Hvor blev årene af?

I nedenstående video og link ser man et ungt, forlovet par se både sig selv og hinanden som ældre mennesker i fremtiden.

Videoen fik et hav af tanker og følelser at strømme igennem hele mig. Hele min 25-årige krop.

Hvor blev min barndom af? Hvad blev der af mine teenageår? Hvad blev der af mig? Hvad blev der af mine 25 år?

Et kort øjeblik så jeg en række billeder fra min barndom og teenageår passere revy. Billeder af mig selv lege alene på en legeplads. Jeg børster håret på min dukke. Jeg gemmer mig i min hule. Jeg bygger et sandslot. Jeg løber af sted med min fiktionære pistol som politi efter røverne. Jeg klatrer på træerne og som altid er jeg så klodset, og falder og slår mig. Jeg sidder i mine forældres favn og føler trygheden tage over mig. Jeg spenderer time efter time, dag efter dag på skolens eller byens bibliotek og graver mig ned i bøger. Graver mig ned i min egen verden. I min egen fantasiverden. Jeg står og fyrer heksehyl af med min storebror og tænker at det er verdens sjoveste ting i selve øjeblikket. Jeg sidder ved havet med min bog, læser og kan ikke høre andet end havets bølger og min bogs magiske ord. Jeg udveksler breve med hvad jeg troede var verdens bedste ven. Jeg er ude med venner og har ikke den mindste bekymring i verden.

Jeg savner fortiden. Jeg er glad for nutiden. Det er jeg, men inderst inde findes der også en stor frygt for nutiden og fremtiden. Jeg vil nå så meget. Jeg har så mange drømme. Mål. Forhåbninger.

Hvordan ville jeg, Fatima, se ud som 50-årig? 70-årig? Ældre? Eller måske bare 26-årig? Hvordan er jeg? Hvad har jeg opnået? Er jeg lykkelig? Kan jeg være mit liv bekendt? Har jeg fået det ud af livet, som jeg har ønsket og håbet på? Vil jeg se tilbage på noget og fortryde en del af mit liv? Vil jeg overhovedet opleve en dag mere?

“Fatima, du har 24 timer at leve i. Når de 24 timer har passeret, slukkes dit lys. Du forlader denne verden”. – Hvad skulle jeg gøre om jeg netop havde 1 dag tilbage at leve i? Skulle jeg sige farvel med et smil? Med tilfredshed? Lykke? Skam? Fortrydelse?

Kun jeg kan forme min livs bog..Hvad skal der stå i de resterende blanke sider?

( Videoen som nævnt tidligere. Link findes her )

Hej!

Hej hej heeeej!

Åh hvor jeg savner bloggen! Sidste gang jeg skrev herinde var 27. november 2014, ergo er det over 4 måneder siden. Øv! Jeg har dog tænkt meget på bloggen og tænkt på hvor meget den egentlig betyder for mig. Hvad end jeg skriver meget eller lidt herinde, tror jeg aldrig at jeg en dag vil lukke bloggen. Den er et fint minde og jeg håber at jeg fortsat kan have den langt inde i fremtiden. Nu må vi se.

Meget er sket siden sidst. I december måned tog vi jo til Tyskland for at besøge den tyske professor hvor vi skulle få hjælp med at komme i gang med Macrobiotic-kosten. Den dag vi skulle tilbage, blev jeg meget syg og det endte med hele to måneders sygdom med blandt andet meget høj feber, lungebetændelse og en hoste der bare ikke ville slippe mig. Derfor begyndte vi ikke med kosten når vi kom hjem, men besluttede os for at begynde efter vores Marokko-ferie. Ja, F og jeg tog nemlig på ferie til Marokko i 12 dage.
Det var noget så skønt at komme væk fra dagligdagens gøremål, bekymringer og rutiner. Vi rejste til Marokko d. 24. januar og var blandt andet i Marrakech, Casablanca, Rabat, Fez og nær Meknes. Nye oplevelser, minder for livet. Jeg skal nok sørge for at lægge billeder ud af rejsen herinde.

