Farewell, month of Ramadan

Det er med et vemodigt sind at jeg skriver, at denne års Ramadan måned snart har nået sin ende. For nogle muslimers vedkommende har de allerede vinket farvel til måneden i og med at de fejrer første Eid dag i dag. Herhjemme kommer vi højst sandsynligt først til at fejre det senest lørdag, da vi stadig venter på svar om hvornår Eid præcis indtræffer.

Denne Eid skal min kære F og jeg dog være adskilt fra hinanden, da jeg ikke kan tage med ham i Göteborg for at besøge hans familie eftersom jeg snart skal op i de eksamener, jeg ikke måtte gå til i juni måned. Derfor tager jeg hjem til mine forældre i København hvor jeg(kedeligt nok) skal læse til eksamen.

Måneden har virkelig budt på en masse. Der har været en masse mærkværdige og spirituelle nætter, fælles iftar hver fredag med venner, fejring af Salihas 4 års fødselsdag hos F&S’s nye hjem, iftar hos min familie med andre dyrebare mennesker, arbejde i Malmö og en smule i København, og vigtigst af alt for min del, har måneden bragt en ubeskrivelig følelse dybt inde i min sjæl som jeg end ikke kan sætte ord på. Med hvilke ord skulle jeg beskrive følelsen? Indre ro? Tryghed? Glæde? Lykke? Spiritualitet? Sjælsfred? Ja, jeg har mange ord i tankerne men de retfærdiggør ikke følelsen. Alhamdulillah at jeg fik oplevet en til Ramadan i mit liv.

Nu er spørgsmålet dog hvad det næste bliver? Er det at gå tilbage til den gamlehverdagslige rutine? En rutine som vi er så vante og trygge ved? Nej, der er intet galt i at have sine rutiner, så længe disse ikke blot forbliver de samme rutiner uden aldrig at ændres. For hvad er da formålet med den måned vi lige netop er ved at forlade, hvis ikke nogle af de ting vi har lært gennem måneden implementeres i vores (nye) daglige rutiner? Måneden er netop en ‘kick off’ for resten af året, og ikke blot en måned der skal betragtes for sig selv og glemmes så snart denne er over. Så hvad har vi i sinde at gøre? Smide hele måneden væk ved lægge alt bag os og fortsætte hvor vi slap? Eller bør vi tage de gode værdier, vaner, egenskaber mm. som vi har lært og udøvet gennem måneden til os? Svaret burde være krystalklart.

Det skal ikke forstås som, at det er let og lige til at implementere alt i vores forhåbentlige nye rutiner, og derfor bør man selv finde en løsning der passer en bedst. Det bedste er måske at starte med små skridt for derefter at arbejde sig videre på det man vil opnå.

Jeg håber i al fald, at vi alle har opnået hvad vi vil fra denne velsignede måned og at vi lykkes at føre det videre i vores liv.

Nedenstående er nogle måneder fra Ramadan måneden.

DSC_0014

Dengang vi havde iftar hjemme hos os med blot os piger. Hawra, brors forlovede var endda med os og overnattede til næste dag. =)

DSC_0018

Lagkagen som Zeinab H havde lavet. Lækker? Yes!

DSC_0083

..Mere kage! Salihas fødselsdagskage som Farhana havde lavet. Himmelsk god!

IMG_1872

I søndags tog vi en tur til Lund, hvor vi bl.a. besøgte Lunds gamle domkirke. Smuk var den i den grad, men desværre havde jeg ikke taget mit kamera med og jeg måtte nøjes med mobilbilleder.

IMG_1910

Lunds Universitet og en mini Fatima.

IMG_1918

F der tager billeder. Lunds Botaniske Have.

IMG_1924

Bierne var der mange i i Lunds botaniske have!

IMG_1925

IMG_1995

Mors mad! <3 Iftar i mandags hos mine forældre med dyrebare mennesker.

Reklamer

Endnu et år, endnu et ‘Eid Mubarak’

Denne velsignede Ramadan-måned har desværre nået sin ende, og vi har måtte sige farvel for denne gang. Jeg håber, at I alle har haft en succesfuld måned, samt fået alle jeres gerninger accepteret. Jeg håber inderligt, at vi lader denne passerede måned være en start til noget nyt, en start på en ny ændring; en ny, forbedret ændring af os selv.

Eid Mubarak til alle muslimske læsere på bloggen; hvad enten I er nogle af dem, der kommenterer på bloggen, eller ej. Jeg håber, at I får tre glædelige dage, forhåbentligt i det rigtige selvskab. Må vi håbe, at vi kan leve længe nok til at være velsignede med endnu en Ramadan-måned, inshaallah.

