På trods af den ekstreme lille mængde af opdateringer og nyheder om den hektiske situation i Bahrain, har der dog været få artikler om den danske-bahrainske Abdulhadi al-Khawaja.
Hvis man ikke har hørt om denne modige mand, kan det fortælles, at han er/var en ledende figur i den bahrainske opstand. Han var sågar stifter af Bahrain Human Rights Organisation, og han har med fredelige metoder opfordret til politiske reformer i det tyranniske kongedømme.
Sagen var den, at al-Khawaja skulle stå over for en domstol på den baggrund, at han “skabte had” mod kongen, og da dette åbenbart er en grov anklage i Bahrain, gik anklageren endda til ekstremer og ville have at al-Khawaja skulle modtage en dødsdom. Alt dette for hvad? Blot fordi at han gjorde brug af en menneskelig ret – at gøre brug af ytringsfriheden(på fornuftig vis dog). Han var ikke blot en kujon der satte sig ned og accepterede det uacceptable, eller en mand, der tillod at se på sine medborgere blive dræbt, tortureret, voldtaget, ydmyget, osv. Af den simple årsag, har han og al-Khawaja familien været udsat for grov mishandling og disrespekt. Den irske menneskerettighedsorganisation Front Line har sågar rapporteret, at Abdulhadi al-Khawaja har været udsat for tortur og voldtægtsforsøg – vel at mærke, mens han var i militærets varetægt. Denne tortur lider han stadig af.
Tre dage siden udviklede hans sag sig til, som bekendt for nogen, at han fik sin dom som lyder på varetægtsfængsling for livet. Med andre ord, skal han angivende spendere resten af sine dage i et fængsel, hvor kun Gud ved hvad der vil ske, blot fordi at han brugte sine basale menneskerettigheder og stod imod tyrannen kong Hamad bin Isa al-Khalifa. Som det fremgår af Politiken har yderligere syv andre aktivister også fået en livstidsdom(af samme årsag), og 13 andre er blevet idømt op til 13 års fængsel. Alt dette på grund af en fredelig kamp for et bedre Bahrain.
Flere medier har forsøgt at få opstanden til at dreje sig om sekterisk uenighed, men den kloge ’tilskuer’ til hele situationen i Bahrain kan hurtigt komme frem til, at dette langt fra er hvad den bahrainske opstand drejer sig om. Det er ganske enkelt, og kort fortalt en opstand der er opstået med ønske om nogle ændringer, politiske reformer, flere rettigheder, øget frihed, og ikke mindst retfærdighed og lighed blandt statens borgere. Er det virkelig meget at forlange? Er det virkelig noget, som det bahrainske folk skal frarøves? Er de virkelig ikke lige meget værd som andre mennesker, siden deres sag skal gå i glemmebogen, og at de knap nok nævnes?
Dette er ikke noget der bør accepteres på nogen tænkelig måde. Har man bare en smule morale og menneskelig empati i sig, vil man ikke blot stå på og være tilskuer til dette. Det mindste vi kan gøre er, at sprede disse hændelser ud til andre, skrive under på underskriftsamlinger der taler for løsladelsen af politiske aktivister, og sidst men ikke mindst, sætte spørgsmålstegn ved hvorfor det er, at alle de andre arabiske opstande og revolutioner har fået al den mediedækning, mens Bahrain har været glemt. Dette burde undersøges.
Til at starte med kan jeg opfordre læserne til at skrive under på løsladelsen af al-Khawaja på dette link. Jeg håber ikke, at man tænker at “andre skal nok gøre det” og derfor lader være. Jo flere stemmer, jo bedre. Om der så bliver gjort noget ved sagen eller ej, har man i det mindste prøvet at gøre sit.
Udover underskriftsamlingen opfordrer jeg tilmed også, at man tilmelder sig gruppen Nyheder fra den bahrainske revolution’ på Facebook. Gruppen findes her. Da har man ingen undskyldninger for, at man ikke er klar over hvad der sker dernede, da gruppen ofte har adskillige opdateringer.
Lad ikke Abdulhadi al-Khawajas symbolske navn gå i glemmebogen!
