Imam Ali – En tidløs leder

I sammehæng med Imam Ridhas(as) fødselsdag, blev den svenske dokumentar “Imam Ali – en tidløs leder” lanceret i går.  Dokumentaren er for alle målgrupper – muslimer såvel som ikke muslimer, shia såvel som sunni.

En dokumentar som giver en (evt. mere) indsigt i hvem Imam Ali(as) var. Hør om hans baggrund, historie, sociale liv, viden og kundskab, osv.

NB: Dokumentaren forventes at blive oversat til dansk.

Reklamer

Farewell, month of Ramadan

Det er med et vemodigt sind at jeg skriver, at denne års Ramadan måned snart har nået sin ende. For nogle muslimers vedkommende har de allerede vinket farvel til måneden i og med at de fejrer første Eid dag i dag. Herhjemme kommer vi højst sandsynligt først til at fejre det senest lørdag, da vi stadig venter på svar om hvornår Eid præcis indtræffer.

Denne Eid skal min kære F og jeg dog være adskilt fra hinanden, da jeg ikke kan tage med ham i Göteborg for at besøge hans familie eftersom jeg snart skal op i de eksamener, jeg ikke måtte gå til i juni måned. Derfor tager jeg hjem til mine forældre i København hvor jeg(kedeligt nok) skal læse til eksamen.

Måneden har virkelig budt på en masse. Der har været en masse mærkværdige og spirituelle nætter, fælles iftar hver fredag med venner, fejring af Salihas 4 års fødselsdag hos F&S’s nye hjem, iftar hos min familie med andre dyrebare mennesker, arbejde i Malmö og en smule i København, og vigtigst af alt for min del, har måneden bragt en ubeskrivelig følelse dybt inde i min sjæl som jeg end ikke kan sætte ord på. Med hvilke ord skulle jeg beskrive følelsen? Indre ro? Tryghed? Glæde? Lykke? Spiritualitet? Sjælsfred? Ja, jeg har mange ord i tankerne men de retfærdiggør ikke følelsen. Alhamdulillah at jeg fik oplevet en til Ramadan i mit liv.

Nu er spørgsmålet dog hvad det næste bliver? Er det at gå tilbage til den gamlehverdagslige rutine? En rutine som vi er så vante og trygge ved? Nej, der er intet galt i at have sine rutiner, så længe disse ikke blot forbliver de samme rutiner uden aldrig at ændres. For hvad er da formålet med den måned vi lige netop er ved at forlade, hvis ikke nogle af de ting vi har lært gennem måneden implementeres i vores (nye) daglige rutiner? Måneden er netop en ‘kick off’ for resten af året, og ikke blot en måned der skal betragtes for sig selv og glemmes så snart denne er over. Så hvad har vi i sinde at gøre? Smide hele måneden væk ved lægge alt bag os og fortsætte hvor vi slap? Eller bør vi tage de gode værdier, vaner, egenskaber mm. som vi har lært og udøvet gennem måneden til os? Svaret burde være krystalklart.

Det skal ikke forstås som, at det er let og lige til at implementere alt i vores forhåbentlige nye rutiner, og derfor bør man selv finde en løsning der passer en bedst. Det bedste er måske at starte med små skridt for derefter at arbejde sig videre på det man vil opnå.

Jeg håber i al fald, at vi alle har opnået hvad vi vil fra denne velsignede måned og at vi lykkes at føre det videre i vores liv.

Nedenstående er nogle måneder fra Ramadan måneden.

DSC_0014

Dengang vi havde iftar hjemme hos os med blot os piger. Hawra, brors forlovede var endda med os og overnattede til næste dag. =)

DSC_0018

Lagkagen som Zeinab H havde lavet. Lækker? Yes!

DSC_0083

..Mere kage! Salihas fødselsdagskage som Farhana havde lavet. Himmelsk god!

IMG_1872

I søndags tog vi en tur til Lund, hvor vi bl.a. besøgte Lunds gamle domkirke. Smuk var den i den grad, men desværre havde jeg ikke taget mit kamera med og jeg måtte nøjes med mobilbilleder.