Jeg vil samtidig benytte denne lejlighed til at søge tilgivelse hos alle de, jeg har såret, bevidst eller ubevidst. Jeg håber virkeligt, at I alle ved, at det aldrig har været min intention at såre nogen. Har jeg haft såret nogen af jer, har det været i øjeblikke af uvidenhed, og jeg håber derfor, at I kan tilgive denne uvidenhed. Hvis I kender mig vel, ved I også, at jeg langt hellere selv ønsker at såres, end at såre jer. Tilgiv mig.

Eid al-ghadeer

I anledning af eid al-ghadeer, lykønsker jeg muslimerne på denne dag, samt indsætter en lille del om selve dagen, taget fra http://www.islam-online.dk :

Eid al-Ghadeer

I den 18. Thilhajj i Ghadeer-Khum, holdt Profeten Mohamad (sa) sin afskedstale for at stadfæste hans efterfølger.

På arabisk betyder Ghadeer en dam, og Khum er dammens navn, som ligger i ørkenen kaldt ’Sahra-e-Hujfah. Det var en kendt tradition at alle Profeterne udnævnte deres efterfølgere med Allah vilje, uden godkendelsen af tilhængerne. Men lederskabet blev en kontrovers mellem Profeten Mohamads (sa) tilhængere, selvom at han erklærede mange gange at Imam Ali (as) var hans efterfølger.

Det startede med at Allah (jwa) åbenbarede følgende vers:

O du Sendebud, forkynd hvad der er åbenbaret dig fra din Herre, og hvis du ikke gør det, så har du ikke forkyndt Hans budskab. Og Allah vil beskytte dig mod menneskerne.”[5]

Efter åbenbaringen af dette vers stoppede Profeten op i det sted (søen i khum). Det var et sted, hvor der var så ekstremt varmt, at folk var nødt til at dække hovedet med deres tøj. Derefter sendte Profeten bud efter de mennesker, som var på vej hjem, og ventede på at alle pilgrimme, som var gået forud og bagud var samlet. Han beordrede Salman al Farisi (ra) til at lave en prædikestol, så han kunne holde sin tale.

På denne varme dag, brugte profeten ca. 5 timer på dette sted. 3 timer på talerstolen, hvor han også reciterede over hundrede vers fra den hellige Koran. Udover at recitere disse vers, advarede han også folket om deres handlinger og om deres fremtid. Så holdt han også en lang tale, hvori han bl.a. forkyndte åbenbaringen fra Allah (jwa). Det efterfølgende er en del af Profetens tale, som også er berettet i mange sunnimuslimske bøger.

Allahs Sendebud sagde:

Det ser ud til, at tiden nærmer sig til, at jeg bliver kaldt tilbage af Allah (jwa), og jeg skal sandelig besvare dette kald. Jeg vil efterlade hos jer de to tyngder. Holder i fast i dem, vil i aldrig fare vild efter mig. Den ene er mere hellig end den anden. Allahs bog (Koranen): et reb bundet fra himmelen til jorden, og min itrah Ahlulbayt (husstandsfolk). Så pas på hvordan i behandler disse to efter mig. Disse to vil aldrig lade sig adskille, indtil de møder mig på Dommedagen.

Så sagde profeten (sa):

Allah den Almægtige er sandelig min Herre (mawla), og jeg er herre/leder over de troende og har mere ret over dem end de har over dem selv”, så tog han Alis hånd og sagde ”Ali er sandelig herre/leder over dem jeg er herre/leder over, O Allah, elsk de, som elsker ham og vær fjende til hans fjender (bekrig de som bekriger ham)

Så snart Profeten afsluttede sin tale, blev dette vers åbenbaret:

I dag har Jeg fuldkommet jeres religion for jer og fuldendt Min nåde over jer og valgt islam til jeres religion.”[6]

Derfor er det både religionens fuldkommenhed og Imam Alis (as) udpegning som Allahs Sendebuds khalif, som muslimerne fejrer i denne dag og lykønsker hinanden med.[7]

___________

Kilde: http://www.islam-online.dk/start/index.php?option=com_content&task=view&id=174&Itemid=59

Der findes endvidere en 48-siders lang bog om hændelsen ved Ghadir-Khum og selve udnævelsen af Imam Ali(as):

http://www.islam-online.dk/books/udnanvnelsen_ghadir.pdf