Kan selv afdøde mennesker ikke slippe for hadet i verden?

Som man har kunne læse de seneste dage, er der blevet begået hærværk mod en muslimsk gravplads i Brøndby, hvor 50 grave er blevet ramt af dette vanvid. Inden muslim-stemplet kommer frem hos nogen, skal det lige pointeres, at jeg ikke skriver dette indlæg på grund af, at jeg selv er muslim. Havde det drejet sig om en anden religion eller manglen på samme, ville jeg fortsat mene, at det er på sin plads at udtale sig om denne afskyelige handling.

Angående sagen, har politiet bare fået det til at virke som ‘drengestreger’. Det kan man dog ikke bilde mig ind. For mig at se, er budskabet ret så klart og tydeligt: had. Had til andre mennesker. Et had, der i den grad er så stor og modbydelig, at selv ikke afdøde sjæle kunne undslippe det.

Hvad ellers, skulle få andre mennesker til at udøve så hjerteløs en handling, hvis motivet ikke er had?

Kan selv afdøde mennesker ikke slippe for hadet i verden?

Er vi virkelig nået til det punkt i verden, og i dette eksempel i Danmark, at selv vores afdøde kære og nære kan udsættes for dette? Er vi virkelig nået derhen?

Det undrer mig egentlig ikke, med tanke på hvordan medier og vores politikere driver dagens politik i Danmark. Hjernevask, opilden til hetz og had, splitring og en meget hård tone i debatten. Alt dette påvirker folk. Alt dette absorberer visse folks hjerner, hvad end de selv ved om det eller ej. Så sent som i dag, så jeg et klip fra DR1 duellen, hvori Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke svarede på følgende spørgsmål: “Er Danmark et multikulturelt samfund?” – hvorved førstnævnte svarede “nej” og Løkken svarede “Nej, men vi er i fare for at blive det”. Det er denne politik begge bl.a. fører i deres valgkampagne. Og her gik man og troede, at vi i Danmark var stolte af, at vi netop er et multikulturelt land. Ak, var det bare en drøm?

Det er virkelig en trist udvikling man er vidne til. Mere had og mindre forståelse.

Jeg elsker det Danmark, som er multikulturelt og er åbent og smilende. Jeg elsker det Danmark, som lader folk føle sig varmt velkomne og tilpas. Jeg elsker det Danmark, som trods idioters hærværk, mødte op i gravpladsen og viste respekt over for de afdøde og deres familier. Jeg elsker mit land. Jeg elsker Danmark. Jeg elsker at Danmark elsker.

Lad Danmark fortsat elske. Lad ikke denne dumme udvikling vi ser i dagens Danmark fortsætte. Lad Danmark fortsat elske. For de efterladte, de nulevende og de fremtidige medmennesker i vores yndige land.

DSC_1594_Fotor, grey_Fotor

Reklamer

Tilbage til barndommens land

Mor, tag mig tilbage til barndommen

Barndommens glæder, latter og kroniske uskyld

Barndommen, der beskyttede mig fra sorg og mand

Barndommen tog mig under sine vinger

Om mig lagde den sit enorme skjold

Den passede på mig fra verdens grusomheder

Og lod mig opleve flere stunder med morsomheder

Leg, kærlighed og venner

Pludseligt erstattet af krig, had og fjender

Hvad der var så skønt og sødt

Blev hurtigt så dysters og bittert

Tag mig tilbage til barndommen

Hvor en tegning var en tegning

Hvor tal var lig med en blækregning

En 20’er guld værd

Et hvidt lagen et genfærd

Kære mor, jeg beder dig

Tag mig nu tilbage

Til barndommens skjulte sted

Her fandtes ingen bagvaskelse, ydmygelse, eller løgn

Døgn efter døgn

I barndommens hule

I barndommens land

Blev jeg ikke anset som ekstremist, terrorist

Eller islamist

I barndommens trygge land

Uskylden som det krystalklare vand

Ingen tager mig tilbage

Jeg er havnet her

Årene har passeret mig

Der er ingen vej udenom

Ingen flugt til barndommens land

Til Barndommens minder

Jeg må videre

Videre uden at se mig tilbage

Ytringsfrihed, racisme, eller “bare” mangel på respekt?

For en gangs skyld, vil jeg linke til en artikel fra Ekstra Bladet: Hadegruppe mod muslimer stor-hitter Artikel efterfulgt af kommentar.