Ja, hvad er der ellers sket siden da? Tjoeh, vi startede på macrobiotic-kosten d. 9. februar og har siden da overholdt den. Vi har begge tabt os 5 kilo(yay!) og det føles så lækkert at få spist nogle gode og sunde råvarer. Ja, det er hårdt. Og ja, det koster meget. Og ja, vi har nogle gange lyst til “almindeligt” mad, men det er så meget værd det hele! Jeg har jo selv prøvet det på egen krop for over 10 år siden og hold da op hvor var det godt for min krop og sygdom! Havde jeg fortsat, kunne jeg måske have været helt helbredt..Hvem ved.
Det, der dog er det sværeste for mig er, at jeg nu ikke prøver nye og spændende “almindelige” retter eller bager brød eller kager. Jeg elsker ellers at eksperimentere med nye ting i et køkken, men det er der nu blevet sat en stopper for. Det er nu ikke det samme at eksperimentere med macrobiotic og “almindeligt” mad. =)

Hvad angår familie-livet, var vi til min storebrors forlovelse her i lørdags d. 7. marts. Han er blevet forlovet med en gammel barndomsven, Zainab. Skøn, skøn pige! Jeg er så glad på deres vegne og glæder mig til at følge deres kærlighed og se den blomstre.

Ellers er der at sige, at jeg er så ked af at jeg har været fraværende og ikke svaret på hverken kommentarer eller mails. Jeg beklager virkelig! Der har bare været så meget i mit liv på det seneste at jeg har været lidt fraværende både “online” og i “irl”..
Jeg elsker dog jeres kommentarer og mails, så I må endelig ikke lade det stoppe jer, da jeg fremover virkelig vil forsøge at svare på alt det jeg kan. =)

Billede jeg tog i Marrakech.

Billede jeg tog i Marrakech.

Sund livsstil

Hej!

I dag er vores undervisning aflyst så jeg er hjemme og slapper lidt af inden jeg skal til træning lidt senere. Jeg har faktisk ikke været til undervisning på uni nogle uger nu og det skyldes sygdom. Det er nu ikke første gang at jeg er gået glip af undervisningen pga. sygdom, men jeg får forhåbentligt læst alt op inden vores eksaminer. Ja, snart venter stress-perioden med eksamenslæsning. Iiiiih hvor jeg glæææder mig..(As if)

I går tog jeg til træning efter 2 måneders pause. Av det gjorde ondt! Min kondition er helt nede efter pausen så nu gælder det om at starte op igen og forbedre sig! Jeg håber virkelig at jeg kan blive ved med at træne og finde tider til træning i mit ellers travle skema. Det er i hvert fald mit mål.

Om et par uger skal Feras, mor, storebror og jeg til Tyskland, Hamborg. Vi skal derned for at besøge en professor som jeg var hos for over 10 år siden. Dengang var vi derned for at tale med ham om en meget sund kost, microbiotics. Denne kost hjalp både mor og jeg med vores helbred på måder vi ikke engang kunne forestille os! Den er virkelig hardcore og kan være mental svær at overholde, men den er virkelig det hele værd. Jeg så så mange forbedringer på min krop og min sygdom og havde jeg ikke været en lille irriterende teenager som ikke kunne holde det ud længere, havde jeg fortsat med det til den dag i dag. Nuvel, som teenager vil man vel bare spise hvad man vil uden at begrænse sig til noget bestemt.

Det er en meget dyr, svær og tidskrævende kost, men både Feras og jeg vil virkelig helhjertet gå i gang med vores nye livsstil. Jeg glæder mig til at komme i gang! Selvfølgelig vil vi savne vores normale mad, men når man ved at det er for ens eget bedste og hvor meget dårligt man egentlig får ned i sig pga. almindeligt mad fyldt med tilsætningsstoffer og andet gøgl,  trøster man sig selv med at det kun er godt for både krop og sjæl. Og hey, nogle snyde-dage bliver det jo helt sikkert også til. Mor og jeg snød en enkelt gang ca. hver tredje måned, hvor vi spiste en god middag med “normalt” mad som vi elskede.

Jeg glæder mig til vores mini-rejse til Tyskland, det var længe siden jeg var der sidst. Siden mormor gik bort i 2012 har jeg ikke besøgt Tyskland, som jeg ellers elsker at besøge. Jeg glæder mig til at komme i gang med vores kost, se min familie dernede, vise Feras rundt i byen, hygge!

Nu skal jeg vist få noget at spise så jeg kan komme videre. Ja, jeg spiser müsli kl. 14 på dagen, who cares. :p

1

2

Familiebesøg i Glostrup

I mandags tog Feras og jeg hjem til min familie i Glostrup. Det optimale havde egentligt været at besøge dem i en weekend, men eftersom vi ikke helt kan få det til at passe med arbejde, studier og lignende, besluttede vi os for at vi ville besøg dem på en normal hverdag, eftersom Feras dagen efter havde fri.
Vel fremme blev vi mødt med smil, kram og mors gode mad. Der ER bare ikke bedre mad i hele verden end ens mors mad.

