Candles

Nu har jeg tændt nogle stearinlys i stuen og skal sætte mig ned med computeren og prøve at finde frem til hvad jeg vil lave af middag i dag. Jeg tror det bliver noget med kylling, da det var noget tid siden. Derefter kalder eksamenslæsningen igen. YES! (Et ironisk “yes”, om nogen skulle være i tvivl:p)
Alt bliver hyggeligere med stearinlys!

DSC_1093

DSC_1122

DSC_1113

DSC_1127

 

Reklamer

Godmorgen

DSC_1062

DSC_1066

DSC_1076

Godmorgen!

I dag er det endnu engang mandag og altså starten på en ny uge. En ny effektiv uge, forhåbentligt!
I dag skulle jeg for første gang denne måned ikke arbejde om morgenen, hvilket resulterede i en Fatima der kunne sove længere. Dejligt, dejligt! Specielt efter at jeg i går havde siddet i 12 timer i træk og læst til eksamen. Jeg valgte i går at sidde i køkkenet i stedet for at sidde ved mit skrivebord eller tage på biblioteket, og det er altid hyggeligt med variation. Derfor besluttede jeg mig denne morgen også at læse i køkkenet. Så her sidder jeg nu med fransk, grøn te som jeg fik af mor(det smager vidunderligt!) og knækbrød og skal læse lidt inden jeg tager på arbejde. I dag er min vagt 14.30-23.00 og derfor har jeg lige et par timer inden jeg skal køre mig klar og afsted.

Mens jeg sidder og spiser min morgenmad, sidder jeg samtidig og dagdrømmer om en tid uden eksamener. I det mindste en tid uden denne omgangs eksamener. Jeg drømmer om at kunne være mig selv igen og altså have tid til at læse en god bog, se Feras, min familie og venner lidt mere, læse og skrive om forskellige politiske, religiøse og samfundsmæssige emner, arbejde videre på vores hjem, og ja – generelt bare få et normalt Fatima-liv igen!

Nuvel, at dagdrømme har man jo lov til…

Nyd jeres dag alle sammen!

Cambios en la vida

En lille opdatering i mit liv, som er mest henvendt til venner.

I august sidste år begyndte jeg som bekendt på spansk-studiet på Københavns Universitet Amager. Meget er siden sket, og et år har knap nok passeret. I mandags bestod jeg min anden sidste eksamen for dette semester, og mangler nu blot én skriftlig eksamen d. 31.maj. Jo tak!

De, der kender mig, ved hvor stor kærlighed jeg har til sprog, og især det spanske. Havde man spurgt mig om for blot et år siden, eller hele 10 år tilbage, om hvad jeg ville læse, ville mit svar klart være spansk. Nu er det dog således, at der kan ske meget i løbet af et år, og man kan komme på andre tanker. For omkring et halvt års tid siden, læste jeg hele KU’s studieordning for arabisk studiet, og jeg må indrømme, at jeg blev forelsket. Simpelthen forelsket i studiet. Dermed ikke sagt, at mit spansk studie ikke tiltalte mig – arabisk studiet tiltalte mig dog bare mere!

For et par måneder siden, tog jeg den endelige beslutning, og jeg har allerede sendt min ansøgning af sted. Derfor er det med en lidt sørgmodig følelse jeg sidder og skriver dette indlæg, i og med at det betyder, at jeg må sige tak og farvel til spansk studiet for denne gang. Jeg har været glad for det, og har lært en masse, og klaret hele året tilfredsstillende, og jeg kunne ikke bede om andet. Vigtigts af alt, har jeg fået mig en veninde for livet. Nour, jeg er sikker på, at det ikke var tilfældigt, at vi to skulle mødes.

Nu er det dog bare sådan, at jeg heldigvis ikke har “spildt” dette års studie. Godt nok vil jeg, hvis jeg kommer ind på arabisk, være 1. års studerende, men jeg vil merit-overføre mine 45 point til det nye studie, således, at jeg allerede har læst mit tilvalg(man læser et studie, der intet har at gøre med ens hovedfag), som man læser på 3. år. Bacheloren på arabisk er på 3½ år, men jeg ville kun læse 2½ år, da jeg allerede har fået læst mit tilvalg. Yuhuuu! Jeg må nok sige, at jeg glæder mig som et lille barn til det nye studie!

Jeg ved, at flere fra mit spansk-hold læser i min blog, og til jer vil jeg sige: Tak! Tak for et godt og morsomt år! Det har virkelig været en fornøjelse at møde jer, og lære jer at kende. I skal dog ikke regne med, at slippe for mig helt, da mit kommende studie trods alt også ligger på Amager, og tilhører det Humanistiske Fakultet.

Vi ses ude på Amager!

