Birkesboller

DSC_0774

DSC_0776

Som jeg skrev i lørdags ville jeg lægge opskriften op for birkesboller. De kan spises til morgenmad/brunch og kan sagtens fryses ned. De er nemme at lave og gode at spise med evt. syltetøj, Nutella, smør, eller andet. Jeg synes dog at de er bedst at spise når de er helt friske og varme.
Fra denne opskrift får man ca. 14-15 boller.

Ingredienser:

50 gram smør/margarine

2,5 dl mælk

50 g. gær

450 g. eller 7,5 dl. mel

1 lille æg

Birkes (blå eller lys birkes)

Fremgangsmåde:

Smelt smør  i en lille kasserolle og hæld derefter mælken i. Når det er lidt lunt, røres gæren ud heri og hældes dernæst i en skål. Herefter tilsættes melet lidt efter lidt, så alt blandes og bliver til en dej. Dejen æltes fin og smidig på bordet og deles i 15 små stykker, som rulles til en bolle og lægges på bagepapir på en bradepande. Læg et viskestykke over bollerne og lad dem hæve i ca. 25-30 min. Til sidst pensles de med sammenpisket æg og der drysses birkes på.

Jeg bagte mine i ca. 7 min på luftvarme i allernederste rille. Afhængigt af ens ovn kan de bages i ca. 7-10 min.

Reklamer

Lørdagen

I dag har været en aktiv dag, hvilket altid får mig til at blive glad, da jeg føler at jeg har udnyttet dagen så godt jeg nu kan. Vågnede op i morges med Feras, spiste morgenmad, ryddede op i køkkenet, og dernæst tog vi nedenunder ved vores lejligheds indgang, hvor vi har et fælles træningslokale. Det føltes super lækkert efter træningen, når man vidste, at man havde brændt 600 kalorier af samt styrketrænet. Mere af det, tak!

Efter træningen gjaldt det husarbejde. F og jeg sørgede for at gøre hele lejligheden ren, og straks efter var det at skynde sig med at klæde om, da vi skulle hente F’s ven som kom fra Göteborg, samt F’s fætter. Vi hentede dem og tog til moskeen hvor der var et svensk program i anledning af Muharram måneden og Imam Husseins martyrdom. Det var befriende og skønt at være i en spirituel atmosfære igen. Muharram er bare en speciel måned.

Efter moskeen kørte drengene mig hjem og da jeg endelig var hjemme, troede jeg at jeg bare skulle hvile mig. Men nææ nej, lur mig ikke om jeg gik i gang med at bage boller(opskriften kommer på bloggen) og andet til morgendagens brunch. Jeg synes det er utroligt hyggeligt med bagning, men det er desværre ikke ofte jeg får tid til det. På det seneste har jeg dog tvunget mig selv til det, selv om jeg har været træt, fordi at jeg simpelthen bare har syntes at det har været hyggeligt. Det, og at lave en masse forskellige madretter. Det er altid sjovt at prøve nye ting af og få lært noget nyt. Så min kære Feras har været min fine forsøgeskanin på det seneste. =p Men han brokker sig nu ikke, for han elsker at få smagt nye madretter. Dejligt, dejligt!
Nu sidder jeg alene hjemme og skal snart sove. Det har været skønt ikke at tænke på eksamenslæsning i dag. Hurra for det!

Godnat!