Nikon D7100

Jeg har i lang tid ønsket at opgradere mit Nikon kamera og endelig fik jeg det gjort. I torsdags tog vi ud og købte et nyt Nikon D7100, som jeg længe har ønsket mig. Jeg kan kun sige(eller skrive i dette tilfælde:p), at kameraet virkelig er pengene værd! Åh hvor er jeg er forelsket….

Jeg har bl.a. opgraderet mit kamera pga. personlig brug og fordi at jeg nogle gang opsøges af folk som ønsker at få taget bryllupsbilleder eller andet.
Da ønsker man sig jo et lækkert kamera!

Siden jeg var en lille pige grinte folk af at jeg altid ville have et kamera i hånden og fotografere. De forstod nok ikke hvad en lille pige skulle med et kamera. Jeg ved egentlig ikke hvordan eller hvorfor jeg fik min interesse som barn, men der var bare noget magisk ved billeder. Interessen blev større og større jo ældre jeg blev. Nu er det sådan, at det er blevet en af mine passioner og jeg føler mig som en lille glad pige hver gang jeg har kamerat i hånden eller hver gang jeg overfører mine billeder på computeren og kan se resultatet. Og noget ekstra sjovt er billede-redigering; specielt ved bryllupper eller andre lejligheder. Det et så fascinerende hvad man kan få ud af et enkelt billede. Hvilken stemning man kan frembringe, hvilke associationer man kan få af billedet, og hvilke følelser billedet skaber.

Nedenstående er nogle billeder jeg tog med kamerat i går.
(Klik evt. på billederne for at se fuld størrelse)
DSC_0437

DSC_0508

DSC_0439

2

4

3

1

(Copyright på billeder)

Reklamer

Irakisk risblanding m. dild & grønne hestebønner


(Retten er den som står står i midten; den gul-grønne)

DSC_1387_Fotor

DSC_1382_Fotor

Denne kendte irakiske ret kaldes for “Teman & bagela” (Oversat: ris og bønner) på irakisk-arabisk og spises enten med lammekød eller kylling. Den er lige til og er stort set altid en vinder.

Et par uger siden havde jeg mine absolut bedste piger, Israa, Zeinab, Doa og Noha på besøg i Malmö og jeg havde bl.a. lavet denne ret for dem. De ville have opskriften og den er som følger:

(Opskrift for 4-6 pers. – m. kyllingeunderlår)

Ingredienser:

1½-2 poser fryste hestebønner
6 dl ris
Ca. 3-5 store spsk. tørt dild(frisk dild kan også bruges)
2 spsk. salt
En smule saffran* eller ca. 2 tsk. gurkemeje)
Madolie

Til kyllingen: 
Krydr kyllingen som du vil. Smager også bare godt med salt og peber.
Jeg har normalt salt, peber, og min specielle tandoori krydderi i. Jeg ved ikke hvad den hedder, men den er bedre end alle de andre.

 

(Fremgangsmåden vil beskrives meget detaljeret, for at ‘nybegynderen’ kan følge med)

Fremgangsmåde:

– Rengør og skyl kyllingen smør den godt ind i de krydderier du vælger. Tilsæt ca. 3-4 dl vand i fadet.
– Risen skal have været lagt i blød i et par timer inden tilberedning. Vandet skylles væk, og der koges vand, og risen og det kogende vand sættes i gryden. Vandet skal dække risen godt.
– Salt og dild, og hestebønner hældes i og der røres lidt rundt i gryden.
– Risen skal koge indtil de næsten bliver helt færdigkogte. De skal stadig være en smule “hårde”. Da smider man risen i en si så man slipper af med overskydende vand. Derefter skrues ned til lav varme og rises skal lægges tilbage i gryden med lidt madolie eller smør i bunden af gryden.
– Ca. en del madolie varmes i en lille kasserolle. Olien være meget varm, men ikke så varm at den bliver brændt. Derefter hældes den direkte oven på risen. Efter det, blandes saffran i gryden og der røres en smule rundt så saffranet fordeles. Mas ikke bønnerne!
– Når risen og kyllingen er færdig, spises de sammen, og gerne med salat og youghurt.

