Sund livsstil

Hej!

I dag er vores undervisning aflyst så jeg er hjemme og slapper lidt af inden jeg skal til træning lidt senere. Jeg har faktisk ikke været til undervisning på uni nogle uger nu og det skyldes sygdom. Det er nu ikke første gang at jeg er gået glip af undervisningen pga. sygdom, men jeg får forhåbentligt læst alt op inden vores eksaminer. Ja, snart venter stress-perioden med eksamenslæsning. Iiiiih hvor jeg glæææder mig..(As if)

I går tog jeg til træning efter 2 måneders pause. Av det gjorde ondt! Min kondition er helt nede efter pausen så nu gælder det om at starte op igen og forbedre sig! Jeg håber virkelig at jeg kan blive ved med at træne og finde tider til træning i mit ellers travle skema. Det er i hvert fald mit mål.

Om et par uger skal Feras, mor, storebror og jeg til Tyskland, Hamborg. Vi skal derned for at besøge en professor som jeg var hos for over 10 år siden. Dengang var vi derned for at tale med ham om en meget sund kost, microbiotics. Denne kost hjalp både mor og jeg med vores helbred på måder vi ikke engang kunne forestille os! Den er virkelig hardcore og kan være mental svær at overholde, men den er virkelig det hele værd. Jeg så så mange forbedringer på min krop og min sygdom og havde jeg ikke været en lille irriterende teenager som ikke kunne holde det ud længere, havde jeg fortsat med det til den dag i dag. Nuvel, som teenager vil man vel bare spise hvad man vil uden at begrænse sig til noget bestemt.

Det er en meget dyr, svær og tidskrævende kost, men både Feras og jeg vil virkelig helhjertet gå i gang med vores nye livsstil. Jeg glæder mig til at komme i gang! Selvfølgelig vil vi savne vores normale mad, men når man ved at det er for ens eget bedste og hvor meget dårligt man egentlig får ned i sig pga. almindeligt mad fyldt med tilsætningsstoffer og andet gøgl,  trøster man sig selv med at det kun er godt for både krop og sjæl. Og hey, nogle snyde-dage bliver det jo helt sikkert også til. Mor og jeg snød en enkelt gang ca. hver tredje måned, hvor vi spiste en god middag med “normalt” mad som vi elskede.

Jeg glæder mig til vores mini-rejse til Tyskland, det var længe siden jeg var der sidst. Siden mormor gik bort i 2012 har jeg ikke besøgt Tyskland, som jeg ellers elsker at besøge. Jeg glæder mig til at komme i gang med vores kost, se min familie dernede, vise Feras rundt i byen, hygge!

Nu skal jeg vist få noget at spise så jeg kan komme videre. Ja, jeg spiser müsli kl. 14 på dagen, who cares. :p

1

2

Reklamer

Familiebesøg i Glostrup

I mandags tog Feras og jeg hjem til min familie i Glostrup. Det optimale havde egentligt været at besøge dem i en weekend, men eftersom vi ikke helt kan få det til at passe med arbejde, studier og lignende, besluttede vi os for at vi ville besøg dem på en normal hverdag, eftersom Feras dagen efter havde fri.
Vel fremme blev vi mødt med smil, kram og mors gode mad. Der ER bare ikke bedre mad i hele verden end ens mors mad.

Næste dag blev det så tirsdag og vi valgte bare at blive hjemme og hygge. Min far og bror var dog taget på arbejde, og Feras tog til frisøren med min bror, så jeg blev hjemme med mor mens bagte brød og andet godt. Åh så dejligt bare at slappe af og ikke stresse over hverdagen!

Om aftenen kom vores elskede familieven på besøg og nøj hvor havde jeg savnet ham. Det var ved at være et stykke tid siden at jeg havde set ham. Han er som en anden far for mig og det føles faktisk som at der mangler noget vigtigt, hvis vi tager til mine forældre uden at se ham. Udover det, er han min gamle lærer i noget dybdegående islam-undervisning og forhåbentligt bliver han det igen snart! Jeg savner det spirituelle..Specielt her i den travle hverdag…

Her er nogle tilfældige billeder fra vores besøg:

(Salat med bl.a. kikærter og aubergine. Super lækker!)

(Salat med bl.a. kikærter og aubergine. Super lækker!)

6

5

7

2

3

4

DSC_1187

(Copyright på alle billeder)

Chai

Nu når vinteren snart nærmer sig, dagene er blevet kortere og vinden koldere, er det dejligt at komme hjem og smide selv i sofaen med en kop varm te, kaffe eller kakao. Herhjemme bliver førstnævne drukket mest om vinteren. Jeg synes i hvert fald, at det er klart det bedste og mest hyggelige ved vinteren(og stearinlys naturligtvis! :p). Ellers er jeg ikke rigtigt et vinter-menneske, bortset fra at jeg elsker juletid. Jeg elsker julepynten og hele stemningen der er ved jul. Og te. Te. Nævnte jeg te?

