Familiebesøg i Glostrup

I mandags tog Feras og jeg hjem til min familie i Glostrup. Det optimale havde egentligt været at besøge dem i en weekend, men eftersom vi ikke helt kan få det til at passe med arbejde, studier og lignende, besluttede vi os for at vi ville besøg dem på en normal hverdag, eftersom Feras dagen efter havde fri.
Vel fremme blev vi mødt med smil, kram og mors gode mad. Der ER bare ikke bedre mad i hele verden end ens mors mad.

Næste dag blev det så tirsdag og vi valgte bare at blive hjemme og hygge. Min far og bror var dog taget på arbejde, og Feras tog til frisøren med min bror, så jeg blev hjemme med mor mens bagte brød og andet godt. Åh så dejligt bare at slappe af og ikke stresse over hverdagen!

Om aftenen kom vores elskede familieven på besøg og nøj hvor havde jeg savnet ham. Det var ved at være et stykke tid siden at jeg havde set ham. Han er som en anden far for mig og det føles faktisk som at der mangler noget vigtigt, hvis vi tager til mine forældre uden at se ham. Udover det, er han min gamle lærer i noget dybdegående islam-undervisning og forhåbentligt bliver han det igen snart! Jeg savner det spirituelle..Specielt her i den travle hverdag…

Her er nogle tilfældige billeder fra vores besøg:

(Salat med bl.a. kikærter og aubergine. Super lækker!)

(Salat med bl.a. kikærter og aubergine. Super lækker!)

6

5

7

2

3

4

DSC_1187

(Copyright på alle billeder)

Ude er godt, men hjemme er bedst

DSC_1286

DSC_1288

 

Nu er jeg endelig hjemme igen i Malmö efter at have været i København hos mine forældre siden fredag aften. Familie fra Tyskland og onkel fra Göteborg var kommet, og nu er de på vej hjem igen.

Lige nu sidder jeg og spiser noget pastasalat som F havde taget med til mig, og lidt senere skal jeg gøre mig klar til at tage på arbejde kl. 12.

Ha’ en god, solrig dag allesammen! 

 

Orkideen købte jeg to dage siden. Klassisk men stadig flot!

Orkideen købte jeg to dage siden. Klassisk men stadig flot!

På arbejde

Jeg sidder(faktiskt står jeg) på mit arbejde i Danmark og venter på at tiden skal gå, så jeg får fri. Har en vikar vagt i dag som bare skal overståes.  Det er ekstremt kedeligt i dag, da posten er helt tom grundet manglende kunder. Nuvel, jeg har noget at glæde mig til, for når jeg får fri skal jeg hjem til mine forældre, hvor Hawra, storebrors forlovede også kommer til at være, hvor vi skal bryde fasten sammen senere i aften. Jeg glææææder mig til mors mad! Og godt selskab selvfølgelig. :) Ville ønske min F var med os, men han er selv inviteret til iftar(det tidspunkt og måltid, hvorved man bryder fasten) hos sin ven i Malmö.

Vil forresten også ønske mine muslimske læsere Ramadan kareem. Håber at fasten ikke er ved at tage livet af jer. =P

Når jeg kommer hjem igen til Malmö, bliver bloggen opdateret med billeder taget den seneste tid. En blog uden billeder er kedelig og livløs, hvis man spørger mig. Så billeder må vi have! Derudover må der snart komme madopskrifter på igen, da disse er blevet efterspurgt en del af flere venner og bekendte. Lad os nu håbe jeg ikke glemmer det haha.

Nu smutter jeg tilbage til arbejde igen. Vi høres!

Ramadan-islam-23668595-500-375(Billdet er ikke mit, men taget fra Google)

Tak for alle de år du passede på mig – men farvel!