IMG_1910

Lunds Universitet og en mini Fatima.

IMG_1918

F der tager billeder. Lunds Botaniske Have.

IMG_1924

Bierne var der mange i i Lunds botaniske have!

IMG_1925

IMG_1995

Mors mad! <3 Iftar i mandags hos mine forældre med dyrebare mennesker.

Muharram 2012

I morgen er det Muharram igen(for visse er det allerede i dag) og det betyder at de elskendes og forelskedes måned er kommet. Forelsket i ingen mindre end selveste Imam Hussein(as). Måneden bringer glæde og sorg samtidig. Glæde over at ihukommes ham mere end sædvanligt og komme ham nærmere, glæde over den kamp han kæmpede, glæde over det budskab han fastsatte, og glæde over den kærlighed han fylder vore hjerter med. Og sorg? Ja, sorg over hele hans forfærdelige tragedie i Karbala, sorg over hvor meget vi egentlig må skuffe ham, sorg over at hans shia til den dag i dag undertrykkes som han blev, og sorg over at vi har mistet ham.

Denne måned betyder også en masse spændende og spirituelle islamiske arrangementer. Og sandelig fylder spiritualitet sjælen og hjertet med sindsro og harmoni.

I Malmö gælder det 8 aftener med islamiske taler og andet. Og de starter allerede lidt senere i dag. Jeg har det desværre ikke så godt i dag, og kan derfor ikke deltage allerede fra i dag af. Men jeg håber, at folk udnytter chancen! Nedenstående er annoncen for Malmö:

Og i København er der naturligvis også en del arrangementer med bl.a. taler på dansk og engelsk. De starter i morgen og vil vare i 10 aftener. Annoncen:

Jeg skal forsøge at se, om jeg ikke kan tage til København også, for at deltage der, og ikke kun i Malmö. Håber det kan lade sig gøre inshaallah!

 

Den hellige måned

Som alle muslimer jo ved, er måneden Ramadan i fuld gang og i den anledning vil jeg bare sende en forsinket hilsen til bloggens muslimske læsere og ønske dem alle en velsignet måned. Shahr Ramadan kareem!

Tag vare på dagene i denne storslåede måned, for sandelig ved vi ikke om vi kommer til at opleve endnu sådan en. Blot Allah(swt) ved dette.

For min del er det første år i Shahr Ramadan at jeg er væk fra mine forældre. Dette vil også sige, at det er mig der står for al den mad, vi bryder fasten med.

20120726-162220.jpg

Det er nu meget hyggeligt.

Madforslag kan selvfølgelig altid bruges! =)

Bønnen

20120501-143531.jpg

Jeg sad herhjemme og stressede med eksamensgøgl og en masse irriterende tanker og angst. Det holdt ikke op og blev blot værre og værre.

Indtil jeg kom i tanke om, at det var tid til bøn, og straks ændrede mit stressede humør sig. Det er tid til underkastelse af Skaberen, tid til den elskende at møde sin Elskede og udtrykke sine kærligheds ord til denne.
Øjeblikke hvor sindet finder ro og kobler helt af. En sindstilstand som blot findes i den kærlighedsfulde bøn.

Panden mod Karbalas rene ord, læberne der erklærer Hans Mægtighed, og englene der vidner disse fortryllende øjeblikke.

Desværre tager de fleste af os bønnen for givet, uden at skænke den en speciel tanke. Som var den blot noget obligatorisk vi bare klare, og videre fortsætter vi.

Når vi skal møde vores bedre halvdel, en god ven, eller andre, gør vi os i stand og kan spendere en del tid på at gøre os klar til vores møde med dem. Vi ønsker at fremstille os selv på bedste og nydeligste vis og det optager vores hjerner. Når dette gælder mødet med vores Skaber i bønnen, er det dog en helt anden sag. Det skal næsten bare overstås, og det kan ikke gå hurtigt nok.
I stedet for at tage os god tid til vores wuduu/rituel afvaskelse, læse nogle sider fra Hans hellige bog, eller noget tredje, inden vi påbegynder bønnen, ytrer vi hastigt nogle ord uden tanke.

