En forelskelse; Dua Kumayl

Det er nu atter torsdag og derfor tid til den mægtige dua Kumayl. Denne storslåede dua kan end ikke beskrives med de yndigste adjektiver. Ord som betagende, pragtfuld, spektakulær, beundringsværdig, fantastisk, formidabel, og enestående er virkelig ikke nok, og for ikke at tale om dybe nok til at lade en forstå, hvor fremragende denne dua er.

Hver enkelt sætning er poesi blandet med en strømning af følelser. Den bringer en æresfrygtig og melankolsk stemning, hvor tårerne ikke kan kontrolleres, og blot rinder ned. Disse tårer er forudsaget af de smukke ord som læberne, hjernen og hjertet læser, samt tanken om hvert enkelt ord. Ord, der får sjælen i flammer og bringer den en enorm længsel. Længslen for at komme sin Herre, sin Skaber nærmere.

Nedenstående er en meget smuk og følelsesladet recitation af iraneren Sadig Ahangaran.

Endvidere kan dua’en evt. læses her.

Lidt info om dens oprindelse.

Dua’ens oprindelse

Kumayl Ibn Ziyad Nakha’i var blandt Amir al-Mu’menin, Imam Ali Ibn Abi Talibs(as) fortrolige ledsagere, og hans dua blev første gang hørt af imamens smukke stemme. Ifølge ’Allama Majlisi(rah), havde Kumayl deltaget i en samling I moskeen I Basra, som Imam Ali var til stede I, hvor natten til 15. Shaaban var indtruffet. Imam Ali(as) sagde: ”Den person, der holder sig vågen I fromhed denne nat, og reciterer profeten Khidrs dua, vil uden tvivl få sine bønner  besvaret og hørt.” Da folk i forsamlingen i moskeen havde gået hver deres vej, tog Kumayl til det hus, som Imam Ali opholdte sig i, og bad ham om kendskab til Profeten Khidrs dua. Imam Ali bad Kumayl om at sætte sig ned, og om at notere og memorisere dua’en som Imam Ali dikterede til ham.
Imam Ali rådede så Kumayl til at recitere denne dua på aftenen før hver fredag(dvs. den foregående aften før fredag indfalder), eller en gang om måneden, eller mindst én gang om året, således at: ”Allah kan beskytte dig fra fjendernes ondskab og intrigerne udøvet af bedragere”, tilføjede Imam Ali. ”O Kumayl! Af hensyn til dit følgeskab og forståelse, giver jeg dig denne ære at betro denne dua til dig.”

Reklamer

Døden

Døden. Et emne som mange ville sige, at vi bør holde os fra og hverken diskutere eller nævne. Det bringer frygt og usikkerhed  i mange mennesker, og er ikke noget man vil mindes om. Uvidenheden derom er vældig stor, men man ønsker blot at fortsætte med at være uvidne om hvad denne død indebærer. Mange vælger bare at lukke øjne og ører for det de frygter, da det helt enkelt bare er nemmest og ikke kræver noget af en. Det er blevet et tabubelagt emne, og det skal måske bare være noget man tænker eller taler om “når man bliver gammel”. Dette på trods af, at vi ikke har den mindste idé om hvornår vores egen tid kommer, og om vi overhovedet lever længe nok til at blive “gamle”. Som Imam Ali(as) siger: “There is no absent thing closer [to us] than death.” (Bihar al-Anwar, v. 71, p. 263, no. 2) Altså tror vi, at  den netop ikke rammer os “lige nu”, men at den bare kommer “senere”.

Snakker man altså om døden, kan man risikere at blive kaldt kynisk og pessimistisk, eftersom det anses som et meget tungt emne, som de fleste har et ønske om at undgå. Døden er dog en realitet. En realitet som intet menneske på denne jord kan snige sig fra.

