Hvem er shiitterne?

Den femte imam af læren om Ahlul Bayt, Imam Muhammad al-Baqir, fortalte engang sin elev ved navn Jabir, “Er det nok for en person at forskønne sig selv som vores shi’a(tilhænger) ved at erklære sin kærlighed for os, Ahlul Bayt? Nej! Ved Allah, en person er ikke vor følger, medmindre han frygter Allah og adlyder Ham. Vore tilhængere kan kun genkendes ved, oh Jabir, ved ydmyghed, underkastelse, ærlighed, rigelig lovprisning af Allah, fasten, bønnerne, godhed ved forældre, omsorg til de fattige, trængende, skyldnere og forældreløse børn der bor i nærheden. De taler om sandheden, reciterer Koranen, holder deres tunger tilbage, undtagen for gode ord, og de er troværdige ved deres pårørende i alle anliggender.”[1]

“Shia” betyder en gruppe af tilhængere/følgere, og ordet forekommer i Koranen mange gange som reference til tilhængerne af de tidligere profeter, såsom Profeten Ibrahim(Abraham) og Profeten Musa(Moses).[2] I dag henviser shia til følgerne af en bestemt islamisk retskole, som er baseret på læren af Profeten(fvmh) og sin familie, og somme tider er den refereret til som “Ahlul Bayt’s skole”(Profetens familie). Selv om der ikke fandtes retskoler i Profeten Muhammeds tid, brugte han det stadig til at referere til en bestemt gruppe af mennesker som “Alis Shia”(Alis tilhængere/parti, altså de, der vedtager Profetens ord om, at Imam Ali var rette efterfølger).

__
Nogle af de beretninger, hvori Profeten Muhammed bruger begrebet “Alis shia” er følgende:

__
“Lignelsen af Ali er ligesom et træ, hvor jeg er roden, Ali er grenen, Hassan og Hussein er frugterne, og shiitterne er bladene.” [3]

__
“Vi var samlet omkring Profeten, da Ali Ibn Abi Talib kom. Han sagde: “Sandelig er min bror kommet til dig”, og han lagde sin hånd på Kaba’en og sagde: “Ved den, der holder min sjæl i Hans hænder, vil denne mand og hans Shia ganske vist være de heldige på Dommens Dag”.[4] (Berettet af Jabir ibn ‘Abdillah al-Ansari)

__
“Allahs Sendebud var med mig, da hans datter frue Fatima kom for at hilse på ham med sin mand, Ali. Allahs Sendebud løftede sit hoved og sagde: “Vær glad, Ali; du og dine Shia vil være i paradiset.”[5] (Berettet af Um Salamah, Profeten Muhammeds hustru)

__
“Du og dine Shia vil være i paradiset.”[6]

__
Som disse beretninger viser, var Profeten Muhammed i virkeligheden selv, den første person, der brugte udtrykket “Shia”, og hvad mere er, at han altid brugte dette udtryk i forbindelse med Imam Ali. Efter at Profeten gik bort, var de, der var loyale over for Imam Ali, også kendt som Shiitter. I løbet af det andet århundrede Hijrah(dvs. to århundreder efter Profeten Muhammeds migration fra Mekka til Medina – den begivenhed, der markerer begyndelsen på den islamiske kalender), begyndte abbasidernes kaliffer officielt at benytte de fire sunnitiske retskoler, der blev populariseret af nogle af deres leders entusiasme. Med hensyn til shiitterne efter mordet på Imam Ali, da fulgte de lederskabet af Imamens søn, Hassan, og efter ham, hans bror, Hussein, og derefter de efterfølgende ni imamer, der var efterkommere af Hussein. De fulgte dem på faste grundlag af beviser i den Hellige Koran, og Profeten Muhammeds traditioner, der gentog mange gange, at han(Profeten), ville blive fulgt af tolv imamer, og at alle disse ville komme fra stammen Quraysh.[7]

__
Derfor kan Shiismen betegnes som følgen af den Hellige Koran og Profeten Muhammeds traditioner, som befordres af hans familie, som han valgte(dvs. Ahlul Bayt). Efter Profeten Muhammed, fulgte shiitterne de tolv guddommeligt bestemte imamer som efterfølgerne af Profeten Muhammed.