Vi bør huske på at bønnen er noget af det vigtigste vi har i vores religion, og at den er tildelt sin helt egen specielle plads. Så dette burde vi have i tanke, når den værdifulde og udtryksfulde bøn skal udføres.

Haya’ ala al salah!

1. Muharram år 1433 E.H.

Under hele dagen har jeg haft en underlig følelse dybt inde i mig, en sorg jeg ikke har kunne forklare eller forstå. Min mor opdagede det hurtigt og spurgte mig hvad der var galt med mig; hun sagde, at jeg ikke lignede mig selv og virkede trist. Jeg kunne ikke sige noget. Jeg gik op på mit værelse, og havde bare en enorm stor træng til at græde, og jeg vidste ikke hvorfor. Sorgen borede sig dybere inde i mig, og smerten blev uudholdelig. Noget dybt inde i min sjæl gjorde så forfærdeligt ondt, en følelse end ikke jeg kunne sætte ord på. Hvor kom det fra? Hvorfor gjorde det så ondt? Hvad var det, der fik min sjæl til at bløde, mine tårer til at rende, og mit sind til at blive fortvivlet? Hvorfor kom denne smerte sådan lige pludseligt ud af det blå? Hvad skyldtes denne ubeskrivelige følelse gravet bundløst inde i min sjæl?

Da gik det op for mig…Da gik det op for mig, hvorfor sjælen ingen fred eller ro havde fundet sig i dag. Da gik det op for mig, at min sjæl havde al sin gode ret til at være nedtrykt og ude af stand til at forklare sig selv. Jeg opdagede, at det er 1. Muharram. Dagen, hvor selvsamme sjæl har selvsamme følelser inde i sig, og hvert år denne dag er denne sjæl ikke i stand til at forklare dens tilstand. Ingen ord, følelser eller tanker kan forklare sjælens sorg ved tanken og ihukommelsen af Hussains(as) tragedie. Der er simpelthen ikke måder hvorpå det kan beskrives, og blot dette viser Imamens(as) storhed.

Vi er gået ind i det nye år 1433 i den islamiske kalender, og dette betyder som bekendt at sørge-måneden Muharram og Ashura-dagene er over os. Vi bliver hermed disse dage påmindet om Imam Hussains(as) revolution og tragedie mere end årets andre måneder. Imamens(as) budskab er dog universel og passer til enhver tid, og derfor bør vi altid minde os selv om, at vi altid bør have Hussain(as) i vores hjerter og hjerner, for sandelig er han en retledning til os mennesker. Især i sådan en tid vi lever i nu, hvor man bl.a. ser frygtelig tyranni i Bahrain, Saudi Arabien, Yemen, osv. Som hadithen siger: “Hver dag er Ashura, og hver jord er Karbala.”

Jeg håber, at vi alle får det mest mulige af denne hellige måned, og jeg håber også, at den styrker både vores iman, tro og moral. Må vi alle være velsignede med at opleve denne storslåede måneds vidunderlige spiritualitet og må vi opnå nærhed til vor Skaber.
Jeg har et inderligt ønske og håb om, at vi dette år lærer mere om islamiske manér end tidligere år, og at dette kommer til at afspejle sig i de forskellige moskeer, tilholdssteder og samlinger. Man skal huske, at man hverken bør være tilstede for at få spist mad, hygge med venner og forstyrre foredragsholderen og de lyttende, eller sladre om andre. Er man der af disse årsager, eller bruger man sin tid derhenne på denne måde, har man desværre ikke forstået meget af vor Imam(as). Lad os håbe, at vi forbedrer os på disse fronter!

Afslutningsvis deler jeg denne fine persiske nohe om Karbala. En af mine favoritter!

Kort om Imam Alis(as) martyrdom

I anledning af Imamens(aj) martyrdom i dag, 21. Shahr Ramadan, kondolerer jeg på dette store tab. Følgende er en lille beretning om Imamens(as) martyrdom.