Hadegruppe mod muslimer

stor-hitter

“Debatten i Facebook-gruppen ‘Nej til moskeer i Danmark!’ har 73.000 tilhængere og en ofte hadefuld tone – en samfundsvidenskabsstuderende, som offentliggør de værste hade-indlæg på sin hjemmeside, modtager trusler fra gruppens brugere.

Hadefuld retorik
Thomas Koch, som er samfundsvidenskabsstuderende, har fulgt gruppens debatter gennem noget tid, og han er chokeret over det had, som bliver lagt for dagen i det offentlige forum.

– Jeg synes det er bekymrende, hvis det afspejler holdningen hos så mange danskere, siger han til ekstrabladet.dk.

Som en reaktion har han oprettet hjemmesiden ytringssvineri.dk, hvor han udstiller de værste eksempler på hadefuld retorik om muslimer.

Her kan man bl.a. læse en ung kvindes harme over de danske muslimer:

– Vi skal overhovedet ikke have nogen moske, i stedet skal alle muslimer lære at lægge en kartoffel de 5 gange om dagen de ligger med røven i vejret. Så kunne de måske blive i stand til at brødføde sig selv, og vi kunne spare milliarder, skriver hun.

[…]

Det har været en voldsom oplevelse for Thomas Koch at opleve de reaktioner, der er kommet på hans hjemmeside ytringssvineri.dk.

– Jeg har fået en del trusler, og det er selvfølgelig ikke særlig sjovt. Men jeg har snakket med venner om det, og det har hjulpet, siger Thomas Koch.

_________
Det interessante ved det her er nu, at man læser Thomas’ Koch udstilling af de hadefulde kommentarer: http://ytringssvineri.dk/
Jeg husker tydeligt, at jeg blot for få år siden, nærmest blev paranoid, da jeg færdedes uden for mit hjem, på almindelige gader, i toget, bussen, skolen, arbejde, osv. På grund af sådanne artikler og kommentarer, kom jeg til at tænke på, om de mennesker jeg snakkede med, reelt var venlige og brød sig om mig, eller om de inderst inde også blot tænkte, at jeg bare var “endnu en dum muslim”. Jeg kom altid til at tænke på, om det hele var en facade. Jeg begyndte så småt at miste troen til alle mennesker. Især fordi, at man har så ofte har oplevet mennesker, der ansigt til ansigt er venlige, men fem minutter efter, snakker bag ens ryg og fortæller andre, at man blot har været høflig, men at “hende den muslimske indvandrer ikke er noget værd.”
Jeg må indrømme, at jeg først dér, efter mine egne erfaringer og oplevelser, begyndte at indse, hvorfor så mange unge indvandrere desværre vælger en skidt levevis, som de nu engang gør.  Selvfølgelig er der flere faktorer der spiller ind, men det, at man ikke føler, at folk har tiltro til én, at de bare smækker en komedie op, dét kan desværre give en lyst til at give op. Jeg husker tydeligt mine unge teenageår, hvor jeg ofte også bare havde lyst til at smide håndklædet i ringen og sige: “til helvede med alt!”. Jeg håber dog ikke, at dette er tilfældet med de unge i dag. Jeg håber, at de alle vil kæmpe, og modbevise alle de folk, der sidder og indeholder en masse fordomme og/eller had til dem.
Nå, jeg kom da vist lige ud på et sidespor, men Ekstra Bladets artikel bragte desværre en masse dårlige minder frem med sig.

Nok må da være nok!

Når jeg til til tider sidder og læser i aviser, kan jeg virkelig komme til at spekulere over, hvorvidt det nu virkelig ER voksne mennesker der sidder bag skærmene og skriver de artikler de nu engang skriver. Jeg ved ikke helt om jeg skal grine eller græde, da meget af det der bliver skrevet, virkelig er så ubetydeligt og latterligt, at man ikke kan gøre andet end at ryste på hovedet.

Der foregår så meget rundt i verden. Naturkatastrofer, en enorm økonomisk krise, krige, fattigdom, diktatur, korruption, og jeg kunne blive ved. Men alligevel ser man bort fra mange af disse ting, og fokuserer på sager, som kun skaber…Splittelse og intolerance..For at sige det ligeud: ligegyldige ting!

