Iransk kylling med saffranris

DSC_0799

DSC_0814

DSC_0840

Denne ret er en typisk kendt iransk/irakisk ret, som iranere og irakere generelt kender, og den serveres blandt andet ofte i Moharram-måneden(i den islamiske måned – første måned i den islamiske kalender) i moskeerne. Den er enormt enkel og lige til, men dog er det en af mine favorit retter som spises med ris til. Specielt da “sovsen” i retten er så god.

Ingredienser: (Kyllinge-gryden – for ca. 4 personer)

Kylling – vinger, lår eller underlår – vælges selv.
Ca. 2-3 spsk tomatpuré
2/3 spsk salt
Olie til stegning
Ca. 3 dl. vand
Evt. en halv skåret rød peberfrugt

Ingredienser: (Iransk ris)
Så meget ris man nu har lyst til (eksempelvis 4 dl.)
En smule saffran
1 spsk. salt
2 tsk. sukker til saffran
En lille håndfuld berberis-bær
3 tsk sukker + 2 tsk. madolie + 1 spsk. vand til berberis
Enten smør eller almindelig madolie

Fremgangsmåde for kyllinge-gryden: Vask kyllingen og tør det grundigt af med papir. Tag en stor gryde frem, og hæld noget madolie i til stegning. Læg kyllingen i gryden og sæt låget på gryden. Når det begynder at simre højt, vend da kyllingen så den ikke klistrer, og skru ned til lavare varme. Lad kyllingen stege en lille smule. Nu skal kyllingen pensles med tomatpuré, og den resterende tomatpuré og saltet hældes bare i gryden. Tilsæt nu vandet(evt. lidt mindre eller mere – afhængigt af hvad man selv kan lide, men faktisk skal der ikke meget vand i den oprindelige opskrift) og lad det hele blive færdigkogt. For duftens og smagens skyld, kan man evt. skære en halv rød peberfrugt, og lægge denne i når kyllingen steger.

Fremgangsmåde for risen: Læg risen i blød mindst 1-2 timer. Kog derefter rigeligt med vand, samtidigt med at risen som er lagt i blød smides i en si, så vandet kommer væk. Læg det kogende vand og risen i en gryde(risen skal være helt dækket, der skal være vandt mindst 2 cm. over risen) og tilsat salt. Lad koge i ca. 5 minutter, indtil risen næsten er færdigkogt. Smid nu risen tilbage i sien, mens du skruer ned for laveste varme. Hæld lidt smør/olie i gryden og hæld risen tilbage. Læg lidt mere smør/olie oven på risen, så risen ikke bliver for tør. OBS: Når risen skal tilbage i gryden efter at der er blevet lagt olie i gryden, skal man huske at tage den mængde af risen, som man ønsker skal blandes med sin saffran(og evt. berberis).

Saffran: Knus saffran og sukker i en mørtel. Tilsæt kogende vand i en lille kop og hæld blandingen deri og rør rundt. Smid blandingen i den ris, som du ønsker skal blandes med saffran. Eller evt. blandes det bare med al risen.

Berberis: – skyl dem godt og grundt i vand. Tag en lille kasserolle og smid dem deri, med 3 tsk. sukker, vand og olie. Lad det “koge” en smule på laveste varme mens du rører rundt og lad det derfor stå og hvile i 20-30 min.

 

Færdig! Nu kan man selv bestemme hvordan man vil dekorere sin ris. Denne gang skulle jeg skynde mig meget, så jeg blandede bare alt sammen.

Dæmoniseringen af Iran

Eftersom jeg ikke har lov til at kopiere hele artiklen fra Information, har jeg valgt at tage store brudstykker af  artiklen omhandlende Iran og dæmoniseringen af denne. Vi har i lang tid været vidner til mediernes direkte hykleriske skildring af Iran, og for en gangs skyld, fandt jeg en fornuftig artikel om landet og dets politik. Nederst i mit indlæg, har jeg knyttet en lille kommentar.

Here goes:

Vil verden bedrages én gang

til?

“Dæmoniseringen af Iran har længe været i gang med især USA og Israel som afsendere. En ny krig i en allerede ustabil del af verden kan blive en realitet, men spørgsmålet er blot, om medierne og resten af verden endnu en gang er villige til at lade sig manipulere og skræmme af truslen om masseødelæggelsesvåben?”

[…]
“Dæmoniseringen af Iran har været i gang længe, men blev for alvor tydelig kort tid efter invasionen og besættelsen af Irak i 2003. Men ironisk nok førte udviklingen i Irak – med de enorme problemer besættelsesmagten fik fra den irakiske modstandsbevægelse, til at en eventuel krig mod Iran – og Syrien – blev lagt i skuffen af USA’s nye konservative kræfter, der på det tidspunkt var klar til at gå i krig mod det halve af verden.
[…]

Historien gentager sig

For det første er Iran – som samtlige lande i verden -i sin fulde ret til at eje, udvikle og udnytte atomteknologien til fredelige formål. Den ret er nemlig garanteret alle verdens lande af internationale resolutioner og aftaler – også af Det Internationale Atom Energi Agentur (IEA). Men set ud fra ligheds- og retfærdighedsprincippet nationerne imellem, så gælder det tilsyneladende ikke for andre end Israel.”

