Pastasalat

Her til sommer er vi ekstra glade for salat til frokost. Eller tjaeh..Jeg kunne egentlig næsten leve af salat hver dag 😋 I går ordnede jeg en hurtig bland-selv pastasalat med det, jeg nu havde til rådighed hjemme. Jeg lover, at der findes pasta gemt i skålen! 😁 Vi kan dog også godt lide at erstatte pastaen med grov bulgur. Normalt laver jeg en pesto-dressing til, som gør den ekstra lækker. I går blev det dog kun til færdig creme-fraiche dressing(ikke på billedet). Servér med alle de grønsager du kan lide. Tilføj gerne bønner, tun og/eller kylling, kikærter, soltørrede tomater, kogte æg, ristede nødder, mozzarella og fetaost, osv. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Servér det gerne i små skåle, så man selv kan blande sin egen salat. Så får man en lille salatbar-følelse 🤓 Nemt, hurtigt og sundt!

Reklamer

Tittebøh!

H..He….Hej? Er der…Nogen?

Det spørgsmål stilte jeg mig selv, når jeg skulle skrive dette blogindlæg. Jeg tvivler på, at der stadig skulle være nogen, der ville læse det, jeg skriver, efter så meget fravær, men jeg fik sådan en stor, nostalgisk følelse ved tanken om bloggen og fik derfor lyst til at ‘kigge forbi’ og skrive lidt.

Årene har passeret og der er sket så meget siden sidst. Eksempelvis skete der jo det, at jeg stoppede helt med at blogge, men kunne ikke nænne at slette bloggen. Der er for mange gode minder til at få den slettet. Jeg kigger i ny og næ på gamle indlæg og bliver et stort smiley-fjæs når jeg læser nogle af de ting, jeg engang har skrevet. Hvor man dog ændrer sig gennem årene. Det føles lidt, som at jeg blot var en lille pige når jeg skrev, men mon ikke jeg også vil sige det samme om mig selv og dette indlæg om nogle år?

Lige nu sidder jeg hjemme i vores hus i Malmø. Vi købte huset i juli 2017 og måneden før solgte vi vores andelsbolig. Samtidig var jeg gravid og der var så meget at se til. Svær graviditet, arbejde og flytning på samme tid. Vi kom dog helskinnet igennem det og den 22. november 2017 fødte jeg Hassan, som har beriget vores liv med glæde og kærlighed. Lille troldunge, så fræk og energifuld. I skrivende stund sover han til middagslur og derfor fik hans mor her lidt tid til at skrive.

Hassan er pt. 1 år og 8 måneder gammel og jeg er stadig på barsel. Barslen er længere i Sverige end Danmark, men derudover valgte vi også, at jeg skulle blive hjemme med ham i noget længere tid. Han har dog fået vuggestue plads og starter om 2 uger og skal nok være der mindst få timer 3 gange om ugen fordi hans mor skal starte på en ny uddannelse. Denne gang på Malmøs Universitet. Ny bachelor, nye udfordringer.

Meget er sket i årenes løb, både på godt og ondt, men resten lader vi stå. Livet kan ikke opsummeres ved blot nogle sætninger.

Jeg vil forsøge at opdatere bloggen lidt, specielt med madopskrifter. De er stadig efterspurgte og jeg får stadig mails angående netop madopskrifterne.

Hav en dejlig sommerdag!

Kærligste hilsner

Broccolitærte med kylling

For nogle uger siden havde jeg lyst til at lave nogen slags for madtærte. Jeg kiggede derfor bare i køleskabet og lavede en tærte ud fra de ingredienser jeg fandt der. Jeg fandt 1 stort kyllingelår fra dagen før som jeg strimlede. Man kan sagtens bruge 1 stort stykke kyllingefillet i stedet for.

Her er mit bud på en lækker broccolitærte med kylling og rødløg.

