Hvor blev årene af?

I nedenstående video og link ser man et ungt, forlovet par se både sig selv og hinanden som ældre mennesker i fremtiden.

Videoen fik et hav af tanker og følelser at strømme igennem hele mig. Hele min 25-årige krop.

Hvor blev min barndom af? Hvad blev der af mine teenageår? Hvad blev der af mig? Hvad blev der af mine 25 år?

Et kort øjeblik så jeg en række billeder fra min barndom og teenageår passere revy. Billeder af mig selv lege alene på en legeplads. Jeg børster håret på min dukke. Jeg gemmer mig i min hule. Jeg bygger et sandslot. Jeg løber af sted med min fiktionære pistol som politi efter røverne. Jeg klatrer på træerne og som altid er jeg så klodset, og falder og slår mig. Jeg sidder i mine forældres favn og føler trygheden tage over mig. Jeg spenderer time efter time, dag efter dag på skolens eller byens bibliotek og graver mig ned i bøger. Graver mig ned i min egen verden. I min egen fantasiverden. Jeg står og fyrer heksehyl af med min storebror og tænker at det er verdens sjoveste ting i selve øjeblikket. Jeg sidder ved havet med min bog, læser og kan ikke høre andet end havets bølger og min bogs magiske ord. Jeg udveksler breve med hvad jeg troede var verdens bedste ven. Jeg er ude med venner og har ikke den mindste bekymring i verden.

Jeg savner fortiden. Jeg er glad for nutiden. Det er jeg, men inderst inde findes der også en stor frygt for nutiden og fremtiden. Jeg vil nå så meget. Jeg har så mange drømme. Mål. Forhåbninger.

Hvordan ville jeg, Fatima, se ud som 50-årig? 70-årig? Ældre? Eller måske bare 26-årig? Hvordan er jeg? Hvad har jeg opnået? Er jeg lykkelig? Kan jeg være mit liv bekendt? Har jeg fået det ud af livet, som jeg har ønsket og håbet på? Vil jeg se tilbage på noget og fortryde en del af mit liv? Vil jeg overhovedet opleve en dag mere?

“Fatima, du har 24 timer at leve i. Når de 24 timer har passeret, slukkes dit lys. Du forlader denne verden”. – Hvad skulle jeg gøre om jeg netop havde 1 dag tilbage at leve i? Skulle jeg sige farvel med et smil? Med tilfredshed? Lykke? Skam? Fortrydelse?

Kun jeg kan forme min livs bog..Hvad skal der stå i de resterende blanke sider?

( Videoen som nævnt tidligere. Link findes her )

Hej!

Hej hej heeeej!

Åh hvor jeg savner bloggen! Sidste gang jeg skrev herinde var 27. november 2014, ergo er det over 4 måneder siden. Øv! Jeg har dog tænkt meget på bloggen og tænkt på hvor meget den egentlig betyder for mig. Hvad end jeg skriver meget eller lidt herinde, tror jeg aldrig at jeg en dag vil lukke bloggen. Den er et fint minde og jeg håber at jeg fortsat kan have den langt inde i fremtiden. Nu må vi se.

Meget er sket siden sidst. I december måned tog vi jo til Tyskland for at besøge den tyske professor hvor vi skulle få hjælp med at komme i gang med Macrobiotic-kosten. Den dag vi skulle tilbage, blev jeg meget syg og det endte med hele to måneders sygdom med blandt andet meget høj feber, lungebetændelse og en hoste der bare ikke ville slippe mig. Derfor begyndte vi ikke med kosten når vi kom hjem, men besluttede os for at begynde efter vores Marokko-ferie. Ja, F og jeg tog nemlig på ferie til Marokko i 12 dage.
Det var noget så skønt at komme væk fra dagligdagens gøremål, bekymringer og rutiner. Vi rejste til Marokko d. 24. januar og var blandt andet i Marrakech, Casablanca, Rabat, Fez og nær Meknes. Nye oplevelser, minder for livet. Jeg skal nok sørge for at lægge billeder ud af rejsen herinde.

