“Mit navn er Fatima og jeg er muslim”

Jeg sad i går og så denne ‘dokumentar’ af Helle Hansen, og jeg fik virkelig dårlig smag i munden. Dokumentaren viser fremmedhadet- og frygten gennem de seneste mange år. Den viser hvordan hadet og de stärke og mere grufulde ord har udviklet sig i udländingedebatten. Den viser også hadet til Islam, og hvordan man önsker denne langt bort. Så i sidste ende, er det ikke så meget at man er indvandrer, som at man er muslim, som afgör hele sagen og definitivt sätter én i muslim-terrorist boksen.

At der kan findes så meget had og foragt i menneskers hjerter er sandelig en skam. Hvis vi kunne se på vores verden og mennesker ude langt fra med et stort teleskop, og observere hvordan vi behandler hinanden og hvordan vi ter os som mennesker, ville vi föle stor skuffelse over hvordan situationen står til, og hvor ubarmhjertige og fölelseskolde vi er blevet.

I videoen ser man en kvinde i gamle dage brokke sig dybt over, at asylansögere fik basal hjälp. Jeg sad virkelig med åben mund og kunne ikke forstå de spydige ord der kom ud af denne kvindes mund. Hvordan kan man ikke unde et hjälpelöst menneske lidt mad og basal hjälp? Hvorfor er det, at man glemmer al snak og fölelser om medmenneskelighed? Denne kvinde levede höjst sandsynligt ikke et liv med krig og forfölgelse, som mange asylansögere gjorde da de kom hertil, og stadig kan hun väre så ubarmhjertig og väre ligeglad med andre mennesker.

Jeg skammes til tider over at kalde mig menneske, når jeg stöder på hendes slags. Vi har alt hvad vi behöver, mad, drikke, hjem, tryghed, osv. og dog kan vi väre så fräkke at ikke ville hjälpe mennesker i nöd.

Jeg forstår skam godt, at mange som har kommet til Danmark har klokket i det, men dette skal aldrig betyde, at man skärer alle over én kam, eller beter sig dårligere end de, man brokker sig over og ligefrem hader.

Men det er jo så nemt blot at hade og bygge sig en mur af fordomme, i stedet for at skabe dialog eller pröve at finde på en lösning til tingene. Man sidder på sin flade med ligesindede og bygger videre og videre på haden og skaber en “Os og dem” mentalitet.

Jeg er faktisk trät af hele tiden at se mig over skulderen og tänke på hvor ihh og ohh så slemme nogle mennesker må tänke at vi muslimer er. NEJ, jeg er ikke terrorist, og NEJ ingen undertrykker mig eller tvinger et törkläde på mig. Det er så nedvärdigende for os, at man konstant antager ting om os, som var vi små nikkedukker der intet havde at sige eller göre.

Jeg erklärer stolt at jeg er muslim og jeg tilhörer Islam. Jeg beder fem bönner om dagen, og jeg bärer min hijab, mit törkläde. Jeg har ikke haft en käreste og jeg drikker ikke vin eller spiser svineköd. Jeg er Fatima. Jeg er et menneske. Gör det mig virkelig  til et dårligere menneske, eller mindre värd end andre, fordi at jeg er..Mig?

Det er dog desvärre närmest gået hen og blevet et skäldsord at sige muslim. Mit navn er Fatima og jeg er muslim! Deal with it..

“Der skal aldrig bygges en moské i vort land”, Mogens Camre, Vejle Centret, flere år tilbage.

Jo gu skal der så! Nu må Mogens Camre og ligesindede nok have ondt i hjertet over moské byggeriet i Köbenhavn. Det er lige så meget mit land, som det er dit, hr. Mogens. Det kan hverken folk som Mogens Camre, Pia K. eller Krarup ändre på.

Gud bevare Danmark!