Opskrift:

Ingredienser for tærtedejen:

3dl hvedemel(bland evt. lidt fuldkornsmel i)
125 g. smør
1 tsk. salt
2 spsk. vand

Ingredienser for fyldet:

1 broccolihoved (250 g.)
1 stort kyllingelår bagt i ovnen (ellers: steg bare 1 kyllingelårfillet – kyllingen kan dog undlades!)
1 lille rødløg skåret i tynde skiver
Ca. 10 cm. af den grønne del af porre (kan undlades)
1 fed hvidløg
1 stor håndfuld revet goudaost.
1 tsk. karry
Salt & peber
Evt. lidt rød, røget paprikapulver

Ingredienser for æggeblandingen:
3 stk. æg
3 dl mælk
1 smule salt og peber

Fremgangsmåde:

Hvis man ønsker det, kan man lave tærten med kylling. Jeg havde som nævnt kylling fra dagen inden og skulle bare strimle den i små stykker.

Sæt ovnen på 180 grader. Ælt dejen i hånden og fordel den over en smurt tærteform. Bag dejen i 10 min. Mens dejen bages, steg rødløg, porre og hvidløg og tilsæt karry. Kog broccolien i få minutter men sørg for at der stadig er lidt bid i og at broccolien ikke bliver most.
I en skål tilsættes kyllingen og den stegte løg og porre og goudaosten og røres lidt sammen. Tilsæt evt. krydderier efter smag.

Tag tærtedejen frem, tilsæt indeholdet af skålen. Fordel også broccolien på tærten og riv lidt mere ost på. Til sidst røres æggeblandingen sammen i en anden skål og hældes på tærten. Bag nu tærten færdig i ca. 30 min.

Lav gerne en lækker, syrlig salat til. Bon appetit!

Eid anno 2016…

Kære (muslimske) venner

Hvert år ved denne tid efter en afsluttet Ramadan ville jeg normalt have ønske jer en glædelig eid. Situationen er dog ulykkeligvis anderledes i år.

Med tanke på alt det modbydelige der sker i verden og ikke mindst den nye terroraktion begået af barbarerne ISIS/Daesh i Irak, kan jeg med et tungt hjerte sige, at jeg desværre ikke kan ønske glædelig eid i år. Ja for hvad er egentlig glædelig ved denne eid når man ser alt det frygtelige der er sket nede i Irak? Når man hører en far tage afsked med sin myrdede søn, når man ser en en hjælpeløs mors tårer over tabet af sit barn, når man ser endnu flere forældreløse børn, endnu flere mennesker der har mistet alt det de holdte kært, når unges og børns blod løber ned ad gaden, når man ser et barn der er brændt til ugenkendelighed, når et land år efter år oplever nedtur og ikke kan få lidt glæde i deres liv?

Jeg føler stor sorg og vrede indeni og jeg føler frustration over at sådan noget overhovedet kan ske i vores verden. Dog har vi alle et ansvar her. Nok kan vi ikke alle være med til at stoppe ISIS/Daesh og ligesindede barbarer, men det er vores pligt at oplyse folk om disse uhyrer. Vi skal selv være med til at stoppe denne ekstremisme som ikke har noget som helst med vores eller nogen andens religion at gøre. Disse uhyrer tilhører ikke islam og det er vores opgave at lade folk vide dette. Lad sandheden om Daesh nå ud til alle. Jo flere der kender til disse barbarer jo lettere bliver det at bekæmpe dem og afholde flere fra at tilslutte sig deres sindssyge gruppe.

United we stand, divided we fall.

Med ønsket om en bedre og fredligere eid til næste år

//Fatima

Hvor blev årene af?

I nedenstående video og link ser man et ungt, forlovet par se både sig selv og hinanden som ældre mennesker i fremtiden.

Videoen fik et hav af tanker og følelser at strømme igennem hele mig. Hele min 25-årige krop.

Hvor blev min barndom af? Hvad blev der af mine teenageår? Hvad blev der af mig? Hvad blev der af mine 25 år?

Et kort øjeblik så jeg en række billeder fra min barndom og teenageår passere revy. Billeder af mig selv lege alene på en legeplads. Jeg børster håret på min dukke. Jeg gemmer mig i min hule. Jeg bygger et sandslot. Jeg løber af sted med min fiktionære pistol som politi efter røverne. Jeg klatrer på træerne og som altid er jeg så klodset, og falder og slår mig. Jeg sidder i mine forældres favn og føler trygheden tage over mig. Jeg spenderer time efter time, dag efter dag på skolens eller byens bibliotek og graver mig ned i bøger. Graver mig ned i min egen verden. I min egen fantasiverden. Jeg står og fyrer heksehyl af med min storebror og tænker at det er verdens sjoveste ting i selve øjeblikket. Jeg sidder ved havet med min bog, læser og kan ikke høre andet end havets bølger og min bogs magiske ord. Jeg udveksler breve med hvad jeg troede var verdens bedste ven. Jeg er ude med venner og har ikke den mindste bekymring i verden.

