Fejring af Fatima al-Zahras fødselsdag

I weekenden havde vi i Malmö besøg af vores søskende fra Stockholm og Göteborg for at fejre Fatima al-Zahras(as) fødselsdag samt generelt kvinden i helhed på Gustav Adolfs Torg, Malmö. Fejringen bestod bl.a. af rose-uddeling, et børnehjørne hvor børn kunne få malet deres ansigter, tegne og male, et diskussionshjørne for de som var interesserede i dybere diskussioner, en kunstudstilling, en scene hvor der blev læst digte, holdt taler, konkurrencer, uddelt gaver, osv. og sidst men ikke mindst et telt hvori vi delte kaffe, juice og kage til de besøgene. Det varede i 4 timer fra kl. 12-16 og sikke en hyggelig dag det var! Vejret var virkelig også med os – skønt, skønt vejr!

Det svenske SVT skrev en artikel om det og gjorde en reportage om arrangementet og det kan ses via dette link:

http://www.svt.se/nyheter/regionalt/sydnytt/de-firar-profetens-dotter

Desuden har DVV – Den Väntades Vänner som stod bag arrangementet også skabt en video om arrangement:

 

Reklamer

Lørdagen

I dag har været en aktiv dag, hvilket altid får mig til at blive glad, da jeg føler at jeg har udnyttet dagen så godt jeg nu kan. Vågnede op i morges med Feras, spiste morgenmad, ryddede op i køkkenet, og dernæst tog vi nedenunder ved vores lejligheds indgang, hvor vi har et fælles træningslokale. Det føltes super lækkert efter træningen, når man vidste, at man havde brændt 600 kalorier af samt styrketrænet. Mere af det, tak!

Efter træningen gjaldt det husarbejde. F og jeg sørgede for at gøre hele lejligheden ren, og straks efter var det at skynde sig med at klæde om, da vi skulle hente F’s ven som kom fra Göteborg, samt F’s fætter. Vi hentede dem og tog til moskeen hvor der var et svensk program i anledning af Muharram måneden og Imam Husseins martyrdom. Det var befriende og skønt at være i en spirituel atmosfære igen. Muharram er bare en speciel måned.

Efter moskeen kørte drengene mig hjem og da jeg endelig var hjemme, troede jeg at jeg bare skulle hvile mig. Men nææ nej, lur mig ikke om jeg gik i gang med at bage boller(opskriften kommer på bloggen) og andet til morgendagens brunch. Jeg synes det er utroligt hyggeligt med bagning, men det er desværre ikke ofte jeg får tid til det. På det seneste har jeg dog tvunget mig selv til det, selv om jeg har været træt, fordi at jeg simpelthen bare har syntes at det har været hyggeligt. Det, og at lave en masse forskellige madretter. Det er altid sjovt at prøve nye ting af og få lært noget nyt. Så min kære Feras har været min fine forsøgeskanin på det seneste. =p Men han brokker sig nu ikke, for han elsker at få smagt nye madretter. Dejligt, dejligt!
Nu sidder jeg alene hjemme og skal snart sove. Det har været skønt ikke at tænke på eksamenslæsning i dag. Hurra for det!

Godnat!

Farewell, month of Ramadan

Det er med et vemodigt sind at jeg skriver, at denne års Ramadan måned snart har nået sin ende. For nogle muslimers vedkommende har de allerede vinket farvel til måneden i og med at de fejrer første Eid dag i dag. Herhjemme kommer vi højst sandsynligt først til at fejre det senest lørdag, da vi stadig venter på svar om hvornår Eid præcis indtræffer.

Denne Eid skal min kære F og jeg dog være adskilt fra hinanden, da jeg ikke kan tage med ham i Göteborg for at besøge hans familie eftersom jeg snart skal op i de eksamener, jeg ikke måtte gå til i juni måned. Derfor tager jeg hjem til mine forældre i København hvor jeg(kedeligt nok) skal læse til eksamen.

Måneden har virkelig budt på en masse. Der har været en masse mærkværdige og spirituelle nætter, fælles iftar hver fredag med venner, fejring af Salihas 4 års fødselsdag hos F&S’s nye hjem, iftar hos min familie med andre dyrebare mennesker, arbejde i Malmö og en smule i København, og vigtigst af alt for min del, har måneden bragt en ubeskrivelig følelse dybt inde i min sjæl som jeg end ikke kan sætte ord på. Med hvilke ord skulle jeg beskrive følelsen? Indre ro? Tryghed? Glæde? Lykke? Spiritualitet? Sjælsfred? Ja, jeg har mange ord i tankerne men de retfærdiggør ikke følelsen. Alhamdulillah at jeg fik oplevet en til Ramadan i mit liv.