Jeg sad og læste lidt rundt, og stødte dernæst på en artikel, der fortalte om en 17-årig tøs, som åbenbart er blevet truet for at have lagt en idiotisk video ud på youtube, hvor hun på den klammeste og nedværdigende måde støtter hr. Kurt Westergaard. Hun skaber sig enormt i videoen, og hun er direkte hvad jeg ville kalde..Til grin..Men det er nu ikke min pointe her. Min pointe er, hvor hykleriske visse danske medier egentlig er, at de straks melder om denne episode. Det skal jo i bund og grund ikke undre mig, da man jo vil gribe enhver chance for at skabe had, splittelse, og frygt iblandt os.

Men uha, den arme pige dog. Sikken stakkel, hva’? Neeej puha, hvorfor skal hun udsættes for trusler, når hun bare kæmper for ytrings”friheden”? Forstå mig ret, trusler skal der ikke være plads til, men hvor er medierne dog latterlige for at prøve påny at skabe opmærksomhed om Kurt Westergaard og de forbandede tegninger.

Kære journalister, hvis I går så meget op i(yeah right), at en 17-årig pige får trusler for en flabet video, hvad med os andre? Velkommen til mit liv! Trusler er nærmest blevet en del af min hverdag, men det er jo ligegyldigt, ikke? For det skaber jo ikke forsider på jeres “objektive” aviser. ;) Hver dag modtager mange mennesker  uberettighede trusler om latterlige ting, men det er jo komplet ligegyldigt, da det ikke lige drejser sig om så latterlige sager som de tegninger, der selvfølgelig skal have en plads i aviserne. Åååh den kærlighed disse medier dog formår at skabe iblandt os. Folk må vågne lidt op, hvis de tror, at medierne er alsidige..

Nogle gange får man da også bare lyst til at skrige…

Ya Ali madad!

Gløden i mit hjerte

Mit seneste digt. (Det skal selvfølgelig læses op på en speciel måde. Jeg har desuden adskilt hver strofe med tre punktummer, da WordPress ikke selv gider lave mellemrum mellem stroferne)

…..

Gløden i mit hjerte

_________

Sådan en glød i mit hjerte

En gnist, en flamme

Hjertet skriger

Råber

Hyler og græder

Det brænder

I mit hjerte det brænder

Savnet, længslen, sorgen

De vender tilbage

Tilbage vender de

År for år

Mindet om dig

Badet i blod

Dine arme og ben

Dit hoved

Din mave og ryg

Dit bryst

Dit..Hjerte!

Tårerne der triller ned

Smukt og yndigt

Kinderne der fugtes med tårer

Blodet der strømmer ned

Dråbe for dråbe

Et ansigt så bedårende

Så…Fortryllende!

Så rent og uskyldigt

Et guddommeligt syn

Sorgen ligger sig dybt

I dit ansigt

I dit rene hjerte, i dit indre

Så megen uretfærdighed

Afskyelighed

Had og fjendtlighed

Stilhed

Et lys slukkes

Skrigen, råben

og gråd

Himmelen græder, jorden græder

Tårer af blod

’Vi tilhører Gud og til Ham vender vi tilbage’

Where is the love?

For nogle år tilbage, lavede en musikgruppe ved navn Black Eyed Peas en sang kaldet “Where is the love?”. Dette var en sang med utroligt gode budskaber. Den stiller nogle spørgsmål, som jeg selv tænker over en del til min hverdag. Hvor er kærligheden? Hvor er kærligheden til vores medmennesker?

Fra den lokale købmand til s-togene kan man i vore dage blive mødt med had, spydige kommentarer, og andet ondskabsfuldt. Alle kender jo nok citatet der siger: “Smil, så smiler verden til dig”. – Dette passer desværre ikke længere. Smiler du nu til nogle mennesker, er det eneste du får tilbage, et surt ansigt med rynken på panden. Desværre er der kun få der nu gengælder smilet. Selv på dit arbejde hvor du blot passer dit job, vil du møde mennesker der kun er til stede for at ødelægge din dag. Man spørger sig selv hvad årsagen bag dette kan være? Ren ondskab? Misundelse? Had? Et eksempel på dette, var en mindre god episode jeg personligt selv oplevede få dage tilbage. Mens jeg ekspederede en kunde, stod jeg og kunden og grinte lidt, og pludselig får jeg sådan en kommentar smidt i hovedet: “Ja, man behøver jo ikke at grine kunderne op i hovedet! Hmpf!”. Det kom igen. Hadet over for vore medmennesker. Hvorfor ønsker vi at ødelægge andre menneskers dage? Hvorfor ønsker vi overhovedet andre mennesker ondt? Mennesker, vi ikke engang kender, eller har set tidligere.

