Kan selv afdøde mennesker ikke slippe for hadet i verden?

Som man har kunne læse de seneste dage, er der blevet begået hærværk mod en muslimsk gravplads i Brøndby, hvor 50 grave er blevet ramt af dette vanvid. Inden muslim-stemplet kommer frem hos nogen, skal det lige pointeres, at jeg ikke skriver dette indlæg på grund af, at jeg selv er muslim. Havde det drejet sig om en anden religion eller manglen på samme, ville jeg fortsat mene, at det er på sin plads at udtale sig om denne afskyelige handling.

Angående sagen, har politiet bare fået det til at virke som ‘drengestreger’. Det kan man dog ikke bilde mig ind. For mig at se, er budskabet ret så klart og tydeligt: had. Had til andre mennesker. Et had, der i den grad er så stor og modbydelig, at selv ikke afdøde sjæle kunne undslippe det.

Hvad ellers, skulle få andre mennesker til at udøve så hjerteløs en handling, hvis motivet ikke er had?

Kan selv afdøde mennesker ikke slippe for hadet i verden?

Er vi virkelig nået til det punkt i verden, og i dette eksempel i Danmark, at selv vores afdøde kære og nære kan udsættes for dette? Er vi virkelig nået derhen?

Det undrer mig egentlig ikke, med tanke på hvordan medier og vores politikere driver dagens politik i Danmark. Hjernevask, opilden til hetz og had, splitring og en meget hård tone i debatten. Alt dette påvirker folk. Alt dette absorberer visse folks hjerner, hvad end de selv ved om det eller ej. Så sent som i dag, så jeg et klip fra DR1 duellen, hvori Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke svarede på følgende spørgsmål: “Er Danmark et multikulturelt samfund?” – hvorved førstnævnte svarede “nej” og Løkken svarede “Nej, men vi er i fare for at blive det”. Det er denne politik begge bl.a. fører i deres valgkampagne. Og her gik man og troede, at vi i Danmark var stolte af, at vi netop er et multikulturelt land. Ak, var det bare en drøm?

Det er virkelig en trist udvikling man er vidne til. Mere had og mindre forståelse.

Jeg elsker det Danmark, som er multikulturelt og er åbent og smilende. Jeg elsker det Danmark, som lader folk føle sig varmt velkomne og tilpas. Jeg elsker det Danmark, som trods idioters hærværk, mødte op i gravpladsen og viste respekt over for de afdøde og deres familier. Jeg elsker mit land. Jeg elsker Danmark. Jeg elsker at Danmark elsker.

Lad Danmark fortsat elske. Lad ikke denne dumme udvikling vi ser i dagens Danmark fortsætte. Lad Danmark fortsat elske. For de efterladte, de nulevende og de fremtidige medmennesker i vores yndige land.

DSC_1594_Fotor, grey_Fotor

Al-Assad bekræfter, at Syrien vil udlevere kemiske våben

Så er det endelig bekræftet af Syriens præsident Bashar al-Assad, at Syrien vil udlevere kemiske våben. Således vil Syrien sende dokumenter til FN for at underskrive traktaten mod kemiske våben. Vel at mærke udleveres de kemiske våben for Ruslands skyld og på grund af nogen pres fra USA, fastslår al-Assad: “-Syrien sætter sine kemiske våben under international kontrol på grund af Rusland. De amerikanske trusler har ikke haft indflydelse på vores beslutning”

På trods af de anklagelser Syrien modtog som indikerede at det var Syriens regering der stod bag giftgasangrebet d. 21. august i en Damaskus forstad, vælger regeringen i sidste ende at se bort fra dette og prøve at finde en løsning, således at det forhåbentligt snarest muligt i fremtiden kan betyde våbenhvile. Lad os nu håbe, at dette store skridt fra Syrien vil blive en ende på elendighederne i landet. Og lad os så få de forfærdelige wahabister/terrorister ud af Syrien, således at det ikke bliver et nyt Irak, hvor borgerkrig er en del af hverdagen – ja helt indtil i dag.

Samtidig med aftalen af udleveringen af de kemiske våben, kan man dog i dag læse på tv2( læs her) at der sendes CIA-våben til de syriske oprørere. Ved Syriens krig er USA pudsigt nok meget “interesserede” i at hjælpe den syriske befolkning, men hvorfor? Hvad er deres agenda? Hvor var de med deres CIA våben under de irakiske modstandbevægelser under Saddams tid? Eller shahens tid? Eller eller eller? Det er trist at de selv samme syriske oprørere ikke stiller sig selv disse spørgsmål men åbenbart modtager disse våben med kyshånd. De gør desværre meget for at ødelægge deres eget land. Krig er det sidste Syrien behøver!