__
Man hører altid betegnelsen “retskole” og derfor bør man også kende til den største retskole inden for shiismen, som størstedelen af shiitterne følger:

__
Ja’fari
Ja’fari-retskolen blev ledet af Imam Ja’far ibn Muhammed al-Sadiq, som levede fra 83H-148H. Han blev født og døde i den hellige by, Medina, og han er den sjette Imam af de tolv udvalgte imamer i Ahlul Bayts retskole. Selv om fiqh(islamisk retslære) blev udviklet af Profeten Muhammed og sin efterfølgere(dvs. imamerne), havde den fiqh, som undervises af shiiterne, ikke mulighed for at blive præsenteret til masserne af mennesker, grundet den politiske knibe, som Ahlul Bayt led under, gennem herskere i mange århundreder. Imamerne nægtede at anerkende umayyidernes og abbasidernes kaliffers legitimitet, og deres regeringer; og dermed blev de og deres tilhængere udsat for voldsom chikane og forfølgelse i hænderne på de uretfærdige kaliffer. Straks da Umayyid-regeringen blev skrøbelig, fandt Imam Ja’far ibn Muhammed al-Sadiq en gylden mulighed for at formulere og udbrede Profeten Muhammed og hans families traditioner. På et tidspunkt deltog firetusind lærde, Koran-fortolkere, historikere, og filosoffer i hans timer i den hellige by Medina. Derfor var han i stand til at overlevere den autentiske lære af den Noble Koran og Profeten Muhammed, og krystallisere dem, i hvad der skulle blive kendt som al-Fiqh al-Ja’fari, Ja’fari-retskolen. Hans lære blev samlet i 400 usul(grundlæggelser), som blev skrevet af hans elever, og omfatter hadith, islamisk filosofi, teologi, Koran-fortolkning, litteratur og etik.

__
Efter en tidsperiode, kategoriserede tre anerkendte lærde disse 400 usul til fire bøger, som er de vigtigste kilder til hadith for den shiitiske retskole. Disse er: Usul al-Kafi af al-Kulayni(d. 329H), Man La Yahduruh al-Faqih af al-Saduq(d. 381H), og al-Tahdib og al-Istibsar af al-Tusi(d.460H). Disse tre lærde var kendte som “de tre Muhammed’er”, da alle deres fornavne var Muhammed. Selv om disse fire bøger er hovedkilderne af ahadith for shiiternr, stemplede deres forfattere stadigt ikke deres bøger som “sahih”(autentisk). Skønt de gjorde deres bedste for at samle udelukkende autentiske beretninger, men hvis en bestemt beretning modsagde den Hellige Koran, var den da ikke accepteret som legal og gyldig. Hadith, ifølge Ja-fari retskolen, er kun accepteret, hvis den Hellige Koran bekræfter den, siden Koranen er den eneste kilde til vejledning, der ikke indeholder nogen tvivl.

__
Slutteligt har vi her to meget indikerende beretninger, der fortæller os, hvem de sande vindere på Dommens Dag vil være:

__
Imam Ali(as) sagde: “Jeg beklagede mig til Profeten(sa) om folks jalousi mod mig, så svarede han: “O, Ali, de første mennesker der vil indtræde Paradiset vil være mig selv, dig, Hassan og Hussein. Resten af vores afkom vil være efter os, dem der elsker os, vil være efter disse, og vores Shia vil være på hver vores side.”[8]

__
Imam al-Baqir(as) sagde: “Umm Salama, Profetens(sa) hustru blev engang spurgt om Ali ibn Abi Talib(hans status), til hvilket hun svarede: “Jeg har hørt Profeten(sa) sige: “Sandelig er Ali og hans Shia de sejrende”.[9]
_______________________

[1] – al-Kulayni, al-Kafi, bt. 2, s. 74

[2] – [Koranen: 28:15]

[3] – Ibn Hajar, Lisan al-Mizan, bt. 2, s. 354

[4] – Tawzih al-Dala΄il fiTashih al-Fada΄il, s. 505

[5] – Ibid., s. 507

[6] – Ibn Asakir, “The History of the City of Damascus”, Sektion: Biografi af Imam Ali

[7] – Sahih al-Bukhari; Sahih Muslim, bt. 2, s. 191; Sahih al-Tirmidhi, bt. 2, s. 45; Musnad Ahmad ibn Hanbal, bt. 5, s. 106; Sunan Abu Dawud, bt. 2, s. 207

[8] – al-Irshad, bt. 1, s. 43

[9] – Ibid. s. 41

Når verden synes håbløs

Jeg sidder her og spekulerer over vort verdslige liv. I dette liv møder vi mennesker fra alle slags lande, kulturer og religioner. Som vi ved, tilhører alle disse mennesker med al selvfølge også forskellige traditioner, normer, og værdier. Lige netop i dag, har jeg valgt at fokusere på muslimer, som foregiver at tilhøre en vis religion, og visse normer og værdier. Jeg har valgt at dele en masse tanker med jer her på bloggen.