* Ved saffran tager man en smule saffran og ca. 1 stk sukker og blander i en lille kop. Man hælder bare lidt kogende vand på. Jo mere man hælder på, jo lysere bliver den og jo mildere bliver saffransmagen. Koppen skal ikke oversvømmes med saffran.

Enkelt!

Er modebranchen og medierne ved at dæmonisere vores ungdom?

Først var det “America’s next topmodel”, dernæst “Australia’s next topmodel”, og nu er det sågar “Danmarks næste topmodel”. Vi kender det alle sammen: enorme annoncer, forsider, musikvideoer, modeblogs, film, tv-programmer – alle sammen fyldt med det, hvad nogle mennesker ville betegne som “perfekte”, smukke, slanke piger og kvinder. Disse skulle forestille et såkaldt skønhedsideal, som unge piger i bunkevis stræber og længes efter. Fra en piges barndom, bliver hun bombarderet med billeder af, hvordan en pige bør se ud, og medierne giver hende et billede af, hvordan en “smuk”/”perfekt” pige ser ud.

Baby-Born dukkerne bliver hurtigt skiftet ud med barbie -og bratz-dukker, der på frækkeste vis viser deres kvindelige former, og i oven i købet med en bunke sminke. Disse dukker er yderst slanke, med lårkorte nederdele, håret opsat på de vildeste måder, og med kavalergangen skubbet helt frem. Noget der kan få én til at gyse. Fra sådan en tidlig alder i livet, bliver vores nutidige unge piger overfaldet med dette kvinde -og skønhedsideal.

Årene går, og disse unge piger vokser på alle punkter med alderen. De har hurtigt smidt dukkerne fra sig, og er nu blevet afhængige af ungdomsmagasiner, mode, modeller, og mad(eller skulle man sige manglende på samme). Hele deres verden drejer sig om hvad de skal iklæde sig, hvor meget de vejer, hvilke dyre restauranter de skal besøge, og hvordan de skal vise over for andre, at de lever et såkaldt glamour-liv som de har lært fra deres serier og film. Alle skal se, at de med deres veninder har været ude at spise sushi og drukket vin. Jo tyndere de er, jo mere prestige ligger der i dette. Pludseligt med al den opmærksomhed på hvordan deres kroppe bør være, har de udviklet en spiseforstyrrelse eller har fået et afhængighedsproblem. De opnår aldrig fuld tilfredse med deres kroppe, og skal konstant tænke på deres vægt og udseende.

Denne “glæde” med at være tynd gennem disse spiseforstyrrelser eller lignende, tror jeg ikke på. Jeg ville aldrig kalde det glæde. Det er blot en illusion af glæde. Det er sørgeligt at tænke på hvor langt hen nogle mennesker vil gå, for at få andres accept. Derudover ved vi, at pigerne på bladene osv. har fået redigeret deres billeder en del, og derfor ser de rent faktisk ikke ud, som mange af disse unge piger fejlagtigt går rundt og tror. Det er hermed blevet svært for dem at skelne mellem virkelighed og fiktion. Hvem har vi at takke for dette? Ikke nok med pigernes forkerte billede af, hvordan tingene hænger sammen, har mange fra Hollywood, som disse piger ser op til, fået foretaget en masse plastikoperationer, og før vi ved af det, er det også en trend, de unge piger har taget til sig. Charmen ved at være anderledes forsvinder, og kampen om at ligne “de andre” går i gang.

Taget fra: http://blog.tv2.dk/jettesoester/entry294916.html?ss

“I disse tider DØMMES afrikanske forældre for at sende deres døtre til hjemlandet, for at blive omskåret!

SAMTIDIGT tillader vestlige voksne, at deres døtre, af KOSMETISKE årsager, får snittet stykker af deres indre og ydre skamlæber.

Plastikkirurgen mente hun var et “oplagt objekt” til operationen!”

Som en 18 årig pige sagde det: ” Når jeg en dag skal være sammen med min kæreste, så skal jeg se pæn ud. Så jeg vil jo gerne se ud som pigerne i Playboy, dernede”

^Bemærkelsesværdigt samt trist.