Nu er spørgsmålet dog hvad det næste bliver? Er det at gå tilbage til den gamlehverdagslige rutine? En rutine som vi er så vante og trygge ved? Nej, der er intet galt i at have sine rutiner, så længe disse ikke blot forbliver de samme rutiner uden aldrig at ændres. For hvad er da formålet med den måned vi lige netop er ved at forlade, hvis ikke nogle af de ting vi har lært gennem måneden implementeres i vores (nye) daglige rutiner? Måneden er netop en ‘kick off’ for resten af året, og ikke blot en måned der skal betragtes for sig selv og glemmes så snart denne er over. Så hvad har vi i sinde at gøre? Smide hele måneden væk ved lægge alt bag os og fortsætte hvor vi slap? Eller bør vi tage de gode værdier, vaner, egenskaber mm. som vi har lært og udøvet gennem måneden til os? Svaret burde være krystalklart.

Det skal ikke forstås som, at det er let og lige til at implementere alt i vores forhåbentlige nye rutiner, og derfor bør man selv finde en løsning der passer en bedst. Det bedste er måske at starte med små skridt for derefter at arbejde sig videre på det man vil opnå.

Jeg håber i al fald, at vi alle har opnået hvad vi vil fra denne velsignede måned og at vi lykkes at føre det videre i vores liv.

Nedenstående er nogle måneder fra Ramadan måneden.

DSC_0014

Dengang vi havde iftar hjemme hos os med blot os piger. Hawra, brors forlovede var endda med os og overnattede til næste dag. =)

DSC_0018

Lagkagen som Zeinab H havde lavet. Lækker? Yes!

DSC_0083

..Mere kage! Salihas fødselsdagskage som Farhana havde lavet. Himmelsk god!

IMG_1872

I søndags tog vi en tur til Lund, hvor vi bl.a. besøgte Lunds gamle domkirke. Smuk var den i den grad, men desværre havde jeg ikke taget mit kamera med og jeg måtte nøjes med mobilbilleder.

IMG_1910

Lunds Universitet og en mini Fatima.

IMG_1918

F der tager billeder. Lunds Botaniske Have.

IMG_1924

Bierne var der mange i i Lunds botaniske have!

IMG_1925

IMG_1995

Mors mad! <3 Iftar i mandags hos mine forældre med dyrebare mennesker.

På arbejde

Jeg sidder(faktiskt står jeg) på mit arbejde i Danmark og venter på at tiden skal gå, så jeg får fri. Har en vikar vagt i dag som bare skal overståes.  Det er ekstremt kedeligt i dag, da posten er helt tom grundet manglende kunder. Nuvel, jeg har noget at glæde mig til, for når jeg får fri skal jeg hjem til mine forældre, hvor Hawra, storebrors forlovede også kommer til at være, hvor vi skal bryde fasten sammen senere i aften. Jeg glææææder mig til mors mad! Og godt selskab selvfølgelig. :) Ville ønske min F var med os, men han er selv inviteret til iftar(det tidspunkt og måltid, hvorved man bryder fasten) hos sin ven i Malmö.

Vil forresten også ønske mine muslimske læsere Ramadan kareem. Håber at fasten ikke er ved at tage livet af jer. =P

Når jeg kommer hjem igen til Malmö, bliver bloggen opdateret med billeder taget den seneste tid. En blog uden billeder er kedelig og livløs, hvis man spørger mig. Så billeder må vi have! Derudover må der snart komme madopskrifter på igen, da disse er blevet efterspurgt en del af flere venner og bekendte. Lad os nu håbe jeg ikke glemmer det haha.

Nu smutter jeg tilbage til arbejde igen. Vi høres!

Ramadan-islam-23668595-500-375(Billdet er ikke mit, men taget fra Google)

Muharram 2012

I morgen er det Muharram igen(for visse er det allerede i dag) og det betyder at de elskendes og forelskedes måned er kommet. Forelsket i ingen mindre end selveste Imam Hussein(as). Måneden bringer glæde og sorg samtidig. Glæde over at ihukommes ham mere end sædvanligt og komme ham nærmere, glæde over den kamp han kæmpede, glæde over det budskab han fastsatte, og glæde over den kærlighed han fylder vore hjerter med. Og sorg? Ja, sorg over hele hans forfærdelige tragedie i Karbala, sorg over hvor meget vi egentlig må skuffe ham, sorg over at hans shia til den dag i dag undertrykkes som han blev, og sorg over at vi har mistet ham.