Man kan dog ikke helt klandre mennesket, at det frygter det ukendte. Men blot fordi at noget er så ukendt for en som døden, betyder det altså ikke, at man skal finde på løgne om denne, for at snyde sig selv og andre om hvad den indebærer. Løgne som, at bedstefar med al sikkerhed nu er oppe på himlen og kigger smilende ned på sine børnebørn, leger og synger med englene, danser rundt på skyerne, og hvad man ellers bilder sig selv ind. Det er selvfølgelig alle sammen behagelige og glædelige tanker, men de er blot til for at udfylde et tomrum. Det tomrum der fyldes i både hjerne og hjerte, når en nær eller kær afgår ved døden, og man sidder tilbage og tænker på hvad han eller hun nu laver og foretager sig, eller hvor han/hun måtte befinde sig. Man forsøger at fylde hjernen med glade og positive tanker, da man egentligt ikke har et svar på hvor bedstefar måtte være eller hvad han måtte gennemgå i selvsamme øjeblik. Det er langt enklere med disse glade tanker, end at virkelig skulle undersøge hvad døden virkelig har bragt med sig for bedstefar. Det er enklere, end at man måske kan støde på den barske virkelighed, som både kan gøre ondt, være svær at sluge, og er noget, som bringer stor frygt i en.

Nu er det dog således, at islam har et svar på alle livets anliggender. Det har svar på spørgsmål omkring alle livets dele, og som vi ved, er døden jo en stor del af livet og efterlivet også, for den sags skyld. Et faktum er hvad det er. Det er dog et enormt bredt emne i islam, og det har mange kategorier. Men en ting som er enormt vigtig er, at islam giver os en klarhed over hvad der sker, når en person forlader livet. Om dette måtte være sørgeligt eller glædeligt. Ergo behøver man ikke at gå rundt med en masse tanker, uvished, og tvivl om hvad der kommer til at foregå, når mennesket, som blot blev skabt af jord, vender tilbage til dets oprindelse og bliver begravet på selvsamme jord.

I Islam ved vi alt fra hvad der sker med sjælen samme øjeblik som det forlader kroppen, til hvor denne sjæl befinder sig efter at dens krop er blevet begravet. Det er netop dette, som vi bør skænke en tanke og to – den mellemstation som sjælen er kommet til, inden den(og kroppen) genopstår til Dommens Dag. Det er nemlig ‘Alam al-Barzakh – Barzakh-livet. Dette er et stadie ethvert menneske må igennem ligegyldigt hvad. For nogen kan det næsten være en nem ting, for senere faktisk at være glædelig, mens det for andre kan være grusomt, frygtindgydende, og modbydeligt. Alt dette afgænger af ens handlinger. Under handlinger indgår også ord, valg, og intentioner.

I sidste ende, bringer mennesket ikke andet med sig til de hensidige verdener, end sine handlinger. Handlinger, som det i vor nuværende verden måske anser for ligegyldige, eller knap så alvorlige. Der tager mennesket grueligt fejl – for hver evig eneste bevægelse, tanke, ord, og handling bliver skrevet ned, og hver enkelt af disse, skal vi svare på en dag. Hvorfor bagtalte vi naboen, hvorfor var vi så arrogante, hvorfor hjalp vi aldrig andre mennesker, hvorfor sårede vi X og Y, og listen er så lang, at vi end ikke kan forestille os den. På samme tid, er Gud barmhjertig, og derfor noteres alle vores gode gerninger naturligvis. Dog bør vi overveje, om det nu er de gode eller dårlige gerninger og handlinger der vejer mest – for dette kan sandeligt have en altafgørende betydning efter vor død. Vores egen profet Mohammed(sa) siger:  “When any of you dies, his Resurrection has started; and he sees what good and bad he has. [accumulated].” (Kanz al-`Ummal, no. 42123) Lad os da derfor hellere se tonsvis af gode handlinger, og få dårlige – valget er vores egen. For profetens skyld også, bør vi være påpasselige med vores handlinger, eftersom ethvert menneskes handlinger vises til profeten hver fredag. Elsker man nogen, vil man gøre dem glade og stolte, og elsker man virkelig sin profet, kan man gøre ham glad og stolt ved sine handlinger. Så kan han se, om hans budskab kom frem til én.

