Familiebesøg i Glostrup

I mandags tog Feras og jeg hjem til min familie i Glostrup. Det optimale havde egentligt været at besøge dem i en weekend, men eftersom vi ikke helt kan få det til at passe med arbejde, studier og lignende, besluttede vi os for at vi ville besøg dem på en normal hverdag, eftersom Feras dagen efter havde fri.
Vel fremme blev vi mødt med smil, kram og mors gode mad. Der ER bare ikke bedre mad i hele verden end ens mors mad.

Næste dag blev det så tirsdag og vi valgte bare at blive hjemme og hygge. Min far og bror var dog taget på arbejde, og Feras tog til frisøren med min bror, så jeg blev hjemme med mor mens bagte brød og andet godt. Åh så dejligt bare at slappe af og ikke stresse over hverdagen!

Om aftenen kom vores elskede familieven på besøg og nøj hvor havde jeg savnet ham. Det var ved at være et stykke tid siden at jeg havde set ham. Han er som en anden far for mig og det føles faktisk som at der mangler noget vigtigt, hvis vi tager til mine forældre uden at se ham. Udover det, er han min gamle lærer i noget dybdegående islam-undervisning og forhåbentligt bliver han det igen snart! Jeg savner det spirituelle..Specielt her i den travle hverdag…

Her er nogle tilfældige billeder fra vores besøg:

(Salat med bl.a. kikærter og aubergine. Super lækker!)

(Salat med bl.a. kikærter og aubergine. Super lækker!)

6

5

7

2

3

4

DSC_1187

(Copyright på alle billeder)

Reklamer

Nikon D7100

Jeg har i lang tid ønsket at opgradere mit Nikon kamera og endelig fik jeg det gjort. I torsdags tog vi ud og købte et nyt Nikon D7100, som jeg længe har ønsket mig. Jeg kan kun sige(eller skrive i dette tilfælde:p), at kameraet virkelig er pengene værd! Åh hvor er jeg er forelsket….

Jeg har bl.a. opgraderet mit kamera pga. personlig brug og fordi at jeg nogle gang opsøges af folk som ønsker at få taget bryllupsbilleder eller andet.
Da ønsker man sig jo et lækkert kamera!

Siden jeg var en lille pige grinte folk af at jeg altid ville have et kamera i hånden og fotografere. De forstod nok ikke hvad en lille pige skulle med et kamera. Jeg ved egentlig ikke hvordan eller hvorfor jeg fik min interesse som barn, men der var bare noget magisk ved billeder. Interessen blev større og større jo ældre jeg blev. Nu er det sådan, at det er blevet en af mine passioner og jeg føler mig som en lille glad pige hver gang jeg har kamerat i hånden eller hver gang jeg overfører mine billeder på computeren og kan se resultatet. Og noget ekstra sjovt er billede-redigering; specielt ved bryllupper eller andre lejligheder. Det et så fascinerende hvad man kan få ud af et enkelt billede. Hvilken stemning man kan frembringe, hvilke associationer man kan få af billedet, og hvilke følelser billedet skaber.

Nedenstående er nogle billeder jeg tog med kamerat i går.
(Klik evt. på billederne for at se fuld størrelse)
DSC_0437

DSC_0508

DSC_0439

2

4

3

1

(Copyright på billeder)