Ja, man håber og håber på at det ene skrift fører til et andet positivt skridt, men det er svært at tro og håbe på det bedste, når USA blander sig i et lands indbyrdes kamp.

Mordforsøget På Lars Hedegaard

Som mange nu er blevet klar over, blev Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard forsøgt myrdet i dag, da en ung mand havde iklædt sig en rød jakke for angiveligt at skulle være en postmand med en pakkelevering til Hedegaard. Som uheldet var for gerningsmanden, gik operationen galt og det endte med at han ikke ramte i første forsøg, og ved andet forsøg gik hans pistol i baglås.

Nok er min personlige mening således, at Lars Hedegaard er et fjols med stort F, men dette retfærdiggør aldrig det, der er sket. En dansk mand i sit eget land i Danmark skal ikke frarøves sit liv på grund af hans meninger, holdninger, standpunkter og udtalelser. Det er ærgerligt at et menneske vil gå så langt og synke så lavt, at han vil dræbe en mand, som er beskyttet af loven og som har sin ret til at leve lige så vel som os alle. Om man er så psykopatisk, at man kan retfærdiggøre et drab på denne mand, burde man jo i princippet dræbe alle de, man ikke holder med eller hvis meninger man hader. Hvilken logik eller tankegang er dette? Hvad har vi love og bestemmelser for? De er i hvert fald ikke til for at brydes på sådan grov og idiotisk vis.

Gerningsmanden og ligesindede skulle måske også tænke på, at de ved Lars Hedegaards drab gør ham til martyr i Danmark. Er det virkelig det værd, at Lars Hedegaard skal få den status? Er det virkelig det værd, at medierne nu bombarderer landet med nyheden, og at det skaber endnu en større grøft mellem ‘os og dem’? Er det virkelig det værd, at vi som almindelige danske borgere skal bøde for andres idiotiske og barbare handlinger? Hvorfor skabe al denne had iblandt folk?

Det gør ondt i hjertet på mig når sådanne ting sker i Danmark. Lad os da hellere stå sammen, ligegyldigt hudfarve, nationalitet, religion, politisk ståsted og meninger, og bygge en bro imellem os, og sammen hive hinanden op i stedet for ned. Lad os da få Danmark til at blomstre sammen, i stedet for at være en dybt ødelæggende virus der splitter landen fra hinanden.

Jeg takker Gud for, at Lars Hedegaard stadig lever.

Dobbeltmoral af værste slags!

Jeg har efterhånden nævnt Muhammedtegningerne en del på min blog. Det er dog således, at visse emner altid kan diskuteres og man kan desuden også lære fra dem.

End i dag findes der mennesker omkring i verden, der forsøger at provokere med de nævnte billeder, og de har ingen hæmninger; det kan ikke være grimt og modbydeligt nok.
På diverse danske såvel som ikke-danske medier havde/har man intet problem i at vise billederne gang på gang, og endda få debatten i kog igen, og skabe splid, vrede og utilfredshed påny. Til trods for -som vi alle ved, at Profeten Muhammed i islam er den største og mest respekterede skikkelse.

Sagen er nu bare den, at det tilsyneladende er helt i orden at håne islams og muslimernes profet – en profet som millioner af mennesker i verden følger. Altså – Islam og Profeten – yes, det er helt okay!

Skæbnens ironi er så den, at  den katolske kirkes Pave Benedikt 16. er blevet set i et satiremagason med gule pletter samt en brun plet på bagdelen. Dette har åbenbart skabt vrede i Vatikanet. Til sådan en grad, at magasinet har sagt undskyld til paven. Tilsyneladende var dette ikke nok, eftersom Vatikanet fik retten med sig, og fik dermed forbudt magasinets seneste nummer.

Vatikanets talsmand Matthias Kopp havde udtalt følgende: “Folk var rystede over, hvad man gjorde ved paven. Det er ikke kun blasfemisk, men en krænkelse af værste slags.” 

Tv2, som har vist et lille indslag om sagen, har endda censureret billederne, således at man ikke kan se de omtalte pletter.

Det lyder som dobbeltmoral af værste slags!