Jeg savner fortiden. Jeg er glad for nutiden. Det er jeg, men inderst inde findes der også en stor frygt for nutiden og fremtiden. Jeg vil nå så meget. Jeg har så mange drømme. Mål. Forhåbninger.

Hvordan ville jeg, Fatima, se ud som 50-årig? 70-årig? Ældre? Eller måske bare 26-årig? Hvordan er jeg? Hvad har jeg opnået? Er jeg lykkelig? Kan jeg være mit liv bekendt? Har jeg fået det ud af livet, som jeg har ønsket og håbet på? Vil jeg se tilbage på noget og fortryde en del af mit liv? Vil jeg overhovedet opleve en dag mere?

“Fatima, du har 24 timer at leve i. Når de 24 timer har passeret, slukkes dit lys. Du forlader denne verden”. – Hvad skulle jeg gøre om jeg netop havde 1 dag tilbage at leve i? Skulle jeg sige farvel med et smil? Med tilfredshed? Lykke? Skam? Fortrydelse?

Kun jeg kan forme min livs bog..Hvad skal der stå i de resterende blanke sider?

( Videoen som nævnt tidligere. Link findes her )

Kan selv afdøde mennesker ikke slippe for hadet i verden?

Som man har kunne læse de seneste dage, er der blevet begået hærværk mod en muslimsk gravplads i Brøndby, hvor 50 grave er blevet ramt af dette vanvid. Inden muslim-stemplet kommer frem hos nogen, skal det lige pointeres, at jeg ikke skriver dette indlæg på grund af, at jeg selv er muslim. Havde det drejet sig om en anden religion eller manglen på samme, ville jeg fortsat mene, at det er på sin plads at udtale sig om denne afskyelige handling.

Angående sagen, har politiet bare fået det til at virke som ‘drengestreger’. Det kan man dog ikke bilde mig ind. For mig at se, er budskabet ret så klart og tydeligt: had. Had til andre mennesker. Et had, der i den grad er så stor og modbydelig, at selv ikke afdøde sjæle kunne undslippe det.

Hvad ellers, skulle få andre mennesker til at udøve så hjerteløs en handling, hvis motivet ikke er had?

Kan selv afdøde mennesker ikke slippe for hadet i verden?

Er vi virkelig nået til det punkt i verden, og i dette eksempel i Danmark, at selv vores afdøde kære og nære kan udsættes for dette? Er vi virkelig nået derhen?

Det undrer mig egentlig ikke, med tanke på hvordan medier og vores politikere driver dagens politik i Danmark. Hjernevask, opilden til hetz og had, splitring og en meget hård tone i debatten. Alt dette påvirker folk. Alt dette absorberer visse folks hjerner, hvad end de selv ved om det eller ej. Så sent som i dag, så jeg et klip fra DR1 duellen, hvori Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke svarede på følgende spørgsmål: “Er Danmark et multikulturelt samfund?” – hvorved førstnævnte svarede “nej” og Løkken svarede “Nej, men vi er i fare for at blive det”. Det er denne politik begge bl.a. fører i deres valgkampagne. Og her gik man og troede, at vi i Danmark var stolte af, at vi netop er et multikulturelt land. Ak, var det bare en drøm?

Det er virkelig en trist udvikling man er vidne til. Mere had og mindre forståelse.

Jeg elsker det Danmark, som er multikulturelt og er åbent og smilende. Jeg elsker det Danmark, som lader folk føle sig varmt velkomne og tilpas. Jeg elsker det Danmark, som trods idioters hærværk, mødte op i gravpladsen og viste respekt over for de afdøde og deres familier. Jeg elsker mit land. Jeg elsker Danmark. Jeg elsker at Danmark elsker.

Lad Danmark fortsat elske. Lad ikke denne dumme udvikling vi ser i dagens Danmark fortsætte. Lad Danmark fortsat elske. For de efterladte, de nulevende og de fremtidige medmennesker i vores yndige land.

Hej!

Hej hej heeeej!