Profeten Mohammed(sa) havde spået drabet på Imam Ali(as) og hans udfald. Hvad angår Imamen(as) havde Profeten(sa) sagt: “Åh Ali! Jeg ser foran mig dit skæg farvet i blod fra blodet fra din pande.”

D. 19. Shahr Ramadan år 40 EH tog Imam Ali(as) til moskeen i Kufa grundet sine morgenbønner. På mystisk vis ønskede Imamen atsine sønner, Imam Hassan(as) og Imam Hussein(as) skulle bede deres morgenbønner i hjemmet og ikke følge med ham i moskeen som de sædvanligvis ellers plejede at gøre. Imamen fremsagde bønnens kald(adhan) og engagerede sig i at lede samlingen.

Abdulrahman ibn Moljem(la) stod lige bag ved Imam Ali(a), og foregav at han bad. Idet Imamen(as) var i fuld gang med bønnen, mens han var i den 2. sajdah(knælen i bønnen), tog morderen ibn Moljem(la) hurtigt sit sværd der var vadet i gift og slog Imam Ali(as) på hovedet med et hårdt stød. Imam udbrød: “Ved Kaba’ens herre, vandt jeg!”

Gabriel(as) råbte fra himlen: “Jeg sværger ved Gud at vejledningens hjørner er blevet tilintetgjort!”

Morderen blev fanget og bragt foran Imamen(as). Da Imamen så at rebene som fastholde morderen skar i hans hud, glemte han sine egne smerter, og anmodede om at man skulle snøre ham op og behandle ham mere humant. Bevæget af disse ord, begyndte morderen at græde. Et smil viste sig på Imam Alis(as) læber og  i en svag stemme sagde han: “det er for sent at angre nu, du har udført din gerning. Var jeg en slem Imam eller en streng leder?”

Imamen(as) gav udtryksfuldt en ordre om, at ingen skånselsløs behandling skulle tages i brug mos hans morder. Han måtte ikke blive tortureret før hans henrettelse and han skulle kun dræbes med ét slagsværd. Hans krop måtte ikke blive mishandlet, og hans familiemedlemmer skulle ikke lide grundet hans egen forbrydelse, og ydermere skulle hans ejendele ikke blive konfiskeret. Således var Imam Alis(as) retfærdighed altså altid styret med barmhjertighed og fornuft – selv da det gjaldt hans værste fjender.

Imam Ali(as) blev taget hjem fra moskeen og lå dødeligt såret, og dog fortsatte han med at give svar på alle de spørgsmål der blev præsenteret til ham. Imam Hassan(as) og Imam Hussein(as) blev givet de sidste råd, og til slut fortalte Imamen dem, at hans lig”kiste” kun måtte løftes fra enden, eftersom fronten af den automatisk selv ville blive båret, og de skulle tage den til ruten som blev guided af ligkisten selv. Der hvor ligkisten ville stoppe, ville de finde en grav som var udgravet for ham. Ligkisten stoppede i Najaf, Irak.

Imam Ali trak vejret en sidste gang d. 21. Shahr Ramadan, 40 EH. Som sin elskede Fatima al-Zahra(as) anmodede han også om, at skulle blive begravet i skjul, da han ikke ønskede, at hans fjender eventuelt skulle vanhelligede hans grav.

Imam Alis(as) drab forbliver en af de mest grusomme, brutale og frygtelige drab, da det ikke blot blev begået på én mand, men mod det hele rationelle islamiske lederskab. Ved at dræbe Imamen(as), forsøgte de stort set at dræbe budskabet, historien, kulturen, troen og muslimernes nation som var legemliggjort i Imam Ali ibn Abi Talibs(as) person. Ved sådan et drab, mistede den islamiske nation sin vejledning for fremskridt og den mest vidunderlige mulighed for dens liv efter Profeten Muhammed(sa). Havde drabet ikke fundet sted, og hvis blot muslimerne ikke havde bekriget Imamen(as) som stod Profeten(sa) allernærmest, havde muslimerne den dag i dag ikke stået svagt og delt som de gør i dag.