Denne måned betyder også en masse spændende og spirituelle islamiske arrangementer. Og sandelig fylder spiritualitet sjælen og hjertet med sindsro og harmoni.

I Malmö gælder det 8 aftener med islamiske taler og andet. Og de starter allerede lidt senere i dag. Jeg har det desværre ikke så godt i dag, og kan derfor ikke deltage allerede fra i dag af. Men jeg håber, at folk udnytter chancen! Nedenstående er annoncen for Malmö:

Og i København er der naturligvis også en del arrangementer med bl.a. taler på dansk og engelsk. De starter i morgen og vil vare i 10 aftener. Annoncen:

Jeg skal forsøge at se, om jeg ikke kan tage til København også, for at deltage der, og ikke kun i Malmö. Håber det kan lade sig gøre inshaallah!

 

En forelskelse; Dua Kumayl

Det er nu atter torsdag og derfor tid til den mægtige dua Kumayl. Denne storslåede dua kan end ikke beskrives med de yndigste adjektiver. Ord som betagende, pragtfuld, spektakulær, beundringsværdig, fantastisk, formidabel, og enestående er virkelig ikke nok, og for ikke at tale om dybe nok til at lade en forstå, hvor fremragende denne dua er.

Hver enkelt sætning er poesi blandet med en strømning af følelser. Den bringer en æresfrygtig og melankolsk stemning, hvor tårerne ikke kan kontrolleres, og blot rinder ned. Disse tårer er forudsaget af de smukke ord som læberne, hjernen og hjertet læser, samt tanken om hvert enkelt ord. Ord, der får sjælen i flammer og bringer den en enorm længsel. Længslen for at komme sin Herre, sin Skaber nærmere.

Nedenstående er en meget smuk og følelsesladet recitation af iraneren Sadig Ahangaran.

Endvidere kan dua’en evt. læses her.

Lidt info om dens oprindelse.

Dua’ens oprindelse

Kumayl Ibn Ziyad Nakha’i var blandt Amir al-Mu’menin, Imam Ali Ibn Abi Talibs(as) fortrolige ledsagere, og hans dua blev første gang hørt af imamens smukke stemme. Ifølge ’Allama Majlisi(rah), havde Kumayl deltaget i en samling I moskeen I Basra, som Imam Ali var til stede I, hvor natten til 15. Shaaban var indtruffet. Imam Ali(as) sagde: ”Den person, der holder sig vågen I fromhed denne nat, og reciterer profeten Khidrs dua, vil uden tvivl få sine bønner  besvaret og hørt.” Da folk i forsamlingen i moskeen havde gået hver deres vej, tog Kumayl til det hus, som Imam Ali opholdte sig i, og bad ham om kendskab til Profeten Khidrs dua. Imam Ali bad Kumayl om at sætte sig ned, og om at notere og memorisere dua’en som Imam Ali dikterede til ham.
Imam Ali rådede så Kumayl til at recitere denne dua på aftenen før hver fredag(dvs. den foregående aften før fredag indfalder), eller en gang om måneden, eller mindst én gang om året, således at: ”Allah kan beskytte dig fra fjendernes ondskab og intrigerne udøvet af bedragere”, tilføjede Imam Ali. ”O Kumayl! Af hensyn til dit følgeskab og forståelse, giver jeg dig denne ære at betro denne dua til dig.”

Døden

Døden. Et emne som mange ville sige, at vi bør holde os fra og hverken diskutere eller nævne. Det bringer frygt og usikkerhed  i mange mennesker, og er ikke noget man vil mindes om. Uvidenheden derom er vældig stor, men man ønsker blot at fortsætte med at være uvidne om hvad denne død indebærer. Mange vælger bare at lukke øjne og ører for det de frygter, da det helt enkelt bare er nemmest og ikke kræver noget af en. Det er blevet et tabubelagt emne, og det skal måske bare være noget man tænker eller taler om “når man bliver gammel”. Dette på trods af, at vi ikke har den mindste idé om hvornår vores egen tid kommer, og om vi overhovedet lever længe nok til at blive “gamle”. Som Imam Ali(as) siger: “There is no absent thing closer [to us] than death.” (Bihar al-Anwar, v. 71, p. 263, no. 2) Altså tror vi, at  den netop ikke rammer os “lige nu”, men at den bare kommer “senere”.