Åh hvor jeg savner bloggen! Sidste gang jeg skrev herinde var 27. november 2014, ergo er det over 4 måneder siden. Øv! Jeg har dog tænkt meget på bloggen og tænkt på hvor meget den egentlig betyder for mig. Hvad end jeg skriver meget eller lidt herinde, tror jeg aldrig at jeg en dag vil lukke bloggen. Den er et fint minde og jeg håber at jeg fortsat kan have den langt inde i fremtiden. Nu må vi se.

Meget er sket siden sidst. I december måned tog vi jo til Tyskland for at besøge den tyske professor hvor vi skulle få hjælp med at komme i gang med Macrobiotic-kosten. Den dag vi skulle tilbage, blev jeg meget syg og det endte med hele to måneders sygdom med blandt andet meget høj feber, lungebetændelse og en hoste der bare ikke ville slippe mig. Derfor begyndte vi ikke med kosten når vi kom hjem, men besluttede os for at begynde efter vores Marokko-ferie. Ja, F og jeg tog nemlig på ferie til Marokko i 12 dage.
Det var noget så skønt at komme væk fra dagligdagens gøremål, bekymringer og rutiner. Vi rejste til Marokko d. 24. januar og var blandt andet i Marrakech, Casablanca, Rabat, Fez og nær Meknes. Nye oplevelser, minder for livet. Jeg skal nok sørge for at lægge billeder ud af rejsen herinde.

Ja, hvad er der ellers sket siden da? Tjoeh, vi startede på macrobiotic-kosten d. 9. februar og har siden da overholdt den. Vi har begge tabt os 5 kilo(yay!) og det føles så lækkert at få spist nogle gode og sunde råvarer. Ja, det er hårdt. Og ja, det koster meget. Og ja, vi har nogle gange lyst til “almindeligt” mad, men det er så meget værd det hele! Jeg har jo selv prøvet det på egen krop for over 10 år siden og hold da op hvor var det godt for min krop og sygdom! Havde jeg fortsat, kunne jeg måske have været helt helbredt..Hvem ved.
Det, der dog er det sværeste for mig er, at jeg nu ikke prøver nye og spændende “almindelige” retter eller bager brød eller kager. Jeg elsker ellers at eksperimentere med nye ting i et køkken, men det er der nu blevet sat en stopper for. Det er nu ikke det samme at eksperimentere med macrobiotic og “almindeligt” mad. =)

Hvad angår familie-livet, var vi til min storebrors forlovelse her i lørdags d. 7. marts. Han er blevet forlovet med en gammel barndomsven, Zainab. Skøn, skøn pige! Jeg er så glad på deres vegne og glæder mig til at følge deres kærlighed og se den blomstre.

Ellers er der at sige, at jeg er så ked af at jeg har været fraværende og ikke svaret på hverken kommentarer eller mails. Jeg beklager virkelig! Der har bare været så meget i mit liv på det seneste at jeg har været lidt fraværende både “online” og i “irl”..
Jeg elsker dog jeres kommentarer og mails, så I må endelig ikke lade det stoppe jer, da jeg fremover virkelig vil forsøge at svare på alt det jeg kan. =)

Billede jeg tog i Marrakech.

Sund livsstil

Hej!

I dag er vores undervisning aflyst så jeg er hjemme og slapper lidt af inden jeg skal til træning lidt senere. Jeg har faktisk ikke været til undervisning på uni nogle uger nu og det skyldes sygdom. Det er nu ikke første gang at jeg er gået glip af undervisningen pga. sygdom, men jeg får forhåbentligt læst alt op inden vores eksaminer. Ja, snart venter stress-perioden med eksamenslæsning. Iiiiih hvor jeg glæææder mig..(As if)

I går tog jeg til træning efter 2 måneders pause. Av det gjorde ondt! Min kondition er helt nede efter pausen så nu gælder det om at starte op igen og forbedre sig! Jeg håber virkelig at jeg kan blive ved med at træne og finde tider til træning i mit ellers travle skema. Det er i hvert fald mit mål.