Hvis man spørger disse unge piger og kvinder om deres “glamour”-liv, og man skulle få hevet et ærligt svar ud af dem, tror jeg, at de ville svare, at de langt fra lever et lykkeligt liv. Prøv at forestille jer, at I konstant skulle tænke på at tilfredsstille andre mennesker, gå under kniven, hver gang I var utilfredse med en kropsdel, leve et overfladisk liv, hvor I tæller hvor mange gram jeres mad vejer, og hvor I får indtaget en masse vin til “fine” fester, går rundt og tænker på mad hele tiden, eftersom I nærmest sulter jer selv, og listen er lang.

Det er trist at tænke på, at disse piger ikke kan se, at modebranchen og medierne udelukkende tænker på deres pengepung. Det skader ikke dem, at vores ungdom dæmoniseres, så længe de får høstet penge til sig. Det skader ikke dem, at vores ungdom stræber efter en uopnåelig drøm. Det skader ikke dem, at en pige skal gå rundt og have lav selvtillid og aldrig føle sig god nok, grundet alle de slanke og “pæne” piger hun ser på MTV-shows som “The Hills”, og “The City”, hvor disse piger arbejder inden for modebranchen, er slanke som pæle, sipper vin og spiser sushi og salat. Ikke nok med at sådanne tv-shows’ koncepter er yderst latterlige, skulle de forestille at være reality-tv, som enhver fornuftig person burde kunne se. Denne fornuft forsvinder dog, idet at nogle af disse piger hopper med på vognen, og æder alt råt.

Hvor ville det være rart, hvis vores ungdom forstod, at det med al selvfølge er vigtigt at leve et sundt liv og passe på sig selv, men at man samtidigt ikke bør påvirkes i så høj en grad af hvad man ser eller hører i medierne og fra modebranchen.

Et citat, som bragte et stort smil frem:

“Jeg er str. 44, er 44 år, har fået to børn, har født ved kejsersnit, har grå stænk i håret og ikke mindst rynker der fortæller MIN historie! Og jeg nægter at slette min historie, den historie min krop fortæller! Den forsvinder først den dag jeg dør. Og sådan skal det være!”

(Fra: http://blog.tv2.dk/jettesoester/entry294916.html?ss)

Er æresdrab da værre end jalousi-drab?

Når jeg til tider har haft diskuteret æresdrab og jalousi-motiveret drab, har jeg bidt mærke i, at visse mennesker nærmest undskylder jalousi-drab, og samtidig tager langt større afstand fra æresdrab. Det skal lige slås fast(bare således, så I ikke tror, at jeg er psykopat eller lignende..=P), at jeg med al selvfølge selv tager afstand for disse drab, og generelt alt drab. Dog er det interessant at se på, hvordan man i visse vestlige lande har travlt med at fylde avisforsider, og bruge adskillige dokumentarfilm, nyheder, osv. til at fortælle om æresdrab, mens jalousi-drab ikke er noget, man bruger så meget tid og kræfter på. Er det fordi, at man skammer sig over, at dette rent faktisk er en kendsgerning, der finder sted? Prøver man at skjule det?

Det er rystende, at disse sager går i glemme-bogen, og ikke er noget, man som sådan taler om, man vil finde en løsning på. Snakker man om æresdrab, er der straks tale om muslimer, og at det åbenbart skulle være Islams skyld(jeg aner ikke hvorfor..). Man udtrykker næsten altid, at det er udenlandske mænd fra Mellemøsten der begår æresdrab. Derudover bliver der snakket om at hjælpe de piger, det måske kan gå ud over, udvise familien der udfører dette, bedre integration osv.Så er det at jeg blot tænker: Hvad med jalousi-drab? Hvorfor skriver man ikke om løsninger på dette? Hvorfor bruger man ikke tid og kræfter på at fortælle om morale, og på at fortælle, at jalousi(i hvert fald den negative jalousi) ikke bør være til at finde af moralske årsager. Fortælle, hvordan man kan forebygge jalousi, og grave dybere i årsagerne til hvorfor mænd(eller kvinder for den sags skyld) kan finde på at slå ihjel pga. jalousi.