Er der nogen te-drikkere der har et godt tip til hvordan man kan gøre sin te ekstra lækker? Evt. noget der forstærker smagen eller giver en ekstra lækker smag?
Jeg tilsætter nogle gange lidt spidskommen og kardemomme, det har jeg også gjort i dag. Det giver en ekstra mild smag synes jeg.

DSC_0960
Kom endelig med tips – hvis I har nogle! :)

Nu må jeg spise min sene “morgenmad”, som snarere er blevet brunch nu, så jeg derefter kan smutte på arbejde. Det er en aftenvagt igen. Aftenvagter er ja…Ingen kommentarer :p

DSC_0976

DSC_0980

Hav en god dag derude!

Biryani

DSC_1696

DSC_1681_Fotor

To dage siden stod den på biryani herhjemme. Det er nok lidt af en “irakisk biryani”.  Ved biryani kan alle ingredienser sådan set ændres. Har man eksempelvis lyst til mere eller mindre af noget, ændrer man bare til det man selv foretrækker. Har man lyst til at bytte kyllingen ud med kød, steger man bare lammekød i stedet for. Dét elsker jeg ved biryani! Det er nemlig ikke altid at man har alle ingredienser hjemme, men alligevel kan man lave retten og den ville stadig smage lækkert.
Denne gang lavede jeg den uden stegte mandler. Kan man ikke tåle mandler, kan man enten undvære nødder helt, eller eventuelt lægge stegte pinjekerner eller cashewnødder i.

Ingredienser:

(Krydderierne står længere nede)
Ca. 5-6 dl. ris(jeg bruger lange ris)
Ca. 3-4 stk. kyllingelår(kan erstattes med lammekød)
2 dl. (frosne) ærter
2 dl. vermicelli pasta
1 dl. berberis
1 dl. gule rosiner
1 stor kartoffel og 1 gulerod(kan undlades)
+ Mandler, eller evt. andre nødder man kan lide eller tåle.
(OBS: min var uden nødder denne gang)

 

Fremgangsmåde:

KYLLING

Steg kyllingen lidt i en stor gryde og hæld derefter vand nok til at kyllingen kan koge. Hæld derefter krydderier på:
1 spsk. 7 krydderi
1 spsk. biryanikrydderi
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. karry
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt muskatnød(eller revet)
1 tsk. sort peber
1 tsk. stødt kanel
1 kanelstang
1 stort lauerbærblad
Chili efter smag
Evt. 1 tsk. stødt anis
Evt. 1-2 fed hvidløg

Kog ved medium varme indtil kyllingen er klar. Når kyllingen er klar, skal den ”smuldres” til mindre stykker i en stor skål.

Fremgangsmåde:

VERMICILLI PASTA

Steg vermicillien med ca. 3 spak. madolie, evt. lidt smør til de er gyldenbrune. Hæld derefter ca. 1-2 dl. vand i og alle krydderier: (det samme som ved kyllingen, pånær lauerbærblad og kanelstang.
Når den (næsten) er færdigkogt, tilføjes der saffranblandingen: (en smule saffran, 1-2 tsk. sukker. Knuses i en mørtel. Kogende vand, ca. 1/2 dl. vand skal hældes på og det blandes godt. Hældes derefter på vermicilli pastaen)

Fremgangsmåde:

BERBERIS:

1 dl. berberis. Skylles godt. Smides i en lille kasserolle med 3 tsk. sukker, 2 tsk madolie og 1 spsk. vand. Skal ligge og hvile på mindste varme i 20-30 min.

Fremgangsmåde:

ROSINER:

1 dl. Smides også i en lille kasserolle med lidt vand og en smule olie og skal stå på lav varme i ca. 15 min. Bare så de ikke længere er helt ”hårde”.

Fremgangsmåde:

KARTOFFEL & GULEROD.

Skær kartofflen i små firkantede stykker. Gør det samme med guleroden eller: riv guleroden(det gjorde jeg, da jeg foretrækker dette). Steg det på en pande med lidt madolie og lidt 7 krydderi og biryani krydderi samt salt.

Fremgangsmåde for resten af retten:

Kog risen(se hvordan her )***Mens den koger, smider du 2 dl. frosne ærter i en si og hælder varmt vand på. Kan koges eller bare smides i varmt vand. Hæld ærterne, vermicelli pastaen, rosiner, og berberis i skålen med kyllingen. Bland det godt sammen.