Ja, hvad er der ellers sket siden da? Tjoeh, vi startede på macrobiotic-kosten d. 9. februar og har siden da overholdt den. Vi har begge tabt os 5 kilo(yay!) og det føles så lækkert at få spist nogle gode og sunde råvarer. Ja, det er hårdt. Og ja, det koster meget. Og ja, vi har nogle gange lyst til “almindeligt” mad, men det er så meget værd det hele! Jeg har jo selv prøvet det på egen krop for over 10 år siden og hold da op hvor var det godt for min krop og sygdom! Havde jeg fortsat, kunne jeg måske have været helt helbredt..Hvem ved.
Det, der dog er det sværeste for mig er, at jeg nu ikke prøver nye og spændende “almindelige” retter eller bager brød eller kager. Jeg elsker ellers at eksperimentere med nye ting i et køkken, men det er der nu blevet sat en stopper for. Det er nu ikke det samme at eksperimentere med macrobiotic og “almindeligt” mad. =)

Hvad angår familie-livet, var vi til min storebrors forlovelse her i lørdags d. 7. marts. Han er blevet forlovet med en gammel barndomsven, Zainab. Skøn, skøn pige! Jeg er så glad på deres vegne og glæder mig til at følge deres kærlighed og se den blomstre.

Ellers er der at sige, at jeg er så ked af at jeg har været fraværende og ikke svaret på hverken kommentarer eller mails. Jeg beklager virkelig! Der har bare været så meget i mit liv på det seneste at jeg har været lidt fraværende både “online” og i “irl”..
Jeg elsker dog jeres kommentarer og mails, så I må endelig ikke lade det stoppe jer, da jeg fremover virkelig vil forsøge at svare på alt det jeg kan. =)

Billede jeg tog i Marrakech.

Billede jeg tog i Marrakech.

Nothing is a coincidence…

Mange af os spilder vores dyrebare tid på at følge med i diverse serier, og se de nyeste film. Hvis vi virkeligt tænker os om, får vi ikke rigtigt noget ud af disse i ca. 90% af tilfældene. Det er ikke ofte, at vi ser film, der virkelig kan røre os og give os lyst til at forandre os, forbedre os selv. Når jeg sidder her og har hovedet fyldt med alle mulige slags tanker, tænker jeg, at det er så trist, at verden er blevet så…Overfladisk..Vi bruger vores korte tid på denne jord på alverdens sager, fra dag til nat, men vi har samtidigt glemt vores moralske værdier. Hvorfor er det blevet således, at jeg med dette indlæg ved, at der er nogle af mine venner eller bekendte, der vil tænke, at jeg er blevet skør og fyrer en masse l**t af? Hvorfor er det blevet således, at vi kun har tid til spas og gøgl, og aldrig tid til at fundere over livets store mysterier? Det er trist, at især unge finder det ‘yt’, at man rent faktisk gider tænke på hvor vi kommer fra, hvor vi skal hen efter døden, hvad meningen med livet er, og andre store spørgsmål angående dette korte liv. Det er trist, at mange unge udmærket ved, at livet er kort, og dermed siger, at netop derfor, bør man ikke tænke på vigtige spørgsmål vedrørende dette liv. Jeg føler til tider, at mange af os tager livet for givet, og slet ikke gider kæmpe lidt for at få svar på nogle af disse spørgsmål. Forstå mig ret – jeg prøver ikke at prædike noget som helst, jeg deler blot mine tanker med jer. Jeg har dog på fornemmelsen, at dette indlæg ikke vil blive kommenteret.

Meningen med hele indlægget var faktisk blot, at jeg ville indsætte en trailer af en rørende og nærmest spirituel film, men grundet denne film, er mit hovedet nu fyldt med en masse tanker, som jeg føler, at jeg ud med, på den ene eller anden måde. Filmen hedder i hvert fald 313, og den kan ses på YouTube. Nej, grafikken er ikke noget at råbe hurra for, men jeg ved desværre ikke hvor man ellers kan se den. Vi skal jo ikke ligefrem regne med, at vi kan se den i dansk tv, eller lignende.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg måtte kæmpe for at holde tårerne tilbage gennem hele filmen. Den fik mig til at sidde og overveje hele mit liv. Og jeg mener bogstaveligt talt hele mit liv. Grunden til dette, er der ikke mange der vil forstå. Jeg håber inderligt, at I vil tage jer tid til at se filmen.

Om ikke andet, har I traileren her:



Ps. klokken er nu 3.10, og trætheden har nu taget lidt over, og jeg beklager derfor eventuelle sprogfejl.