20120524-170656.jpg

Reklamer

Et møde med en eksiliraner

Jeg var ivrig efter at nå demonstrationen i dag, og deltage. Mit ønske blev dog ikke opfyldt. Jeg var sent på den pga. transportforsinkelser, og da jeg nåede frem til Rådhuspladsen, var ingen af de demonstrerende til stede. Jeg gik rundt i Københavns gader, som en lille vildfaren fugleunge og ledte og ledte, men uden held. Jeg tænkte, at der måske kunne være en årsag bag dette. Jeg var dog lidt skuffet.

Jeg tænkte at det var en god mulighed for at gå lidt rundt, samle mine tanker, og tage en smule billeder. Det fik jeg også gjort.

Jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne tage på arbejde og få ordnet nogle sager. Jeg satte mig i bussen, og var på vej dertil. Pludseligt smilte en venlig dame til mig. Jeg kunne mærke på hende, at hun ønskede at indlede en samtale. “Din hijab er så fin, du bærer det så flot og stolt.”

Jeg smilte tilbage og takkede for hendes venlige kommentar. Jeg havde ret, hun indledte en samtale. Hun sagde nogle ord på persisk, og jeg fortalte hende, at jeg ikke forstod hende. Hun var forbavset og undskyldte, da hun troede, at jeg var iraner. Jeg grinte lidt og fortalte hende, at alle der møder mig, tror det samme som hende, så hun havde intet at undskylde.

Vi snakkede lidt frem og tilbage om hijab, og hun ønskede, at jeg kunne fortælle hende min hijabhistorie. Det blev kort, men det fik jeg så gjort. Hun fortalte, at hun var eksiliraner og ikke muslim, men hun følte, at der var noget i mig, der drog hende til mig, hehe.

Vi nåede frem til mit busstoppested, og hun skulle egentligt videre, men hun steg af bussen for at fortsætte sin samtale med mig. Det kom lidt bag på mig, men samtidig var jeg en smule glad for det, da vores samtale var interessant.

Hun fortalte mig, at grundet den måde, som mange hijabklædte piger bærer deres hijab på, var folk som hende trætte af hijab og de kunne ikke forstå essencen bag hijab, da mange af disse piger efter hendes mening slet ikke udstillede hijab på den måde, som Islam ønsker.

“Jeg har mødt mange hijabklædte piger i mit liv, men du er den første og eneste, som har ændret mit syn på det fuldstændigt. Den måde du bærer det på, forklarer essencen bag det, og du har gjort mig forelsket i det. Sådan skal hijab være, smukt, ydmygt og anstændigt. En ærlig indre og ydre hijab.” Jeg var i chok.

Jeg kunne ikke skjule min glæde, kiggede op på himmelen og udbrød et: “alhamdulillah”. Hun smilte. Jeg kunne ikke forstå, at sådan en kort samtale om hijab ville ændre en anden persons syn på det. Jeg var glad. Ikke for min egen skyld, men jeg følte en mærkelig form form for håb indeni.

Jeg måtte videre, men inden jeg tog af sted, kiggede hun på mig, smilte og sagde: “Du ved…Jeg havde opgivet alt om Islam før…Indtil i dag! Jeg vil straks hjem og starte min søgen igen. Tak.”

Jeg tog på arbejde, og var lidt i min egen verden der. Jeg reflekterede over, hvad der lige var hændt. Blot en time tidligere var jeg skuffet og ked af, at jeg havde gået glip af demonstrationen. Jeg havde dog tænkt, at der sikkert lå en årsag bag. Sobhanallah, det gjorde der vist. Jeg tror ikke på tilfældigheder i livet.

Denne hændelse deler jeg ikke med mig, for at fortælle, at min egen hijab er speciel eller endda god. Den er normal og intet specielt. Jeg synes dog, at der er en pointe med dette. Pointen er, at vi virkelig bør være varsomme og påpasselige med de ting vi siger og gør. De kan have en påvirkning og effekt på folk, som vi måske ikke selv ved. Denne påvirkning kan enten være positiv eller negativ, og derfor bør vi altid gøre vores ypperste for at præsentere islam på bedste vis.