Næste dag blev det så tirsdag og vi valgte bare at blive hjemme og hygge. Min far og bror var dog taget på arbejde, og Feras tog til frisøren med min bror, så jeg blev hjemme med mor mens bagte brød og andet godt. Åh så dejligt bare at slappe af og ikke stresse over hverdagen!

Om aftenen kom vores elskede familieven på besøg og nøj hvor havde jeg savnet ham. Det var ved at være et stykke tid siden at jeg havde set ham. Han er som en anden far for mig og det føles faktisk som at der mangler noget vigtigt, hvis vi tager til mine forældre uden at se ham. Udover det, er han min gamle lærer i noget dybdegående islam-undervisning og forhåbentligt bliver han det igen snart! Jeg savner det spirituelle..Specielt her i den travle hverdag…

Her er nogle tilfældige billeder fra vores besøg:

(Salat med bl.a. kikærter og aubergine. Super lækker!)

(Salat med bl.a. kikærter og aubergine. Super lækker!)

6

5

7

2

3

4

DSC_1187

(Copyright på alle billeder)

Ude er godt, men hjemme er bedst

DSC_1286

DSC_1288

 

Nu er jeg endelig hjemme igen i Malmö efter at have været i København hos mine forældre siden fredag aften. Familie fra Tyskland og onkel fra Göteborg var kommet, og nu er de på vej hjem igen.

Lige nu sidder jeg og spiser noget pastasalat som F havde taget med til mig, og lidt senere skal jeg gøre mig klar til at tage på arbejde kl. 12.

Ha’ en god, solrig dag allesammen! 

 

Orkideen købte jeg to dage siden. Klassisk men stadig flot!

Orkideen købte jeg to dage siden. Klassisk men stadig flot!

Weekenden

IMG_5328IMG_5332DSC_0762

I weekenden tog F og jeg til Danmark for at besøge mine forældre og storebror. Vi tog af sted om fredagen og kom hjem i går søndag, hvor F kørte mig direkte på arbejde.

Om lørdagen tog ham og jeg til Den Blå Planet. Det var fint at se alle mulige forskellige slags havdyr, men vi var dog også lidt skuffede, da vi troede at stedet var meget større og at det havde mange flere havdyr. Alt i alt var det hyggeligt, men på knap en time var vi færdige med at se alt og ville hjem igen. I sidste ende var det dog en sjov oplevelse! Vi tror dog begge at stedet mest egner sig til børnefamilier – hvilket også afspejlede sig i stedets gæster – der var fyldt med barnevogne og børn.

Senere på dagen kom fars fætter plus hans familie på besøg og endnu engang stod der familiehygge på skemaet. Altid dejligt at se dem!

Nu er det mandag og jeg har hverken undervisning eller arbejde, så jeg må snart tage mig sammen og gøre noget konstruktivt..(Lektier måske? )

Februar

Hej, hej og heeej!

Jeg kan se at jeg ikke har skrevet siden december 2013! Øv! Traditionen tro havde jeg ellers planlagt at skrive et “året der gik”-indlæg og ellers få opdateret en masse, men som man kan se er dette desværre ikke sket.

Nuvel, så kan jeg i hvert fald skrive lidt om denne måned som snart er forbi, da det har været en hyggelig måned præget af familiebesøg.

Først lige om slutningen af januar måned:

Vi fik besøg af Feras’ kusine, Nivin fra Göteborg, som dog kom uden sin familie, samt Feras’ fætter Mohammed, som er flyttet til Malmö for at læse til tandlæge.

Vi havde budt dem på middag, og som ofte glemmer jeg at tage minde-billeder af de middage jeg selv laver. De fik bl.a. talt om gamle minder og jeg syntes det var enormt hyggeligt at de gad dele det med mig. Det var særdeles dejligt at føle at man var omringet af familie, da både Feras og jeg har savnet dette her i Malmö. Og for os er den anden parts familie nemlig også vores egen familie. =)

Noget af det vi hyggede med når de kom.

Noget af det vi hyggede med når de kom.

