Æg bagt i ovn

DSC_1471
DSC_1472
Super enkelt morgenmad; Æg bagt i ovn.

Ingredienser:
5-6 æg
(Mere hvis man vil)
4 kyllingepølser skåret i tern
1 stor spsk. hvedemel
En lille smule salt og peber
Evt. krydderurter

NB: Normalt bruger jeg tyrkisk ‘sucuk’ kød i stedet for kyllingepølser, det smager bedre!

Fremgangsmåde:
Læg kyllingepølser i bunden af et fad, bland de andre ingredienser i en skål og hæld oven på pølserne. Ind i ovnen i ca. 10 min. ved 180-200 grader.

Smager ekstra godt hvis man presser lidt citronsaft ovenpå efter at det er færdigbagt.

Reklamer

Farewell, month of Ramadan

Det er med et vemodigt sind at jeg skriver, at denne års Ramadan måned snart har nået sin ende. For nogle muslimers vedkommende har de allerede vinket farvel til måneden i og med at de fejrer første Eid dag i dag. Herhjemme kommer vi højst sandsynligt først til at fejre det senest lørdag, da vi stadig venter på svar om hvornår Eid præcis indtræffer.

Denne Eid skal min kære F og jeg dog være adskilt fra hinanden, da jeg ikke kan tage med ham i Göteborg for at besøge hans familie eftersom jeg snart skal op i de eksamener, jeg ikke måtte gå til i juni måned. Derfor tager jeg hjem til mine forældre i København hvor jeg(kedeligt nok) skal læse til eksamen.

Måneden har virkelig budt på en masse. Der har været en masse mærkværdige og spirituelle nætter, fælles iftar hver fredag med venner, fejring af Salihas 4 års fødselsdag hos F&S’s nye hjem, iftar hos min familie med andre dyrebare mennesker, arbejde i Malmö og en smule i København, og vigtigst af alt for min del, har måneden bragt en ubeskrivelig følelse dybt inde i min sjæl som jeg end ikke kan sætte ord på. Med hvilke ord skulle jeg beskrive følelsen? Indre ro? Tryghed? Glæde? Lykke? Spiritualitet? Sjælsfred? Ja, jeg har mange ord i tankerne men de retfærdiggør ikke følelsen. Alhamdulillah at jeg fik oplevet en til Ramadan i mit liv.

Nu er spørgsmålet dog hvad det næste bliver? Er det at gå tilbage til den gamlehverdagslige rutine? En rutine som vi er så vante og trygge ved? Nej, der er intet galt i at have sine rutiner, så længe disse ikke blot forbliver de samme rutiner uden aldrig at ændres. For hvad er da formålet med den måned vi lige netop er ved at forlade, hvis ikke nogle af de ting vi har lært gennem måneden implementeres i vores (nye) daglige rutiner? Måneden er netop en ‘kick off’ for resten af året, og ikke blot en måned der skal betragtes for sig selv og glemmes så snart denne er over. Så hvad har vi i sinde at gøre? Smide hele måneden væk ved lægge alt bag os og fortsætte hvor vi slap? Eller bør vi tage de gode værdier, vaner, egenskaber mm. som vi har lært og udøvet gennem måneden til os? Svaret burde være krystalklart.

Det skal ikke forstås som, at det er let og lige til at implementere alt i vores forhåbentlige nye rutiner, og derfor bør man selv finde en løsning der passer en bedst. Det bedste er måske at starte med små skridt for derefter at arbejde sig videre på det man vil opnå.

Jeg håber i al fald, at vi alle har opnået hvad vi vil fra denne velsignede måned og at vi lykkes at føre det videre i vores liv.

Nedenstående er nogle måneder fra Ramadan måneden.

DSC_0014

Dengang vi havde iftar hjemme hos os med blot os piger. Hawra, brors forlovede var endda med os og overnattede til næste dag. =)

DSC_0018

Lagkagen som Zeinab H havde lavet. Lækker? Yes!

DSC_0083

..Mere kage! Salihas fødselsdagskage som Farhana havde lavet. Himmelsk god!

IMG_1872

I søndags tog vi en tur til Lund, hvor vi bl.a. besøgte Lunds gamle domkirke. Smuk var den i den grad, men desværre havde jeg ikke taget mit kamera med og jeg måtte nøjes med mobilbilleder.

IMG_1910

Lunds Universitet og en mini Fatima.

IMG_1918

F der tager billeder. Lunds Botaniske Have.