Dette indlæg skal på ingen måde forstås således, at det handler om racisme. Nej, det handler om al slags manglende kærlighed. I omkvædet af “Where is the love?”-sangen, synger de bl.a;

People killing people dying
Children hurtin you hear them crying
Can you practice what you preach
Would you turn the other cheek?[…]

Nogle af disse ord får mig faktisk til at tænke på vores egne muslimer. De muslimer, som vi i islam skal kalde vores søskende. Udfører de overhovedet, hvad de prædikerer om? Her tænker jeg selvfølgelig ikke om alle muslimer, men dem som foran folkeforsamlinger eller andet, viser at de er ohh så troende og lydige over for Skaberen, mens de overhovedet ikke overholder hvad Gud har fortalt os om næstekærlighed, kærligheden til vores medmennesker. De angriber måske ikke andre fysisk, men det gør de sandeligt med deres munde. Lige fra bagtaleri til latterliggørelse af et andet menneske. Hvorfor er det blevet sådan, at visse mennesker glædes ved at angribe et andet menneske? At få det til at føle sig mindre værd?

Første strofe fra Sami Yusufs sang Al-mu’allim(the teacher):

We once had a Teacher
The Teacher of teachers,
He changed the world for the better
And made us better creatures,
Oh Allah we’ve shamed ourselves
We’ve strayed from Al-Mu’allim,
Surely we’ve wronged ourselves
What will we say in front him?
Oh Mu’allim…

Ja, hvis vores Profet(saaw) ville komme ned til os i dette øjeblik, hvad ville vi da sige til ham? Spørger han os om hvor al den kærlighed, gode manerer, barmhjertighed han fortalte os vi skulle udvise over for andre mennesker er, kan vi ikke give ham et ordentligt svar. For hvor er alle disse egenskaber? Hvorfor har vi lagt dem til side og glemt os selv? Eller nærmere, glemt os selv og vores medmennesker. Ingen under, at vi har glemt vores medmennesker, når vi har glemt os os. Glemmer vi hvem vi er, hvem vi burde være, og hvordan vi bør opføre os, er der der ikke meget tilbage i os. Så er vi blot kød og blod.

Black Eyed Peas’ sang siger på et tidspunkt:

Wrong information always shown by the media
Negative images is the main criteria
Infecting their young minds faster than bacteria
Kids wanna act like what the see in the cinema
Whatever happened to the values of humanity
Whatever happened to the fairness and equality
Instead of spreading love, we’re spreading anomosity
Lack of understanding, leading us away from unity

Stærke ord, som jeg synes, at man skal sætte sig lidt og fundere over. Vi burde tænke over, at vi altså selv har hjerner, og fornuft, og vi behøver ingen medier til at vise os hvad er forkert og hvad er rigtigt. Medierne tjener jo blot kassen på deres historie, og de er komplet ligeglade med hvilken effekt det har på os. Og måske er de endda ikke så ligeglade igen. De vil måske skabe en vis had og afsky i os til vore medmennesker.

Vi bør alle så vidt som muligt prøve at rette op på os selv, før dette er for sent. En dag vil den person du måske har såret, behandlet skidt, eller gjort uret, dø, og da er det for sent at undskylde og bede om tilgivelse. Og hvem gider da også leve med dårlig samvittighed resten af livet? Endvidere er det ikke blot vores samvittighed der burde få os til at bede om tilgivelse, men også vores medmenneskelighed.

Til slut har jeg indsat lyrikken af Black Eyed Peas’ sang, “Where is the love?”, og jeg synes at man burde læse ordene og tænke sig grundigt over dem.