Når det gjaldt islam og dets profet, havde man travlt med at vise billederne overalt, og talte højt om ytringsfrihed.  Billederne blev ikke censurerede, og de blev vist i flere måneder og endda år. Det var jo absolut ingen krænkelse eller hån, nææ nej.

Når det nu gælder denne sag med paven, ser vi ikke meget omtale fra medierne. Som prøvede de at dække over sagen og har et ønske om ikke at bringe det op. Men vent nu lidt – gælder den såkaldte ytringsfrihed ikke den katolske kirke og dens pave? Hvor er Jyllandposten, de andre tusindsvis af aviser, nyheder, artikler om denne sag? Hvis man i virkelighed kæmper for ytringsfrihed som man påstår, ville man netop også vise en masse af de omtalte pave-billeder. Man ville skabe en masse satiriske tegninger – præcis som man gjorde med Profeten, men det eneste vi kan bevidne er….Stilhed!

Læs evt. Tv2’s indæg om emnet her.

Anbefalelsesværdig læsning

Jeg stødte på dette indlæg skrevet i Politikenl tidligt i morges og blev glad for at jeg valgte at læse netop dette indlæg skrevet af somaliske Abdulqadir Bashir Hussein. Vi har brug for flere af hans slags, som tør stå ud og udtrykke sin helt ærlige mening. Folk som hr. Espersen vrøvler en del, men deres vrøvl har jo desværre også påvirkning på mange mennesker, der tager hans ord til sig. Netop derfor, er det vigtigt, at man giver igen og svarer tilbage – om end han jo som nævnt vrøvler og plabrer løs. Spydige og ondskabsfulde ord som hans, må man ikke se let på.

Det skal aldrig være okay at skære en gruppe af folk over én kam, fordi at nogle fra denne gruppe ikke ter sig rimeligt eller fornuftigt. Derfor – thumbs up for Abdulqadir, og tak for god læsning (og debat)!

Imagine

Just imagine…

Stærke ord der på fangende vis stærkt kritiserer amerikansk invasion i adskillige lande. Det er efter min mening ord, der virkelig er værd at fundere over. Hvorfor spørger man ikke sig selv om, hvorfor USA skal have lov til at slippe af sted med alt hvad de gør? Hvorfor bliver der ikke sat spørgsmålstegn ved deres invasion i forskellige lande? Hvorfor tager man for givet, at USA blot vil de andre lande “deres bedste”? Hvorfor forkaster man samtlig kritik der kommer om USA’s intentioner i disse lande?

Ja, spørgsmål er der mange af. Det vigtige er dog, at vi spekulerer over disse sager, og ikke blot lader dem passere os, uden at stille spørgsmålstegn. Lad os ikke være blinde følgere af USA og co. Lad os ikke blændes af deres fine og charmerende ord og lumske smil; der ligger et hav af bagtanker bag alle disse.

Tænk!

De undertryktes dag!

I dag på arbejde havde jeg en kunde, som skulle sende penge til Palæstina med Western Union. Jeg kiggede på den blanket, han havde udfyldt og sagde: “Desværre må vi skrive Israel i stedet for, da systemet er således”. Kunden udbrød: “Nej, nej og atter nej! Der er intet Israel! Det findes ikke! Palæstina kun! Alle verdens systemer skal erkende dette! Vi ændrer det ikke! Lad Palæstina forblive!”. Jeg fik et stort smil på læben, og smilet bredte sig endnu mere, da jeg rent faktisk fandt ud af, at systemet i Western Union for et år siden har oprettet den mulighed, at man også kan sende til “Palæstina” og ikke blot “Israel”. Jeg mindede manden om demonstrationen på fredag, som er til ære for al-Quds(Jerusalem), og i den anledning synes jeg også lige, at annoncen og FB-eventet skal komme med på bloggen her:

På dette link (man skal sandsynligvis være logget på for at kunne åbne det) kan man klikke sig ind på et event oprettet på Facebook omhandlende denne dag, og der kan man få yderligere informationer.

Denne dag skal ikke tages let på, eftersom det ikke er bare hvilken som helst dag. Youm al-Quds(Quds-dagen) er et symbol for en kamp mod en evig undertrykkelse som finder sted på jorden. Denne undertrykkelse er ikke kun begrænset til Palæstina, som vi beklageligvis er vidner til i vor tid. Imam Khomeini sagde følgende om dagen:

“The Quds Day is the Day of Islam. The Quds Day is a day in which the destinies of the oppressed nations must to determined. The Quds Day is a universal day. It is not an exclusive day for Quds itself. It is a day for the oppressed to rise and stand up against the arrogant. The Quds Day is a day in which Islam is to be revived. The Quds Day is Islam’s Live Day! The Quds Day which fall on the last days of the God’s Great Month (Ramadan) is a proper day on which all Muslims be freed from the bondage of the Big Satan (USA) and other superpowers and join the Infinite Might of God.”