Med dette sagt, har Imam Ali(as), på trods af sine mange fjender(som lever til den dag i dag), dog sat sit mærke, som end ikke den værste fjender kan udrydde. Hans navn vil ej blive forglemt, og i hans navn bliver flere uskyldige mennesker dræbt hver dag. Fjenderne forsøger gang på gang at få udslettet hans navn og betydning, og alle gange sker dette uden held. Alt dette tyder blot på hans på hans mægtighed.

Med Alis kærlighed er intet umuligt!

The illuminator of hearts

Trods blogpausen, vil jeg alligevel lykønske læserne med denne skønne begivenhed – nemlig fødslen af Profetens sjæl, vor Frue Fatima al-Zahra(as), Umm al-Hassanein. 

Man kan passende bruge noget af dagen på at læse om hende, og der er adskillige bøger og artikler at finde om hende flere forskellige steder.

Jeg købte selv engang nedenstående bog om hende. Bogens titel er: “Fatima al-Zahra: Før hendes fødsel til efter hendes martyrium”. Den indeholder bl.a. nogle af Ahlul Bayts(as) dyder, specielt Fatimas(as), adskillige beviser og historiske sandheder om dem(as), anekdoter fra Fatimas(as) liv og også gennemgang af hendes liv, osv. Det skulle vist ikke være særlig svær læsning. Jeg glæder mig i al fald til at få sommerferie, og påbegynde læsningen. Der er flere bøger i vente!

Valg af ægtefælle

Jeg fik nedenstående mail i går, og svaret har jeg valgt at skrive her, da jeg ofte bliver stillet samme spørgsmål. Endvidere kan jeg se, at der stort set hver dag er folk der søger på “ægteskab i islam” ved de søgeord folk har brugt, for at finde frem til min blog, så lad svaret være åbent.

“salam fatima. jeg håber du kan hjælpe mig med mit spørgsmål. jeg er en pige som er i tvivl om hvad jeg skal vælge eller tænke på når det gælder den person man skal vælge at giftes med. hvad skal man gå op i? synes det er svært! ved godt at du ikke selv er gift men jeg følger din blog og jeg kan godt lide dine råd. håber det er i orden at jeg er anonym. tak på forhånd!”

Selve spørgsmålet om valg af ægtefælle er egentlig ret bredt. Nogle ville måske mene, at det blot er op til den enkelte, og at det slet ikke er så svært et valg, da man jo “bare” ved det, når det er den rette. Nogle mener, at så snart man nærer visse følelser for den anden part, er man allerede godt på vej i sit valg. Jeg mener dog, at realiteten er en anden. Det er ikke et spørgsmål om at købe en ny cykel, eller om hvorvidt man burde tage en dag fri fra arbejde. Valget er altafgørende, da det er et valg, som i bund og grund burde følge det enkelte menneske resten af dets liv.

Dette fører os til det næste; er der mon nogen særlig ‘opskrift’ på valg af ægtefælle i islam? Svaret er ganske enkelt: selvfølgelig er der det. Islam er fuldkommen og har derfor også givet os svar på, hvad vi bør vægte højest ved dette valg. Vi har fået en vejledning hertil.

Først og fremmest må man spørge sig selv om man overhovedet er klar til sådan en stor omvæltning i ens liv rent fysisk og psykisk. Er man nået til det stadie i ens liv? Er man et ansvarsfuldt menneske som ville kunne bære sådan et ægteskab? Man må dernæst indstille sig på, at dette liv blot er midlertidigt, og udelukkende et redskab til det hinsides. Netop derfor må man forstå, at en så hellig handling som ægteskab er i islam, bør udføres af de korrekte grunde.

Dernæst bør man spørge sig selv: hvad er mit formål med et ægteskab? Ren sjov og hygge? Komme væk fra mors og fars hjem? Opleve noget nyt? Vise andre mennesker at jeg er blevet voksen? Alle disse grunde er ligegyldige grunde, og har man i sinde at opbygge et ægteskab ved sådanne grundlag, kan man allerede finde skilsmissepapirerne frem, da man tydeligvis ikke har gjort sig nøje overvejelser og tanker om, hvad det egentlige formål med et ægteskab er. Ved sådanne tilfælde, har man desværre ikke forstået essencen bag.