1939076_593144840779309_1221827634_o

Her indviede vi vores nye kopper. :p

Fredagen d. 7. februar kom hele min svigerfamilie på besøg; svigermor, svigerfar og søskende. Derudover var Feras’ fætter Mohammed også inviteret her igen, så vi var mange der spiste middag sammen. Igen glemte Fatima at tage et billede af middagen. =p Det virker måske mærkeligt for nogen, men jeg synes nu at det er ret hyggeligt at kunne kigge tilbage på.

Efter middagen sad vi i mange timer og hyggede med det, som svenskerne kalder “fika” og snakkede om alt mellem himmel og jord.
Næste dag var vi inviteret på middag hos mine forældre, så vi gik lidt ud inden dette, og gjorde os klar senere. Da vi var fremme blev vi mødt af mor, far og storebror, og jeg var ellevild med at se dem igen, da jeg havde savnet dem som et lille barn.

Dagen hos mine forældre var noget vi alle er enige om: en af de bedste dage nogensinde! En uforglemmelig dag, og måske den bedste dag i flere år! Grunden til dette var at alt føltes så naturligt – vi var blandt familie! Vi spiste en lækker middag som mor havde sørget for, drengene hyggede sig med Fifa 14, alle os unge samt vores fædre spillede et enormt sjovt spil ved navn Resistance, ALLE legede en sjov, gammel irakisk leg, hvor man er to hold mod hinanden, og hvor man på ‘strategisk vis’ skal finde ud af, hvem der har en ring gemt i håndfladen af det modsatte hold. Til slut var det ‘Gæt og grimasser’ for os unge. Det var lææænge siden at jeg havde grint så meget, og visse dage gør et enormt stort indtryk på en – ja selv flere dage, uger, måneder eller år senere.

Vel hjemme igen var vi alle dødtrætte og lagde os til at sove efter kort tid. Næste morgen spiste vi morgenmad sammen og spenderede lidt tid sammen, inden jeg skulle på arbejde. De og Feras gik ud, mens jeg var på arbejde og savnede alle. =p Senere på aftenen tog de hjem igen.

Hyggelig atmosfære hos forældre.

Hyggelig atmosfære hos forældre.

1969912_593143074112819_2049318414_o

Mors dejlige mad!

Mors dejlige mad!

Nu er der kun to dage tilbage af februar og vi må se hvad marts bringer, inshaAllah. =)

Godmorgen

DSC_1062

DSC_1066

DSC_1076

Godmorgen!

I dag er det endnu engang mandag og altså starten på en ny uge. En ny effektiv uge, forhåbentligt!
I dag skulle jeg for første gang denne måned ikke arbejde om morgenen, hvilket resulterede i en Fatima der kunne sove længere. Dejligt, dejligt! Specielt efter at jeg i går havde siddet i 12 timer i træk og læst til eksamen. Jeg valgte i går at sidde i køkkenet i stedet for at sidde ved mit skrivebord eller tage på biblioteket, og det er altid hyggeligt med variation. Derfor besluttede jeg mig denne morgen også at læse i køkkenet. Så her sidder jeg nu med fransk, grøn te som jeg fik af mor(det smager vidunderligt!) og knækbrød og skal læse lidt inden jeg tager på arbejde. I dag er min vagt 14.30-23.00 og derfor har jeg lige et par timer inden jeg skal køre mig klar og afsted.

Mens jeg sidder og spiser min morgenmad, sidder jeg samtidig og dagdrømmer om en tid uden eksamener. I det mindste en tid uden denne omgangs eksamener. Jeg drømmer om at kunne være mig selv igen og altså have tid til at læse en god bog, se Feras, min familie og venner lidt mere, læse og skrive om forskellige politiske, religiøse og samfundsmæssige emner, arbejde videre på vores hjem, og ja – generelt bare få et normalt Fatima-liv igen!

Nuvel, at dagdrømme har man jo lov til…

Nyd jeres dag alle sammen!

081213, sweet memories

Denne måned har har været en af de mest hektiske, kaotiske og stressede måneder i lang tid. Fuldtidsarbejde, undervisning på uni, hospitalsbesøg, eksamenslæsning samt alment husarbejde. Alt dette på samme tid og derfor har jeg ikke haft tid til at ånde ud ordentligt. Men men men. Mon ikke mine fire bedste veninder lyste min måned op da vi mødtes igen d. 8. december? Oh yes!

Zeinab kom fra Odense og Doa og Israa kom fra København således at vi alle kunne besøge Noha i Malmö, der jo flyttede herhen nogle få måneder tilbage. Dette var første gang vi alle fire skulle besøge hende og lur mig om ikke hele hjertet fyldes af glæde og ro når vi fem ses.