Som årene passerer, og jo ældre man bliver, får man en meget større forståelse for sine forældre og deres handlinger gennem ens eget liv. Hvad syntes så uretfærdigt og uforståeligt som barn, synes nu så logisk og fornuftigt. Ikke nok med, at de, foruden Gud først (efter min overbevisning) gav en adgang til livet, har de givet en varme, tryghed, husly, mad og drikke. Forældre ofrer ofte en del for børnene, lærer dem hvad korrekt og forkert er, fortæller at man skal holde fingrene væk fra den varme kogeplade, putter dynen på en, hvis man falder i søvn, giver et godnatkys, og fortæller, at man er det dyrebareste de har. De har altså generelt set skænket børnene kærlighed. Det, som vi alle har brug for i vore liv.

Jeg er dog godt klar over, at der desværre findes utallige mange børn, der ikke har haft denne slags forældre – af forskellige grunde. Hvad enten det drejer sig om, at man er forældreløs, har alkoholiske forældre, forældre, der ikke burde have titlen som forældre, og listen er beklageligvis lang. Nu er det dog således, at mine tanker denne gang snurrer rundt om de, der har været velsignet med forældre lig det, der er beskrevet i første afsnit. Más o menos, som man siger på spansk; altså nogenlunde som det, der står skrevet.

De gange, jeg har været på plejehjem, må jeg desværre indrømme, har været ret sørgelige. Jeg har endda i nogle tilfælde haft lidt svært ved holde tårerne tilbage. Det syn, der møder én, må nok siges at være enormt trist. Gamle, syge mennesker. Stirrende på en vase, stirrende på et vindue. Alene. Ensomme. Ingen familiemedlemmer omkring dem. Ingen håb. Ingen glæde. Ingen, der får dem til at føle sig elsket, værdsat. Ingen følelse om, at der er nogen, der rent faktisk vil have, at man er en del af deres liv – om man så er syg og/eller gammel.

Jeg ved selvfølgelig, at i flere tilfælde, har man ikke kunne gøre andet, end at sætte forældrene på plejehjem, men jeg ved samtidig også, at der i de fleste tilfælde bare er tale om, at man sætter forældrene i plejehjem, da det er “praktisk nemmest”. Man er måske gift, har et par børn, et arbejde, og dermed bliver forældrene overflødige og en slags “byrde”, og hvad gør man i sådan en situation? Man vælger forældrene fra i sit hjem.

Travlhed. Vi har så travlt med alle mulige slags ting i vores hverdag, at vi glemmer sådan en fantastisk gave som forældrene, og kærligheden til disse. Vi glemmer, at de altså også har en sjæl, tanker og følelser, og at intet menneske i verden ønsker at føle, at det er en byrde, eller at ingen gider tage sig af det. Vi glemmer alle de år, vores forældre opfostrede os, – også da det var mindre sjovt! Hvorfor så ikke gengælde denne enorme kærlighed de skænkede os, når de allermest har brug for os? Hvorfor ikke vise sin taknemmelighed ved at handle efter sin taknemmelighed?

Jeg mener personligt, at det bør være vores pligt at tage os af vores forældre. Man burde sidde ned, reflektere over de ting, som ens forældre har gjort for én, skønt de måske ikke altid har været noget, man har syntes om, og dermed komme til den konklusion, at ens forældre fortjener samme behandling, som de gav en som baby, barn, og teenager, og voksen.

Vi bør sandelig alle tage vare på vores forældre. En dag er de eller vi væk, og da ville det være forgæves at fortryde at man aldrig fik det gjort.

Hvad synes I? Er det i orden, at man sætter sine forældre i plejehjem, så snart de bliver gamle og evt. syge, eller bør man passe på dem, som de passede på en? Hvad er det mest optimale at gøre?

“Og din Herre har påbudt: Tjen Ham alene og (vis) godhed mod forældre. Hvad enten en af dem eller de begge når den høje alder hos dig, så tal aldrig nedsættende til dem, og stød dem ikke bort, men tal et nådigt ord til dem.” [Koranen: 17:23]

Ikke værdige som forældre..