Når retten skal serveres, lægges fyldet ovenpå risen. Derefter pyntes der med mandler eller andre nødder, hvis man har det med.

OBS: Opskriften rækker til ca. 4-6 personer.
Spises som regel med lidt yoghurt og en god salat.

*** Når risen skal koges, så kog den med det resterende vand fra kyllingen. (altså vandet som kyllingen blev kogt i), da meget smag ligger deri.
Man tilføjer selvfølgelig bare mere vand i, så det rækker til al risen

 

Pasta med pesto & broccoli

Skärmavbild 2014-08-28 kl. 15.15.15

Ingredienser:
– Pasta – mængde bestemmers selv. F.eks. 400g.
– 1 dåse tun
– Pesto, ca. 3-4 spsk.
– 1/2 dl. ristede solsikkekerner
– 1 bundt broccoli, stegt i få min. på panden, skåret i mindre stykker
– Feta-ost, mængde bestemmes selv
– Saften af 1/2 citron
– Olivenolie som hældes på
– Salt efter ønske, f.eks. 3 tsk.
– Evt. soltørrede tomater og oliven skåret i små skiver. Det har jeg normalt også i.

Fremgangsmåde:
Kog pastaen efter anvisningen på posen. Bland alle ingredienser sammen(pånær feta-ost) i en stor skål. Blandingen skal ikke være helt tør, så læg rigeligt med olivenolie i. Broccolien skal stadig være lidt “sprød”. Feta-ost lægges på til slut for at undgå at det moses ned i blandingen.

Super enkelt og specielt godt om man virkelig skal skynde sig og ikke når at lave noget mad der tager tid

Æg bagt i ovn

DSC_1471
DSC_1472
Super enkelt morgenmad; Æg bagt i ovn.

Ingredienser:
5-6 æg
(Mere hvis man vil)
4 kyllingepølser skåret i tern
1 stor spsk. hvedemel
En lille smule salt og peber
Evt. krydderurter

NB: Normalt bruger jeg tyrkisk ‘sucuk’ kød i stedet for kyllingepølser, det smager bedre!

Fremgangsmåde:
Læg kyllingepølser i bunden af et fad, bland de andre ingredienser i en skål og hæld oven på pølserne. Ind i ovnen i ca. 10 min. ved 180-200 grader.

Smager ekstra godt hvis man presser lidt citronsaft ovenpå efter at det er færdigbagt.

Tomatsuppe med kødboller

DSC_0010

Tomatsuppe

Ingredienser:

– 5-6 mellemstore tomater(eller evt. 1 dåse hakkede tomater)
(Friske tomater smager dog bedst)
– 1 løg
– 1 knust fed hvidløg
– 1/2 dl vermicelli pasta
– 1/2 dl ris
– 1 spsk tomatpuré
– Saften af en stor citron
– Ca. 30 g. smør(eller bare nok til at svitse løg og hvidløg)
– 2 grønsagsbouillioner
– 1 liter vand
– Salt – (ca. 1 spsk. men smag til selv)
– Knust sort peter
-1 tsk tørret mynte
– 1 tsk. tørret basilikum
-1 tsk. tørret oregano

Fremgangsmåde:
Smelt smøret i en gryde og svist løg og hvidløg. Mos tomaterne i en blender og blandt resten af ingredienserne i gryden(pånær vermicelli pastaen og risen). Lad suppen koge under svag varme i ca. 20 min. De sidste fem minutter ved de 20 min. tilsættes vermicelli og risen. Smag evt. til med salt, peber, og citron. Suppen skal være syrlig.

Kødboller

Ingredienser:

– Ca. 300 g. oksekød
– 1 lille revet løg
– 1 lille fed hvidløg
– Ca. 1/2 spsk. salt
– 1 tsk. knust sort peter
– 2 spsp. hvedemel

Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienser. Er blandingen lidt for løs, tilsættes lidt mere hvedemel. Form til små kødboller og steg på en pande med en smule olie, bare ca. 1 min. til de får lidt farve. Derefter sættes de i ovnen i ca. 10-15 min. ved 180 graders varme.

Specielt god til kolde aftener! :)

Focaccia

DSC_0101
DSC_0113
DSC_0092

Focaccia brød som jeg bagte nogle dage siden.

OBS: Hvis man vil have lidt tyndere foccacia brød, finder man en bradepande med en passende størrelse. Jeg var lidt doven til at lede efter bradepander, så mine blev lidt tykke. Jeg er nu ligeglad, for smagen er det samme.