Jeg får kvalme af at tænke på, at jalousi-drab åbenbart for visse mennesker enten er mere “tilgiveligt”, “forståeligt”, eller rent faktisk kan blive undskyldt. Motivet er grimt ligegyldigt hvad. Det “sjove” er selvfølgelig, at man i jalousi-drabs historier overhovedet ikke lægger vægt på den nationalitet manden(eller kvinden) tilhører, som har udført drabet, mens det jo er komplet modsat, hvad angår æresdrab. Ikke at jeg mener, at man bør fokusere på nationalitet, men…Pudsigt som visse medier vælger at fremlægge forholdene.

Nå, grunden til at jeg  skrev dette indlæg var, at jeg fandt denne artikel om jalousi-drab:

“Roaul Moat skød hendes søn og Samantha Stobbart i vild jalousi og erklærede senere krig mod politiet, da han fejlagtigt troede, at ekskærestens nye kæreste var politibetjent.”

Hvad værre er, at denne vildledte mand hyldes på Facebook af nogle brugere. Ækelt. Simpelthen.

Læs evt. også denne artikel: http://www.bt.dk/udland/blind-livet

Fordøm de israelske, barbariske handlinger!

Ja, selvfølgelig skal jeg da skrive om dette forfærdelige emne.

Israel eller skulle jeg nærmere skrive terroristerne, formår gang på gang at slippe af sted med deres grusomme handlinger, men ikke denne gang! At man på sådan en barbarisk og dyrisk måde angriber civile, som kun har til formål at hjælpe andre mennesker, er ikke acceptabelt og må i højeste grad fordømmes! Hvad værre er i denne sag er, at Israel hurtigt er ude at forklare, at det var en såkaldt “forsvarsaktion” – hvem prøver de at narre!? Om nogle af aktivisterne havde kastet med ting og sager efter dem, forsvarer aldrig det faktum, at de handlede brutalt og uacceptabelt! Sikke nogle kujoner de er, stående der med deres skydevåben og skyder løs på civile, som ikke er bevæbnede. Det er dog utroligt skandaløst at man prøver at vende denne forfærdelige sag, og lader den handle om de “stakkels, israelske soldater”.

Hvor er disse israelers menneskelige samvittighed? Tjaeh..Jeg burde kunne svare mig selv: de har ingen! Dette kunne sagtens have været undgået, men nej! Så samvittighedsløse som israelerne er, skal dette egentlig ikke undre én! Så latterlige som de er, lader de selvfølgelig aktivisterne bøde for deres modbydelighed, og lader dem ikke komme i kontakt med medierne, men har dem derimod i husarrest! Hvor grotesk! Hvor flovt! De burde virkelig skamme sig! Det undrer mig dog ikke, at man holder aktivisterne væk fra pressen – man vil jo nødigt ødelægge sit latterlige omdømme mere end nødvendigt. Dog er det for sent at redde nu!

En af de ting, der virkelig kan ryste én er, at mange kun er bekymrede for hvilken nationalitet aktivisterne og nogle af de døde har. Man snakker om en eller anden svensk forfatter, mens man ikke burde fokusere på nationalitet, men selve handlingen, selve brutaliteten! Hvad forskel gør nationalitet, religion eller ideologi, når vi snakker om dræbte mennesker! Havde det været et amerikansk nødhjælpsskib, havde jeg da også fordømt denne sag lige så vel! Jeg tror dog, at visse andre mennesker og lande havde reageret langt voldsommere….

Selv om at det er en utrolig trist sag, håber jeg, at med dette, vil flere mennesker få øjnene op for de grusomheder der foregår! Jeg håber, at flere vil vågne lidt op, og tage stilling til Israel! Jeg er dog alligevel ret sikker på, at sagen trods alt nok skal glemmes rimelig hurtigt. De arabiske ledere vil formodentligt stadigt være så ynkelige som de er, og ikke handle imod. Det er vi jo ved at være så vante til. Det er morsomt at se, at almindelige mennesker demonstrerer imod alt dette, mens verdens ledere højst sandsynligt ikke kommer til at få ført noget ud i livet.