Spand, iTunes, Arabisk, og YouTube

Spand(det hedder min bærbar) har fået vira, og I må derfor godt sende den gode tanker. Det har den stærkt brug for. :( Selv om min storebror arbejder på den, og højst sandsynligt får løst det hele…Jeg savner den nu alligevel! Jeg føler helt, at det er forræderi, at jeg bruger en anden computer end den….Bette spand dog.. :(

Anyway, jeg har snart haft min iPhone i 1½ år, og jeg er stadig et fjols til iTunes. Det eneste jeg kan finde ud af at bruge iTunes til er, at hente lydfiler og billeder ned på min mobil. Dét bliver lidt kedeligt i længden. Så er der nogen derude der er skrappe til alt hvad der har med iTunes og iPhonen at gøre, må de meget gerne kontakte mig enten via mail eller msn, da jeg har nogle specifikke spørgsmål angående disse.

Ahh..Nå jo, og hvis der er nogle arabisk studerende på Københavns Universitet derude (jeg tvivler at I finder min blog, men man kan håbe…), må I også rigtigt godt kontakte mig..Det haster lidt, så jeg håber virkeligt, at jeg hurtigt kan komme i kontakt med nogen..Jeg ville i hvert fald være enormt taknemmelig for al den hjælp jeg kan få..

Dette her er egentlig et ret ligegyldigt indlæg..Klokken er 00.40, jeg sidder og bruger min mors computer, og skal ikke i skole i morgen..Jeg burde lave noget fornuftigt, såsom at læse(som sædvanligt), men jeg orker intet lige nu! Deraf kommer dette meningsløse indlæg.. :D

I kan lige få en youtube-“video” med på vejen, som jeg uploadede et stykke tid siden, som jeg absolut elsker:

Ps. overskriften til indlægget er enormt intelligent, ikke?

Jeg har fået en plads!

I dag stod jeg tidligt op og så nyhederne. Jeg sad og hørte på alle de afslag de studerende havde fået, og jeg kom i tanke om, at i dagen er dagen, jeg får svar på, om jeg er kommet ind nogle steder. Nå, men pga. de dårlige nyheder, blev jeg enormt nervøs og var lidt ude af den. På stationen mødte jeg min kollega, og i toget fik hun mig til at falde lidt ned. Hun gav mig lidt tro på mig selv igen, og jeg prøvede ikke at tænke på mit brev mere. Det var nervepirrende, at først se sit brev, efter at man var kommet hjem fra arbejde. Nå, på mit arbejde lignede jeg sikkert en eller anden nervøs, lille hamster. Da jeg var færdig på arbejde, og slukkede lysene, kunne jeg mærke, at mit hjerte bankede hurtigere, for nu vidste jeg jo, at jeg skulle hjem til mit brev! Jeg ankom til Bispebjerg station, og derefter Hellerup. Der stod jeg og ventede i en halv timer, da der ingen tog var. Endelig kom der et tog, og jeg steg på. Da vi nåede til Kokkedal, bad de os om at stige af alle sammen, da toget åbenbart ikke kørte længere. De havde ringet til politiet og ambulancen. What, tænkte jeg? Er der mon en der har begået selvmord eller andet, på togskinnerne?

Nå, jeg så på skærmen, at samtlige tog var aflyst. Jeg ringede derefter til farmand, og bad ham om at give mig et nummer til en taxa. Han sagde at han ville ringe tilbage. Mens jeg stod og ventede på hans opkald, spurgte jeg en familie om de vidste hvad der var foregået. Manden svarede: “Det er de skide 2. generationsindvandrere! De idioter! De skal bare ud!”. Jeg stod med et forvirret ansigt, da han sagde: “Jeg er ikke racist! Men de er altså nogle værre nogen!” Derefter spurgte jeg igen, hvad der var sket. Det var sådan, at nogle unge fyre havde sparket en anden fyr ned på gulvet, og trampet på hans ansigt. Den anden fyr var blevet bevidstløs og var nær døden. Manden jeg snakkede med, ville prøve at stoppe episoden, men de unge fyre havde trukket en kniv frem og truet ham med at stikke ham ned, hvis han blandede sig. Altså gik manden sin vej. Han fortalte, at drengene havde hætter på, og at de egentlig var lidt svære at se.

Det var en lidt trist måde at afslutte sin dag på. Må de fjolser få hvad de fortjener, for vold hører ingen steder hjemme. Nå, men pappa kom åbenbart selv til Kokkedal st. og så sød som han var, kørte han mig hjem og tog derefter på arbejde. Jeg smed mine sko og jakke, og lød hen til stuen. Jeg havde fået et brev fra Københavns Universitet. I brevet stod der, at jeg var blevet tilbudt en plads hos dem, på spansk sprog og kultur. Lettelsens suk. Jeg havde dog ikke modtaget brev fra CBS, og derfor vil jeg lige ringe til dem i morgen eller manden og finde ud af, hvad historien bag dette er. Anyhow, ligemeget hvad, skal jeg læse på uni i år, om Gud vil. Om det bliver på Københavns Universitet, eller på CBS. Hvad filan…:D