Jeg er så ked af, at mange af os kalder os selv muslimer, og på ingen måde efterlever Islams sande værdier og budskab. Jeg finder det sørgeligt, at vi er veget så langt fra Islam, som vi er. Efter at jeg voksede lidt op, og fik øjnene op for realiteterne, er det begyndt at gå mig enormt meget på, at selv de, man normalt ville tro, var troende muslimer, bag facaden desværre ikke er sådan, som man havde forestillet sig. De, man måske ville opfatte som forbilleder, der tager i moskeer, underviser andre i Islam, opfylder deres obligatoriske sager inden for Islam og mere til –  mange af dem har jeg desværre mistet troen på. Jeg ville aldrig miste troen på disse mennesker, hvis jeg ikke havde mine gode grunde.

Jeg er nærmest gået hen og blevet paranoid, når det gælder, at vælge hvem jeg skal omgås. Gang på gang synes jeg, at man møder piger, der er søde og venlige, og alle har sådan set et godt billede af dem: de snakker om Islam foran andre, de “fremmer” Islam, og de opfører sig pænt. Men men men..Det der virkeligt er trist, er disse menneskers intentioner. Det er så trættende, at mange af disse mennesker gør de ting de gør, for at andre skal tænke at de er “gode muslimer”, eller ja..For at sige det ærligt og direkte: for at finde sig en at giftes med! Ens intentioner burde aldrig være således, at man udfører sine handlinger, for at andre kan synes om en, eller for at gøre sig populær i det muslimske samfund. Det burde ene og alene være fordi, at man simpelthen bare er et godt menneske, og dermed forekommer de ting man gør, én naturligt. Vigtigst af alt, bør man handle for Allahs(swt) skyld, og ikke andres.

Dette indlæg skal langt fra forstås således, at det er et angreb på nogle muslimske piger. På ingen måde. Det er blot en stor bekymring. Derudover er nogle muslimske drenge langt fra bedre selv. Mange af dem vælger at udnytte ting, som Islam har gjort tilladt, på den mest rystende måde. Dette er desværre en kendsgerning.

En ting, jeg mener, at unge muslimer skulle passe på med, er Facebook. Det er så chokerende, når man hver gang logger på, og møder, hvad man møder. Her går man og udgiver sig for at være en praktiserende og religiøs muslim, og på samme tid, lægger man udfordrende billeder af sig selv ind, skriver med drenge/piger, som var det ens mand/kone, skriver sjofle og perverse jokes, bagtaler andre, og jeg kunne blive ved. Man tror måske, at ingen kan se, hvad man foretager sig, og man har måske skjult sin profil for visse mennesker. Sagen er bare den, at er man muslim, ved man også, at Allah(swt) ser alt, og kender til alt, hvad man foretager sig. Hvem er det man prøver at narre?

På muslimske fora, sidder man og læser et andet menneskes indlæg, og tænker: “neeej..Sikke en troende og praktiserende muslim”, i og med, at denne person skriver pænt, aldrig bander, viser sin bedste side, og er nærmest et forbillede for andre. Folk er hurtigt ude at skrive: “masha’allah”, og det virker desværre så patetisk, når selvsamme person, nærmest er kontrasten til den person, han eller hun udgiver sig for at være på det muslimske forum.

Hvad blev der af ydmyghed? Hvad blev der af respekt? Hvad blev der af det faktum, at man er muslim? Hvad blev der af, at vi skal vise Islams sande ansigt?

Til tider finder man alt håbløst, når man gang efter gang støder på mennesker, som man havde et godt billede af, men hvor man senere hen har fundet ud af, at ens, nærmest idylliske billede af dette menneske, overhovedet ikke stemmede overens med ens antagelser. Man begynder at spekulere over, om der overhovedet virkeligt findes mennesker, som er de samme mennesker udenpå såvel som indeni.

Vi siger, at vi venter på vores tolvte og sidste Imam(aj), og at vi længes efter hans ankomst. Gør vi nu også det? Har vi overhovedet skænket vores Imam(aj) en tanke, når vi i skjul gør de ting, vi gør? Når vores intentioner overhovedet ikke er rene? Hvorfor, hvorfor er det således, at vi har glemt vores sande værdier til sådan en grad, at man mister troen på os? Hvorfor gør vi tingene sværere for vores Imam(aj)? Glem aldrig, at det egentlig ikke er os der venter på ham, men ham der venter på os! Er det derfor ikke på tide, at gøre op med sig selv, hvad man vil med livet? Hvorfor man foretager sig, hvad man foretager sig? Hvorfor man ikke gør sit bedste, for at behage sin Skaber, og fremskynde sin Imams(aj) ankomst? Der kræves ikke så meget af os, som vi tror, og i sidste ende, er det blot for vort eget bedste.

Jeg håber dagen kommer snart, hvor jeg kan grine af dette indlæg, og vores muslimer har ændret sig på bedste vis.