Som det ses fra ovenstående citat, lægger Imam Khomeini altså enorm stor vægt på dagen og tillæger den stor betydelse. Som bekendt for nogen, var det også ham selv, der i 1979 ‘oprettede’ Youm al-Quds, som er tilegnet sidste fredag i hver Shahr Ramadan.

I denne velsignede måned har vi oplevet så megen barmhjertighed fra Gud – vi har været heldige at være i live i Guds mest nådige måned, og i denne måned kan vi få slettet vor synder og starte på en frisk. Men hvordan vil vi ende denne måned? Burde vi ikke takke Gud for alle Hans velsignelser, og udtrykke denne taknemmelighed ved at støtte op om selve konceptet bag ‘Youm al-Quds’, og endda også deltage i sådan en demonstration?

I årevis har det nærmest virket som, at mange af verdens muslimer har haft mundklap på, og haft ignoransens briller på sig. De har været narret af USA og co. og ædt alt råt fra dem. De har ikke kunne forstå, at der er skjule agenda bag de ting som USA og allierede foretager sig, og de har udover dette også båret på en stor frygt i sig, grundet de diktaturer de har været styret af. Nu er tiden kommet, hvor Mellemøstens muslimer så småt er ved at vågne op og indse realiteterne. Dette kan jo bl.a. ses ved forårets revolutioner og oprør. Revolutioner og oprør, som kan linkes til den iranske revolution i 1979, hvor muslimerne stod op mod deres tyran og undertrykker. Forårets revolutioner har altså tydeligvis lært fra den iranske revolution og blevet inspireret deraf. Dengang hed det Mohammad Reza Pahlavi, og i dag hedder det Ali Abdullah Saleh, Hamad bin Isa al-Khalifa, Muammar al-Qadafi, Hosni Mubarak,(osv.) og ikke mindst – Israel og USA! Altså kort fortalt, findes der undertrykkere overalt, som man aldrig burde acceptere og lade sig styre af. Som Ayatollah al-Shaheed Muttahari(ra) siger: “Shimr of 1300 years ago is dead, is gone. Get to know your Shimr today!”

Om vi muslimer blot har lært en smule fra Islam, og især fra Imam Hussains(as) revolution, ville vi kunne forstå betydningen af den støtte, vi burde have for disse revolutioner, oprør og demonstrationer. Det er enhver muslims pligt at støtte op om dette! Ydermere burde vi alle i det mindste donere nogle af vores penge til alle disse undertrykkede mennesker, som har hårdt brug for vor hjælp. Denne hjælp er obligatorisk i islam.

Lige til slut har vi Ayatollah al-Shaheed Muttaharis(ra) historiske tale om Palæstina. Meget stærke ord!

Bahrain; the killing of a dream

Overraskende nok, har Aljazeera English konstrueret en dokumentar om Bahrain og de tragiske hændelser der. Den er yderst anbefalelsesværdig, eftersom man får et godt indblik i hvad der har hændt i Bahrain siden Februar måned. Hvis man  har noget menneskelig medfølelse, vil man blive draget af denne dokumentar og sidde tilbage med en hjerteskærende sorg. Den viser hvordan et samlet folk med drømme om en retfærdig stat bliver behandlet som var de krybdyr, hvis ikke værre. Vi har alle et medansvar i denne sag, da det er vores pligt at gøre folk opmærksomme om dette. Igen bør vi stille os det spørgsmål om, hvorfor USA, Vesten og de arabiske lande netop tier og intet foretager sig hvad angår Bahrain? Det må da sætte nogle spørgsmålstegn!

Brug knap 51 minutter af jeres lange 24 timers dag på denne dokumentar, og forsøg at forstå situationen dernede bedre. Lad jeres frihedskæmpende sjæle vækkes!

Lad ikke Abdulhadi al-Khawajas symbolske navn gå i glemmebogen

På trods af den ekstreme lille mængde af opdateringer og nyheder om den hektiske situation i Bahrain, har der dog været få artikler om den danske-bahrainske Abdulhadi al-Khawaja.