Man har kunnet læse i aviserne, at en lille pige fra USA, blot 8 år, for nyligt er blevet voldtaget af fire drenge fra 9-14-års alderen. Nu er sagen så den, at denne piges forældre åbenbart slår hånden af denne stakkels, lille pige. Årsagen bag dette? Tjaeh..De skammer sig åbenbart over at have en voldtaget pige. Da jeg først læste nyheden, troede jeg ærlig talt, at det var en mærkelig spøg. Hvordan kan forældre gøre dette ved et lille barn, efter hvad barnet har været ude for? I stedet for at støtte pigen, ens egen datter, lader man børneværnet fjerne hende. Det er virkelig til at ryste på hovedet af.

Man kan læse mere om hele historien på BT(Ikke ligefrem min yndlings avis, men whatever..) familie-slaar-haanden-af-8-aarig-efter-voldtaegt

Familierne smider maden ud..Sørgeligt!

65 kg mad per dansker ender hvert år i skraldespanden. Men det er alle de andre, der smider ud, siger halvdelen af danskerne.

Hver familie smider et kvart ton mad ud

Mens masser af mennesker sulter verden over, så smider vi danskere kilovis af mad ud hvert år. Vi køber for meget ind, eller vi ombestemmer os og spiser på café eller restaurant – og så ryger en stor del af indholdet fra køleskabet i skraldespanden.

Hver dansker smider i gennemsnit 60-65 kg spiselige varer i skraldespanden hvert år, viser en undersøgelse fra Miljøstyrelsen, som Landbrugsraadets blad Foodculture citerer.

Vi er simpelthen blevet dårligere i et køkken, forklarer Preben Vestergaard Hansen, der er kandidat i husholdningsvidenskab ved Suhr’s videnscenter.

– Vi har et samtalekøkken, som indeholder al den teknik, vi skal bruge for at lave mad, men vi formår ikke at håndtere det. Vi prioriterer det ikke længere – det er ikke vigtigt for os at gå op i det med at lave mad, og det afspejler sig også i måden, vi planlægger vores indkøb på.

Desuden lokkes vi med store slagtilbud i supermarkederne, siger Preben Vestergaard Hansen. Han understreger dog, at det er forbrugernes ansvar at købe ordentligt ind, og han siger, at det handler om at planlægge sine indkøb bedre.

Økonomien har ingen betydning
Det med planlægningen er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Klaus Jørgensen, enig i.

– Den generelle velstandsstigning i den vestlige verden betyder, at økonomien næsten ikke har noget betydning for, om vi smider rester ud, tilføjer han over for Foodculture.

Ifølge den spørgeundersøgelse Synovate har foretaget for Foodculture, så mener kun seks procent, at stigende fødevarepriser ville kunne få dem til at smide mindre mad ud, mens 19 procent tror på, at mindre portionspakker i butikkerne ville ændre noget.

I øvrigt så svarer 48 procent, at de ikke kan gøre mere for at smide mindre ud – de mener nemlig ikke, at det er dem, der smider for meget mad ud.

Link

____________________________________________

Dette er direkte sørgeligt og spild! Nu skal jeg ikke sidde her og spille hellig, og lade som om, at jeg er et pragteksemplar, men alligevel vil jeg tage min familie som et eksempel. (Jeg kender ikke rigtigt andre eksempler, så derfor bliver min familie eksemplet i denne omgang) I mine 19 år, har jeg aldrig oplevet mine forældre smide mad ud. Enten har vi gemt resterne i køleren, eller også har vi lagt det ud i baghaven, så forskellige dyr kan få glæde af det. Og nej, nu skal man ikke blive bange, og tro, at vi lægger mad ud, som kan skade dyrene. Vi ved skam godt, hvad man måske ikke ligefrem burde give dyr som mad.

Jeg forstår ærlig talt ikke, hvordan man kan få sig selv til at smide al den mad ud, samtidigt med, at folk rundt i verden går og sulter og rent faktisk dør grundet denne sult. Vi tager virkelig ting for givet, desværre. Nu siger jeg ikke, at INTET skal smides ud, men man bør da alligevel tænke sig om én gang til, før man kyler det hele i skraldespanden.

Bon appetit!