Kort om Imam Alis(as) martyrdom

I anledning af Imamens(aj) martyrdom i dag, 21. Shahr Ramadan, kondolerer jeg på dette store tab. Følgende er en lille beretning om Imamens(as) martyrdom.

Profeten Mohammed(sa) havde spået drabet på Imam Ali(as) og hans udfald. Hvad angår Imamen(as) havde Profeten(sa) sagt: “Åh Ali! Jeg ser foran mig dit skæg farvet i blod fra blodet fra din pande.”

D. 19. Shahr Ramadan år 40 EH tog Imam Ali(as) til moskeen i Kufa grundet sine morgenbønner. På mystisk vis ønskede Imamen atsine sønner, Imam Hassan(as) og Imam Hussein(as) skulle bede deres morgenbønner i hjemmet og ikke følge med ham i moskeen som de sædvanligvis ellers plejede at gøre. Imamen fremsagde bønnens kald(adhan) og engagerede sig i at lede samlingen.

Abdulrahman ibn Moljem(la) stod lige bag ved Imam Ali(a), og foregav at han bad. Idet Imamen(as) var i fuld gang med bønnen, mens han var i den 2. sajdah(knælen i bønnen), tog morderen ibn Moljem(la) hurtigt sit sværd der var vadet i gift og slog Imam Ali(as) på hovedet med et hårdt stød. Imam udbrød: “Ved Kaba’ens herre, vandt jeg!”

Gabriel(as) råbte fra himlen: “Jeg sværger ved Gud at vejledningens hjørner er blevet tilintetgjort!”

Morderen blev fanget og bragt foran Imamen(as). Da Imamen så at rebene som fastholde morderen skar i hans hud, glemte han sine egne smerter, og anmodede om at man skulle snøre ham op og behandle ham mere humant. Bevæget af disse ord, begyndte morderen at græde. Et smil viste sig på Imam Alis(as) læber og  i en svag stemme sagde han: “det er for sent at angre nu, du har udført din gerning. Var jeg en slem Imam eller en streng leder?”

Imamen(as) gav udtryksfuldt en ordre om, at ingen skånselsløs behandling skulle tages i brug mos hans morder. Han måtte ikke blive tortureret før hans henrettelse and han skulle kun dræbes med ét slagsværd. Hans krop måtte ikke blive mishandlet, og hans familiemedlemmer skulle ikke lide grundet hans egen forbrydelse, og ydermere skulle hans ejendele ikke blive konfiskeret. Således var Imam Alis(as) retfærdighed altså altid styret med barmhjertighed og fornuft – selv da det gjaldt hans værste fjender.

Imam Ali(as) blev taget hjem fra moskeen og lå dødeligt såret, og dog fortsatte han med at give svar på alle de spørgsmål der blev præsenteret til ham. Imam Hassan(as) og Imam Hussein(as) blev givet de sidste råd, og til slut fortalte Imamen dem, at hans lig”kiste” kun måtte løftes fra enden, eftersom fronten af den automatisk selv ville blive båret, og de skulle tage den til ruten som blev guided af ligkisten selv. Der hvor ligkisten ville stoppe, ville de finde en grav som var udgravet for ham. Ligkisten stoppede i Najaf, Irak.

Imam Ali trak vejret en sidste gang d. 21. Shahr Ramadan, 40 EH. Som sin elskede Fatima al-Zahra(as) anmodede han også om, at skulle blive begravet i skjul, da han ikke ønskede, at hans fjender eventuelt skulle vanhelligede hans grav.

Imam Alis(as) drab forbliver en af de mest grusomme, brutale og frygtelige drab, da det ikke blot blev begået på én mand, men mod det hele rationelle islamiske lederskab. Ved at dræbe Imamen(as), forsøgte de stort set at dræbe budskabet, historien, kulturen, troen og muslimernes nation som var legemliggjort i Imam Ali ibn Abi Talibs(as) person. Ved sådan et drab, mistede den islamiske nation sin vejledning for fremskridt og den mest vidunderlige mulighed for dens liv efter Profeten Muhammed(sa). Havde drabet ikke fundet sted, og hvis blot muslimerne ikke havde bekriget Imamen(as) som stod Profeten(sa) allernærmest, havde muslimerne den dag i dag ikke stået svagt og delt som de gør i dag.

Med dette sagt, har Imam Ali(as), på trods af sine mange fjender(som lever til den dag i dag), dog sat sit mærke, som end ikke den værste fjender kan udrydde. Hans navn vil ej blive forglemt, og i hans navn bliver flere uskyldige mennesker dræbt hver dag. Fjenderne forsøger gang på gang at få udslettet hans navn og betydning, og alle gange sker dette uden held. Alt dette tyder blot på hans på hans mægtighed.

Med Alis kærlighed er intet umuligt!