Vi har nok af såkaldte fjolser der går ved navnet muslimer, som tilsmudser islams navn og billede. Det er vores opgave at videreføre det rette billede og den rette forståelse af denne. Jeg har selv lang vej endnu, og jeg kæmper selv hver dag for dette, ingen af os er perfekte, men vi kan i det mindste gøre et forsøg. Det skader ingen. Tværtimod.

Har I selv haft lignende oplevelser, må I hellere end gerne dele dem med os andre på bloggen.

“Ash-hadu an la ilaaha illallah” er blevet moderne!

Dette indlæg vil for første gang ikke være skrevet af mig, men derimod min allerkæreste veninde, Nour. Jeg har ikke læst korrekturlæsning på hendes ‘artikel’, da jeg finder ethvert menneskes skrivemåde unikt, og derfor ikke ville pille ved det. Nour har dog skrevet alt ud i én lang smøre, og dette har jeg hellere ej rørt ved, da jeg ikke er klar over, hvor hun ønsker, at der skulle være mellemrum, hvis hun da overhovedet ønsker dette. Artiklen omhandler primært konvertitter, og man bør vide, at Nour blot har skrevet “konvertitter”, men man skal dog ikke tro, at hun generaliserer, og skærer alle over én kam, men det blot nemmere end at skulle skrive “nogle konvertitter”, eller lignende, og det burde jo egentlig også være underforstået. Here goes:

“Ash-hadu an la ilaaha illallah” er blevet moderne! (konvertitter vanærer islam)

Deres nyfundne livsstil, deres livs lys, bliver overskygget af skyer så mørke og faste. Skyer med torden så dræbende for enhver troendes hjerte. Det nyfundne lys bliver overskygget af en sky fyldt med ugerninger som solformørkelse, blindende for ethvert øje og skyggende for enhver sjæl. Et sind så rent som et nyfødt barn men i besiddelse af 20års visdom. Et sind så rent, så klogt, men alligevel vælger at dække sit rene hjerte med sorte pletter. Ugerninger. Det er foruroligende, det er en skam, og det knuser hver del af mit hjerte. Misinformation og elendige intentioner. Det er sørgeligt at være vidne til. Sådan en mislykket transformation! De er bærere af titler som for hårene til at rejse sig blandt mængden. De er den nye generation. De er generationen af nyfødte, de fejlfrie, de rene. Dem som søgte og fandt. Dem som afslog alle fristelserne og dem som trodsede. Beundring og misundelse falder på dem som regndråber en oktober dag. En gave er tildelt dem som valgte at læse højt. Læse højt af hellige ord, de største ord af alle. De er dem som valgte at læse livsforandrende ord. Ash-hadu an la ilaaha illallah Wa ash-hadu anna Muhammadan -ar-rasool ullaah. Ord så betydningsfylde at enhver stavelse ville opfylde et bibliotek. Stadig! Ord som bliver taget så let på! Trosbekendelsen er blevet moderne! De er den nye generation som faldt for denne trend. Ønsket af anerkendelse, og ønsket af fællesskab driver den nye generation mod kløften. Ved kløftens kant kan ingen fortælle dem rigtig og forkert. Ved kløftens kant er de alene, og kun deres gerninger vil blive vist for dem. Og de vil blive spurgt: Alle disse ugerninger udførte du i al vished om at de var forkerte! Du fik viden! Du fik chancen! Du fik muligheder! Du fik potentialet til at nå højere end fantasien kan forstille sig! Du blev udvalgt til at følge den lige vej, og stadig! På trods af at du hørte bønnens kald vendte du det døve øre til. På trods af at du så sulten i hans øjne brød du din faste. På trods af at du så den tiggende valgte du at gå din vej. På trods af at du kan læse valgte du at lukke al-Quran. På trods af at du blev velsignet med muligheden for at rejse valgte du at blive. På trods på al den viden du blev belært valgte du at udføre ugerninger. Du troede at du kunne leve på undskyldninger, men troede du virkelig at dine beskæftigelser ikke ville blive husket? Du, af alle, blev velsignet med muligheder som andre vil sælge deres sjæl for. Stadig valgte du at vanære Ham som gav dig alt. Trodser påbud og forbud! Vælger fra og til som du ønsker. Konkluder som der gavner dig. Den nye generation er dem som vendte tilbage. De er generationen af muligheder, men stadig! De valgte på falske grundlag! Troede de ville imødekomme en fremtid med sammenhold og anerkendelse. En fremtid lig til deres fortid. Men et valg som dette er ikke for svage sjæle! Et valg som dette er ikke for de forvirrede og de fortabte! Det er the point of no return! Men det er sørgeligt at se, og det er hjerteknusende at være vidne til. En generation af unge som vælger og vrager i en så gammel og hellig religion. De forkaster og afviser en hver teori, og lever i troen om at de ved bedre end selveste Skaberen. De er den nye generation af danskere som brød traditioner, som brød med kulturarven. De er den nye generation af muslimer som stiller spørgsmålstegn ved Skaberens viden. Generationen af egoisme og storhedsvanvid. Deres evige ide om at de ved bedst afspejler sig i deres handlinger. Handlinger som er ødelæggende for enhver. Og undskyldninger, ja undskyldninger de besidder! Undskyldninger for deres ugerninger, men ingen undskyldning er tilstrækkelig når de ved bedre. Og de er dem som ved bedst, for de gjorde fejl, og fik dem rettet. Mon de ved hvor gudbenådet de er? De skal blot være ydmyg overfor denne gave, denne chance hvorpå misundelsen regner. Det er sørgeligt at se en så misfortolket version af et så helligt levesæt. Så sørgeligt at være vidne til en hijab der bliver behandlet som en pyntegenstand. Så sørgeligt at deres nyfundne levevis, deres livs lys, bliver fundet på falsk grundlag. De som ikke kender fundamentet og essensen bag Islam, vil aldrig kunne plukke dens rige frugter. De vil aldrig kunne høste livets vigtigste rigdomme, da deres hænder er bundet af kunstige bestræbelser. Så sørgeligt, men stadig, så sandt! Med Skaberens vilje blev vi til, med Skaberens vilje vendte vi tilbage, og må vi nu forbyde det onde og påbyde det godt, inshallah.

