord kan jeg beskrive en kærlighed som end ikke jeg forstår? Med hvilke ord får jeg dig til at indse min hjertensfryd ved at have dig i mit liv?
Med hvilke ord?
Urolighederne i Bahrain har nu stået på i lang tid, og jo længere tid der går, des tavsere bliver medierne omkring det. Hvis man eksempelvis er en almen dansk borger, ville man måske tro, at der rent faktisk intet hænder i Bahrain i disse dage. Man skal åbenbart selv søge efter svar og virkeligheder, for medierne gør jo intet. Man finder kun nyheder om Bahrain hos PressTv, nogle andre arabiske og iranske nyhedskanaler, og visse Facebook grupper. Det var stort set dét.
Man burde stille sig selv det enkelte spørgsmål: hvorfor?
Finder den almene dansker det ikke pudsigt, at USA og co. “hjælper” Libyen(USA ‘hjælper’ ikke andre, uden at have bagtanker), mens selvsamme intet gør ved situationen i Bahrain? Det eneste de gør er rent faktisk at aflede folks opmærksomhed omkring situationen, og endda samarbejder med de svinske fjolser fra Saudi Arabien, som har invaderet staten.
Det er ganske enkelt ækelt og modbydeligt, at bahrainernes liv tydeligvis intet betyder, og at man ikke løfter en finger, når alt det blod udgydes, og alle de mennesker fængsles og endda tortureres på mest forfærdelige vis, blot fordi at de ønsker retfærdighed, lighed, bedre levevilkår, og blot basale menneskerettigheder.
Nu når visse hykleriske og dobbeltmoralske magter og medier intet gør ved sagen, er der i den anledning protest foran DR-byen d. 20. april, kl. 14.00-17.00.
Det er nok med al den forsømmelse og ligegyldighed fra mediernes side, og dette ønskes der at gøres noget ved. Det kan eller bør faktisk ikke være sandt, at vores danske medier er inkluderet i de medier, som intet viser eller siger om de barske hændelser i Bahrain, og derfor er denne protest til.
Spred ordet om protesten, og mød op d.20!