Se evt. video med israelerne der angriber nødhjælpsskibet:

http://politiken.tv/nyheder/udland/article983354.ece

Fordøm disse handlinger!

Føj for den da..

Jeg følger engang imellem med i en svensk/engelsk blog, som både indeholder en masse artikler, samt lydoptagelser, hvor man kan høre forskellige taler, tanker, foredrag, og lignende af ejeren bag bloggen. Jeg kommenterer ikke rigtigt på bloggen, men jeg læser dog alligevel med. I kan selv se den her: http://www.ehsan.me/

Og nu til det, som egentlig var formålet med dette blogindlæg: Ejeren bag den svensk/engelske blog jeg har henvist til, har indsat en meget spændende og kort video, som jeg synes, at alle skal se. På min egen blog, har jeg flere gange givet udtryk for, at medierne altså langt fra er så objektive, som de gerne vil få folk til at tro. Jeg har desuden “advaret” folk om, at de skal tro blindt på alt hvad de ser og hører. Grunden til dette er, at nogle medier er direkte manipulerende, og et eksempel på dette, kan man se i følgende blogindlæg:

Apologize to the World Mr. Wallace and Return that Emmy

Jeg har kun at sige….Føj for den da!

Dæmoniseringen af Iran

Eftersom jeg ikke har lov til at kopiere hele artiklen fra Information, har jeg valgt at tage store brudstykker af  artiklen omhandlende Iran og dæmoniseringen af denne. Vi har i lang tid været vidner til mediernes direkte hykleriske skildring af Iran, og for en gangs skyld, fandt jeg en fornuftig artikel om landet og dets politik. Nederst i mit indlæg, har jeg knyttet en lille kommentar.

Here goes:

Vil verden bedrages én gang

til?

“Dæmoniseringen af Iran har længe været i gang med især USA og Israel som afsendere. En ny krig i en allerede ustabil del af verden kan blive en realitet, men spørgsmålet er blot, om medierne og resten af verden endnu en gang er villige til at lade sig manipulere og skræmme af truslen om masseødelæggelsesvåben?”

[…]
“Dæmoniseringen af Iran har været i gang længe, men blev for alvor tydelig kort tid efter invasionen og besættelsen af Irak i 2003. Men ironisk nok førte udviklingen i Irak – med de enorme problemer besættelsesmagten fik fra den irakiske modstandsbevægelse, til at en eventuel krig mod Iran – og Syrien – blev lagt i skuffen af USA’s nye konservative kræfter, der på det tidspunkt var klar til at gå i krig mod det halve af verden.
[…]

Historien gentager sig

For det første er Iran – som samtlige lande i verden -i sin fulde ret til at eje, udvikle og udnytte atomteknologien til fredelige formål. Den ret er nemlig garanteret alle verdens lande af internationale resolutioner og aftaler – også af Det Internationale Atom Energi Agentur (IEA). Men set ud fra ligheds- og retfærdighedsprincippet nationerne imellem, så gælder det tilsyneladende ikke for andre end Israel.”

Der går efterhånden ikke en uge, uden at amerikanske og/eller israelske trusler mod Iran skaber overskrifter. Og det er endda, selv om atomprogrammet er fredeligt – eftersom intet andet er bevist. Det hele bygger netop på gætterier, skrækscenerier og påståede »sikre efterretninger« – som det også var tilfældet med Irak før invasionen i 2003. Og på trods af mislykkede militære eventyr i såvel Irak som i Afghanistan tyder begivenhedernes gang på, at USA – og især Israel – er fast besluttet på endnu en krig i en allerede meget ustabil region. Og det er i den forbindelse ingen hemmelighed, at hele Mellemøsten – og måske hele verden – vil stå i en meget usikker situation.”

[…]

Truslen om Iran

Dæmoniseringskampagnen mod Iran intensiveres for alvor for fem år siden, da Israel blev klar over Irans evne til uafhængigt af omverdenens hjælp at berige Uran – et grundstof, som den iranske undergrund er rigt på, hvorfor der intet behov er for at importere stoffet.

