Fyldt kyllingefilet med feta

20130206-184746.jpg

(NB: Mine ingredienser er til omkring 2 personer, og jeg kogte ris til.)

Ingredienser:

Til kyllingen:

2 Kyllingelårfilet

Ca. en halv skive feta ost (jeg brugte tyrkisk feta ost)

En stor håndfuld finthakket persille

2 små klatter smør el. margarine

Salt

Til risen:

2 kopper ris (yellow diamond er suveræn!)

1-2 spsk. tomatpuré

1 løg

1 tsk gurkemeje

1 spsk salt

Ca. en halv dl. citronsaft

Fremgangsmåde (kyllingefilet):

Skær i kyllingefiletten således at du kan sætte fyldet i. Skær evt. to steder, så du kan lægge lidt ekstra fyld i. Smuldr osten og blandt den med den hakkede persille i en lille skål. Tilsæt lidt salt. Sæt dette fyld og en smørklat i kyllingen, og drys salt på kyllingen. Kom evt. en spsk. olivenolie på kyllingen og en smule vand i fadet. Sæt små tandstikker i kyllingen for at fyldet ikke skal vælte ud. Sæt i ovnen i højst en halv time.

Risen er ganske enkel. Hak løget i små tern, tilsæt gurkemejen, og derefter tomatpureen og citronsaften. Tilsæt risen og kogende vand, og til slut saltet. Hold dog øje med risen og husk at skrue ned for varmen, så det ikke brænder på.

Når alt er færdigt, så hæld saften fra fadet med kyllingen oven på risen og kyllingen selv. Servér men en god salat!

Ps. Undskylder den mindre pæne servering. Manden var meget sulten, så det skulle bare gå stærkt :p