Om et par uger skal Feras, mor, storebror og jeg til Tyskland, Hamborg. Vi skal derned for at besøge en professor som jeg var hos for over 10 år siden. Dengang var vi derned for at tale med ham om en meget sund kost, microbiotics. Denne kost hjalp både mor og jeg med vores helbred på måder vi ikke engang kunne forestille os! Den er virkelig hardcore og kan være mental svær at overholde, men den er virkelig det hele værd. Jeg så så mange forbedringer på min krop og min sygdom og havde jeg ikke været en lille irriterende teenager som ikke kunne holde det ud længere, havde jeg fortsat med det til den dag i dag. Nuvel, som teenager vil man vel bare spise hvad man vil uden at begrænse sig til noget bestemt.

Det er en meget dyr, svær og tidskrævende kost, men både Feras og jeg vil virkelig helhjertet gå i gang med vores nye livsstil. Jeg glæder mig til at komme i gang! Selvfølgelig vil vi savne vores normale mad, men når man ved at det er for ens eget bedste og hvor meget dårligt man egentlig får ned i sig pga. almindeligt mad fyldt med tilsætningsstoffer og andet gøgl,  trøster man sig selv med at det kun er godt for både krop og sjæl. Og hey, nogle snyde-dage bliver det jo helt sikkert også til. Mor og jeg snød en enkelt gang ca. hver tredje måned, hvor vi spiste en god middag med “normalt” mad som vi elskede.

Jeg glæder mig til vores mini-rejse til Tyskland, det var længe siden jeg var der sidst. Siden mormor gik bort i 2012 har jeg ikke besøgt Tyskland, som jeg ellers elsker at besøge. Jeg glæder mig til at komme i gang med vores kost, se min familie dernede, vise Feras rundt i byen, hygge!

Nu skal jeg vist få noget at spise så jeg kan komme videre. Ja, jeg spiser müsli kl. 14 på dagen, who cares. :p

Familiebesøg i Glostrup

I mandags tog Feras og jeg hjem til min familie i Glostrup. Det optimale havde egentligt været at besøge dem i en weekend, men eftersom vi ikke helt kan få det til at passe med arbejde, studier og lignende, besluttede vi os for at vi ville besøg dem på en normal hverdag, eftersom Feras dagen efter havde fri.
Vel fremme blev vi mødt med smil, kram og mors gode mad. Der ER bare ikke bedre mad i hele verden end ens mors mad.

Næste dag blev det så tirsdag og vi valgte bare at blive hjemme og hygge. Min far og bror var dog taget på arbejde, og Feras tog til frisøren med min bror, så jeg blev hjemme med mor mens bagte brød og andet godt. Åh så dejligt bare at slappe af og ikke stresse over hverdagen!

Om aftenen kom vores elskede familieven på besøg og nøj hvor havde jeg savnet ham. Det var ved at være et stykke tid siden at jeg havde set ham. Han er som en anden far for mig og det føles faktisk som at der mangler noget vigtigt, hvis vi tager til mine forældre uden at se ham. Udover det, er han min gamle lærer i noget dybdegående islam-undervisning og forhåbentligt bliver han det igen snart! Jeg savner det spirituelle..Specielt her i den travle hverdag…

Her er nogle tilfældige billeder fra vores besøg:

(Salat med bl.a. kikærter og aubergine. Super lækker!)

(Copyright på alle billeder)

Chai

Nu når vinteren snart nærmer sig, dagene er blevet kortere og vinden koldere, er det dejligt at komme hjem og smide selv i sofaen med en kop varm te, kaffe eller kakao. Herhjemme bliver førstnævne drukket mest om vinteren. Jeg synes i hvert fald, at det er klart det bedste og mest hyggelige ved vinteren(og stearinlys naturligtvis! :p). Ellers er jeg ikke rigtigt et vinter-menneske, bortset fra at jeg elsker juletid. Jeg elsker julepynten og hele stemningen der er ved jul. Og te. Te. Nævnte jeg te?

Er der nogen te-drikkere der har et godt tip til hvordan man kan gøre sin te ekstra lækker? Evt. noget der forstærker smagen eller giver en ekstra lækker smag?
Jeg tilsætter nogle gange lidt spidskommen og kardemomme, det har jeg også gjort i dag. Det giver en ekstra mild smag synes jeg.

Kom endelig med tips – hvis I har nogle! :)

Nu må jeg spise min sene “morgenmad”, som snarere er blevet brunch nu, så jeg derefter kan smutte på arbejde. Det er en aftenvagt igen. Aftenvagter er ja…Ingen kommentarer :p

Hav en god dag derude!