Tredje overvejelse er, hvad det egentlig er man søger i et andet menneske? Skønhed? Rigdom? Uddannelse? Verdslige ting og sager? Man bør have nogle bestemte mål i denne søgen. Man bør søge en partner med hvilken man kan opnå større højder med. En partner og ægtefælle, som sammen med en selv burde have kærligheden til Allah(swt) som det ypperste og helligste i livet. Søg en person med hvilken du kan komme tættere på Allah(swt) med. Vejen til Ham bør være drivkraften i ægteskabet. Sørg for altid at søge fremgang, som Profeten(sa) siger: “En dydig hustru er en del af mandens fremgang.” Den skønhed, man ellers ville lede efter i en persons ydre, kan man finde i vedkommendes tro, rigdommen finder man i vedkommendes stræben efter Hans tilfredsstillelse, og uddannelsen finder man i den konstante søgen efter den sande visdom.

Profeten(sa) sagde:“Skønheden af en kvindes tro må gives prioritet over skønheden af hendes ansigt.” Dermed ikke sagt, at man ligefrem skal ægte en person, som man absolut ikke kan holde ud at se på, men Profeten(sa) ved med al selvfølge hvilken af disse to skønheder der vil bære frugt i sidste ende.

Hvis man inderligt tror på, at islam både er en tro og livsstil, som vil føre succes med sig i dette liv og i det næste, har man allerede svaret på hvad det er, man burde søge i et andet menneske. Finder man en person, som har Allah(swt) som mål i livet, kan man være tryg ved, at man med denne person både vil opleve lykke i denne midlertidige verden og så sandelig også den næste.

Imam Hassan(as) sagde til en mand, som kom og spurgte ham om råd mht. at få hans datter gift: “Gift hende til en from mand, for hvis han elsker hende, vil han ære hende, og hvis han kommer til ikke at kunne lide hende, vil han i det mindste ikke være uretfærdig ved hende.”

Før man indgår i et ægteskab, er det uhyre vigtigt at man får talt ud om tingene, for at kunne danne sig et billede af hinanden. Få snakket om jeres forhold til religion, hvor I ønsker at bo, økonomi, familieliv og børn, studier og arbejde, helbred, venner og interesser, pligter i hjemmet, og alt, hvad I nu anser som vigtigt. Man skulle nødig finde ud af efter ægteskabet, at man blot er to vidt forskellige mennesker, som overhovedet ikke ville kunne fungere sammen. Finder man ud af, at den anden part ikke er det, man leder efter, burde man huske Imam Alis(as) ord: “Et graciøst afslag er bedre end et langtrukkent løfte.” Det ville være urimeligt at lede vedkommende på afspor og få ham/hende til at tro, at man ønsker et forhold, når man allerede er indstillet med, at det ikke skal være således. Det er selvfølgelig aldrig sjovt at skulle afvise et andet menneske, men der er i nogle tilfælde ingen vej udenom.

En vigtig ting, som mange desværre prøver at skjule er, at man ved at have snakket med den anden person, får en speciel følelse indeni, der giver én en vis form for tryghed og fortæller én, at man burde give vedkommende en chance. Noget der fortæller en, at man ønsker at vide mere. Her snakkes der ikke om en såkaldt forelskelse, eller hvad Hollywood film portrætterer, men det er vigtigt, at man i sit hjerte har en form for accept, end at man tænker, at man slet ikke kan forestille sig et liv sammen med den anden part, og at det direkte ville gøre en ulykkelig. Har man disse tanker fra start af, er det næsten umuligt at ændre på.

Valget af ægtefælle er kort fortalt afgørende for, om vi opnår tæthed med vores Skaber eller ej. Vi bør ikke forhaste os i sådan en beslutning, men tage alle overvejelser i betragtning. Sådan en gave fra Allah(swt) bør tages i brug på således en måde, som både tilfredsstiller Ham og os, for sandelig ønsker Allah(swt) udelukkende vort bedste, når han vejleder os i at finde en troende ægtefælle.