Snakker man altså om døden, kan man risikere at blive kaldt kynisk og pessimistisk, eftersom det anses som et meget tungt emne, som de fleste har et ønske om at undgå. Døden er dog en realitet. En realitet som intet menneske på denne jord kan snige sig fra.

Man kan dog ikke helt klandre mennesket, at det frygter det ukendte. Men blot fordi at noget er så ukendt for en som døden, betyder det altså ikke, at man skal finde på løgne om denne, for at snyde sig selv og andre om hvad den indebærer. Løgne som, at bedstefar med al sikkerhed nu er oppe på himlen og kigger smilende ned på sine børnebørn, leger og synger med englene, danser rundt på skyerne, og hvad man ellers bilder sig selv ind. Det er selvfølgelig alle sammen behagelige og glædelige tanker, men de er blot til for at udfylde et tomrum. Det tomrum der fyldes i både hjerne og hjerte, når en nær eller kær afgår ved døden, og man sidder tilbage og tænker på hvad han eller hun nu laver og foretager sig, eller hvor han/hun måtte befinde sig. Man forsøger at fylde hjernen med glade og positive tanker, da man egentligt ikke har et svar på hvor bedstefar måtte være eller hvad han måtte gennemgå i selvsamme øjeblik. Det er langt enklere med disse glade tanker, end at virkelig skulle undersøge hvad døden virkelig har bragt med sig for bedstefar. Det er enklere, end at man måske kan støde på den barske virkelighed, som både kan gøre ondt, være svær at sluge, og er noget, som bringer stor frygt i en.

Nu er det dog således, at islam har et svar på alle livets anliggender. Det har svar på spørgsmål omkring alle livets dele, og som vi ved, er døden jo en stor del af livet og efterlivet også, for den sags skyld. Et faktum er hvad det er. Det er dog et enormt bredt emne i islam, og det har mange kategorier. Men en ting som er enormt vigtig er, at islam giver os en klarhed over hvad der sker, når en person forlader livet. Om dette måtte være sørgeligt eller glædeligt. Ergo behøver man ikke at gå rundt med en masse tanker, uvished, og tvivl om hvad der kommer til at foregå, når mennesket, som blot blev skabt af jord, vender tilbage til dets oprindelse og bliver begravet på selvsamme jord.

I Islam ved vi alt fra hvad der sker med sjælen samme øjeblik som det forlader kroppen, til hvor denne sjæl befinder sig efter at dens krop er blevet begravet. Det er netop dette, som vi bør skænke en tanke og to – den mellemstation som sjælen er kommet til, inden den(og kroppen) genopstår til Dommens Dag. Det er nemlig ‘Alam al-Barzakh – Barzakh-livet. Dette er et stadie ethvert menneske må igennem ligegyldigt hvad. For nogen kan det næsten være en nem ting, for senere faktisk at være glædelig, mens det for andre kan være grusomt, frygtindgydende, og modbydeligt. Alt dette afgænger af ens handlinger. Under handlinger indgår også ord, valg, og intentioner.

I sidste ende, bringer mennesket ikke andet med sig til de hensidige verdener, end sine handlinger. Handlinger, som det i vor nuværende verden måske anser for ligegyldige, eller knap så alvorlige. Der tager mennesket grueligt fejl – for hver evig eneste bevægelse, tanke, ord, og handling bliver skrevet ned, og hver enkelt af disse, skal vi svare på en dag. Hvorfor bagtalte vi naboen, hvorfor var vi så arrogante, hvorfor hjalp vi aldrig andre mennesker, hvorfor sårede vi X og Y, og listen er så lang, at vi end ikke kan forestille os den. På samme tid, er Gud barmhjertig, og derfor noteres alle vores gode gerninger naturligvis. Dog bør vi overveje, om det nu er de gode eller dårlige gerninger og handlinger der vejer mest – for dette kan sandeligt have en altafgørende betydning efter vor død. Vores egen profet Mohammed(sa) siger:  “When any of you dies, his Resurrection has started; and he sees what good and bad he has. [accumulated].” (Kanz al-`Ummal, no. 42123) Lad os da derfor hellere se tonsvis af gode handlinger, og få dårlige – valget er vores egen. For profetens skyld også, bør vi være påpasselige med vores handlinger, eftersom ethvert menneskes handlinger vises til profeten hver fredag. Elsker man nogen, vil man gøre dem glade og stolte, og elsker man virkelig sin profet, kan man gøre ham glad og stolt ved sine handlinger. Så kan han se, om hans budskab kom frem til én.