Nothing is a coincidence…

Mange af os spilder vores dyrebare tid på at følge med i diverse serier, og se de nyeste film. Hvis vi virkeligt tænker os om, får vi ikke rigtigt noget ud af disse i ca. 90% af tilfældene. Det er ikke ofte, at vi ser film, der virkelig kan røre os og give os lyst til at forandre os, forbedre os selv. Når jeg sidder her og har hovedet fyldt med alle mulige slags tanker, tænker jeg, at det er så trist, at verden er blevet så…Overfladisk..Vi bruger vores korte tid på denne jord på alverdens sager, fra dag til nat, men vi har samtidigt glemt vores moralske værdier. Hvorfor er det blevet således, at jeg med dette indlæg ved, at der er nogle af mine venner eller bekendte, der vil tænke, at jeg er blevet skør og fyrer en masse l**t af? Hvorfor er det blevet således, at vi kun har tid til spas og gøgl, og aldrig tid til at fundere over livets store mysterier? Det er trist, at især unge finder det ‘yt’, at man rent faktisk gider tænke på hvor vi kommer fra, hvor vi skal hen efter døden, hvad meningen med livet er, og andre store spørgsmål angående dette korte liv. Det er trist, at mange unge udmærket ved, at livet er kort, og dermed siger, at netop derfor, bør man ikke tænke på vigtige spørgsmål vedrørende dette liv. Jeg føler til tider, at mange af os tager livet for givet, og slet ikke gider kæmpe lidt for at få svar på nogle af disse spørgsmål. Forstå mig ret – jeg prøver ikke at prædike noget som helst, jeg deler blot mine tanker med jer. Jeg har dog på fornemmelsen, at dette indlæg ikke vil blive kommenteret.

Meningen med hele indlægget var faktisk blot, at jeg ville indsætte en trailer af en rørende og nærmest spirituel film, men grundet denne film, er mit hovedet nu fyldt med en masse tanker, som jeg føler, at jeg må ud med, på den ene eller anden måde. Filmen hedder i hvert fald 313, og den kan ses på YouTube. Nej, grafikken er ikke noget at råbe hurra for, men jeg ved desværre ikke hvor man ellers kan se den. Vi skal jo ikke ligefrem regne med, at vi kan se den i dansk tv, eller lignende.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg måtte kæmpe for at holde tårerne tilbage gennem hele filmen. Den fik mig til at sidde og overveje hele mit liv. Og jeg mener bogstaveligt talt hele mit liv. Grunden til dette, er der ikke mange der vil forstå. Jeg håber inderligt, at I vil tage jer tid til at se filmen.

Om ikke andet, har I traileren her:



Ps. klokken er nu 3.10, og trætheden har nu taget lidt over, og jeg beklager derfor eventuelle sprogfejl.

Guldkorn fra Imam Al Hassan(as)

I anledning af Imam Al Hassans(fred være med ham) fødselsdag, lykønsker jeg alle muslimer med denne vidunderlige fødsel. Jeg har valgt at oversætte nogle af Imamens(as) udtalelser.

Here we go:

Da Imamen(fred være med ham) blev spurgt om fromhed – Svarede Imamen(as):
“At længes efter dyden, og ikke at længes efter denne verden.”

Da Imamen(as) blev spurgt om mandighed – svarede Imamen(as):
“Beskyttelse af religion, selvrespekt, skånsomhed, godgørenhed, udførelse af ens pligter, og at være venlig over for andre mennesker.”

Da Imamen(as) blev spurgt om gavmildhed – svarede Imamen(as):
“At give uden anmodning, og at bespise andre under tørke.” (altså fattigdom)

Da Imamen(as) blev spurgt om sparsommelighed – svarede Imamen(as):
“At anse hvad du har som værdighed, og hvad du forbruger som spild.”

Da Imamen(as) blev spurgt om frihed – svarede Imamen(as):
“At være tilfreds med ens skæbne, hvor bitter den end måtte være.”

Da Imamen(as) blev spurgt om fattigdom – svarede Imamen(as):
“Grådighed for alting.”

Da Imamen(as) blev spurgt om værdighed – svarede Imamen(as):
“At komme godt ud af det med venner og vedligeholde gode nabovenlige forhold.”

Da Imamen(as) blev spurgt om meningsløshed – svarede Imamen(as):
“Selvoptagethed og ikke at respektere sin kone.”

Imam Al Hassan Al Mujtaba(as):

“O’ folk! Jeg hørte min bedstefar, Guds budbringer sige: Jeg er byen af lærdom(og/eller kundskab/kendskab), og Ali, fred være med ham, er porten. Hvordan kan man træde ind i byen uden at gå igennem porten?”

Den sidste og tolvte imam

Her er en video fra YouTube, som jeg synes meget godt om. En persisk sang om islams sidste, tolvte og længeventede imam.

Stemmen er fantastisk og bør opleves. Engelske undertekster hører med.