Må Han vejlede os i at træffe de rigtige beslutninger i alle henseender, og føre os væk fra verdslige lyster og korruption.

Lidt om tilgivelse i islam

Tilgivelse i islam

I mange vers, mens brug af forskellige udtryksformer, har den Hellige Koran henstillet moralske spørgsmål til os, og rost Profeterne for besiddelse af fortjenester som tålmodighed, overholdelse af løfter, tilgivelse, beskedenhed og gode manerer.

Tilgivelse er en egenskab, der har modtaget behørig opmærksomhed i Islam, og som har været drøftet i den Hellige Koran og ahadith (islamiske traditioner/beretninger).

Tilgivelse betyder, at overse den lovovertrædelse og synd af en person, der målrettet eller fejlagtigt har gjort dig ondt.  At ignorere disse stridspunkter, og ikke at begå samme fejl, eller gøre gengæld, kaldes ’tilgivelse’.

 

a. Vi tilgiver nogen, når vi ikke er i stand til at hævne os.

Denne form for benådning er i virkeligheden ensbetydende med tålmodighed og overbærenhed og ikke tilgivelse. Med andre ord, er det en form for hjælpeløshed og afmagt; en form for tolerance.

b. Vi tilgiver nogen, når vi har mulighed for at hævne os. Tilgivelsen som er ønsket af islam og dens ledere, relaterer til denne form.

 

I den hellige Koran, har Allah(swt) erklæret følgende:

1.”Læg dig efter tilgivelse og påbyd (andre) godhed og vend dig fra de uvidende”        [Koranen: 7:199]

2. ”Og hvis ond bagvaskelse fra Satan rammer dig, så søg tilflugt hos Allah, thi han er Althørende, Alvidende.” [Koranen: 7:200]

3. ”Dem, som giver ud i gode og dårlige tider, og dem, som undertrykker deres vrede og tilgiver mennesker – Allah elsker dem, der gør godt.” [Koranen: 3:134]

 

Med nærmere fordybelse i henhold til de guddommelige vers, bliver vi klar over, at Allah den Almægtige påbyder sine Profeter benådning og tilgivelse.

Allah(swt) anbefaler ham(læses: Profeten) til at overholde god opførsel, mens han leder folket, og holder ham væk fra at blive involveret med uvidende konditioner.

For at gøre sit Sendebud fuldkommen succesfuld, advarer Allah ham mod at tage hensyn til sataniske fristelser, som er den største hindring for mennesket i at udføre gode gerninger. For at redde sit Sendebud, opfordrer Allah(swt) ham til at søge tilflugt i Ham.

Det bliver tydeligt at forstå, at vise benådning, og tilgive en undertrykker, mens man samtidigt afholder sig fra at tage hævn, ikke er så enkle opgaver. Mennesket har brug for hjælp fra en større åndelig magt for at dræbe sit kødelige begær og følelsen af hævn, og at tilgive, mens mennesket har mulighed for at hævne sig. Af denne grund, præsenterer Allah(swt) den Almægtige “beherskelsen af vrede”, som en egenskab, der hører til mennesker, som undertrykker deres vrede og tilgiver andre.

Heraf befaler Allah(swt) den Almægtige:

Og af Allahs barmhjertighed er du mild mod dem. Og hvis du var stejl og hårdhjertet, så var de visselig spredtes omkring dig. Tilgiv dem derfor og bed om tilgivelse for dem, og spørg dem til råds i ledelsen. Men når du har besluttet dig, så sæt din lid til Allah, thi Allah elsker dem, der sætter lid (til Ham)” [Koranen: 3:159]

Dette hellige vers blev åbenbaret om nogle muslimer der krænkede Profetens ordre i slaget ved Uhud, som derved førte til at muslimerne blev besejret. Folk forventede at den hellige Profet kraftigt ville straffe de krænkende, dog blev følgende vers åbenbaret:

[…]Tilgiv dem derfor og bed om tilgivelse for dem, og spørg dem til råds i ledelsen[…] [Koranen: 3:159]

 

Ud over at opfordre folk til at tilgive, har vores religiøse ledere altid været de fremtrædende tilgivende i verdenen, og med undtagelse af dem, er ingen i stand til sådan en grad af tilgivelse.