IMG_1924

Bierne var der mange i i Lunds botaniske have!

IMG_1925

IMG_1995

Mors mad! <3 Iftar i mandags hos mine forældre med dyrebare mennesker.

Jeg savner bloggen..

Hej!

Det var vist virkelig længe siden denne gang! Ja faktisk mere end 2 måneder siden jeg sidst skrev. Der har mildest talt været meget at se til, både på godt og ondt. Mange ting er sket i løbet af disse to nye måneder og blandt disse kan bl.a. nævnes en tur til Göteborg eftersom F mistede sin mormor og vi var sammen med hans familie der, jeg fik det job, som jeg var til jobsamtale til i Malmö, min bror fandt sin Hawra og min kære Noha fandt sin Eisa, vores elskede Israa og hendes mand Bahaa blev gift, og en helt del andet. Det har altså været en tid med blandede følelser. Hvorom alting end er, har jeg i al den tid savnet bloggen. Savnet at få nogle af mine tanker ud, dele mine ideer med mine kære trofaste læsere, og simpelthen savnet trygheden som jeg har haft ved at have denne blog.

Med andre ord, jeg elsker bloggen. Den har fulgt mig og jeg har fulgt den siden 2009 og jeg glædes ved at kunne se tilbage på både min udvikling, mit liv, mine tanker om diverse sager. Indlæg som jeg har gjort private og usynlige såsom åbne indlæg. De betyder alle noget. Selv om jeg ikke skulle have haft én eneste læser, så er det alligevel dejligt selv at kunne se tilbage på alle gamle indlæg.

Jeg har en tidskrævende periode foran mig de næste to måneder, så jeg ved desværre ikke, hvor meget opdatering det bliver. Dog ved jeg én ting; jeg savner bloggen.

 

Med fred og kærlighed,

Fatima

Börja blogga på svenska?

Vänner från Sverige har frågat mig om jeg inte kan börja blogga på svenska eller engelska också för att de också kan förstå vad jag skriver. 

Borde jag börja blogga på svenska? Vad tycker ni? Skulle ni förstå min svenska om jag bloggade på svenska? Det skulle faktiskt vara roligt att prova under en period, men självklart betyder det inte att jag inte också kommer att skriva på danska. 

OBS: Jag har aldrig lärt mig svenska i skolan eller liknande, så jag beklagar om jag har många språkfel.

Manglende opdatering?

Jeg har haft nogle personlige henvendelser samt modtaget e-mails, hvor mine læsere har beklaget sig lidt over den seneste, manglende opdatering på bloggen. Jeg har fået fortalt, at jeg for tiden har skrevet meget få indlæg, og at jeg snart burde ‘komme oppe på hesten igen’.

Det skal selvfølgelig pointeres, at jeg hverken har glemt bloggen eller mine kære læsere, overhovedet ikke. Det er bare således, at jeg har haft rigeligt at se til i form af undervisning, forberedelse, og ting her og der. Så snart jeg får en smule mere tid, skal jeg nok give jer hovedpine igen og lade indlæggene vælte ind påny.

Nå ja, jeg fik desuden en mail, hvori der stod, at jeg skulle forklare lidt om hvad jeg går rundt og laver for tiden. Derfor er nedenstående en kort opdatering af den seneste tid:

I starten af måneden begyndte jeg på mit nye semester på arabisk studiet på KU, Amager(CNA), og jeg fik dermed afsluttet mit spansk kapitel, og er begyndt på et helt nyt studie. Dog har jeg snakket med en studievejleder, og jeg kan merit-overføre 45 af mine ECTS point, og jeg har dermed læst mit tilvalg på arabisk; derfor er jeg teknisk set, i gang med mit tredje semester på mit studie lige nu, skønt jeg læser mit første semester. Men jeg bliver, om Gud vil, forhåbentligt hurtigere færdig med bacheloren(som i øvrigt er på 3½ år), da et år allerede er afsluttet. Der er nu alligevel stadig lang vej endnu, men i og med, at jeg allerede fra nu af, er så glad for studiet, vil årene vel passere hurtigere end forventet. Det var i hvert fald det helt rigtige studievalg! Søde elever, dygtigere lærere, og enormt hyggelig atmosfære.

Har I flere ris eller ros, forslag eller ønsker,  er I som altid velkommen til at sende mig en mail(hind_1989@msn.com) eller smide en kommentar på bloggen.

Hav nu en rigtig god weekend!