Er det det, der bliver kaldt ytringsfrihed? Til helvede med ytringsfriheden så!

‘Ytringsfrihedens to ansigter

Som de fleste er klar over, er det i dag ‘International tegn Muhammed-dag’. En dag, hvor Facebook-brugere tegner Profeten, og sætter deres billeder ind på en vis Facebook-gruppe. Da jeg i første omgang hørte om dette, troede jeg simpelthen ikke mine egne ører. Jeg tænkte, at det sikkert blot var nogle falske rygter.  Nu er dagen dog kommet, og folk har allerede sendt tusinde af billeder ind. Dette skulle de tilsyneladende gøre, for at bevise, at de støtter ytrinsfriheden. Som protest mod denne komplet latterlige gruppe, blev der sendt kæde-sms’er rundt, som opfordrede én til at deaktivere sin Facebook-profil netop i dag. Dette gjorde jeg selvfølgelig også. Ikke at jeg tror, at det vil gavne, men jeg har i hvert fald gjort mit.

Nu er det således, at jeg var inde at læse lidt på et blogindlæg på JP.dk, og jeg faldt over læsernes kommentarer. De havde skrevet, at denne gruppe åbenbart var blevet lukket ned, og en ny var blevet åbnet. De havde sat et link til den nye gruppe, og selv om man har deaktiveret sin profil, kan man sagtens se gruppen, og dette var lige det, jeg gjorde. Jeg ville se hvorvidt gruppen virkelig havde succes med at få billeder af brugerne – og om den dog havde! Jeg klikker på “Billeder” og sikke et krænkende syn der møder mit blik. Her ser vi tusinde af billeder, hvor man på de mest racistiske, hånende, og pornografiske måder, har tegnet noget, der skulle forestille at være Profeten. Det er så langt ude, at jeg ikke engang kan vove, at beskrive for jer, hvordan billederne ser ud.

Nu er spørgsmålet så – er det virkelig det, man omtaler som værende ytringsfrihed? Er det virkelig ytringsfrihed man har haft i hovedet, mens man har siddet og tegnet disse klamme tegninger? Gu fanden er det ej! I stedet for at prøve at respektere og forstå hinanden, sidder man og håner hinanden gang på gang. Er det sådan, man ønsker at skabe fred og kærlighed? NEJ! Man har ikke in mente at fastholde ytringsfriheden eller noget som helst andet, ved at være så racistisk og krænkende. Billederne har jo intet med denne latterlige ytringsfrihed at gøre, og det kan enhver se! Det skal ingen bilde mig ind.

Det handler blot om at latterliggøre nogle mennesker, deres tro, og værdier. Alt er åbenbart tilladt, så længe det går under navnet “frihed”. Hvad bliver det næste, når vi ikke engang kan overholde noget så simpelt som respekt? Burde vi ikke i stedet fokusere på forening, end splittelse? Hvornår hører “os og dem” op? Og så sidder man og brokker sig over, at nogle idioter nede i Mellemøsten bliver sure og brænder flag af, når man selv ikke har noget der minder om respekt for andre mennesker. Hvor hyklerisk.

Bliver ens liv virkelig oooh så begrænset og fattigt, hvis man var forbudt at tegne nogle latterlige tegninger? Nææ nej! Men nuvel, det er tydeligt at se, hvad alt dette reelt handler om.

Drop nu al denne latterlige snak om såkaldt ytringsfrihed, når jeres intentioner er krystalklare!

Reklamer

Grusomheder begået i frihedens navn.

Tanker jeg har gjort mig om generelt alle der bliver uretfærdigt behandlet.

I nat sad jeg og så en dokumentar på TV2 om Abu Ghraib fængslet. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg kunne holde tårerne tilbage. Man må have et forstenet hjerte, hvis man ikke bliver rørt og påvirket af disse rystende grusomheder der er foregået i dette forfærdelige fængsel. Noget der irriterer mig enormt er det faktum, at dokumentaren bliver vist en søndag kl.2.40-4.00 om natten, hvor man ved, at der ikke er særligt mange mennesker der vil se udseendelsen. Latterligt. Alle bør kende til disse grusomheder, alle.

Man får at se nogle af de fængselsbetjente(dvs. amerikaerne, og ikke irakerne fra Saddams tid), der torturerede fangerne. Jeg fik virkeligt brækfornemmelser grundet den måde de forsøgte at forsvare deres afskyelige og chokerende handlinger på. Ikke engang dyr behandler hinanden på disse rystende måder. Og for mit vedkommende, er man lige så ynkelig og afskyelig som dem, hvis man prøver at forsvare disse mennesker – hvis de da overhovedet kan kaldes mennesker. De har jo simpelthen gjort alt hvad man kan gøre ved et menneske – misbrugt fangerne mentalt, fysisk, seksuelt, og ja – endda dræbt nogle af dem. Jeg kan forestille mig, at fangerne nok foretrak døden, end den tortur de blev udsat for.

Bush og Rumsfeld, generelt den amerikanske regering, blev virkeligt gjort til grin i dokumentaren – for vidste man ikke om hvor korrupte de var førhen, fik man rigtigt nok en fornemmelse af det i denne dokumentar. Jeg er træt, udmattet, af at visse mennesker slipper så nemt af sted med alt hvad de gør og siger, og at folk samtidigt blindt tror på, at disse forfærdelige mennesker er helte – hvilket de langt fra er og aldrig kommer til at blive! Disse forfærdelige mennesker snakker højt om frihed, menneskerettigheder, og bekæmpelse af terror! Hvor hyklerisk! Hvor naivt at tro, at disse mennesker ønsker vort bedste!

Det kan godt være, at man som en sølle iraker  bosat i Irak ikke bliver hørt i medierne og ikke har noget at skulle have sagt, og man som amerikansk soldat slipper af sted med alt hvad man gør, da de højere styrker støtter én, men i sidste ende, kan sandheden aldrig tages fra én. Ret er ret.

En opfordring til alle er, at se dokumentarer som denne, og dokumentarfilm som “The Road to Guantanamo”, søge på nettet om disse grusomheder, vågne lidt op være bevidste om hvad der foregår ude i verdenen – og aldrig sige ja til uretfærdighed!

Guantanamo, Abu Ghraib, ja hvad bliver det næste?