What’s wrong with the world mama?
People living like aint got no mamas
I think the whole worlds addicted to the drama
Only attracted to the things that bring you trauma
Overseas yeah we tryin to stop terrorism
But we still got terrorists here livin
In the USA the big CIA the Bloodz and the Crips and the KKK
But if you only have love for your own race
Then you only leave space to discriminate
And to discriminate only generates hate
And if you hatin you’re bound to get irate
Yeah madness is what you demonstrate
And that’s exactly how anger works and operates
You gotta have love just to set it straight
Take control of your mind and meditate
Let your soul gravitate to the love y’all

People killing people dying
Children hurtin you hear them crying
Can you practice what you preach
Would you turn the other cheek?
Father Father Father help us
Send some guidance from above
Cause people got me got me questioning
Where is the love?(where is the lovex3)(the love2x)

It just ain’t the same all ways have changed
New days are strange is the world the insane?
If love and peace so strong
Why are there pieces of love that don’t belong
Nations dropping bombs
Chemical gases filling lungs of little ones
With ongoing suffering
As the youth die young
So ask yourself is the loving really strong?
So I can ask myself really what is going wrong
With this world that we living in
People keep on giving in
Makin wrong decisions
Only visions of them livin and
Not respecting each other
Deny thy brother
The wars’ going on but the reasons’ undercover
The truth is kept secret
Swept under the rug
If you never know truth
Then you never know love
Where’s the love y’all?(I don’t know)
Where’s the truth y’all?(I don’t know)
Where’s the love y’all?

People killing people dying
Children hurtin you hear them crying
Can practice what you preach
Would you turn the other cheek?
Father father father help us
Send some guidance from above
Cause people got me got me questioning
Where is the love?(where is the lovex3)(the lovex2)

I feel the weight of the world on my shoulder
As I’m getting older y’all people get colder
Most of us only care about money makin
Selfishness got us followin the wrong direction
Wrong information always shown by the media
Negative images is the main criteria
Infecting their young minds faster than bacteria
Kids wanna act like what the see in the cinema
Whatever happened to the values of humanity
Whatever happened to the fairness and equality
Instead of spreading love, we’re spreading anomosity
Lack of understanding, leading us away from unity
That’s the reason why sometimes I’m feeling under
That’s the reason why sometimes I’m feeling down
It’s no wonder why sometimes I’m feeling under
I gotta keep my faith alive, until love is found

People killing people dying
Children hurtin you hear them crying
Can you practice what you preach
Would you turn the other cheek?
Father Father Father help us
Send some guidance from above
Cause people got me got me questioning
Where is the love?(fade)                                                                                               Whereisthelove-overlado

“Drop dit grimme, skide tørklæde”

Klokken er 19.08. Træthed. Sygdom. Irritation. Med sin feber, forkølelse, og hoste stiger Fatima af s-toget i Hellerup. Hun kigger på sit ur, og ser at kystbanetoget kører om blot to minutter. Der sættes fart på. Benene går hurtigere og hurtigere, selv om hvert skridt føles enormt tungt. Fatima drøner ned ad trapperne og ned i den lille “tunnel”. Hun kigger ned i jorden og hun er i sin egen, lille verden. Midt i sine tanker og tunge skridt, får Fatima et puf og hører nogle ondskabsfulde ord. “Drop dit grimme, skide tørklæde, muslimer-pige. Føj! Og så al den d-vitamin mangel. neeej altså”. Fatima kigger fortvivlet ned i jorden og forstår ikke hvorfor disse ord kommer frem af en ca. 55-årig kvinde. Fatima smiler til kvinden og fortsætter med at skynde sig hen til toget. Fatima når netop lige at komme frem i tide, da toget kommer. Hun finder sig en plads i toget, og sætter sig ned. Åndedrætsbesvær. Sygdom, forkølelse og et chok er ikke den bedste kombination. Fatimas dag er nu officielt ødelagt. Ikke nok med den hårde dag på arbejde, hvor hun ikke kunne få fri, pga. at hendes kollega ikke kunne tage hendes vagt(som han aldrig kan), skal chokoladekagen lige afsluttes med glasur på toppen. Sådan en dum kommentar var ikke hvad Fatima havde brug for.

På sin vej hjem, tænker Fatima over sin dag. På arbejde hørte hun en kunde sige: “Hvorfor fanden skal hende der tørklæde-pigen have sådan et godt arbejde? Hun fortjener det ikke!”. Allerede dér, kunne Fatima godt mærke, at det ikke tydede på at være en god dag. Normalt smiler hun altid af disse latterlige kommentarer og de går hende egentlig ikke på, men i dag var det faktisk ikke så morsomt. Kommentarerne var ikke morsomme. Aldrig, aldrig har Fatima ondt af sig selv, og i dag var ingen undtagelse. Dog følte hun en vis sørgelighed i dag, da hun hørte disse kommentarer. Disse kommentarer fik sat en del tanker i gang. Tanker, som hun hellere må lade forblive usagte.