Døden kan altså være en nærmest behagelig ende i et troendes menneskes liv; efter al regnskab er færdigt, mødes det med sine afdøde elskede, eksempelvis mand, kone, mor, far, osv. Den dødes sjæl er fred og ro. Samtidig kan døden gøre noget så ondt på det modsatte menneske. Hvem vil dog ikke ende som førstnævnte?

Imam Ali(as) siger: “You are trying to drive death away. If you resist it, it will take you, and if you run from it, it will catch you. It is more stuck to you than your own shadow. Death is attached to your forelocks.” (Nahj al-Balagha, Letter 37)

Som Imam Ali(as) hentyder til, er døden altså en sikker ting. Hvad end man er rig og har mange penge, er konge eller dronning, har et smukt ydre, eller er en kendt person, så vil døden stadig ramme en. Ingen er en undtagelse. Derfor bør vi handle før det er for sent. Lad aldrig døden være et tabuemne. Tænk på det i ny og næ, for det gør sandelig, at man får lyst til at bestræbe sig på det bedste.

Vi tilhører Gud, og til Ham skal vi tilbage.

 

Den hellige måned

Som alle muslimer jo ved, er måneden Ramadan i fuld gang og i den anledning vil jeg bare sende en forsinket hilsen til bloggens muslimske læsere og ønske dem alle en velsignet måned. Shahr Ramadan kareem!

Tag vare på dagene i denne storslåede måned, for sandelig ved vi ikke om vi kommer til at opleve endnu sådan en. Blot Allah(swt) ved dette.

For min del er det første år i Shahr Ramadan at jeg er væk fra mine forældre. Dette vil også sige, at det er mig der står for al den mad, vi bryder fasten med.

20120726-162220.jpg

Det er nu meget hyggeligt.

Madforslag kan selvfølgelig altid bruges! =)

Dobbeltmoral af værste slags!

Jeg har efterhånden nævnt Muhammedtegningerne en del på min blog. Det er dog således, at visse emner altid kan diskuteres og man kan desuden også lære fra dem.

End i dag findes der mennesker omkring i verden, der forsøger at provokere med de nævnte billeder, og de har ingen hæmninger; det kan ikke være grimt og modbydeligt nok.
På diverse danske såvel som ikke-danske medier havde/har man intet problem i at vise billederne gang på gang, og endda få debatten i kog igen, og skabe splid, vrede og utilfredshed påny. Til trods for -som vi alle ved, at Profeten Muhammed i islam er den største og mest respekterede skikkelse.

Sagen er nu bare den, at det tilsyneladende er helt i orden at håne islams og muslimernes profet – en profet som millioner af mennesker i verden følger. Altså – Islam og Profeten – yes, det er helt okay!

Skæbnens ironi er så den, at  den katolske kirkes Pave Benedikt 16. er blevet set i et satiremagason med gule pletter samt en brun plet på bagdelen. Dette har åbenbart skabt vrede i Vatikanet. Til sådan en grad, at magasinet har sagt undskyld til paven. Tilsyneladende var dette ikke nok, eftersom Vatikanet fik retten med sig, og fik dermed forbudt magasinets seneste nummer.

Vatikanets talsmand Matthias Kopp havde udtalt følgende: “Folk var rystede over, hvad man gjorde ved paven. Det er ikke kun blasfemisk, men en krænkelse af værste slags.” 

Tv2, som har vist et lille indslag om sagen, har endda censureret billederne, således at man ikke kan se de omtalte pletter.

Det lyder som dobbeltmoral af værste slags!

Når det gjaldt islam og dets profet, havde man travlt med at vise billederne overalt, og talte højt om ytringsfrihed.  Billederne blev ikke censurerede, og de blev vist i flere måneder og endda år. Det var jo absolut ingen krænkelse eller hån, nææ nej.

Når det nu gælder denne sag med paven, ser vi ikke meget omtale fra medierne. Som prøvede de at dække over sagen og har et ønske om ikke at bringe det op. Men vent nu lidt – gælder den såkaldte ytringsfrihed ikke den katolske kirke og dens pave? Hvor er Jyllandposten, de andre tusindsvis af aviser, nyheder, artikler om denne sag? Hvis man i virkelighed kæmper for ytringsfrihed som man påstår, ville man netop også vise en masse af de omtalte pave-billeder. Man ville skabe en masse satiriske tegninger – præcis som man gjorde med Profeten, men det eneste vi kan bevidne er….Stilhed!

Læs evt. Tv2’s indæg om emnet her.