Fatayer

DSC_1743
Super gode fatayer/sfiha som er nemme at lave.

Ingredienser nok til ca. 25 stk:

Dej:

13½ -14 dl. hvedemel
50 g. gær
5 dl. vand
1 spsk. salt
4 spsk. madolie
1 tsk. sukker

Fyld:
500 g. hakkekød
1 dåse hakkede tomater
1 spsk. salt
1 revet løg(med rivejern eller hakket ekstremt småt)
3 tsk. 7 krydderier
3 stk. presset fed hvidløg
½ tsk. kanel
1 tsk. knust sort peber
Evt. Pinjekerner
(Min var uden)

Fyldet skal bare blandes sammen. Kødet skal være råt!

Til pensling oven på:
Lidt youhurt og mælk
(Blandes så det bliver flydende)
Fremgangsmåde:

Smuldr gæren i en skål, mens vandet varmes til fingervarm. Hæld vandet på gæren og lad gæren opløse. Tilsæt olien, sukker, og salt i skålen. Læg det nu ned i æltemaskinen og start maskinen. Hvedemelet tilsættes lidt efter lidt, således at det ikke bliver én klump mel. Når dejen er færdigt æltet, skal den stå og hvile i 3 kvarter/1 time.

Når dejen har hævet efter ca. 1 time, tager man en del af dejen og ruller ud og deler den med en skål/stor kop så man får lige store fatayer. Det gøres på følgende måde:

IMG_8816
IMG_8818
IMG_8820Når dejen er blevet rullet ud er klar, lægger man en stor spsk. af fyldet på hver lille “mini pizza”. og former den til en trekant. Man tager fat i 3 steder i dejen og samler dem i midten, således at de bliver til en trekant. (OBS: Man kan evt. bare have dem som små mini pizzaer eller forme dem som man vil)

Man pensler derefter hvert stykke med youghurt/mælk blandingen. Alle lægges på et bagepapir og sættes i midten af ovnen ved ca. 220°C i ca. 10-15 min. Vupti! Færdig!

DSC_1746
DSC_1747
 
OBS: Hvis man ikke har en æltemaskine kan man naturligvis bare ælte dejen selv.

Reklamer

Blomkålssuppe

 

DSC_1037

I går fik jeg pludselig lyst til suppe og da jeg åbnede køleskabet var en blomkål det første jeg fik øje på. Suppe har altid været en favorit forret og specielt om vinteren. Derfor tog jeg nogle ingredienser frem og biksede noget sammen. Det er en opskrift jeg hurtigt fandt på i går og derfor behøver man ikke følge opskriften til punkt og prikke om man vil ændre/tilføje noget.

Retten rækker til 4 store portioner eller 6 lidt mindre portioner.

Ingredienser:

30 g smør(margarine går også an)

En blomkål

4 små kartofler

1 løg

1 fed hvidløg

2 tern grønsagsbouillon

1 stk. gurkemeje

5dl. mælk

5dl vand

Fremgangsmåde:

Skær løget og kartoflerne i små tern og skær blomkålen i små mindre stilke. Tilsæt smøret i en gryde og smid løg, kartofler og blomkål i og sautér lidt. Smid grønsagsbouillionerne i gryden med 5 dl. vand. Lad koge i ca. 15 min. Når grønsagerne er færdigkogt skal mælken tilsættes og derefter blendes det hele. Til slut skal suppen tilbage i gryden og smages til med salt og peber efter eget smag.

Utroligt nemt og godt!

Det bliver en cremet og lækker suppe uden at man tilføjer noget som helst fløde, hvilket altid er et plus i min verden. =)

Glædelig jul!