Døden kan altså være en nærmest behagelig ende i et troendes menneskes liv; efter al regnskab er færdigt, mødes det med sine afdøde elskede, eksempelvis mand, kone, mor, far, osv. Den dødes sjæl er fred og ro. Samtidig kan døden gøre noget så ondt på det modsatte menneske. Hvem vil dog ikke ende som førstnævnte?

Imam Ali(as) siger: “You are trying to drive death away. If you resist it, it will take you, and if you run from it, it will catch you. It is more stuck to you than your own shadow. Death is attached to your forelocks.” (Nahj al-Balagha, Letter 37)

Som Imam Ali(as) hentyder til, er døden altså en sikker ting. Hvad end man er rig og har mange penge, er konge eller dronning, har et smukt ydre, eller er en kendt person, så vil døden stadig ramme en. Ingen er en undtagelse. Derfor bør vi handle før det er for sent. Lad aldrig døden være et tabuemne. Tænk på det i ny og næ, for det gør sandelig, at man får lyst til at bestræbe sig på det bedste.

Vi tilhører Gud, og til Ham skal vi tilbage.

 

Anbefalelsesværdig læsning

Jeg stødte på dette indlæg skrevet i Politikenl tidligt i morges og blev glad for at jeg valgte at læse netop dette indlæg skrevet af somaliske Abdulqadir Bashir Hussein. Vi har brug for flere af hans slags, som tør stå ud og udtrykke sin helt ærlige mening. Folk som hr. Espersen vrøvler en del, men deres vrøvl har jo desværre også påvirkning på mange mennesker, der tager hans ord til sig. Netop derfor, er det vigtigt, at man giver igen og svarer tilbage – om end han jo som nævnt vrøvler og plabrer løs. Spydige og ondskabsfulde ord som hans, må man ikke se let på.

Det skal aldrig være okay at skære en gruppe af folk over én kam, fordi at nogle fra denne gruppe ikke ter sig rimeligt eller fornuftigt. Derfor – thumbs up for Abdulqadir, og tak for god læsning (og debat)!

På arbejde

20120514-125822.jpg

(Bamse-frimærker fra jobbet..)

Sidder på arbejde og keeeder mig! Så få kunder! Vil folk ikke have deres pakker, hæve penge, betale regninger eller noget fjerde i dag? Kom kunder, kooom! Tiden går jo så langsomt uden noget at lave..

Har taget nogle timer af Feras’ vagt, da ham skulle ordne nogle ting i Sverige først. Og så skal jeg hjem når han kommer, lave noget så enkelt dom lasagnette og måske noget andet gøgl(ideer er velkomne!) og så står den på kedelig læsning.

Håber I alle har fået en god start på den nye uge! Vi høres!

Home again

Så er det søndag aften og snart står det på søndags-hygge med film og noget let at spise.

I fredags rejste min elskling til Stockholm i forbindelse med DVV’s fejring af Fatima Al-Zahras(as) fødselsdag som jo også er Mors og Kvindens dag i Islam. I den anledning skulle jeg afløse for ham på jobbet fre-lør og derfor tog jeg ikke med ham. Han kom dog hjem tidligere i dag, og i mellemtiden spenderede jeg tiden hjemme hos mine forældre. To fine dage var det!

Lige før var min søde onkel på besøg i meget kort tid, før han begav sig videre mod Tyskland. Og nu er det snart bøn-tid og så fiiiilm!

Ha’ en god søndag aften alle sammen!

20120513-211418.jpg
(Jeg har næsten drukket…En halv kop te! Det sker ikke ofte! Men hey..Det er ikke så ringe endda..)

Islamisk walimah

Nå…Så det gik ikke helt med indlæggene som jeg havde planlagt. Grunden dertil er, at vores computer er gået ned og den skal åbenbart til reperation. Og mine Tyrkiet billeder og andet er på den. Øv!

