Focaccia

DSC_0101
DSC_0113
DSC_0092

Focaccia brød som jeg bagte nogle dage siden.

OBS: Hvis man vil have lidt tyndere foccacia brød, finder man en bradepande med en passende størrelse. Jeg var lidt doven til at lede efter bradepander, så mine blev lidt tykke. Jeg er nu ligeglad, for smagen er det samme.

Ingredienser:
(for dejen)
7 dl.mel
25 g. gær
3 dl. vand
1 tsk. olie/olivenolie
1 tsk. salt

Krydderier:

Frisk timian
Tørret timian
1 lille fed hvidløg
En smule knust sort peber
1 tsk. salt
Lidt finthakket basilikum
+ ekstra olivenolie
+ Evt. andre krydderier man kan lide. Man plejer normalt at lægge rosmarin i, men det havde jeg ikke hjemme.

Hvis man har lyst, kan man også lægge skårede cherrytomater, oliven, eller andet man har lyst til på brødet. Jeg havde bare cherrytomater og oliven på udover krydderierne.

Fremgangsmåde:
Smuldr gæren i en skål. Varm vandet så det bliver fingervarmt. Hæld det over gæren og lad gæren blive opløst i vandet. I en stor skål tilføjes vandet med gæren og resten af ingredienser i(undtagen krydderierne) og ælt nu dejen lidt med hænderne. Læg også lidt mel på hånden mens du arbejder med dejen.

Form dejen til en stor kugle(den føles stadig lidt klistret, som den skal være). Læg lidt madolie på din hånd og gnid det på kuglen. Lad dejen stå og hæve i 45 min-1 time under noget plastikfolie.

Derefter tages dejen ud af skålen og skal nu hæve på den bradepande, man skal bruge uden plastikfolie. Den skal hæve i ca. 45 min til. Når tiden er gået, trykkes dejen ud på bradepanden. Prik “huller” i dejen med dine fingerspidser. Krydderierne(jeg havde blandet dem alle i et lille glas med olivenolien) skal nu sættes på dejen. Har man oliven, cherrytomater, eller andet, sættes dette også på dejen(ind i hullerne). Til sidst hælder man en smule salt på hele dejen.

Dejen skal bages i midten af ovnen ved 220 grader i ca. 15-20 min.

Spises samme dag.

Reklamer

Risblanding med tigerrejer

DSC_0573

DSC_0580

DSC_0583

Dette var mit første eksperiment med tigerrejer og resultatet blev faktisk meget bedre end forventet. Denne opskrift fandt jeg bare hurtigt på i går og godt blev det!

Ingredienser:

4 dl ris(jeg bruger “Yellow Diamond” ris)

Ca. 30 stk. tigerrejer

1 stor gulerod skåret i små tern

1 dl majs

1 løg skåret i små tern

1 fed hvidløg

1 dl grønne ærter

1 kanelstang

1spk. salt

1/2 tsk gurkemeje

1/2 tsk kommen

1/2 tsk paprika

1 tsk karry

1 tsk stødt ingefær

1 tsk.  stødt kanel

1 tsk stødt kardemomme

1 tsk hele nelliker

1 1/2 tsk 7 krydderi

2 spsk. berberis(zereshk) + 1 tsk. sukker

Fremgangsmåde:

Brug en gryde eller stor pande til reje-blandingen.

Svits løg og hvidløg i madolie og tilsæt gurkemejen.Tilsæt derefter rejerne og rør lidt rundt indtil de har fået deres orange farve frem. Derefter hældes majs, gulerod og ærter i samt alle krydderier samtidig med at lidt vand er blevet tilsat. Tag fra kogepladen når alt er færdigstegt.

Kog risen og smid risen i en si lige før at risen næsten er færdigkogt. Derefter skrues der ned for den laveste varme samtidig med at en smule margerine(eller blot almindelig madolie) lægges nederst i den samme gryde som risene kogte i(som selvfølgelig ikke længere indeholder vand). Læg derefter et lag ris og et lag reje-blanding og fortsæt med disse lag indtil alt er færdigt.

Samtidig med at man tidligere ventede på at risen skulle koge, skulle  en smule olie, berberis samt sukker smides i en lille kasserolle, mens der tilføjes lidt vand når det hele begynder at stege. Husk ikke at brænde det hele på og lad det kun koge meget lidt, samtidig med at kasserollen kan løftes fra kodepladen et par gange, således at intet brænder på.

Til slut skal berberisen ned i risblandingen som står på laveste blus. Herved er retten færdig!