Selv om Iran på intet tidspunkt har ‘overtrådt’ det tilladte ifølge NPT (den internationale ikkespredningsaftale) eller er ‘gået over stregen’ i forhold til retten til et civilt brug af atomteknologien, og de på intet tidspunkt har udelukket Det Internationale Energi Agentur (IEA) fra at overvåge eller kontrollere berigelsesprocessen. Ikke en gang den seneste stigning af berigelsesprocessen blev foretaget uden tilstedeværelsen af de internationale kontrollører. Alligevel opfattes Iran som en trussel i Mellemøsten.

For det tredje – og måske det mest skræmmende og uacceptable for Israel – vil en international positiv tilkendegivelse i forhold til Irans ret til som en suveræn, ambitiøs og kyndig nation at besidde atomteknologien, indebære, at Iran vil blive anerkendt som et fuldgyldigt medlem af det stærkt begrænsede antal lande i atomklubben. Ud fra et strategisk synspunkt vil Israel aldrig tillade Iran den ret. Også selv om Iran aldrig nogen sinde bevidst eller ubevidst vil besidde atomvåbnet.

Bemærkelsesværdigt er det, at i en tid med krige i Irak og Afghanistan – i en tid hvor Israels bosættelses-, koloniserings- og undertrykkelsespolitik mod palæstinenserne er i stigende grad krydret med en legendarisk trodsighed over for verdenssamfundet i forhold til fredsprocessen. I en tid hvor den økonomiske krise fortsat truer stabiliteten i verden, kombineret med et sjældent set omfang af naturkatastrofer kloden over. På trods af disse truende faktorer mod freden, stabiliteten og retfærdigheden i verden så er det spørgsmålet om Irans atomprogram, der er afgørende og i fokus.”

[…]

Hvad gør medierne?

Spørgsmålet er nu, hvordan verdenssamfundet og især pressen vil håndtere sagen? Vil man ukritisk gengive alt, hvad USA og Israel har produceret og vil producere af misinformationer i de kommende måneder, nøjagtigt som tilfældet var med Irak op til invasionen i 2003? Eller bliver det mere i retning af at opfatte tingene anderledes og i et større perspektiv?”

[…]

“Vil pressen finde sig i endnu en gang at blive (mis)brugt og groft udnyttet til at forberede offentligheden på endnu en krig mod endnu et land i Mellemøsten blot for at tjene USA’s og især Israels interesser?

Vil massemanipulationsvåbnet igen blive sat ind for at dæmonisere et helt land for at sikre Israels påståede truede sikkerhed?”

[…]

“Den måske kommende krig i Mellemøsten – gud forbyde det – vil for alvor blive historisk og afgørende. Den krig må og skal forhindres. Det energihungrende Iran må og skal have lov til at besidde og udvikle atomteknologien til fredelige formål. Iran har også historie og et sympatisk, veludannet og flittigt folk. Verdenssamfundet må aldrig nogen sinde begå samme fejl som skete i Irak.

Fathi El-Abed er debattør og Mellemøstkyndig”

_____________________

Hvis nogen derude nogensinde skulle være i tvivl om hvorledes medierne fremlægger Iran, Præsident Ahmadinejad, og generelt hele situationen i Iran, kan de eksempelvis læse denne artikel, fra selvsamme Information, som på grimmeste og mest subjektive vis beskriver Præsidenten. Det er godt nok ved at være en gammel artikel, fra dengang Præsidenten kom på besøg til klimatopmødet, men artiklen er dog alligevel værd at læse, da man får et godt billede af, hvor hykleriske medier eller visse mennesker kan være. Blot titlen “Diktatorens smil”, siger en del.

De “objektive” medier..

En spændende artikel på Information.dk – Eksperter: Medierne er dårlige til at dække racistisk motiveret vold

Hvis man snakker om sådanne sager, vil en masse straks kalde en for et tudefjæs og så videre. Man er ikke noget som helst tudefjæs, blot fordi at man ønsker, at ret skal være ret.

medium_anti-racisme