Så derfor prøver jeg at mobilblogge for første gang!

De seneste uger har været hektiske dog gode med en masse at gøre. Senest denne nu passerede weekend holdt vores venner i Sverige en rigtig fin Walimah(sammenkomst med mad osv.) i forbindelse med vores nye ægteskab, hvor de havde sørget for en masse god mad, gode kager, og andet godt!

Min svigerfamilie kom også i den anledning og blev til dagen efter, hvor vi bl.a. tog til Temadag omhandlende Imam Mahdi(aj). Meget succesfuldt og nøje planlagt var det!

Så nu er det mandag, og jeg tog til Kbh for at overraske min elskling på arbejde så vi kunne følges med. Det endte med at han er faldet i søvn i toget og deraf kom dette indlæg. =P

Jeg håber at I alle har haft en mindst lige så god weekend som vi har haft.

Til slut vil jeg bare skrive stort tak til alle fra Stockholm, Göteborg, og Malmö. For at I kom og ville fejre os, for alt I gjorde for os, for jeres fine gaver, og for jeres herlige selskab. Tak!

Nedenstående billeder var hvad der var tilbage af den store kage. Mit navn! =P

20120430-213533.jpg

20120430-213547.jpg

To nye medlemmer i familien

Salam og hej!

Det føles virkelig som evigheder siden, at jeg sidst skrev på bloggen. Jeg savner bloggen og læserne, og jeg ville virkelig ønske at jeg havde mere tid til det hele. Der er virkelig sket meget siden sidst, og jeg har haft mit at se til. Der har været mange vagter på arbejde, og mest af alt er meget tid blevet brugt på lejligheden og alt der hører til.

Men nu hvor jeg har ligget syg herhjemme i 10 dage, fik jeg endelig lidt tid til lidt opdatering. Jeg ligger muligvis med lungebetændelse og skal i morgen på hospitalet og få taget røntgenbilleder af mine lunger. Bleh, jeg hader hospitaler.

Jeg er desværre gået glip af de to første uger af det nye semester pga. sygdommen, og det er det, jeg er mest ked af. Håber virkelig at jeg kan komme i skole på mandag, inshaallah!

Nå men, imens hundredevis af sager har stået på i min lille verden, er der kommet to nye medlemmer i familien. Dvs. F&F-familien. =D I forgårs fik jeg to nye undulater. En han og hun. Så nu er Feras og jeg allerede blevet en familie på 4, før vi overhovedet er flyttet sammen endnu. =P Haha..

Lad mig præsentere Tjockis og Tykke:

Tjockis(hannen) står øverst oppe og Tykke(hunnen) står nederst til højre. På svensk betyder ‘tjockis’ “tykke”, så deres navns betydning er det samme. De er begge to tjockisar. =P
Tjockis og jeg blev hurtigt lidt venner, mens Tykke kræver lidt mere tid. Men de er superfine begge to!

Eftersom der er så meget at se til mht. skole, arbejde, og flytningen, har jeg valgt at holde en lille pause herfra. Endvidere virker min bærbar hellere ikke, så jeg er nødsaget til at låne en pc hver gang jeg skal skrive, hvilket medvirker til endnu færre indlæg. Jeg vil ikke skrive bare for at skrive, så når der er lidt ro på tingene og der er fuld tid til det, skrives der mere inshaallah.

Ha’ det nu godt!

I ønskes Eid Mubarak!

Over en måned har passeret siden måneden Ramadan påbegyndte, og vi har nu endnu et år taget afsked med denne velsignede måned. Det var et sørgmodigt farvel, med håb om gensyn næste år. Sandelig er Shahr Ramadan en ubeskrivelig glæde, fred og ro i sjælen, som til tider synes svært at sætte ord på. Denne særlige tilknytning og nærhed man føler man har fundet noget af i måneden er ganske speciel, og noget sjælen længes efter. Med dette sagt, håber jeg at vi altid kan arbejde på os selv og vores indre jeg, for altid at søge denne nærhed hos Gud, og ikke blot lade den blive en midlertidig nærhed i én måned om året.