Ingredienser:
(for dejen)
7 dl.mel
25 g. gær
3 dl. vand
1 tsk. olie/olivenolie
1 tsk. salt

Krydderier:

Frisk timian
Tørret timian
1 lille fed hvidløg
En smule knust sort peber
1 tsk. salt
Lidt finthakket basilikum
+ ekstra olivenolie
+ Evt. andre krydderier man kan lide. Man plejer normalt at lægge rosmarin i, men det havde jeg ikke hjemme.

Hvis man har lyst, kan man også lægge skårede cherrytomater, oliven, eller andet man har lyst til på brødet. Jeg havde bare cherrytomater og oliven på udover krydderierne.

Fremgangsmåde:
Smuldr gæren i en skål. Varm vandet så det bliver fingervarmt. Hæld det over gæren og lad gæren blive opløst i vandet. I en stor skål tilføjes vandet med gæren og resten af ingredienser i(undtagen krydderierne) og ælt nu dejen lidt med hænderne. Læg også lidt mel på hånden mens du arbejder med dejen.

Form dejen til en stor kugle(den føles stadig lidt klistret, som den skal være). Læg lidt madolie på din hånd og gnid det på kuglen. Lad dejen stå og hæve i 45 min-1 time under noget plastikfolie.

Derefter tages dejen ud af skålen og skal nu hæve på den bradepande, man skal bruge uden plastikfolie. Den skal hæve i ca. 45 min til. Når tiden er gået, trykkes dejen ud på bradepanden. Prik “huller” i dejen med dine fingerspidser. Krydderierne(jeg havde blandet dem alle i et lille glas med olivenolien) skal nu sættes på dejen. Har man oliven, cherrytomater, eller andet, sættes dette også på dejen(ind i hullerne). Til sidst hælder man en smule salt på hele dejen.

Dejen skal bages i midten af ovnen ved 220 grader i ca. 15-20 min.

Spises samme dag.

Salt & Sukker

DSC_0031
DSC_0029
Jeg har i lang tid ville åbne en madgruppe på Facebook, hvor alle kunne dele madopskrifter på dansk med hinanden. Nu har jeg endelig åbnet “Salt & Sukker” og alle som følger bloggen eller læser med engang imellem er naturligvis også velkomne til at melde sig i gruppen.

Som det bl.a. står i beskrivelsen af gruppen:
“Titlen “Salt & Sukker” som gruppen har fået, indebærer både almindelige madretter – deraf “salt”, og desserter – deraf “sukker”.
Man kan dele alt fra meget lette retter til svære retter. Fantasien har ingen grænser i madverdenen.”

…Jo flere vi er, jo sjovere bliver det. :)

Udover gruppen, skal bloggen i gang igen. Nu er det mine sidste dage inden semesterstart, men jeg vil forsøge at skrive indlæg som tidligere(altså ikke kun omhandlede mad).

Vi høres jo nok. :)

Hej igen

Sidste indlæg jeg skrev var i maj måned, hvor jeg havde en del at se til. Ikke meget har forandret sig, da livet stadig kører videre og med tidens gang har der ikke været mindre at se til.

Disse kommende dage og uger skal jeg så vidt som muligt prøve at læse til eksamen. Efter administrationsfejl IGEN, kunne jeg ikke gå op til mine eksamener i juni, men må nu tage den som re-eksamen i augst måned. Det er selvfølgelig ikke noget jeg er glad for, da jeg ikke som mine medstuderende kan føle lettelse og glæde over at have sommerferie. Når alle andre har sommerferie, skal lille jeg sidde hjemme og læse. Sjovt? Næppe.

Nuvel, jeg har trods megen modgang i min studietid på bacheloren, klaret det og kommet igennem det hele godt. Sidste semester troede jeg ville ende katastrofalt, men jeg endte trods alt med fine karakterer og overståede eksamener. Planen er den samme nu; læs en masse og komme helskinnet og tilfreds igennem det hele. Hvor der er vilje er der vej, I guess.

Jeg har sådan savnet at skrive. Om alle de emner jeg elsker. Alle de ting der betyder noget for mig. Alle de minder jeg vil huske. Hvert bogstav, hvert ord, hver sætning, hver side. Jeg har igen savnet bloggen. Og jeg beklager igen over for mine læsere. Især de gamle, som stadig skriver mails eller fortæller mig, at de ville ønske at jeg fortsat skrev regelmæssigt. Jeg vil gøre mit bedste! Ikke fordi jeg skal, men fordi jeg elsker det.

Jeg er forresten begyndt at fotorgrafere igen efter nogle måneders pause, og det er stadig super skønt! Nedenstående billede er bare et billede af min F som jeg tog da vi var på Picnic her i Malmö.

DSC_0174