Hvis man ikke har hørt om denne modige mand, kan det fortælles, at han er/var en ledende figur i den bahrainske opstand. Han var sågar stifter af Bahrain Human Rights Organisation, og han har med fredelige metoder opfordret til politiske reformer i det tyranniske kongedømme.

Sagen var den, at al-Khawaja skulle stå over for en domstol på den baggrund, at han “skabte had” mod kongen, og da dette åbenbart er en grov anklage i Bahrain, gik anklageren endda til ekstremer og ville have at al-Khawaja skulle modtage en dødsdom. Alt dette for hvad? Blot fordi at han gjorde brug af en menneskelig ret – at gøre brug af ytringsfriheden(på fornuftig vis dog). Han var ikke blot en kujon der satte sig ned og accepterede det uacceptable, eller en mand, der tillod at se på sine medborgere blive dræbt, tortureret, voldtaget, ydmyget, osv. Af den simple årsag, har han og al-Khawaja familien været udsat for grov mishandling og disrespekt. Den irske menneskerettighedsorganisation Front Line har sågar rapporteret, at Abdulhadi al-Khawaja har været udsat for tortur og voldtægtsforsøg – vel at mærke, mens han var i militærets varetægt. Denne tortur lider han stadig af.

Tre dage siden udviklede hans sag sig til, som bekendt for nogen, at han fik sin dom som lyder på varetægtsfængsling for livet. Med andre ord, skal han angivende spendere resten af sine dage i et fængsel, hvor kun Gud ved hvad der vil ske, blot fordi at han brugte sine basale menneskerettigheder og stod imod tyrannen kong Hamad bin Isa al-Khalifa. Som det fremgår af Politiken har yderligere syv andre aktivister også fået en livstidsdom(af samme årsag), og 13 andre er blevet idømt op til 13 års fængsel. Alt dette på grund af en fredelig kamp for et bedre Bahrain.

Flere medier har forsøgt at få opstanden til at dreje sig om sekterisk uenighed, men den kloge ’tilskuer’ til hele situationen i Bahrain kan hurtigt komme frem til, at dette langt fra er hvad den bahrainske opstand drejer sig om. Det er ganske enkelt, og kort fortalt en opstand der er opstået med ønske om nogle ændringer, politiske reformer, flere rettigheder, øget frihed, og ikke mindst retfærdighed og lighed blandt statens borgere. Er det virkelig meget at forlange? Er det virkelig noget, som det bahrainske folk skal frarøves? Er de virkelig ikke lige meget værd som andre mennesker, siden deres sag skal gå i glemmebogen, og at de knap nok nævnes?

Dette er ikke noget der bør accepteres på nogen tænkelig måde. Har man bare en smule morale og menneskelig empati i sig, vil man ikke blot stå på og være tilskuer til dette. Det mindste vi kan gøre er, at sprede disse hændelser ud til andre, skrive under på underskriftsamlinger der taler for løsladelsen af politiske aktivister, og sidst men ikke mindst, sætte spørgsmålstegn ved hvorfor det er, at alle de andre arabiske opstande og revolutioner har fået al den mediedækning, mens Bahrain har været glemt. Dette burde undersøges.

Til at starte med kan jeg opfordre læserne til at skrive under på løsladelsen af al-Khawaja på dette link. Jeg håber ikke, at man tænker at “andre skal nok gøre det” og derfor lader være. Jo flere stemmer, jo bedre. Om der så bliver gjort noget ved sagen eller ej, har man i det mindste prøvet at gøre sit.

Udover underskriftsamlingen opfordrer jeg tilmed også, at man tilmelder sig gruppen Nyheder fra den bahrainske revolution’ på Facebook. Gruppen findes her. Da har man ingen undskyldninger for, at man ikke er klar over hvad der sker dernede, da gruppen ofte har adskillige opdateringer.

Lad ikke Abdulhadi al-Khawajas symbolske navn gå i glemmebogen!


 

Rædslerne i Guantanamo fortsætter

Hvem husker ikke, at Barack Obama for mere end to år siden fortalte, at i tilfælde af, at han ville komme til magten, at han ville lukke det ned, som Bush administrationen havde åbnet tilbage i 2002?  Han beskrev det således som: “Et sørgelig kapitel i amerikansk historie.” Efter sin valgsejr gentog Obama sit løfte om lukningen ved adskillige lejligheder, bl.a. ved det amerikanske program 60 Minutes. Senest i januar 2009 berettede han, at ville skrive under på nogle dokumenter, hvorved han tilkendegav lukningen af stedet. En dag efter dette, befalede han regeringen at ophæve alle anklagerne mod de indsatte i 120 dage, hvorefter man skulle overveje den enkelte indsattes sag og derfra tage en beslutning om, hvorledes den enkelte fange skulle håndteres.