Vi fire tog først ud til Emporia shoppingcenter i Hyllie hvor vi shoppede en smule og hyggede lidt inden vi tog hjem til Noha. Da vi var fremme blev vi mødt af en altid lige så glad og varm Noha og der hyggede vi sammen indtil middagen var klar. Middagen bestod af Nohas lækre mad med åben buffet i hendes fine køkken.

DSC_0858

DSC_0854Det var enormt hyggligt at se Nohas nye lejlighed samt hendes fine indretning. Selv er jeg stor fan af hjem-indretning og derfor elsker jeg altid at besøge nye hyggelige hjem for at se og inspireres af andres hjem.

Efter maden var der hygge i stuen med lækkerier og en ekstremt lækker overraskelsescheesecake(jeg fyldte 24 år d. 3. december) som Noha havde stået for. Jeg var jo imponeret for den smagte mildest talt perfekt, da jeg ikke er stor fan af alt for søde cheesecakes. Dennes sødme var dog lige som den skulle være!

Den resterende aften fortsatte i snak og tiden fløj desværre afsted. Som hver evig eneste gang når vi er sammen. Derfor føles det virkelig som at hver eneste minut sammen er betydningsfuld og særdeles værdfifuld.

DSC_0860

DSC_0882

DSC_0898

Ved 20-tiden skulle jeg køre pigerne tilbage til Hyllie station. Da jeg krammede dem farvel og gik tilbage til bilen fik jeg en stor klump i halsen. Som altid.

Jeg ved ikke hvad det er, jeg ved ved ikke hvad det er for en kærlighed Gud har placeret i mit hjerte for disse skønne kvinder. Jeg har mødt mange mennesker i mit liv, mange som er trådt ind og ud ad mit liv, men aldrig har jeg holdt af veninder lige så højt som jeg holder af disse. Jeg elsker dem. Jeg elsker dem og beder til Gud om at altid lade vores venskab bestå da denne står mit hjerte enormt nært.

Jeg havde engang “lovet” mig selv, at jeg på bloggen altid ville skrive om de gange vi mødes for at kunne kigge tilbage på det engang og mindes tiderne. Dog har det glippet nogle gange, hvilket jeg er lidt ked af. Derfor skal jeg fremover så vidt som muligt forsøge at skrive om hver gang vi ses. Holde minderne i live.

Sweet memories…

Lørdagen

I dag har været en aktiv dag, hvilket altid får mig til at blive glad, da jeg føler at jeg har udnyttet dagen så godt jeg nu kan. Vågnede op i morges med Feras, spiste morgenmad, ryddede op i køkkenet, og dernæst tog vi nedenunder ved vores lejligheds indgang, hvor vi har et fælles træningslokale. Det føltes super lækkert efter træningen, når man vidste, at man havde brændt 600 kalorier af samt styrketrænet. Mere af det, tak!

Efter træningen gjaldt det husarbejde. F og jeg sørgede for at gøre hele lejligheden ren, og straks efter var det at skynde sig med at klæde om, da vi skulle hente F’s ven som kom fra Göteborg, samt F’s fætter. Vi hentede dem og tog til moskeen hvor der var et svensk program i anledning af Muharram måneden og Imam Husseins martyrdom. Det var befriende og skønt at være i en spirituel atmosfære igen. Muharram er bare en speciel måned.

Efter moskeen kørte drengene mig hjem og da jeg endelig var hjemme, troede jeg at jeg bare skulle hvile mig. Men nææ nej, lur mig ikke om jeg gik i gang med at bage boller(opskriften kommer på bloggen) og andet til morgendagens brunch. Jeg synes det er utroligt hyggeligt med bagning, men det er desværre ikke ofte jeg får tid til det. På det seneste har jeg dog tvunget mig selv til det, selv om jeg har været træt, fordi at jeg simpelthen bare har syntes at det har været hyggeligt. Det, og at lave en masse forskellige madretter. Det er altid sjovt at prøve nye ting af og få lært noget nyt. Så min kære Feras har været min fine forsøgeskanin på det seneste. =p Men han brokker sig nu ikke, for han elsker at få smagt nye madretter. Dejligt, dejligt!
Nu sidder jeg alene hjemme og skal snart sove. Det har været skønt ikke at tænke på eksamenslæsning i dag. Hurra for det!

Godnat!