Der går efterhånden ikke en uge, uden at amerikanske og/eller israelske trusler mod Iran skaber overskrifter. Og det er endda, selv om atomprogrammet er fredeligt – eftersom intet andet er bevist. Det hele bygger netop på gætterier, skrækscenerier og påståede »sikre efterretninger« – som det også var tilfældet med Irak før invasionen i 2003. Og på trods af mislykkede militære eventyr i såvel Irak som i Afghanistan tyder begivenhedernes gang på, at USA – og især Israel – er fast besluttet på endnu en krig i en allerede meget ustabil region. Og det er i den forbindelse ingen hemmelighed, at hele Mellemøsten – og måske hele verden – vil stå i en meget usikker situation.”

[…]

Truslen om Iran

Dæmoniseringskampagnen mod Iran intensiveres for alvor for fem år siden, da Israel blev klar over Irans evne til uafhængigt af omverdenens hjælp at berige Uran – et grundstof, som den iranske undergrund er rigt på, hvorfor der intet behov er for at importere stoffet.

Selv om Iran på intet tidspunkt har ‘overtrådt’ det tilladte ifølge NPT (den internationale ikkespredningsaftale) eller er ‘gået over stregen’ i forhold til retten til et civilt brug af atomteknologien, og de på intet tidspunkt har udelukket Det Internationale Energi Agentur (IEA) fra at overvåge eller kontrollere berigelsesprocessen. Ikke en gang den seneste stigning af berigelsesprocessen blev foretaget uden tilstedeværelsen af de internationale kontrollører. Alligevel opfattes Iran som en trussel i Mellemøsten.

For det tredje – og måske det mest skræmmende og uacceptable for Israel – vil en international positiv tilkendegivelse i forhold til Irans ret til som en suveræn, ambitiøs og kyndig nation at besidde atomteknologien, indebære, at Iran vil blive anerkendt som et fuldgyldigt medlem af det stærkt begrænsede antal lande i atomklubben. Ud fra et strategisk synspunkt vil Israel aldrig tillade Iran den ret. Også selv om Iran aldrig nogen sinde bevidst eller ubevidst vil besidde atomvåbnet.

Bemærkelsesværdigt er det, at i en tid med krige i Irak og Afghanistan – i en tid hvor Israels bosættelses-, koloniserings- og undertrykkelsespolitik mod palæstinenserne er i stigende grad krydret med en legendarisk trodsighed over for verdenssamfundet i forhold til fredsprocessen. I en tid hvor den økonomiske krise fortsat truer stabiliteten i verden, kombineret med et sjældent set omfang af naturkatastrofer kloden over. På trods af disse truende faktorer mod freden, stabiliteten og retfærdigheden i verden så er det spørgsmålet om Irans atomprogram, der er afgørende og i fokus.”

[…]

Hvad gør medierne?

Spørgsmålet er nu, hvordan verdenssamfundet og især pressen vil håndtere sagen? Vil man ukritisk gengive alt, hvad USA og Israel har produceret og vil producere af misinformationer i de kommende måneder, nøjagtigt som tilfældet var med Irak op til invasionen i 2003? Eller bliver det mere i retning af at opfatte tingene anderledes og i et større perspektiv?”

[…]

“Vil pressen finde sig i endnu en gang at blive (mis)brugt og groft udnyttet til at forberede offentligheden på endnu en krig mod endnu et land i Mellemøsten blot for at tjene USA’s og især Israels interesser?

Vil massemanipulationsvåbnet igen blive sat ind for at dæmonisere et helt land for at sikre Israels påståede truede sikkerhed?”

[…]

“Den måske kommende krig i Mellemøsten – gud forbyde det – vil for alvor blive historisk og afgørende. Den krig må og skal forhindres. Det energihungrende Iran må og skal have lov til at besidde og udvikle atomteknologien til fredelige formål. Iran har også historie og et sympatisk, veludannet og flittigt folk. Verdenssamfundet må aldrig nogen sinde begå samme fejl som skete i Irak.

Fathi El-Abed er debattør og Mellemøstkyndig”

_____________________

Hvis nogen derude nogensinde skulle være i tvivl om hvorledes medierne fremlægger Iran, Præsident Ahmadinejad, og generelt hele situationen i Iran, kan de eksempelvis læse denne artikel, fra selvsamme Information, som på grimmeste og mest subjektive vis beskriver Præsidenten. Det er godt nok ved at være en gammel artikel, fra dengang Præsidenten kom på besøg til klimatopmødet, men artiklen er dog alligevel værd at læse, da man får et godt billede af, hvor hykleriske medier eller visse mennesker kan være. Blot titlen “Diktatorens smil”, siger en del.