Som bekendt fejrer vi muslimer jo ‘Eid (Eid u-Fitr) efter hver afsluttet Ramadan måned, og dette år er selvfølgelig ingen undtagelse. I den anledning, ønsker jeg samtlige muslimske læsere ‘Eid Mubarak. Jeg håber at I alle har haft og stadig får en specielt og mindeværdig Eid. Må Gud have accepteret jeres faste og alle jeres handlinger i barmhjertighedens måned.

Til ‘Eid plejer man at ringe og skrive rundt til familie, nære og kære og lykønske dem på denne anledning. Man lægger som regel vægt på tid med familien og venner, hvor man bl.a. besøger hinanden og har en hyggelig tid sammen.

Hvordan har I selv fejret ‘Eid i år, og hvordan vil I fejre det resterende af den? Jeg selv har arbejdet og ellers venter der en sjov og hyggelig weekend, hvor vi, om Gud vil, får besøg af min onkels familie fra Göteborg, hvor vi sammen med dem skal besøge venner i København. Derudover får vi besøg af min fars fætter og hans familie på lørdag inshaallah, og til slut tager ‘svenskerne'(hehe =P) hjem på søndag.  Jeg må håbe, at jeg kan få fri fra arbejde i morgen og lørdag! På mandag begynder næste semester, så tiden inden da må udnyttes til det fulde!

Vi høres forhåbentligt ved!

Sommerfuglen og blomsten

Et vinterhi havde han været i, En larve så smuk og fin indeni

Skallen knækkede da han sprang ud, Så lysende med vilje fra Gud

Et lys glimtende sommerfuglens vinger,

Så let og farvestrålende han blandt skyerne hænger

En lille uset larve blev forvandlet, Til en godhed kendt over hele landet

Så gudfrygtig, tålmodig og from, Dog med et uretfærdigt hjerte så ensom og tom

Vintre og somre havde hans glans hærdet,

Skabninger han havde mødt, men ingen vundet hjertet

Indtil dagen hvor måned stod rund og stor, Et lys han mødte som engle i kor

Kun en tanke sommerfuglen besad da han fløj,

Blot et minde om den blomstrende høj

Hvor en blomsterknop så smuk og uset stod, Med fortryllende udstråling og mod

Foråret kom og blomsterne sprang ud, Men knoppen stod alene som et skud

Hvor end sommerfuglen lagde sit blik, Fandt han intet som hans minde fik

Da synet af knoppen passerede hans vej,

Med blade så hypnotiserende og lette som leg

Hver morgen fløj sommerfuglen forbi,

For at se om knoppen var sprunget ud af sit hi

Beundrende, fortryllet af bladenes svaj, Vinden forårsaget på sin vej

Da solen stod højst en forårs dag, Åbnede knoppen sit første lag

Langsommere end de andre men ventetiden værd,

For skønheden var aldrig set lignende der

Sommerfuglen vovede at komme den nær,

Ved det 14. hjerteslag var de hinanden kær

Skyerne dansede og fuglene sang, Dyrene valsede og blomsterne sprang

Deres kærlighed blev af Gud velsignet, Som vores ventede leder da han kom til livet

Længe leve deres liv indtil paradisets lag,

Længe leve deres kærlighed – velsignet er denne dag

15. Shaban

Ovenstående er en lille fortælling Tessie havde skrevet og lagt i en fin ramme, en gave til Feras og jeg.

Vælg dine ord med omhu

Vi mennesker har det ofte med at svinge med ord til højre og venstre, uden at skænke ordene en tanke, og uden at overveje, hvordan vores retorik påvirker vores medmennesker. Ord har en stor magt, ord har stor påvirkning og indflydelse, og med ord kan man både bryde fordomme, skabe dialog og forståelse, fortælle om sine dybe tanker og følelser, og listen er som bekendt lang, og den fortsætter endnu.

På nedenstående video er en kort illustration af vore ords betydning.