Sund livsstil

Hej!

I dag er vores undervisning aflyst så jeg er hjemme og slapper lidt af inden jeg skal til træning lidt senere. Jeg har faktisk ikke været til undervisning på uni nogle uger nu og det skyldes sygdom. Det er nu ikke første gang at jeg er gået glip af undervisningen pga. sygdom, men jeg får forhåbentligt læst alt op inden vores eksaminer. Ja, snart venter stress-perioden med eksamenslæsning. Iiiiih hvor jeg glæææder mig..(As if)

I går tog jeg til træning efter 2 måneders pause. Av det gjorde ondt! Min kondition er helt nede efter pausen så nu gælder det om at starte op igen og forbedre sig! Jeg håber virkelig at jeg kan blive ved med at træne og finde tider til træning i mit ellers travle skema. Det er i hvert fald mit mål.

Om et par uger skal Feras, mor, storebror og jeg til Tyskland, Hamborg. Vi skal derned for at besøge en professor som jeg var hos for over 10 år siden. Dengang var vi derned for at tale med ham om en meget sund kost, microbiotics. Denne kost hjalp både mor og jeg med vores helbred på måder vi ikke engang kunne forestille os! Den er virkelig hardcore og kan være mental svær at overholde, men den er virkelig det hele værd. Jeg så så mange forbedringer på min krop og min sygdom og havde jeg ikke været en lille irriterende teenager som ikke kunne holde det ud længere, havde jeg fortsat med det til den dag i dag. Nuvel, som teenager vil man vel bare spise hvad man vil uden at begrænse sig til noget bestemt.

Det er en meget dyr, svær og tidskrævende kost, men både Feras og jeg vil virkelig helhjertet gå i gang med vores nye livsstil. Jeg glæder mig til at komme i gang! Selvfølgelig vil vi savne vores normale mad, men når man ved at det er for ens eget bedste og hvor meget dårligt man egentlig får ned i sig pga. almindeligt mad fyldt med tilsætningsstoffer og andet gøgl,  trøster man sig selv med at det kun er godt for både krop og sjæl. Og hey, nogle snyde-dage bliver det jo helt sikkert også til. Mor og jeg snød en enkelt gang ca. hver tredje måned, hvor vi spiste en god middag med “normalt” mad som vi elskede.

Jeg glæder mig til vores mini-rejse til Tyskland, det var længe siden jeg var der sidst. Siden mormor gik bort i 2012 har jeg ikke besøgt Tyskland, som jeg ellers elsker at besøge. Jeg glæder mig til at komme i gang med vores kost, se min familie dernede, vise Feras rundt i byen, hygge!

Nu skal jeg vist få noget at spise så jeg kan komme videre. Ja, jeg spiser müsli kl. 14 på dagen, who cares. :p

1

2

Reklamer