Hans løfte lyder måske smigrende i nogles ører, men meget er sket siden, og dog er fangelejren i Guantanamo Bay på Cuba stadig som det var tidligere, hvis ikke værre – hvem ved.

Der har i tidens løb været utallige beskyldninger om tortur, tvangsmedicinering, seksuel overgreb, og generel mishandling i lejren – alt sammen noget, som det amerikanske militær uden overraskelse, afviser på trods af flere dokumenter og bevismateriale. Udover dette, har der været selvmord og selvmordsforsøg i fængslet – alt sammen noget, der tyder på rædslen og den uudholdelige situation i denne skræk-lejr. Flere menneskerettighedsorganisationer har vist sin forargelse samt protest mod dette. Et eksempel er Human Rights Watch, som kritiserede den tidligere Bush administration tilbage i 2003 i deres rapport, hvor de skrev:

“Washington has ignored human rights standards in its own treatment of terrorism suspects. It has refused to apply the Geneva Conventions to prisoners of war from Afghanistan, and has misused the designation of ‘illegal combatant’ to apply to criminal suspects on U.S. soil”

Man kan meget nemt tro, at Geneve konventionen ifølge USA blot er til pynt, da den tydeligvis ikke gøres brug af i Guantanamo, og hellere ej blev det i eksempelvis Abu Ghraib i Irak. USA slipper dog nemt af sted med den manglende overholdelse af Geneve konventionen, da den juridiske status fangerne har jo hverken er som krigsfanger og hellere ej konventionelle fanger, der skal behandles ifølge amerikansk lovgivning.  De betegnes blot som “fjendtlige kombattanter”, og kan behandles som det amerikanske militær lyster. Denne fangelejr skal efter sigende være egnet til at huse ‘eventuelle’ terrorister – med andre ord, kan USA som bekendt tilbageholde mennesker, der blot mistænkes for evt. at stå bag terror, eller planlægger terror – uden domstol! Hvilke såkaldte menneskerettigheder er disse?

Vi har altså at gøre med et land, som råber højst om menneskerettigheder og bekæmpelsen af terror, der gang på gang bryder disse menneskerettigheder og selv skaber sin egen terrorisme(noget som et samarbejde med de sataniske styrker fra Saudi Arabien taler vist sit tydelige sprog).

Senest skriver Politikken i sin artikel “Lækkede dokumenter giver uhyggeligt indblik i livet på Guantanamo”, at mere end 700 hemmelige dokumenter fremlægger endnu en gang den barske virkelighed i Guantanamo. Politikken skriver:

“Dokumenterne afslører, hvordan mange fanger blev fløjet til Guantanamo og holdt indespærret i årevis på et løst grundlag eller efter tilståelser, der blev givet efter mishandlinger og tortur af fanger.”

Man skulle nærmest tro, at der er gået lidt drengerøvs-agtig leg i den, hvor man blot ønsker at ydmyge, håne, og mishandle nogle fanger, for at føle sig ophævet og misbruge sin magt. Disse såkaldte ‘frihedskæmpere’ og ‘terror-bekæmpere’ afsløres hermed gang på gang i mishandling af fanger uden grundlag; hvorfor gøres der intet ved dette i Washington? Som man kunne se fra dokumentarfilm om Abu Ghraib fængslet, efter at de modbydelige billeder og videoer var kommet frem, prøvede en mand som Donald Rumsfeld blot at snakke sig uden om sagen, for alt var jo fryd og gammen – det amerikanske militær fejler jo ‘intet’.

Hvordan kan det være acceptabelt, at en 89-årig senildement og en 14-årig dreng tilbageholdes, uden at dette vækker nogen opsigt i Det Hvide Hus? Burde dette ikke ringe nogle klokker i Vesten og de arabiske lande, som samarbejder med USA? Hvordan kan man lukke øjnene for, at flere hundrede mennesker holdes fængslet i flere år med den begrundelse, at de mistænkes for dit og dat?

Allerede kort tid efter, at Obama erklærede, at han ville lukke ned for fangelejren, udtrykkede Robert Gates, at lukningen ville trække ud – spørgsmålet om hvad dette skyldes står stadig åbent. Tomme ord har der jo været mange af efterhånden.