Må Gud, den nådige, den barmhjertige, Skaberen af universet, belønne din kamp, dine gode handlinger og vilje.
Må Gud, den nådige, den barmhjertige, Skaberen af perfektion, guide din sjæl, bringe dig viden og afholde dig fra ugerninger.

Tak for at dele dine tanker med os, Nour. Må du forblive min ven altid.

Muslimsk hijab-punker

Jeg stødte tilfældigvis forbi denne artikel, som jeg absolut måtte dele med jer. Jeg tænkte, at det ville være spændende at vide, hvad I mener om dette? Hvad ville I tro, at I ville tænke, hvis I mødte sådan en muslimsk pige på gaden? Giv endelig jeres meninger til kende. Jeg vælger endnu ikke at kommentere på sagen, da jeg først og fremmest er interesseret i mine læserers meninger hvad angår dette.

Billedet er taget fra Politiken.dk

– Smid hijab-klædte pigers forældre ud

Fremskridtspartiet i Norge varsler skrappere udlændingelovgivning med øgede udvisningsmuligheder

Link: article1171883.ece

Der blev gået til stålet, da det norske Fremskridsparti i dag holdt landsmøde, og partiets næstformand, Per Sandberg, lagde i sit indlæg op til væsentlige skærpelser af udlændingelovgivningen, såfremt partiet kommer til magten.

Eksempelvis skal det forbydes piger i den skolepligtige alder, at bære hijab i norske skoler. Hvis pigerne trodser forbuddet, er Sandberg & co. klar til at udvise pigernes forældre til oprindelseslandet, skriver vg.no.