1. Allahs(swt) Sendebud sagde: ”For Allah(swt) er den bedste gerning at benåde en person, der har gjort dig uret, at vise hengivenhed for pårørende der har brudt båndene med dig, og at handle generøst mod en person der har berøvet dig.” Derefter reciterede han følgende, hellige vers:

Læg dig efter tilgivelse og påbyd (andre) godhed og vend dig fra de uvidende”           [Koranen: 7:199]

2. Imam Ali(as), de troendes leder, udtrykte i sit testamente rettet mod Malik el Ashtar:

”Fyld dit hjerte helt til randen med barmhjertighed, godhed, og kærlighed over for alle. Handl aldrig som et grådigt ’dyr’ mod dem(dine medmennesker), ved at skabe splittelse, for de er dine søskende i troen eller dine ligemænd i skabelsen. Så skænk dem den samme grad af benådning og tilgivelse, som du håber at Allah(swt) vil skænke dig, for du er over dem, og ham, som udnævnte dig som tilgivende, er over dig, og Allah(swt) er over ham, der gav dig denne stilling.

 

3. Imamen sagde også:

a. ”Den mest fortjenstfulde person til at tilgive andre er den, som har mest magt til at afstraffe andre.”

b. ”Undertryk din vrede og tilgiv en skyldig person mens du besidder magt.”

c. ”Når du opnår magt over din fjende, overvej da, at tilgive ham som et tegn på din taknemmelighed for din magt.”

4. Imam Jaffar Alsadiq(as) sagde: ”At tilgive andre mens man er i besiddelse af magt er forenelig med Profeternes fremgangsmåde og mådeholden.”

 

Eksempel på forladelse

I slaget ved Siffin, forhindrede Moawiya, søn af Abu Sufyan, strømmen af vand og tillod dermed ikke Imam Alis(as) tropper at drikke. Imam Ali(as) holdte et foredrag hvorefter sine tropper beslaglagde kilden af vand fra Moawiyas hær, og førte det til ørkenen. Imamens følgesvende sagde: ”Lad os nægte dem adgang til vand, så at de ville dø af tørst og det derfor ikke ville være nødvendigt at bekæmpe dem. Imam Ali(as) bemærkede: ”Ved Allah, dette er ikke noget jeg vil gøre! Jeg finder mit sværd tilstrækkeligt til at nå mine mål”. Han beordrede dem derefter at genåbne strømmen af vand til Moawiyas hær, således at denne også kunne opfylde dens behov.

Det skal bemærkes, at forladelse er blevet tilrådet, som en personlig ret af enhver muslim, som selv med besiddelse af magt, skal tilgive dem, der undertrykker ham, og træder på hans rettigheder. Han bør ikke tænke på at hævne sig, så det, at bære nag, og fjendskaber kan løsrive sig fra verdenen. På denne måde vil den overbærende person også modtage stor belønning fra Alverdens Herre.

 

Nogle beretninger om tilgivelsens dyd:

Profeten(sa) sagde: “Hvis du bliver mødt af vrede, bortvend dig da den gennem tilgivelse, for sandelig vil der blive råbt på Dommedagen: ‘hvem end der har et krav på belønning fra Allah burde stå op”, og ingen vil stå op med undtagelse af tilgiverne. Har du ikke hørt Allah, den Ophøjedes vers: “Så hvem end der tilgiver og forsoner(folk), hans belønning ligger hos Allah.”     [A’alam al-Din, nr. 337]

Profeten(sa) sagde: “At tilgive påhviler jer, for sandelig forøges blot tjenerens hæder ved at tilgive(andre), så tilgiv hinandens fejl og Allah vil skænke jer hæder.”     [al-Kafi, bind. 2, s. 108, nr. 5]