Drop integrationen; assimilation er målet!

De seneste dage har vi hørt en masse om regeringens og Dansk Folkepartis finanslov for 2011, og om alle deres stramninger hvad angår udlændinge. Jeg måtte konstatere, efter at have forstået deres ændringer af 24-års reglen osv. at Danmark aldrig har haft så mange stramninger tidligere. Det er helt utroligt, hvordan de gang på gang ihærdigt prøver at ramme de udenlandske minoritetsgrupper i landet. Senest nyt er det, at Pia K og nogle Venstre-folk direkte indrømmer, at folk skal assimileres, og ikke integreres! Dette kommer personligt ikke bag på mig, men det er dog alligevel til at bide mærke i, at de på frækkeste vis udtaler, at de ønsker, at man skal være “rigtig dansk”.
De klager over halalkød i visse skoler(puha da, sikke et dilemma), adskilte baderum og ting i den dur; ting, der er så overfladiske, og efter min bedste overbevisning overhovedet ikke kan betegnes som værende problematiske.

Politisk ordfører, Peter Christensen siger:

»Skik følge eller land fly!« Han betoner, at »vi har vores måde at leve på i Danmark, og den skal vi ikke gå på kompromis med.«

Den kære Fru Pia Kjærsgaard er selvfølgelig enig om snakken om assimilation og udtrykker følgende:

[…”]Vi har talt integration, integration og integration alt for længe. Men det er de folk, der kommer hertil, som må tilpasse sig det danske samfund – ikke omvendt. Man skal gøre sig umage, hvis man kommer til Danmark”

Nu vil jeg bare gerne forstå en ting; hvordan er Danmarks “måde” at leve på? Hvad i alverden kræver man nu af folk? Hvordan kan man så arrogant mene, at ens egne værdier og normer er de, der skal følges af alle? Er det dette, der nu til dags bliver kaldt frihed til at tænke selv? Det, der bliver kaldt demokrati? Hvordan tilpasser man sig egentligt det danske samfund? Og hvad ligger der i at være “dansk”?

Gør det mig virkelig til et bedre menneske, og “værd” at leve i Danmark, hvis jeg smed mit tørklæde, spiste svinekød, og drak vin, fordi det måske kan være “noget man gør i Danmark”? Og gør det mig overhovedet til såkaldt “dansk”? Hvorfor denne kamp for at berøve folk deres identitet? Hvorfor ikke arbejde på, at prøve at forstå hinanden, og respektere hinandens forskelle? Deres snak om assimilation kan da kun give bagslag, for hvem ønsker inderligt at skulle blive påduttet visse værdier og tankegange? Ingen jeg kan komme i tanke om!

Målet bliver tydeligere og tydeligere, og det er ingen under, at man begynder at føle sig mindre og mindre velkommen i Danmark..

Læs hele artiklen fra Information om dette emne her.

Reklamer