– Folk som kommer til Norge må sige fra over for den kvinde- og børneundertrykkende kultur, som brug af jihab er udtryk for. I skolen skal det være forbudt at bære jihab, og hvis forældrene ikke kan acceptere vore demokratiske spilleregler, så skal de sendes tilbage, hvor de kom fra, slår Per Sandberg fast.

Hvis Fremskridtspartiet kommer i regering lover Sandberg, at partiet vil arbejde for en række nye love for indvandrere. De indbefatter blandt andet:

1. Et totalt stop for asylsøgere til Norge. Alle, der endnu ikke har fået færdigbehandlet deres sag, skal sendes til oprindelseslandet.

2. Der indføres en femårig prøveperiode for alle, der har fået opholdstilladelse i Norge. Hvis de under denne femårige periode undlader at følge norske love, regler og normer, skal de sendes retur til oprindelseslandet.

3. Alle som har fået opholdstilladelse i Norge skal evalueres efter fem år. Hvis de har tilpasset sig på tilstrækkelig vis i forhold til Fremskridtspartiets krav, skal der gå yderligere ti år, før de pågældende kan opnå norsk statsborgerskab.

4. I løbet af disse ti år skal de norske myndigheder sende alle, der begår kriminalitet, der takseres til en straf på tre måneder ubetinget fængsel eller mere, tilbage til oprindelseslandet.

5. Det skal tilsammen tage 15 år at opnå norsk statsborgerskab. Derpå skal man ikke kunne sendes tilbage til oprindelseslandet uanset en eventuel forbrydelses karakter og grovhed.

Sandberg forestiller sig, at det er politiet, der skal evaluere om indvandrere har opført sig i overensstemmelse med norske regler og normer de første fem år, og det er ligeledes politiet, der skal effektuere en udvisning.

– Folk som kommer til Norge må acceptere vores demokrati, ytringsfriheden og menneskerettighederne. De må indordne sig og tilpasse sig norske regler og normer. De skal skaffe sig et job og bidrage til samfundet. De, der vil snylte på det norske samfund har ikke noget at gøre her og skal sendes hjem hurtigst muligt, sagde Per Sandberg på landsmødet

____________________________________________

Det er ikke ligefrem religionsfrihed der er tale om her. Såfremt partiet kommer til magten, vil livet for muslimer være et rent helvede i Norge. Det er næsten som at sige: “Skrid ud af vores land”, når de ikke accepterer det muslimske tørklæde i skolerne. De ved jo at mange ikke ville bukke under for deres ydmygende og latterlige værker. Hvis de er så stærkt imod religiøse symboler, burde alt andet religiøst vel også ulovliggøres, men nææ nej, for fjenden er jo islam, og det er dén der skal bekæmpes. Offentligt ansatte må vel snart hellere ikke have det muslimske tørklæde på.

Mennesker i denne verden bliver mere og mere intolerante. Mange af dem har ingen forståelse for andre. Som mange af dem der kommenterer artiklen. De skynder sig at glæde sig over hvad de læser, og samtidigt ønsker de det samme skal ske i Danmark.

Jeg er så træt af at man kæfter op om at tørklædet er undertrykkende. Jeg er så træt af at folk der nærmest intet ved om islam, siger at tørklædet er noget kulturelt og ikke religiøst. Jeg er så træt af at folk skal blande sig i hvordan andre lever. Jeg er så træt af folk der siger at man leger offerrolle, hver gang man forsvarer sin religion. Skal man sidde og tie, mens man hører alle mulige løgne spredes rundt om ens religion?

Det skulle ikke undre mig, hvis man engang i fremtiden satte overvågningskameraer i muslimske hjem. Så kunne man se om muslimerne levede op til ens såkaldte regler og normer. Selv i deres fritid! Menneskerettigheder og frihed er to ord der er stærkt overreklamerede, for har vi da menneskerettigheder og frihed, når andre skal bestemme hvad vi skal have på? Og i sidste ende hvad vi skal tro på?

hc